Fremsat den 1. november 2024 af Steffen Larsen (LA),
Peter Skaarup (DD),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om danskkrav for fuld kontanthjælp
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte et lovforslag, så personer, der modtager
kontanthjælp, med virkning fra den 1. januar 2026 skal kunne
forstå, tale og læse dansk på et niveau, så
de kan begå sig i det danske samfund, for at kunne modtage
fuld kontanthjælp.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 147,
folketingsåret 2019-20.
Skiftende socialdemokratisk ledede regeringer
har lempet udlændingepolitikken, bl.a. ved at sætte
ydelserne til arbejdsløse indvandrere markant op (lovforslag
nr. L 36, folketingsåret 2011-12) og ved efter
folketingsvalget i 2019 at indføre et midlertidigt
børnetilskud (lovforslag nr. L 45, folketingsåret
2019-20), som nu videreføres i det nye
børnetillæg.
Det gjorde Danmark til et attraktivt land for
asylansøgere og migranter, ligesom det fik negative
konsekvenser for integrationen, fordi et stigende antal
arbejdsløse indvandrere blev parkeret uden for det
arbejdende fællesskab på kontanthjælp, mens
Socialdemokratiet havde regeringsansvaret mellem 2011 og 2015
(Beskæftigelsesudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 325, folketingsåret 2018-19, 1.
samling).
Derfor strammede følgende borgerlige
regeringer udlændingepolitikken ved bl.a. at indføre
et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Det sikrede, at
der var en mærkbar gevinst for indvandrere ved at tage et
arbejde og bidrage til det danske fællesskab, og selv om det
gik den rigtige vej med at få flere indvandrere i arbejde, er
der stadig alt for mange, som ikke er kommet med i det arbejdende
fællesskab.
Nyt danskkrav for fuld kontanthjælp
Med integrationsydelsen og muligheden for at
opnå en danskbonus skabte borgerlige regeringer gode
muligheder for at få nytilkomne indvandrere med i såvel
det arbejdende som det sproglige fællesskab.
Desværre er der ikke de samme
værktøjer, når det gælder den alt for
store gruppe af arbejdsløse ikkevestlige indvandrere, som
har været her i mange år uden at tage Danmark til sig
og lære det danske sprog. De er på grund af
årtiers fejlslagne integrationspolitik blevet parkeret
på kontanthjælp, uden at vi som samfund har stillet de
nødvendige krav til dem. Kontanthjælpssystemet skal
indrettes, så det tager endnu bedre hånd om dem, som
endnu ikke har lært dansk. For det at kunne dansk er en
forudsætning for at integrere sig og blive en aktiv del af
samfundet.
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønsker derfor at
indføre et danskkrav for fuld kontanthjælp.
Danskkravet betyder, at kontanthjælpssatsen sænkes med
ca. 1.600 kr. om måneden for kontanthjælpsmodtagere,
der ikke kan dansk på et fornuftigt niveau.
Danskkravet for at få fuld
kontanthjælp vil niveaumæssigt svare til det, der i dag
kræves for at få danskbonus, når man modtager
integrationsydelse. Det betyder, at man skal kunne forstå,
tale og læse dansk, så man kan klare sig på det
danske arbejdsmarked og som borger i det danske fællesskab
(bekendtgørelse nr. 1044 om danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik af 24. juni 2022). Af hensyn til de
kontanthjælpsmodtagere, som i dag ikke kan dansk på et
tilstrækkeligt niveau, eller som mangler dokumentation for
deres danskkundskaber, vil danskkravet gælde fra den 1.
januar 2026.
Skriftlig fremsættelse
Steffen Larsen
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
danskkrav for fuld kontanthjælp.
(Beslutningsforslag nr. B 22)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.