B 31 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt regelstop.

Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 06-11-2024

Fremsat: 06-11-2024

Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Rasmus Jarlov (KF), Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)

20241_b31_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Rasmus Jarlov (KF), Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at indføre et statsligt regelstop

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der indfører et statsligt regelstop, som indebærer, at hvis der fremover indføres nye regler eller krav, som medfører, at velfærdsmedarbejdere får mindre tid til borgernær velfærd, så skal der fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav - dvs. én regel ind, én regel ud.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at bremse væksten af nye statslige regler og krav til velfærdsmedarbejderne.

Regelmængden på de store velfærdsområder er vokset. Tal viser, at de tre love serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024), folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024) og sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022), der bl.a. udgør fundamentet for reguleringen af de største kommunale velfærdsområder, er blevet næsten dobbelt så omfattende målt på antal ord sammenlignet med i 2006. Serviceloven er f.eks. blevet 18.600 ord længere, folkeskoleloven 10.300 ord længere og sundhedsloven 18.700 ord længere. Det betyder, at de tre love samlet indeholder 103.307 ord. Derudover findes mere end 1,7 millioner ord i tilhørende retningslinjer, bekendtgørelser og andre statslige forskrifter (»Reguleringen af de største kommunale velfærdsområder er blevet næsten dobbelt så omfattende på 17 år«, Jonas Herby, CEPOS, den 19. april 2023).

Selv om der antagelig er gode intentioner bag indførelsen af de fleste regler og krav, så medfører den voksende regulering, at medarbejdere inden for den kommunale velfærd bruger uforholdsmæssig meget tid på unødig statslig dokumentation, kontrol og administration.

Unødig bureaukrati tager medarbejdernes tid fra at udføre den borgernære velfærd. F.eks. vurderer 27 pct. af offentligt ansatte, at mere end 10 pct. af deres dag går med administrativt arbejde, som kunne undværes. Inden for ældreplejen vurderer medarbejderne, at mindre bureaukrati vil kunne frigøre omkring en halv times ekstra arbejdstid hver dag (»Medarbejdere: Vi bruger en halv time på unødig bureaukrati hver dag«, Ida Meyer, Avisen Danmark, den 29. januar 2024).

Forslagsstillerne finder regelvæksten uholdbar og mener, at medarbejdernes tid bør bruges på borgerne. Det er forslagsstillernes opfattelse, at statslig regulering ikke bør stå i vejen for, at medarbejderne kan løse de opgaver, som de er uddannet til at varetage.

Det foreslås derfor at indføre et statsligt regelstop, som indebærer, at hvis der fremover indføres nye regler eller krav, som medfører, at velfærdsmedarbejdere får mindre tid til den borgernære velfærd, så skal der fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav - dvs. én regel ind, én regel ud.

Det er en forudsætning for indførelsen af et statsligt regelstop, at der udarbejdes en opgørelse over, hvilke regler og krav i velfærdssektoren, som tager medarbejdernes tid fra den borgernære velfærd, da der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en sådan opgørelse (Finansudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 307, folketingsåret 2022-23, 2. samling). En sådan opgørelse vil gøre det muligt at sikre, at antallet af regler og krav ikke øges yderligere end det nuværende niveau.

Forslagsstillerne mener, at et statsligt regelstop er særlig aktuelt i en tid med mangel på velfærdsmedarbejdere, så medarbejderne kan fokusere på den borgernære velfærd og ikke skal bruge unødig meget af deres arbejdstid på opgaver væk fra borgeren.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der på tværs af politiske skel eksisterer et ønske om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Hertil bemærker forslagsstillerne, at dette forslag tager udgangspunkt i et forslag fremført af den tidligere S-regering i sit reformudspil »Danmark kan mere III« fra september 2022. Det bemærkes desuden, at den nuværende regering har »som en af sine hovedprioriteter at afskaffe unødvendig administration, dokumentation, regler mv.« (Finansudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 109, folketingsåret 2023-24).

Det er af den grund forslagsstillernes forhåbning, at dette forslag vil møde bred politisk opbakning, så offentligt ansatte ikke er nødsaget til at bruge uforholdsmæssig meget af deres arbejdstid på unødigt bureaukrati langt væk fra borgeren.

Skriftlig fremsættelse

Alex Vanopslagh (LA):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt regelstop.

(Beslutningsforslag nr. B 31)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.