Fremsat den 18. marts 2025 af Leif Lahn Jensen (S),
Lars Christian Lilleholt (V),
Peter Skaarup (DD),
Theresa Berg Andersen (SF),
Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M),
Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL),
Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV),
Helene Brydensholt (ALT),
Lars Boje Mathiesen (BP),
Aaja Chemnitz (IA),
Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at screening af brystkræft
nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag)
Den nuværende aldersgrænse for den
nationale brystkræftscreening sænkes fra 50 til 40
år. Alle kvinder i alderen 40-74 år modtager automatisk
en indkaldelse til mammografiscreening hvert andet år.
Brystkræft er den hyppigst forekommende
kræftform blandt kvinder i Danmark. Tidlig opsporing er
afgørende for at forbedre behandlingsmulighederne og
reducere dødeligheden. I dag tilbydes kvinder
mammografiscreening, fra de fylder 50 år, men forskning
viser, at brystkræft også rammer yngre kvinder, og at
tidlig diagnose kan redde liv.
Dette forslag har til formål at
nedsætte alderen for systematisk brystkræftscreening
fra 50 til 40 år og sikre, at alle kvinder i denne
aldersgruppe modtager en indkaldelse til mammografiscreening hvert
andet år.
Bemærkninger til forslaget
Flere yngre kvinder diagnosticeres med
brystkræft, og tidlig opdagelse forbedrer overlevelsesraten
markant.
Screeninger fra 40-årsalderen kan
afsløre brystkræft i et tidligt stadie, hvor
behandlingsmulighederne er bedre og mere skånsomme.
Flere lande, herunder USA, Tyskland og
Sverige, har sænket aldersgrænsen for screening baseret
på videnskabelige undersøgelser.
Danske kvinder fortjener adgang til tidlig
opsporing på linje med disse lande.
Flere brystkræfttilfælde vil kunne
opdages tidligere, hvilket kan reducere behovet for aggressiv
behandling og forbedre overlevelsen.
Sundhedsvæsenet vil kunne
planlægge ressourcer bedre og undgå sene diagnoser med
højere behandlingsomkostninger.
Dette forslag vil styrke folkesundheden og
redde liv ved at sikre en mere proaktiv indsats mod
brystkræft.
Vi opfordrer Folketinget til at tage ansvar
for tidlig opsporing og give danske kvinder bedre muligheder for
rettidig diagnosticering.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af
Camilla Elisabeth Løvstrup, Horsens, som hovedstiller med
Julie Rosenberg, Horsens, Tina Sandbjerg Simonsen, Horsens, og
Alberte Thorup Kjær, Horsens, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian
Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole
Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder
Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene
Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA),
Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):
Vi tillader os herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40
år (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 169)
Der er tale om et borgerforslag, som inden
for den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.