Fremsat den 1. november 2024 af Sofie Lippert (SF), Jacob Mark (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2024-2025 at indkalde til forhandlinger om forbedring af specialpædagogisk støtte (SPS).

Bemærkninger til forslaget

SPS-støtten har til formål at gøre studerende med funktionsnedsættelse i stand til at gennemføre en uddannelse på lige fod med deres medstuderende. En funktionsnedsættelse kan f.eks. være ordblindhed, adhd, synshæmning eller bevægelseshandicap. I gennemsnit er det næsten hver femte unge (19 pct.), der starter på en videregående uddannelse, der har en funktionsnedsættelse (»Førsteårsstuderendes oplevelse af specialpædagogisk støtte«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023, side 6). På ungdomsuddannelserne er det 12 pct. af de unge på de gymnasiale uddannelser, 15 pct. af de unge på erhvervsuddannelserne og 15 pct. af de unge på fgu, der har en funktionsnedsættelse (Børne- og Undervisningsudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 363, folketingsåret 2023-2024). Derfor er det vigtigt, at unge får den rigtige hjælp, når de begynder på en uddannelse. I dag er der dog en række udfordringer med systemet. Blandt andet er der meget lang sagsbehandlingstid, og systemet opleves af mange som unødig bureaukratisk. Stigningen i antallet af unge med funktionsnedsættelser medfører længere sagsbehandlingstid, der kan få store konsekvenser for de unge på uddannelserne.

I dag er det først muligt at søge om SPS-støtte, når den unge har modtaget sit optagelsesbrev eller er startet på sin uddannelse. Det betyder, at de studerende og eleverne reelt oplever en sagsbehandlingstid på langt mere end de 4-6 uger, som de fleste uddannelsessteder angiver. Først med en aktiv SPS-bevilling kan den unge få adgang til diverse støttemidler, heriblandt adgang til online bøger (»Kom godt i gang på din uddannelse - 3-trins huske-mini-guide til studiestart på videregående uddannelser«, Ordblindeforeningen, 2020). På de videregående uddannelser kan den studerende f.eks. først få adgang til NOTA, et digitalt bibliotek med lyd-, punkt- og e-bøger, efter at ansøgningsprocessen er gået igennem. Hvis den studerende ikke har mulighed for at have sine studiebøger til rådighed fra første dag, kommer man bagud og kan have vanskeligt ved at indhente det tabte.

Forslagsstillerne mener, at de unge skal have mulighed for at søge om SPS-støtte, allerede i forbindelse med at de søger om optagelse på en uddannelse.

Hvis ikke sagsbehandlingstiden bliver nedbragt og systemet bliver indrettet mere hensigtsmæssigt, kan det medføre større risiko for, at den studerende eller eleven dropper ud af sin uddannelse eller bliver forsinket, da man fra starten kommer bagud. På erhvervsuddannelsesområdet har sektoren været ude med et fælles opråb om behovet for et bedre system (»Erhvervsskoler, lærere og elever kræver mindre bureaukrati og hurtigere adgang til støtte for elever med særlige behov«, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, deg.dk, den 20. august 2024). Dertil ved vi fra bl.a. afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, at studerende med funktionsnedsættelser er længere tid om at gennemføre deres studie end studerende uden funktionsnedsættelser, ligesom de også har væsentlig højere risiko for frafald (»Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser - Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser«, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, februar 2022).

Unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser oplever, at den manglende SPS-støtte har indvirkning på resultater til eksamener og prøver, og det kan derudover have betydning for den unges generelle læring og trivsel.

Evalueringen af SPS-støtte på ungdomsuddannelserne fra 2020 peger på, at SPS formår at ligestille elever, der modtager støtten, med andre elever i forhold til at gennemføre ungdomsuddannelsen, ligesom eleverne kvalitativt også oplever, at de har et stort udbytte af SPS-støtten (»Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser - Hovedrapport«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021). Det har altså positive effekter, når de unge får den rette støtte.

På det videregående område mener 68 pct. af de studerende med støttebehov, at støtte i højere grad har en indvirkning på deres trivsel (»Førsteårsstuderendes oplevelse af specialpædagogisk støtte«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023, side 33). Syv ud af ti studerende på en videregående uddannelse oplever desuden, at deres SPS imødekommer deres behov, jf. »Førsteårsstuderendes oplevelse … « som omtalt ovenfor, side 36, og derfor bør lang sagsbehandlingstid og bureaukrati ikke være en hindring for den unge.

Forslagsstillerne mener derfor, at der er behov for politiske forhandlinger og nytænkning af SPS-systemet for at sikre, at unge med funktionsnedsættelse får den rette hjælp i tide og dermed får de bedste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.

Skriftlig fremsættelse

Sofie Lippert (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS).

(Beslutningsforslag nr. B 26)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.