Fremsat den 18. marts 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag)

Den nuværende aldersgrænse for den nationale brystkræftscreening sænkes fra 50 til 40 år. Alle kvinder i alderen 40-74 år modtager automatisk en indkaldelse til mammografiscreening hvert andet år.

Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftform blandt kvinder i Danmark. Tidlig opsporing er afgørende for at forbedre behandlingsmulighederne og reducere dødeligheden. I dag tilbydes kvinder mammografiscreening, fra de fylder 50 år, men forskning viser, at brystkræft også rammer yngre kvinder, og at tidlig diagnose kan redde liv.

Dette forslag har til formål at nedsætte alderen for systematisk brystkræftscreening fra 50 til 40 år og sikre, at alle kvinder i denne aldersgruppe modtager en indkaldelse til mammografiscreening hvert andet år.

Bemærkninger til forslaget

Flere yngre kvinder diagnosticeres med brystkræft, og tidlig opdagelse forbedrer overlevelsesraten markant.

Screeninger fra 40-årsalderen kan afsløre brystkræft i et tidligt stadie, hvor behandlingsmulighederne er bedre og mere skånsomme.

Flere lande, herunder USA, Tyskland og Sverige, har sænket aldersgrænsen for screening baseret på videnskabelige undersøgelser.

Danske kvinder fortjener adgang til tidlig opsporing på linje med disse lande.

Flere brystkræfttilfælde vil kunne opdages tidligere, hvilket kan reducere behovet for aggressiv behandling og forbedre overlevelsen.

Sundhedsvæsenet vil kunne planlægge ressourcer bedre og undgå sene diagnoser med højere behandlingsomkostninger.

Dette forslag vil styrke folkesundheden og redde liv ved at sikre en mere proaktiv indsats mod brystkræft.

Vi opfordrer Folketinget til at tage ansvar for tidlig opsporing og give danske kvinder bedre muligheder for rettidig diagnosticering.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Camilla Elisabeth Løvstrup, Horsens, som hovedstiller med Julie Rosenberg, Horsens, Tina Sandbjerg Simonsen, Horsens, og Alberte Thorup Kjær, Horsens, som medstillere.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):

Vi tillader os herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag).

(Beslutningsforslag nr. B 169)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.