Fremsat den 1. november 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmark som grønt foregangsland
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af Folketingsåret 2024-2025 at udarbejde en
strategi for den grønne omstilling, der stiller
følgende mål op for Danmarks klimapolitik: 1)
Nettoimporten af biomassen skal udfases. 2) Danmark skal være
nettoeksportør af fødevareprotein. 3) CO2-udledninger fra brændstof, som
international skibs- og flytrafik tanker i Danmark, skal
elimineres. 4) 30 pct. af Danmarks areal afsættes til
beskyttet natur, hvoraf 10 pct. er strengt beskyttet.
Bemærkninger til forslaget
Danmark er ikke et grønt foregangsland.
Danmarks forbrug af biomasse pr. indbygger alene er langt
højere, end hvad der kan udnyttes bæredygtigt på
globalt plan. Af den grund har både Klimarådet
(»Biomassens betydning for grøn omstilling -
Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse
til energiformål«, Klimarådet, maj 2018, side 14)
og embedsmænd fra Energistyrelsen og Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet tidligere konkluderet, at Danmark ikke er et
grønt foregangsland, når det gælder anvendelsen
af biomasse (»Embedsmænd i notat om biomasse: Danmark
er langt fra at være et grønt foregangsland«,
Information, den 10. juni 2020).
Klimarådet har påpeget, at det
høje forbrug af biomasse skyldes, at prisen på
biomasse ikke afspejler den reelle klimapåvirkning ved at
fælde biomassen og brænde den af. Danmark har et af de
højeste forbrug af fast biomasse i EU og er samtidig det
land i EU, der importerer mest biomasse pr. indbygger.
Klimarådet anbefaler derfor en samlet strategi for at
nedtrappe og prioritere Danmarks forbrug af biomasse
(»Statusrapport 2024 - Danmarks nationale klimamål og
internationale forpligtelser« Klimarådet, februar 2024,
side 37, 86 og 206).
I statusrapporten henviser Klimarådet
desuden til, at Danmark ifølge Energistyrelsens
fremskrivning fra 2023 forventes at være nettoimportør
af grøn energi frem til og med 2030. Ifølge
fremskrivningen vil forøgelsen af havvindkapaciteten og den
løbende reduktion af importeret fast biomasse i 2031
gøre Danmark til nettoeksportør af grøn energi
samlet set. Klimarådet påpeger imidlertid, at der er
betydelige usikkerheder ved Energistyrelsens fremskrivning og
forventningen om at blive nettoeksportør fra 2031. Der er
f.eks. usikkerhed om, hvorvidt de politiske ambitioner om udbygning
af havvind bliver indfriet, om importen af biomasse bliver
sænket, og hvad det danske forbrug af strøm bliver i
fremtiden, jf. Klimarådets statusrapport 2024, side 213, som
omtalt ovenfor.
I en ny analyse har Klimarådet tillige
inddraget en række andre parametre, hvor Danmarks
klimapolitik fra et globalt perspektiv ikke er bæredygtig
(»Danmarks klimamål i 2050 - Scenarier for en
langsigtet omstilling til et 100- eller
110-procentsmål«, Klimarådet, august 2024).
Det drejer sig om den danske
fødevareindustri, som importerer langt mere protein til
fødevarer og foder, end den leverer tilbage på
verdensmarkedet gennem eksport. Klimarådet anfører, at
Danmark bør sørge for at have tilstrækkelig
indenlandsk produktionsoverskud af fødevarer og foder
målt i både energi- og proteinindhold, så der er
mulighed for eksport til resten af verden. Forslagsstillerne deler
Klimarådets analyse af, at denne målsætning bedst
opnås ved at omstille dansk landbrugsproduktion til at
være mindre animalsk og mere plantebaseret, hvorved der
samtidig vil blive frigjort areal til andre formål, jf.
Klimarådets analyse, side 26, som omtalt ovenfor.
Efter forslagsstillernes opfattelse er
Danmarks andel af den internationale skibs- og flytrafik, der
fortsat er undtaget fra opgørelsen af Danmarks territoriale
drivhusgasudledninger, også problematisk. Flere lande har
allerede taget ansvar for udledningerne fra international transport
i deres klimapolitik, jf. Klimarådets analyse, side 101, som
nævnt ovenfor, og forslagsstillerne mener, at Danmark
bør gøre det samme. Forslagsstillerne bakker op om
Klimarådets anbefaling om at sætte et nettonulmål
for udledningerne fra det brændstof, som skibe og fly
på udenrigsruter tanker i Danmark.
I dets analyse fra august 2024 sætter
Klimarådet desuden fokus på arealer til natur og
biodiversitet. Der skal ifølge rådet stilles nok areal
til rådighed til at kunne etablere 30 pct. beskyttet natur
på land i 2050, jf. Klimarådets analyse, side 37, som
omtalt ovenfor. Dette er også på niveau med målet
i EU's biodiversitetsstrategi og aftalt globalt på det
seneste topmøde i regi af FN's biodiversitetskonvention i
Montreal. I Danmark er vi dog meget langt fra det mål, hvor
kun ca. 10 pct. af Danmarks landareal er beskyttet under
forskellige naturbeskyttelsesordninger (»Beskyttelse af
§ 3-naturtyper«, Miljøministeriet, mst.dk).
Ifølge Biodiversitetsrådet er det kun 1,6 pct. af
landarealet, der er reelt beskyttet (»Mod robuste
økosystemer - anbefalinger til en dansk lov om
biodiversitet«, den 23. november 2023, side 86).
Forslagsstillerne mener, at det haster med at få sat en
konkret plan og dato for, hvordan og hvornår
30-procentsmålet nås, hvoraf 10 pct. landareal
reserveres til strengt beskyttet natur.
Klimarådets analyse anskueliggør
således en række scenarier, hvorved Danmark kan leve op
til klimalovens CO2-reduktionsmål på en globalt
bæredygtig måde. Forslagsstillerne mener, at
Folketinget bør forpligte sig til, at Danmark på vejen
til et samfund med nettonul CO2-udledninger skal tage hensyn til et
globalt ansvar ved at udfase nettoimporten af biomasse og protein,
tage ansvar for vores andel af den internationale skibs- og
flytrafik og afsætte 30 pct. af Danmarks areal til beskyttet
natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.
Danmarks skal være et foregangsland og
gå forrest i den grønne omstilling og tage ansvar -
også når det gælder vores globale
klimaaftryk.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
Danmark som grønt foregangsland.
(Beslutningsforslag nr. B 21)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.