Fremsat den 7. november 2024 af Katrine Daugaard (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at offentlige sociale tilbud omfattes af
årsregnskabsloven
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte
de lovforslag, der er nødvendige, for at de offentlige
sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven, så der
stilles samme krav om organisation, revision og regnskaber som til
private tilbud.
Bemærkninger til forslaget
Socialområdet er kendetegnet ved
især to forhold: manglende styring med økonomien og
ulige konkurrencevilkår mellem offentlige og private tilbud.
Det er forhold, forslagsstillerne betragter som massive
benspænd for, at vi kan løfte et af de områder,
der udgør kernen i vores velfærdssamfund.
Efter forslagsstillernes opfattelse er en del
af løsningen på disse udfordringer, at de offentlige
sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven. I
modsætning til private tilbud er de offentlige sociale tilbud
nemlig ikke omfattet af årsregnskabsloven med krav til deres
organisation, revision og regnskaber. De offentlige sociale tilbud
skal kun udarbejde et budget (»Mest velfærd for
pengene«, Dansk Erhverv & Selveje Danmark, april 2019).
Offentlige tilbud indgår i kommunens eller regionens samlede
regnskaber, som kun giver begrænset indblik i de konkrete
udgifter på de enkelte tilbud (»Statslig regulering
skaber unfair konkurrence mellem offentlige og private botilbud
på handicapområdet«, CEPOS, den 31. maj 2022).
Det vil Liberal Alliance gerne lave om på.
Derfor opfordrer forslagsstillerne regeringen
til at fremsætte lovforslag om at lade offentlige sociale
tilbud omfattes af årsregnskabsloven, så de kommer til
at operere på samme vilkår som private tilbud.
Ser man f.eks. på kommunernes udgifter
til det specialiserede socialområde alene, er der sket en
udgiftsstigning på hele 4,5 mia. kr. fra 55,2 mia. kr. til
59,7 mia. kr. i perioden 2018-2022 - en udvikling, der kun
forventes at fortsætte med samme hastighed
(»Særligt ét område driver udgifterne op i
landets kommuner - i dag er ekspertudvalg kommet med sit bud
på løsningen«, dr.dk, den 3. april 2024). Hvad
der er særlig problematisk, er, at vi ikke ved, hvad der
driver udgifterne på socialområdet. Derfor er det
vigtigt, at vi får gennemsigtighed i, hvad udgifterne
går til helt ned på institutionsniveau.
Samtidig ved vi, at ulige krav til tilbuddenes
organisation, revision og regnskaber skaber skæve
konkurrencevilkår, hvilket i sidste ende går ud over
udsatte borgere med behov for ekstra støtte (»Statslig
regulering skaber unfair konkurrence mellem offentlige og private
botilbud på handicapområdet«, CEPOS, den 31. maj
2022). Den manglende gennemsigtighed betyder f.eks., at taksterne
for henholdsvis offentlige og private tilbud udregnes forskelligt,
hvilket er med til at skævvride konkurrencen. Hvis vi
ønsker højere kvalitet i de sociale indsatser,
bør vi skabe rammerne for lige konkurrence om at levere den
bedste behandling til borgerne.
Det forventes ikke, at en overgang til
regnskab på institutionsniveau efter årsregnskabsloven
vil medføre merudgifter af særlig betydning. I praksis
pålægges selv de mindste virksomheder krav, jf.
årsregnskabsloven. Såfremt man fra politisk hold
betragter det som en rimelig byrde at pålægge private
tilbud, må det lægges til grund, at samme opfattelse
gør sig gældende med hensyn til offentlige sociale
tilbud.
Overgangen til at lave regnskaber på
institutionsniveau efter årsregnskabsloven vil desuden
være drevet af, at man i kommunerne skal overgå til at
anvende princippet om omkostningsregistrering i
regnskabsaflæggelsen i lighed med statens praksis. Det vil
give bedre mulighed for at følge omkostningsudviklingen,
effektiviteten og produktiviteten i kommunernes sociale ydelser
(»Omkostnings- og udgiftsregistrering«,
Økonomistyrelsen).
Det er derfor forslagsstillernes opfattelse,
at overgangen til nye principper for regnskabsaflægning ikke
medfører væsentlige merudgifter - snarere bedre
økonomistyring og konkurrence på lige vilkår,
så vi får mere velfærd for pengene.
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven.
(Beslutningsforslag nr. B 37)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.