B 175 Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU’s terrorliste.

Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 04-04-2025

Fremsat: 04-04-2025

Fremsat den 4. april 2025 af Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF), Helle Bonnesen (KF) og Lars‑Christian Brask (LA)

20241_b175_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 4. april 2025 af Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF), Helle Bonnesen (KF) og Lars‑Christian Brask (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU's terrorliste

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU's terrorliste.

Bemærkninger til forslaget

Det iranske styres primære magtgrundlag og sikkerhedsorgan har siden revolutionen i 1979 været Revolutionsgarden. Den antages i 2023 at have omfattet 250.000 paramilitært og militært personel. Revolutionsgarden er ansvarlig for landets kernevåbenprogram og for udviklingen af Irans missil- og dronekapaciteter.

Revolutionsgarden har skaffet sig betydelig indflydelse. Den er involveret i eller ejer mindst 10 pct. og muligvis op til 30 pct. af landets økonomi, herunder transport, energiforsyning og våbenproduktion. Samtidig har Revolutionsgarden fået stadig større politisk indflydelse. En betydelig andel af Irans topembedsmænd og politikere, herunder præsidenten fra 2005 til 2013, Mahmoud Ahmadinejad, har en baggrund i Revolutionsgarden. Indflydelsen er til dels vokset på bekostning af Irans højeste præsteskab, der dog fortsat er de primære magthavere og kontrollerer de væbnede styrker.

At være medlem af Revolutionsgarden kan være særdeles indbringende, idet der ikke er klare grænser imellem Revolutionsardens, styrets og statens finanser. Gardisternes loyalitet belønnes med adgang til velbeliggende billige boliger og særlige butikker og feriebyer. Trods udbredt nepotisme og korruption er der dog en grad af meritokrati, så karrierer skabes også på dygtighed.

Qudsstyrken

Revolutionsgarden promoverer sig selv på et omfattende internationalt engagement snarere end på dets rolle som styrets primære magtredskab mod befolkningen. Specielt eliteenheden Qudsstyrken på ca. 5.000 mand (2024-tal) anvendes aktivt internationalt. Den støtter Irans allierede bevægelser såsom Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon, houthierne og andre militser i Yemen, det tidligere Assadsstyre i Syrien og en række shiitiske bevægelser og militser i Irak.

Revolutionsgardens internationale indsatser, der har omfattet angreb på jødiske civile, har medført, at bl.a. USA har erklæret Revolutionsgarden for en terrororganisation, og EU overvejer dette. Nogle af dens centrale medlemmer er underlagt individuelle internationale sanktioner. Ovenstående bygger på »Irans militær«, www.lex.dk, senest opdateret den 6. november 2024.

USA sætter Revolutionsgarden på terrorliste

USA's præsident Donald Trump satte i april 2019 Irans Revolutionsgarde på listen over fremmede terrororganisationer. Beslutningen var historisk, fordi USA aldrig tidligere havde tilføjet en formel regeringsinstitution som terrororganisation (»Trump sætter Irans revolutionsgarde på terrorliste«, www.politiken.dk, den 8. april 2019).

I november 2024 beskyldte USA Iran for mordplaner mod Trump som hævn for drab på en iransk general. Planerne var ifølge det amerikanske justitsministerium så fremskredne, at attentatet skulle ske i oktober 2024 eller efter valget (»USA beskylder Iran for mordplaner mod Trump som hævn for drab på iransk general«, www.dr.dk, den 9. november 2024).

Kan Revolutionsgarden sættes på EU's terrorliste?

I januar 2023 udtalte EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU ikke kan stemple Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, før EU-Domstolen har afgjort, at den er det.

Udtalelsen kom som en reaktion på, at medlemmer af Europa-Parlamentet havde opfordret EU til at sætte Revolutionsgarden på terrorlisten. Borrell tilføjede, at EU-Domstolen skal udstede en konkret juridisk fordømmelse, før man kan gå videre med sagen (»EU-chef: Det vil kræve en retssag at putte Irans Revolutionsgarde på terror-liste«, www.dr.dk, den 23. januar 2023).

En kategorisering af Revolutionsgarden som en terrorgruppe vil betyde, at det bliver en lovovertrædelse at være en del af gruppen, deltage i dens møder og bære dens emblem i offentligheden.

Dom i Tyskland baner vejen for at sætte Revolutionsgarden på terrorlisten

Den 11. oktober 2024 kunne euronews.com meddele, at EU har fundet en lovlig måde at stemple Irans Revolutionsgarde som terrorgruppe på (»The EU has found a legal way to label Iran's Revolutionary Guard as terrorist group«, www.euronews.com, den 11. oktober 2024).

Det fremgår af artiklen, at grundlaget for at sætte Revolutionsgarden på terrorlisten stammer fra en afgørelse afsagt i marts af Düsseldorfs højere regionale domstol, der fandt, at angrebet i 2022 mod Bochumsynagogen i det vestlige Tyskland var blevet iværksat af et iransk statsligt agentur.

I henhold til de nuværende regler kræver tilføjelse af en ny person eller enhed til EU's terrorliste en afgørelse truffet af en retsinstans i en af de 27 medlemsstater. Da dommen blev offentliggjort, skabte det derfor forventninger om, at EU endelig kunne sikre sig det juridiske grundlag for at gå videre med udpegningen, selv om Bruxelles trådte forsigtigt med.

Efter en intern analyse foretaget af EU-Udenrigstjenesten er Düsseldorfdommen blevet betragtet som et »tilstrækkeligt« retsgrundlag for at opfylde kriteriet, som en højtstående EU-embedsmand med kendskab til processen sagde, ifølge artiklen.

Det fremgår endvidere af artiklen, at den endelige godkendelse vil kræve enstemmighed, hvilket betyder, at en enkelt EU-hovedstad kan blokere for en beslutning om at sætte Revolutionsgarden på EU's terrorliste.

Tyskland, Frankrig og Nederlandene er blandt de medlemsstater, der tidligere har udtrykt støtte til udpegningen. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Europa-Parlamentet har også bakket op om idéen.

USA og Canada, to G7-lande, har allerede Revolutionsgarden på deres terrorliste.

Beslutningsforslagets indhold

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU's terrorliste.

Forudsætningen for at kunne sætte Revolutionsgarden på EU's terrorliste er, at der er faldet dom i et af de 27 medlemslande, hvilket er sket med Düsseldorfdommen, og at der herefter er enstemmighed i EU-medlemslandene.

Der er forslagsslagsstillerne opfattelse, at grundlaget for at sætte Irans Revolutionsgarde på EU's terrorliste er til stede med Düsseldorfdommen. Derfor skal den danske regering i EU snarest arbejde for at få sat Irans Revolutionsgarde på EU's terrorliste.

Skriftlig fremsættelse

Charlotte Munch (DD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU's terrorliste.

(Beslutningsforslag nr. B 175)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.