Fremsat den 1. november 2024 af Katrine Daugaard (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at pålægge kommunerne at betale
statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på
socialområdet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte
de nødvendige lovforslag om at pålægge
kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af
omgjorte sager på socialområdet.
Bemærkninger til forslaget
Der sker for mange fejl og lovbrud i
kommunernes sagsbehandling på socialområdet, hvilket
resulterer i for mange forkerte afgørelser og for lang
ventetid, hvor udsatte borgere ikke får den hjælp, de
er berettiget til. Det indebærer i dag ingen konsekvens eller
udgift for kommunen. Til gengæld kan det blive dyrt for
borgerens trivsel ikke at få den rigtige hjælp fra
første afgørelse, og når en borger klager til
Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, ender det med at
være staten, der betaler sagsomkostningerne.
Forslagsstillerne betragter det som
nødvendigt at ændre de økonomiske
incitamentsstrukturer og opfordrer derfor regeringen til at
fremsætte de nødvendige lovforslag om at
pålægge kommunerne at betale statens sagsomkostninger
for omgørelser af kommunale afgørelser, så vi
sikrer, at der er en direkte omkostning forbundet hermed.
Baggrunden for forslaget er, at det i mange
tilfælde kan betale sig for kommunen, at socialsager tages
videre i Ankestyrelsen, både fordi en andel af de kommunale
afgørelser slet ikke påklages, selv om de måske
er behæftet med fejl, og fordi kommunen i nogle
tilfælde kan spare penge, i perioden frem til at
Ankestyrelsen ændrer en forkert afgørelse, f.eks. hvis
kommunen uretmæssigt har givet afslag på en ydelse
efter serviceloven og derfor ikke skal betale for denne, i perioden
frem til at afgørelsen ændres af Ankestyrelsen
(»Fremover bliver fejl på det sociale område dyre
for kommunerne«, Horten, den 19. juni 2020).
Omfanget af fejl i kommunernes sagsbehandling
på socialområdet taler sit tydelige sprog. Der er behov
for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. F.eks. har
Institut for Menneskerettigheder undersøgt Ankestyrelsens
klagesager på voksenhandicapområdet og fundet over
25.000 fejl i perioden 2014-22 (»Institut for
Menneskerettigheder finder 25.000 fejl i handicapsager«,
Berlingske, den 28. december 2023).
Også omgørelsesprocenten for,
hvor mange kommunale afgørelser på socialområdet
der bliver ændret, ophævet eller hjemvist, når de
påklages til Ankestyrelsen, giver anledning til bekymring. I
2022 var omgørelsesprocenten på 37,5 pct., og på
børnehandicapområdet isoleret var det hele 48,8 pct.
(»Omgørelsesprocenter på socialområdet i
2022«, Social- og Boligministeriet, den 23. juni 2023).
Tallet er en indikator for rigtigheden i kommunernes
afgørelser og kan betragtes som et symptom på, at der
bliver lavet for mange fejl, eller at borgerne ikke oplever, at
deres sag behandles tilfredsstillende.
Den store mængde fejl tærer
på tilliden til de sociale myndigheder. 50 pct. mener
ifølge en analyse fra Advokatsamfundet, at retssikkerheden
er lavere for socialt udsatte end for almindelige danskere, og hele
26 pct. har lav eller slet ingen tillid til, at kommunen
træffer lovlige afgørelser. Faktisk mener kun 5 pct.,
at kommunen i høj grad overholder gældende lovgivning
(»Retssikkerhedsanalysen 2023«, Advokatsamfundet). Det
er alvorligt, da tillid netop danner fundamentet for den
måde, vi har indrettet vores velfærdssamfund
på.
Derfor skal de økonomiske
incitamentsstrukturer på socialområdet fremme, at
borgeren får den nødvendige behandling fra
første afgørelse. Ellers risikerer vi, at mennesker,
der i forvejen befinder sig i en udsat situation, ender i
større mistrivsel end udgangspunktet og fastholdes i
systemet i længere tid. Det koster dyrt for både den
udsatte borgers livskvalitet, for samfundsøkonomien og for
tilliden til det offentlige velfærdssystem.
Forslaget forventes at have en positiv effekt
på statens finanser, som dog er udtryk for, at udgiften i
stedet pålægges kommunerne. På sigt antager
forslagsstillerne imidlertid, at forslaget vil have en positiv
økonomisk effekt med den præmis, at det kan betale sig
at give borgerne den rigtige hjælp fra første
afgørelse. Forslaget forventes at have den effekt, at
antallet af omgjorte sager falder, da kommunerne vil tilgå
afgørelser med større grundighed for at undgå
meromkostningen ved en omgørelse.
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
pålægge kommunerne at betale statens udgifter til
sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 23)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.