Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA),
Dennis Flydtkjær (DD),
Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en bureaukratilov
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2026 at fremsætte et lovforslag, der
gennemfører bindende mål for at nedbringe statsligt
bureaukrati målt ved følgende:
1) Antallet af
medarbejdere, der arbejder med administration og ledelse i
staten.
2) Omfanget af
erhvervsøkonomiske byrder som følge af
lovgivning.
3) Antallet af
regler, der bebyrder borgere.
Niveauet for hvert af målene skal aftales
med Folketingets partier forud for fremsættelsen af
lovforslaget. Loven skal i lighed med klimaloven
(lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021) indeholde
krav om placering af ansvar, løbende opfølgning og
uafhængigt tilsyn.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at omfanget af
bureaukrati er et gennemgående problem i Danmark, som hindrer
en effektiv opgaveløsning i den offentlige sektor, bebyrder
virksomhederne og begrænser borgerne unødigt.
Konsekvenserne ses både i form af mangel på kvalitet i
den offentlige velfærd, at danske virksomheder mister
konkurrenceevne (»DI: Virksomheder udskyder projekter
på grund af administrative byrder«, Dansk Industri, den
26. april 2024), og at det er svært at stifte nye
virksomheder (»SMV'erne er trætte af bøvl og
bureaukrati«, SMVdanmark, den 11. juli 2022).
Nedbring antallet af statslige
administrative årsværk
Fra 2017 til 2023 er den statslige
administration steget med over 16.000 årsværk og ekstra
lønudgifter på ca. 11,2 mia. kr. Det svarer til en
stigning i antallet af statslige administrative årsværk
og ledere på 28 pct. og en stigning i lønudgifter
på 34 pct. i perioden (Finansudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 78, folketingsåret 2023-24).
Der er således brug for et konsekvent og vedvarende fokus
på at nedbringe andelen af administrativt ansatte, så
statslige lønkroner i højere grad bruges på at
levere bedre velfærd.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at der
skal indføres bindende mål for at nedbringe antallet
af administrative stillinger i staten. Statslige ansatte, som
løser udvalgte kerneopgaver, skal friholdes fra de bindende
målsætninger. Det kunne f.eks. være ansatte ved
forsvaret, politiet, kriminalforsorgen og domstolene. Den
nærmere afgrænsning aftales med Folketingets
partier.
Nedbring erhvervsøkonomiske byrder
for erhvervslivet
Erhvervsministeriets opgørelse af
administrative byrder for erhvervslivet viser, at omfanget af disse
har ligget relativt stabilt på ca. 30 mia. kr. om året
(»Stor administrativ lettelse er vedtaget«,
Erhvervsministeriet, den 23. maj 2022). Fra 2024 vil omkostningerne
imidlertid stige til over 36 mia. kr. Det er en stigning på
20 pct., hvilket bl.a. skyldes store omkostninger forbundet med
implementeringen af EU's bæredygtighedsdirektiv (CSRD). Det
er et vilkår, at en række byrder vedtages i EU-regi, og
at vi i Danmark kun kan forsøge at afbøde
konsekvenserne. Skal det ikke blive overdrevent byrdefuldt at drive
virksomhed i Danmark, kan man afsøge veje til at lempe de
nationalt indførte byrder (»Administrative byrder
stiger mere end 6 mia. kr. på to år«, Dansk
Erhverv, februar 2024).
Antallet af gældende love og
bekendtgørelser er steget med 63 pct. siden 2003, og Dansk
Industri vurderer, at implementeringen af den øgede
regulering har kostet danske virksomheder mellem 10 og 15 mia. kr.
i perioden (»DI: Virksomheder udskyder projekter på
grund af administrative byrder«, Dansk Industri, den 26.
april 2024).
De erhvervsøkonomiske konsekvenser af
mange love og regler er, at de danske virksomheders
vækstmuligheder hæmmes og virksomhedernes
konkurrenceevne påvirkes. Forslagsstillerne ønsker
derfor, at der skal indføres bindende mål for at
nedbringe de erhvervsøkonomiske byrder.
Nedbring regler, der begrænser
borgernes udfoldelse
Der findes i dag ikke en opgørelse over
omfanget af regler og krav, som begrænser borgerens
udfoldelse. Eksempler kunne være alt fra byggeregler, der
forhindrer en borger i at bygge et shelter på egen grund, til
forbuddet mod at behandle koranen utilbørligt eller
forbuddet mod hasardspil og kravet om, at barsel skal fordeles
på en bestemt måde.
Antallet af ord i lovgivningen giver dog et
fingerpeg om, hvordan udviklingen har været. Antallet af ord
på tværs af al lovgivning er fra 1989 til 2021 steget
med 11,5 millioner ord - svarende til en stigning på 158 pct.
i perioden (»Væksten i regelmængden 2021:
Antallet af ord i love og bekendtgørelser er faldet med 0,3
mio. ord, men det afspejler ikke en reel deregulering«, Jonas
Herby, CEPOS, den 21. august 2023). Omfanget af lovgivning er ikke
nødvendigvis i sig selv en afgørende indikation
på, hvor store byrder borgerne pålægges, men den
eksplosive vækst giver en indikation af udviklingen. En
omfangsrig lovgivning er i sig selv problematisk, fordi det skaber
større kompleksitet, hvilket gør det sværere
for virksomheder og borgere at sætte sig ind i og
forstå konsekvenserne af et evigt voksende
regelsæt.
Når de erhvervsøkonomiske byrder
har udviklet sig relativt stabilt i de seneste år, imens
antallet af ord i lovgivningen er steget markant, så skyldes
det måske, at man netop måler på omfanget af
erhvervsøkonomiske byrder. Dermed skaber man et vedvarende
fokus på at få ryddet op i gamle regler og
begrænse byrderne i nye. Forslagsstillerne ønsker
samme mekanisme for de regler, som generer danske borgere. CEPOS
har i notatet »Sådan indføres et bureaukratiloft
i praksis« af 2. november 2023 beskrevet principper for,
hvordan en sådan optælling kan foregå i praksis,
som der kan tages udgangspunkt i.
Fasthold vedvarende fokus
Forslagsstillerne anerkender, at opgaven med
at nedbringe bureaukrati er en stor opgave, som kræver et
langsigtet og vedvarende fokus. Forslagsstillerne ønsker
derfor, at en bureaukratilov udover bindende mål også
skal indeholde konkret værktøjer, som sikrer
forankring i regeringen og kontinuerlig opfølgning. Her
tænkes f.eks. på værktøjer som et
uafhængigt tilsyn og årlige statusredegørelser
til Folketinget, som er kendt fra klimaloven.
Skriftlig fremsættelse
Alex Vanopslagh
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en bureaukratilov.
(Beslutningsforslag nr. B 32)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.