Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 12. marts 2025

Betænkning og indstilling

om

ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v.)

1. Baggrund

Folketingets formand tog i folketingsåret 2022-23, 2. samling, initiativ til en fornyet drøftelse om en række spørgsmål om folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår, herunder bl.a. Folketingets udvalgsstruktur og de udfordringer, som mange medlemmer oplever med sammenfaldende forpligtelser og utilstrækkelig tid til forberedelse i deres daglige arbejde.

Efter formandens anmodning udarbejdede Folketingets Administration et internt debatoplæg om disse problemstillinger, som Udvalget for Forretningsordenen drøftede fra begyndelsen af folketingsåret 2023-24. På sit møde den 22. november 2023 besluttede Udvalget for Forretningsordenen at nedsætte et underudvalg med repræsentation fra alle folketingsgrupper til at arbejde videre med emnerne i debatoplægget.

Underudvalget har fra begyndelsen særlig fokuseret på de tidsmæssige rammer for behandlingen af lovforslag, og på grundlag af dette arbejde blev forretningsordenens regler om mindstetider i lovbehandlingen ændret med virkning fra folketingsåret 2024-25, jf. beslutningsforslag nr. B 209, folketingsåret 2023-24. Underudvalget har herefter arbejdet med udvalgsstrukturen og som resultat af dette udarbejdet udkast til denne betænkning og indstilling, som nu afgives efter underudvalgets indstilling. Underudvalget vil fortsætte sit arbejde med andre emner herefter.

2. Underudvalgets overvejelser og de foreslåede ændringer af Folketingets udvalgsstruktur

Folketinget har i sammenligning med parlamenterne i de andre nordiske lande et højt samlet antal pladser i de stående udvalg, hvilket både er et resultat af et højt antal udvalg og et højt antal pladser i hvert udvalg.

Det er underudvalgets opfattelse, at det høje antal udvalgspladser har en række uhensigtsmæssige følger for folketingsarbejdet. Samtidig anerkender underudvalget, at der er grunde til, at udviklingen har ført til såvel det høje antal udvalg som det høje medlemstal i hvert.

Om antallet af udvalg

Siden vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, 1. samling, har Folketinget fulgt den praksis, at nedsættelse af de stående udvalg efter et nyvalg afventer, at regeringen har fastlagt antallet af ministre og ressortfordelingen, så udvalgenes ressort og antal eventuelt kan tilpasses ministeriernes ressort. Udvalget for Forretningsordenen udtalte i den forbindelse, at der var bred enighed om, at Folketinget skulle fastholde sin suveræne ret til at beslutte udvalgsstrukturen, men også om, at udvalgenes arbejde fungerer bedre og lettere, når der til hvert udvalg kun svarer én minister.

Folketingets praksis for udvalgsnedsættelsen efter valg blev justeret ved betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 23. maj 2018, jf. beslutningsforslag nr. B 147, folketingsåret 2017-18, hvor udvalget bl.a. konstaterede, at udvalget - når man efter det kommende folketingsvalg bl.a. skulle tage stilling til udvalgenes sagsområder - ville tilstræbe at undgå, at et udvalgs sagsområder indeholdt mange og meget forskellige sagsområder og dermed ordførerskaber, som det f.eks. havde været tilfældet i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. I sådanne tilfælde ville man overveje, om det eventuelt kunne være mere hensigtsmæssigt at oprette et eller flere nye udvalg.

Praksis blev yderligere justeret med Udvalget for Forretningsordenens beretning nr. 22 af 8. juni 2022 om visse ændringer af Folketingets udvalgsstruktur. Det fremgik bl.a. af beretningen, at Folketinget som udgangspunkt fortsat ville følge princippet om at tage udgangspunkt i ministrenes ressort, når udvalgenes sagsområder skulle fastsættes. Dog skulle dette princip efter folketingsvalget 2022 og fremover suppleres med de ønsker, folketingsgrupperne måtte have til udvalgsstrukturen. På den baggrund fik folketingsgrupperne efter valget den 1. november 2022 mulighed for at komme med ønsker til helt nye udvalg, herunder udvalg med et tværgående sagsområde eller eventuelt flere udvalg inden for samme ministerområde, og mulighed for at foreslå, at udvalg blev sammenlagt eller nedlagt.

Underudvalget anerkender, at det kan have praktiske fordele i det daglige arbejde, at der er en vis overensstemmelse mellem regeringens ressortfordeling og udvalgenes sagsområder, så der kun i begrænset omfang er behov for at koordinere møder m.v. mellem ét udvalg og flere ministre eller mellem flere udvalg og én minister. Underudvalget er også opmærksom på, at der kan være gode politiske grunde til, at man ønsker at give et sagsområde større bevågenhed end tidligere ved at udskille det til et særskilt udvalg, ligesom der kan være et naturligt ønske - særlig i de større folketingsgrupper, hvor ordførerområderne typisk er mere specialiserede - om at give de forskellige ordførerområder hvert deres udvalg.

Underudvalget konstaterer imidlertid, at tendensen i de senere år har været, at der er blevet stadig flere stående udvalg, hvilket har øget medlemmernes oplevelse af at have vanskeligt ved at give arbejdet i de enkelte udvalg den opmærksomhed, de gerne ville. Underudvalget bemærker i samme forbindelse, at der - uanset hvor mange udvalg man opretter for at tilgodese bestemte politikområder - kun er det samme antal folketingsmedlemmer til at sidde i dem, og at det enkelte medlem kun har de samme tidsmæssige og øvrige ressourcer at lægge i udvalgsarbejdet samlet set. Tiden er derfor efter underudvalgets opfattelse inde til at foretage en gennemgribende reduktion af antallet af stående udvalg i Folketinget.

Efter en konkret vurdering af de forskellige hensyn har underudvalget fundet det mest hensigtsmæssigt at reducere antallet fra de nuværende 30 til følgende 20 stående udvalg:

1. Udvalget for Forretningsordenen, som også skal omfatte Udvalget til Valgs Prøvelses hidtidige sagsområde.

2. Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget omfattende Beskæftigelsesudvalgets og Ligestillingsudvalgets hidtidige sagsområder.

3. Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget omfattende Børne- og Undervisningsudvalgets og Uddannelses- og Forskningsudvalgets hidtidige sagsområder.

4. Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget omfattende Erhvervsudvalgets og Udvalget for Digitalisering og It's hidtidige sagsområder.

5. Europaudvalget med samme sagsområde som hidtil.

6. Finansudvalget med samme sagsområde som hidtil.

7. Færøudvalget med samme sagsområde som hidtil.

8. Grønlandsudvalget med samme sagsområde som hidtil.

9. Indfødsretsudvalget med samme sagsområde som hidtil.

10. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget med samme sagsområde som hidtil.

11. Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget omfattende Indenrigsudvalgets, Boligudvalgets og Udvalget for Landdistrikter og Øers hidtidige sagsområder.

12. Kultur- og Kirkeudvalget omfattende Kulturudvalgets og Kirkeudvalgets hidtidige sagsområder.

13. Miljø- og Fødevareudvalget med samme sagsområde som hidtil.

14. Retsudvalget med samme sagsområde som hidtil.

15. Skatteudvalget med samme sagsområde som hidtil.

16. Socialudvalget med samme sagsområde som hidtil.

17. Sundheds- og Ældreudvalget omfattende Sundhedsudvalgets og Ældreudvalgets hidtidige sagsområder og Epidemiudvalgets hidtidige sagsområde bortset fra udøvelsen af parlamentarisk kontrol efter epidemilovens kapitel 4.

18. Transportudvalget med samme sagsområde som hidtil.

19. Udenrigs- og Forsvarsudvalget omfattende Udenrigsudvalgets og Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalgets hidtidige sagsområder.

20. Udlændinge- og Integrationsudvalget med samme sagsområde som hidtil.

Underudvalget har fundet, at der herudover fortsat bør være et særskilt Epidemiudvalg til at varetage den parlamentariske kontrol efter epidemilovens kapitel 4, men at dette bør være et »sovende« udvalg, der under normale forhold ikke har løbende aktiviteter, jf. nærmere herom nedenfor.

Om antallet af medlemmer i hvert udvalg

Underudvalget har overvejet forskellige muligheder for også at reducere antallet af medlemmer i hvert udvalg.

Det er grundlovens § 52, der sætter rammerne for Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv, herunder de stående udvalg. Det fremgår af justitsministerens besvarelse af UFO alm. del - spm. 104 af 15. december 2021, at valget af medlemmer i udvalgene skal ske efter forholdstal. Det fremgår samtidig af besvarelsen, at det i første række er Folketinget, der skal tage stilling til rækkevidden af § 52 om forholdsmæssig fordeling.

Efter de nuværende regler i forretningsordenens § 36 sker forholdstalsfordelingen mellem valggrupper bestående af flere folketingsgrupper og eventuelt andre medlemmer uden for grupperne. Fordelingen mellem valggrupperne sker efter d'Hondts metode. Inden for hver valggruppe kan fordelingen ske ud fra såvel forholdstalshensyn som andre hensyn.

Underudvalget har fundet det væsentligt, at både store og små partier i en ny udvalgsstruktur har gode muligheder for at være bredt repræsenteret i udvalgene og deltage aktivt i udvalgenes arbejde. Underudvalget har konstateret, at det er vanskeligt at forene dette hensyn med princippet om forholdsmæssig sammensætning, uden at hvert udvalg har en vis størrelse.

På den baggrund har underudvalget vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at fastholde de nuværende medlemsantal i udvalgene, dvs. 29 medlemmer i hvert udvalg med enkelte undtagelser (Udvalget for Forretningsordenen, Finansudvalget, Indfødsretsudvalget og Epidemiudvalget).

3. Overvejelser om visse særlige opgaver i enkelte udvalg

Underudvalget har noteret sig, at enkelte af de udvalg, hvis forhold ændres ved det ovenfor beskrevne, har nogle særlige opgaver ud over det almindelige udvalgsarbejde med behandling af lov- og beslutningsforslag og aktiviteter under udvalgenes alm. del.

Udvalget til Valgs Prøvelse

Udvalget til Valgs Prøvelse varetager ifølge sit sagsområde som beskrevet i bilag 2 til forretningsordenen prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt af Folketinget, af klager vedrørende allerede godkendte valg og af valg til Europa-Parlamentet samt folketings- og europaparlamentsmedlemmers fortabelse af valgbarhed.

Udvalgets overvejende opgave i det daglige arbejde er at tage stilling til spørgsmål om stedfortræderes valgbarhed ved indtræden i Folketinget som midlertidigt eller nyt ordinært medlem og afgive indstilling til Folketinget om godkendelse af vedkommende.

Det er underudvalgets vurdering, at Udvalget til Valgs Prøvelses opgaver uden større vanskelighed kan omfattes af Udvalget for Forretningsordenens opgaveportefølje, som i forvejen omfatter visse tilgrænsende spørgsmål, herunder om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til strafferetlig tiltale m.v. mod folketingsmedlemmer.

Underudvalget opfordrer til, at Udvalget for Forretningsordenen drøfter den praktiske tilrettelæggelse af behandlingen af de sager, der nu behandles i Udvalget til Valgs Prøvelse.

Underudvalget noterer sig, at der ved enkelte bestemmelser i lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet eksplicit er tillagt Udvalget til Valgs Prøvelse en funktion i forbindelse med fastsættelse af regler om bedømmelse af stemmesedler. Underudvalget opfordrer Udvalget for Forretningsordenen til i forbindelse med sammenlægningen af de to udvalg at rette henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren med en opfordring til, at der ved førstkommende lejlighed tages en ændring af disse bestemmelser med i et lovforslag, eventuelt så der fremover blot omtales »et af Folketinget nedsat udvalg«. Derved vil det tydeligere fremgå, at det er op til Folketinget af fastsætte, hvilket udvalg opgaven henhører under.

Epidemiudvalget

Epidemiudvalget varetager ifølge sit sagsområde som beskrevet i bilag 2 til forretningsordenen parlamentarisk kontrol med anvendelsen af visse bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, sager vedrørende epidemiloven i øvrigt, herunder om at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og indførelsen her i landet af smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme, og de af Folketinget prioriterede EU-sager inden for udvalgets sagsområder.

Epidemiudvalget blev indført ved folketingsbeslutning af 23. februar 2021 om ændring af forretningsorden for Folketinget, jf. beslutningsforslag nr. B 155, folketingsåret 2020-21.

Indførelsen af Epidemiudvalget skete i forbindelse med den nye epidemilov fra 2021, som indførte en ny ordning for parlamentarisk kontrol med regeringens brug af lovens bemyndigelsesbestemmelser. Ordningen, som fremgår af epidemilovens kapitel 4, indebærer bl.a., at vedkommende minister som hovedregel alene kan fastsætte regler i medfør af en række nærmere bestemte bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, hvis indholdet af reglerne sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen forinden er forelagt for et af Folketinget nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse.

Af forarbejderne til epidemilovens bestemmelser om ordningen fremgår bl.a., at udvalget som følge af den brede kreds af emner, som bemyndigelsesbestemmelserne, der er omfattet af den parlamentariske kontrol, vedrører, ikke kun ville skulle beskæftige sig med sundhedspolitik, men også med eksempelvis erhvervs-, rets-, transport-, undervisnings-, kultur- og uddannelsespolitiske emner. Samtidig blev det vurderet mest hensigtsmæssigt, at opgaven med at føre parlamentarisk kontrol blev forankret i ét udvalg og ikke i forskellige udvalg, hvilket skyldtes, at en sådan forankring kunne bidrage til en sammenhængende og koordineret håndtering af den alment farlige eller samfundskritiske sygdom. Det blev derfor forudsat, at opgaven blev placeret i et nyt udvalg.

Det blev desuden forudsat, at der skulle være tale om et stående udvalg, så udvalget løbende kunne være til rådighed, hvis der blev behov for at udstede regler omfattet af den parlamentariske kontrol, og så der blev mulighed for, at udvalget løbende kunne drøfte spørgsmål relateret til håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Det forudsattes, at udvalget kom til at bestå af 21 medlemmer.

Underudvalget kan grundlæggende tilslutte sig de nævnte synspunkter om forankringen af den særlige parlamentariske kontrol med brugen af bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, og underudvalget finder derfor, at der fortsat bør findes et særskilt, fast Epidemiudvalg med den opgave. Udvalget bør som hidtil nedsættes ved hvert folketingsårs begyndelse på samme måde som de øvrige stående udvalg.

Underudvalget har imidlertid vurderet, at Epidemiudvalgets øvrige opgaver har en så nær og naturlig sammenhæng med det øvrige sundhedspolitiske område, at opgaverne mest hensigtsmæssigt kan varetages som en del af det nye Sundheds- og Ældreudvalgs sagsområde.

Epidemiudvalget vil dermed alene have den parlamentariske kontrol efter epidemilovens kapitel 4 som opgave. Det indebærer, at udvalget under normale omstændigheder, hvor det ikke er aktuelt at gøre brug af bemyndigelsesbestemmelserne i epidemiloven, må forventes at have ingen eller meget få aktiviteter. Det kan f.eks. være, at Epidemiudvalget holder et indledende årligt møde umiddelbart efter nedsættelsen for at drøfte udvalgets opgaver og arbejdsformer m.v. for det tilfælde, at der måtte opstå en situation, der kræver aktiviteter i udvalget.

For at markere den særlige stilling som et under normale forhold »sovende« udvalg finder underudvalget det naturligt, at Epidemiudvalget ikke fremover indgår i opregningen af stående udvalg i forretningsordenens § 7, stk. 1, men gives en særskilt bestemmelse.

4. Overvejelser om eventuelle senere ændringer af udvalgsstrukturen, herunder udvalgenes navne og sagsområder

Underudvalget har overvejet de nuværende regler og den nuværende praksis for løbende ændringer af udvalgsstrukturen.

Som beskrevet ovenfor under punkt 2 er det i dag praksis, at udvalgenes antal og fordelingen af sagsområder mellem dem tages op til ny overvejelse efter folketingsvalg, så udvalgsstrukturen kan tilpasses regeringens ressortfordeling og eventuelle politiske ønsker blandt folketingsgrupperne.

Som ligeledes nævnt ovenfor har underudvalget konstateret, at denne proces igennem årene har ført til en vis »knopskydning« i antallet af udvalg, ligesom det må erkendes, at flere nye udvalg - uagtet de gode politiske intentioner bag beslutningerne om at oprette hvert enkelt af dem - ikke giver folketingsmedlemmerne mere tid til udvalgsarbejdet samlet set.

Det er på den baggrund underudvalgets opfattelse, at man bør gå over til at betragte Folketingets udvalgsstruktur som betydelig mere fast og uafhængig af regeringens ressortfordeling end hidtil. Dermed bør den beskrevne praksis for ændringer efter et folketingsvalg med udgangspunkt i regeringens ressortfordeling, der har været fulgt siden vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, 1. samling, efter underudvalgets opfattelse forlades.

Det er dog underudvalgets opfattelse, at der kan findes gode grunde til i enkelte tilfælde at flytte sagsområder mellem udvalg, justere beskrivelsen af et udvalgs sagsområde eller ændre et udvalgs navn, og underudvalget ønsker ikke at vanskeliggøre processen herfor. Underudvalget finder derfor, at det fortsat bør være muligt at ændre udvalgenes navne og sagsområder ved en beslutning i Udvalget for Forretningsordenen, jf. forretningsordenens § 7, stk. 2. Oprettelse af nye stående udvalg og nedlæggelse af eksisterende stående udvalg vil som hidtil kræve en ændring af forretningsordenen. Folketinget vil dog uændret kunne nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager, jf. forretningsordenens § 7, stk. 7 og 8.

Underudvalget vil finde det nærliggende, hvis der på et tilnærmelsesvis fast tidspunkt i løbet af en valgperiode - f.eks. ca. 1½ år efter et folketingsvalg - sker en samlet vurdering af, om der er behov for at flytte visse sagsområder mellem udvalg. Underudvalget opfordrer til, at Udvalget for Forretningsordenen overvejer en nærmere fremgangsmåde herfor, herunder for inddragelse af de relevante udvalgs synspunkter.

5. Overvejelser om tilrettelæggelsen af arbejdet i de nye udvalg

Underudvalget er opmærksom på, at der kan være visse udfordringer forbundet med tilrettelæggelsen af arbejdet i de nye udvalg med større sagsområder end hidtil, men med samme medlemsantal. Det hænger bl.a. sammen med, at folketingsgrupperne har meget forskellig praksis for fordeling af ordførerskaber, hvilket igen naturligvis har en sammenhæng med folketingsgruppernes forskellige størrelse. Dermed må det forudses, at der vil være dele af arbejdet i et udvalg med et omfattende sagsområde, som vil være af mindre interesse for nogle udvalgsmedlemmer, fordi det falder uden for deres ordførerskaber.

Underudvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at forsøge at fastsætte præcise retningslinjer for håndteringen af disse udfordringer for alle udvalg og ønsker grundlæggende at fastholde, at tilrettelæggelsen af det daglige arbejde i meget vidt omfang bør tilkomme de enkelte udvalg selv.

Underudvalget opfordrer til, at man i de enkelte udvalg og navnlig dem, der får et betydelig større sagsområde end nu, nøje drøfter tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder mødefrekvens og mødernes indhold. Underudvalget kan som muligt tiltag umiddelbart forestille sig, at de sager, der må forventes at have interesse for samme kreds af ordførere, så vidt muligt samles på samme møde.

Underudvalget bemærker, at reglerne for udskiftning af medlemmer i udvalgene ikke berøres af de foreslåede ændringer. Det vil derfor fortsat være en mulighed for folketingsgrupperne at lade f.eks. en ordfører på et bestemt område indtræde i et udvalg for at tage del i behandlingen af en bestemt sag, hvis det politisk ønskes.

Underudvalget bemærker endvidere, at det er en vigtig del af formålet bag underudvalgets indstilling om reduktion af antallet af udvalg at opnå større synergi i behandlingen af beslægtede områder. Derfor vil det efter underudvalgets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, hvis udvalgene i væsentligt videre omfang end nu nedsætter underudvalg, særlig mere eller mindre permanente underudvalg, der løbende skal beskæftige sig med en bestemt del af udvalgets sagsområde. En sådan udvikling kan føre til en ny fragmentering af udvalgsarbejdet. Underudvalg bør som hovedregel nedsættes ad hoc og benyttes til afgrænsede opgaver, eksempelvis forberedelse af konkrete udvalgsaktiviteter eller grundigere drøftelser om enkeltstående spørgsmål, der vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i en mindre kreds end hele udvalget. Dog finder underudvalget det uproblematisk at fastholde de nuværende faste underudvalg Udvalget for Det Tyske Mindretal og Udvalget for Småøer, som allerede har et etableret emnefelt og en indarbejdet funktionsmåde. Granskningsudvalget, som er et fast underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen, vil naturligvis skulle fortsætte som hidtil i henhold til reglerne om Granskningsudvalget i forretningsordenens kapitel XVIII.

Underudvalget opfordrer i samme forbindelse til, at man overvejer at give udvalgenes næstformænd en større rolle i udvalgsarbejdets tilrettelæggelse, eventuelt med en form for aftalt fordeling af ansvaret for forskellige sagsområder mellem udvalgets formand og næstformand.

Endelig opfordrer underudvalget til, at man i tilfælde, hvor flere ministre skal deltage i samme udvalgsmøde - hvilket kan forekomme oftere fremover, når flere udvalg skal omfatte mere end én ministers ressortområde - søger at tilrettelægge arbejdet sådan, at der ikke opstår unødig ventetid m.v. Man kan i den forbindelse trække på erfaringerne fra de udvalg, hvor der allerede i dag er tilknyttet flere ministre.

6. Ikrafttræden af ændringerne

Den foreslåede ordning vil udgøre en meget væsentlig ændring af Folketingets udvalgsstruktur, som efter underudvalgets opfattelse bør foretages med god tid til, at Folketingets medlemmer og folketingsgrupperne kan forberede sig på de nye vilkår og inddrage dem i deres overvejelser om fordeling af ordførerskaber, udvalgsformands- og næstformandsposter m.v. Derfor har underudvalget fundet det mest hensigtsmæssigt, at ændringerne først træder i kraft efter det førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen.

Underudvalget opfordrer til, at der inden reglernes ikrafttræden skabes overblik over faste mødetidspunkter for de nye udvalg, så folketingsgrupperne ved fordelingen af udvalgsposter blandt deres medlemmer har gode forudsætninger for at sikre, at medlemmerne rent praktisk kan deltage i møderne i de udvalg, de vælges til.

7. Udvalget for Forretningsordenens behandling af sagen

Underudvalget har som nævnt indledningsvis udarbejdet udkast til denne betænkning og indstilling til Udvalget for Forretningsordenen og indstillet, at udvalget afgiver betænkningen og indstillingen til Folketinget.

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1 møde og kan tilslutte sig underudvalgets indstilling og synspunkter.

Udvalget har valgt at benytte denne anledning til at rette en henvisning i forretningsordenens § 17, stk. 1, om behandling af beslutningsforslag, som ved ændringen af forretningsordenen ved beslutningsforslag nr. B 209, folketingsåret 2023-24, fik et andet indhold end det tilsigtede, og at præcisere, at den såkaldte 40-dagesregel ikke gælder for beslutningsforslag, uanset om de fremkommer som indstillinger fra udvalg eller ej. Samtidig foreslås præciseret, at 40-dagesreglen og muligheden for, at et mindretal på 2/5 af Tingets medlemmer kan kræve behandling udsat, ikke gælder for beslutningsforslag, der henvises til udvalgsbehandling umiddelbart ved fremsættelsen efter forretningsordenens § 17, stk. 2. Herom henvises til § 1, nr. 11-13, i beslutningsforslaget nedenfor og bemærkningerne hertil.

Herefter indstiller udvalget de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v.)

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 4. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 5, 3. pkt., ændres »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1)« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.

2. I § 1, stk. 6, 3. pkt., ændres »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.

3. § 7, stk. 1, nr. 1-30, ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Udvalget for Forretningsordenen.

2) Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget.

3) Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget.

4) Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget.

5) Europaudvalget.

6) Finansudvalget.

7) Færøudvalget.

8) Grønlandsudvalget.

9) Indfødsretsudvalget.

10) Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

11) Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget.

12) Kultur- og Kirkeudvalget.

13) Miljø- og Fødevareudvalget.

14) Retsudvalget.

15) Skatteudvalget.

16) Socialudvalget.

17) Sundheds- og Ældreudvalget.

18) Transportudvalget.

19) Udenrigs- og Forsvarsudvalget.

20) Udlændinge- og Integrationsudvalget.«

4. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved begyndelsen af hver folketingssamling nedsættes endvidere et Epidemiudvalg bestående af 21 medlemmer til at varetage den parlamentariske kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser efter epidemilovens kapitel 4.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

5. I § 7, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår »Udvalget til Valgs Prøvelse,«.

6. § 7, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.

7. I § 7, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 4«.

8. I § 7, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 1-30« til: »nr. 1-20«, og »nr. 3-5, 7, 8, 10-13 og 15-30« ændres til: »nr. 2-5, 7, 8 og 10-20«.

9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

10. I § 8 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen om godkendelse af valg«.

11. § 17, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

12. § 17, stk. 1, 7. pkt., der bliver 6. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling ikke må finde sted før 40 dage efter fremsættelsen, og § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse for forslag til folketingsbeslutning.«

13. I § 17, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »3. behandling«: »med de afvigelser, der følger af stk. 1, 6. pkt«.

14. I § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres »indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »indstillinger om godkendelse af valg, som afgives i en betænkning fra Udvalget for Forretningsordenen«.

15. I § 25, 6. pkt., ændres »Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.

16. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne betænkning og indstilling.

§ 2

Stk. 1. Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedtagelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-10 og 14-16, træder i kraft dagen efter det førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forretningsordenens § 1, stk. 5, indeholder regler om behandlingen af valg til Folketinget, for så vidt angår valg af enkelte medlemmer, som ikke enstemmigt indstilles til godkendelse efter nyvalg af det midlertidige Udvalg til Prøvelse af Valgene. Det fremgår heraf, at, for så vidt angår valg, som ikke enstemmigt indstilles til godkendelse, afgiver udvalget en betænkning, der må være offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider inden begyndelsen af det møde, hvori sagen sættes til forhandling. For hvert valg for sig afgør Tinget derpå, om valget skal godkendes eller forkastes, eller om godkendelsen skal udsættes. Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1). Folketinget kan ved prøvelsen af valgene beslutte sådanne foranstaltninger, som valglovgivningen giver adgang til.

Som konsekvens af at det stående Udvalg til Valgs Prøvelses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i forretningsordenens § 1, stk. 5, 3. pkt., at ændre »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1)« til: »Udvalget for Forretningsordenen«. Henvisningen til § 7, stk. 1, foreslås udeladt som overflødig.

Til nr. 2

Forretningsordenens § 1, stk. 6, indeholder regler om godkendelse af valg i Grønland, hvis det endeligt opgjorte valgmateriale for disse valg endnu ikke er modtaget, når den almindelige prøvelse af valgene efter nyvalg til Folketinget finder sted. Det fremgår af bestemmelsen, at det midlertidige Udvalg til Prøvelse af Valgene i disse tilfælde kan gøre indstilling til Tinget om godkendelse vedrørende medlemmer valg i Grønland på grundlag af en i henhold til lov om folketingsvalg i Grønland foretaget foreløbig opgørelse af valget. Finder godkendelse sted på dette grundlag, træffer Tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes. Denne afgørelse træffes efter indstilling fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse.

Som konsekvens af at det stående Udvalg til Valgs Prøvelses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i forretningsordenens § 1, stk. 6, 3. pkt., at ændre »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.

Til nr. 3

Forretningsordenen indeholder i § 7, stk. 1, en opregning af Folketingets 30 stående udvalg, som nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling.

Den foreslåede ændring indebærer, at denne udvalgsstruktur ændres, så der fremover kun vil være 20 stående udvalg. Om Epidemiudvalget, som nedsættes ud over disse, henvises til beslutningsforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Der er i hovedsagen tale om sammenlægninger af eksisterende udvalg, og det forudsættes, at udvalgsarbejdet grundlæggende vil fungere efter samme regler og samme praksis som nu, blot naturligvis med visse praktiske tilpasninger for de udvalg, som med ændringerne får et større sagsområde.

For enkelte udvalgs vedkommende giver ændringerne anledning til særlige overvejelser. Herom henvises til betænkningsdelens punkt 3.

Det er hensigten, at den nye udvalgsstruktur i princippet bør betragtes som uafhængig af regeringens ressortfordeling. Der bør derfor ikke fremover iværksættes nogen fast proces efter et folketingsvalg med henblik på at tilpasse udvalgenes antal og sagsfordeling med udgangspunkt i regeringens ressortfordeling, sådan som der har udviklet sig en praksis for siden vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, 1. samling. Ændringen indebærer dog ingen forandring af forretningsordenens formelle regler for ændring af udvalgsstrukturen, og det vil derfor fortsat være muligt at ændre udvalgenes navne og sagsområder ved en beslutning i Udvalget for Forretningsordenen, mens oprettelse af nye stående udvalg og nedlæggelse af eksisterende stående udvalg vil kræve ændring af forretningsordenen. Folketinget vil uændret kunne nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager, jf. forretningsordenens § 7, stk. 7 og 8.

I stedet for den hidtidige proces for tilpasning af udvalgsstrukturen efter et folketingsvalg bør der fremover på et tilnærmelsesvis fast tidspunkt i løbet af en valgperiode - f.eks. ca. 1½ år efter et folketingsvalg - ske en samlet vurdering af, om der er behov for at flytte visse sagsområder mellem udvalg. Det forudsættes, at Udvalget for Forretningsordenen beslutter en nærmere fremgangsmåde herfor, herunder for inddragelse af de relevante udvalgs synspunkter.

Til nr. 4

Epidemiudvalget er efter forretningsordenens nuværende regler et almindeligt stående udvalg nedsat efter § 7, stk. 1, og med sagsområdet parlamentarisk kontrol med anvendelsen af visse bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, sager vedrørende epidemiloven i øvrigt, herunder om at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og indførelsen her i landet af smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme, og de af Folketinget prioriterede EU-sager inden for udvalgets sagsområder.

Det foreslås, at Epidemiudvalget fremover alene skal have den parlamentariske kontrol efter epidemilovens kapitel 4 som opgave, hvilket vil indebære, at udvalget under normale omstændigheder, hvor det ikke er aktuelt at gøre brug af bemyndigelsesbestemmelserne i epidemiloven, må forventes ikke at have nogen aktiviteter.

For at markere Epidemiudvalgets særlige stilling som et under normale forhold »sovende« udvalg foreslås det at udskille bestemmelsen om udvalgets nedsættelse som et særskilt stykke i forretningsordenens § 7.

Epidemiudvalget vil som hidtil bestå af 21 medlemmer og blive nedsat ved hver folketingssamlings begyndelse. Epidemiudvalget vil fortsat skulle nedsættes efter forholdstal efter de almindelige regler i forretningsordenens § 36.

Det forudsættes, at Udvalget for Forretningsordenen vil kunne træffe beslutning om ændring af Epidemiudvalgets sagsområde efter den almindelige bestemmelse i forretningsordenens § 7, stk. 2, der med ændringen ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 3.

Epidemiudvalget forudsættes ikke fremover at skulle indgå i fordelingen efter forholdstal af udvalgsformands- og næstformandsposter efter forretningsordenens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Til nr. 5

Det fremgår af forretningsordenens § 7, stk. 4, 1. pkt., at Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget og Indfødsretsudvalget består af 17 medlemmer.

Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, hvis medlemstal følger af forretningsordenens § 7, stk. 3, der med beslutningsforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 4, foreslås det, at omtalen af Udvalget til Valgs Prøvelse udgår af 1. pkt., så dette fremover kun vil vedrøre Finansudvalget og Indfødsretsudvalget.

Til nr. 6

Det fremgår af forretningsordenens § 7, stk. 4, 2. pkt., der med ændringen ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 5, 2. pkt., at Epidemiudvalget består af 21 medlemmer.

Som følge af at Epidemiudvalgets medlemstal foreslås fastsat i den nye bestemmelse i forretningsordenens § 7, stk. 2, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 7, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ophævet.

Til nr. 7

Det fremgår af forretningsordenens § 7, stk. 4, 3. pkt., der med ændringerne ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4 og 6, bliver stk. 5, 2. pkt., at de stående udvalg foruden Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget, Indfødsretsudvalget og Epidemiudvalget består af 29 medlemmer, jf. dog stk. 3. Henvisningen til stk. 3 vedrører Udvalget for Forretningsordenen, hvis særlige sammensætning er fastsat i forretningsordenens nuværende § 7, stk. 3.

Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 3 til en henvisning til stk. 4 som en konsekvensændring som følge af rykningen af stykkenumre i forretningsordenens § 7 ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4.

Endvidere foreslås at indsætte en lignende henvisning til det nye § 7, stk. 2, om Epidemiudvalget, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, idet denne bestemmelse på lignende vis vil indeholde en særskilt bestemmelse om Epidemiudvalgets sammensætning.

Til nr. 8

Det følger af forretningsordenens § 7, stk. 5, 1. og 2. pkt., der med ændringen ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 6, 1. og 2. pkt., at medlemmer, der er tilsluttet en folketingsgruppe, der ikke er repræsenteret ved medlemmer i de nu 30 stående udvalg nævnt i forretningsordenens § 7, stk. 1, har ret til at indtræde i to af udvalgene med undtagelse af Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Epidemiudvalget, Finansudvalget og Indfødsretsudvalget, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen (en observatørpost). Samme ret har et medlem, der ikke er tilsluttet en folketingsgruppe.

Det foreslås at ændre henvisningerne i § 7, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., som konsekvens af ændringerne af de stående udvalg ved beslutningsforslagets § 1, nr. 3. Det vil efter ændringen alene være Udvalget for Forretningsordenen, Finansudvalget og Indfødsretsudvalget, som efter denne regel er undtaget fra adgangen til observatørposter efter bestemmelsen, idet der ikke længere vil være noget selvstændigt Udvalg til Valgs Prøvelse.

Ligesom nu vil der heller ikke fremover være adgang til observatørposter i Epidemiudvalget, men dette vil fremover følge af, at Epidemiudvalget ikke vil være et af de stående udvalg nævnt i forretningsordenens § 7, stk. 1, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4. Af samme grund vil medlemskab af Epidemiudvalget fremover ikke afskære en folketingsgruppe eller et medlem uden for folketingsgrupperne fra at opnå observatørposter efter reglen.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af rykningen af stykkenumre i forretningsordenens § 7 ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 10

Det følger af forretningsordenens § 8 a, stk. 5, 1. pkt., at indstillinger fra Udvalget til Valgs Prøvelse ligesom indstillinger fra det midlertidige Udvalg til Prøvelse af Valgene kan ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg.

Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i bestemmelsen at ændre »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen om godkendelse af valg«.

Til nr. 11 og 12

Ved beslutningsforslag nr. B 209, folketingsåret 2023-24, som Folketinget vedtog den 4. juni 2024, og som trådte i kraft ved begyndelsen af folketingsåret 2024-25, blev den hidtidige regel i forretningsordenens § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling af et lovforslag ikke måtte finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, ændret, så der fremover skulle gå mindst 40 dage. Dog blev der givet mulighed for, at Tinget på forslag af formanden og uden forhandling kan give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage efter fremsættelsen.

§ 13, stk. 1, 1. pkt., indeholdt - og indeholder også efter ændringen - tillige en regel om, at 3. behandling ikke må finde sted, før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet.

Af forretningsordenens § 17, stk. 1, 4. pkt., fremgik indtil ændringen, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, ikke fandt tilsvarende anvendelse for 2. behandling af beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg. Denne bestemmelse blev ændret som konsekvens af ændringen af 30-dagesreglen til en 40-dagesregel. Konsekvensændringen blev imidlertid udformet på en måde, så det er hele § 13, stk. 1, 1. pkt., der ikke gælder tilsvarende for 2. behandling af beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg. Dette indebærer, at den del af forretningsordenens § 13, stk. 1, 1. pkt., der foreskriver, at der skal gå 2 dage mellem 2. og 3. behandling af et lovforslag, nu utilsigtet ikke længere finder anvendelse for beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg.

Det vurderes, at den utilsigtede udformning af reglerne ikke har haft praktiske konsekvenser. Der kan i den forbindelse henvises til, at forretningsordenens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., stadig gælder for beslutningsforslag, hvilket indebærer, at 2. behandling af beslutningsforslag, som har været henvist til udvalg, tidligst kan finde sted 2 dage efter offentliggørelsen af udvalgets betænkning over forslaget.

Forretningsordenens § 17, stk. 1, 5. og 6. pkt., indeholder regler om behandling af beslutningsforslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg. Det fremgår af bestemmelserne, at sådanne beslutningsforslag undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling, dog kommer bestemmelserne i § 12 vedrørende udvalgsbehandling ikke til anvendelse. Bestemmelserne indeholder ikke en undtagelse fra 40-dagesreglen svarende til § 17, stk. 1, 4. pkt., hvilket kan føre til den modsætningsslutning, at 40-dagesreglen gælder for beslutningsforslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg. I praksis har reglerne imidlertid være fortolket sådan, at 40-dagesreglen (tidligere 30-dagesreglen) generelt ikke gælder for beslutningsforslag, hvad enten de fremkommer som indstillinger fra udvalg eller ej.

For dels at rette den utilsigtede udformning af undtagelsen i § 17, stk. 1, 4. pkt., dels at præcisere, at 40-dagesreglen heller ikke gælder for beslutningsforslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, foreslås § 17, stk. 1, 4. pkt., ophævet. I stedet foreslås bestemt i 7. pkt., der bliver 6. pkt., at 40-dagesreglen og § 13, stk. 2, ikke finder anvendelse for forslag til folketingsbeslutning. Bestemmelsen vil omfatte alle beslutningsforslag, uanset om de fremkommer som indstillinger fra udvalg eller ej.

Dermed vil den førnævnte 2-dagesregel igen finde anvendelse for beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg, i kraft af hovedreglen i § 17, stk. 1, 3. pkt., hvorefter sådanne beslutningsforslag fremsættes på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3. behandling. Som nævnt ovenfor vurderes problemstillingen dog ikke at have haft praktiske konsekvenser i den mellemliggende periode.

Reglen i § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at Tinget på forslag af formanden uden forhandling kan give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage efter fremsættelsen, vil fortsat ikke have betydning for beslutningsforslag. Det skyldes, at 40-dagesreglen, som § 13, stk. 1, 2. pkt., udgør en undtagelse fra, ikke vil gælde for beslutningsforslag.

Henvisningen til § 13, stk. 2, indebærer ingen materiel ændring i forhold til den nuværende affattelse af § 17, stk. 1. 7. pkt., hvorefter der ikke tilkommer 2/5 af Folketingets medlemmer nogen ret til at kræve sidste behandling af forslag til beslutning udsat, jf. § 13, stk. 2. Der er alene tale om en forenkling af bestemmelsens tekst, som er blevet mulig, efter at reglerne om udsættelse af lovforslags 3. behandling ved ændringen af forretningsordenen ved beslutningsforslag nr. B 209, folketingsåret 2023-24, blev udskilt til et særskilt stykke, hvor det tidligere indgik i § 13, stk. 1.

Til nr. 13

Forretningsordenens § 17, stk. 2, indeholder regler om muligheden for at henvise beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg, til behandling i udvalg umiddelbart ved anmeldelsen og efterfølgende undergive forslaget en 1. og eneste behandling.

I forlængelse af nyaffattelsen af § 17, stk. 1, 7. pkt., der bliver 6. pkt., ved beslutningsforslagets § 1, nr. 12, foreslås præciseret, at de der omhandlede afvigelser fra de almindelige regler for 3. behandling af lovforslag også gælder, når beslutningsforslag behandles efter § 17, stk. 2. Det vil sige, at 40-dagesreglen heller ikke gælder ved denne form for behandling af beslutningsforslag, og at der ikke tilkommer to femtedele af Folketingets medlemmer nogen ret til at kræve den eneste behandling af sådanne forslag udsat.

Til nr. 14

Det følger af forretningsordenens § 17, stk. 4, 1. og 2. pkt., at indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse, undergives én behandling i Folketinget med taletider som ved lovforslags 2. behandling.

Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i § 17, stk. 4, 2. pkt., at ændre »indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »indstillinger om godkendelse af valg, som afgives i en betænkning fra Udvalget for Forretningsordenen«.

Til nr. 15

Forretningsordenens § 25 indeholder regler om behandlingen af andragender. Af bestemmelsens 6. pkt. følger bl.a., at andragender angående valgforhold tilstilles Udvalget til Valgs Prøvelse, jf. dog § 1, stk. 3, som omhandler det midlertidige Udvalg til Prøvelse af Valgenes virksomhed.

Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i bestemmelsen at ændre »Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.

Til nr. 16

I lyset af de omfattende ændringer af Folketingets stående udvalg foreslås det at nyaffatte bilag 2 til forretningsordenen, som indeholder en fortegnelse over udvalgenes aktuelle navne og sagsområder.

Nyaffattelsen ændrer ikke på, at Udvalget for Forretningsordenen kan træffe beslutning om at ændre udvalgenes sagsområder og benævnelser. Det vil således også fremover gælde, at Udvalget for Forretningsordenen f.eks. kan beslutte at give et udvalg et nyt navn eller at flytte et sagsområde fra et eksisterende udvalg til et andet, uden at det kræver ændring af forretningsordenen. Oprettelse af nye stående udvalg eller nedlæggelse af eksisterende stående udvalg vil ligeledes fortsat kræve ændring af forretningsordenen. Folketinget vil dog uændret kunne nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager, jf. forretningsordenens § 7, stk. 7 og 8.

Det forventes som nævnt ovenfor, at der fremover på et tilnærmelsesvis fast tidspunkt i løbet af en valgperiode - f.eks. ca. 1½ år efter et folketingsvalg - sker en samlet vurdering af, om der er behov for at flytte visse sagsområder mellem udvalg. Derimod bør der ikke fremover iværksættes nogen fast proces efter et folketingsvalg med henblik på at tilpasse udvalgenes antal og sagsfordeling med udgangspunkt i regeringens ressortfordeling.

Fortegnelsen over udvalgenes sagsområder i bilaget vil med det foreslåede ikke omfatte Epidemiudvalget, da dette ikke fremover vil være et stående udvalg nedsat i medfør af forretningsordenens § 7, stk. 1, men vil have sit eget retsgrundlag i det foreslåede nye § 7, stk. 2. Epidemiudvalgets sagsområde vil som angivet i denne nye bestemmelse være den parlamentariske kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser efter epidemilovens kapitel 4.

I forhold til den nuværende fortegnelse er den nyaffattede fortegnelse over udvalgenes sagsområder gjort enklere og mere kommunikativ, og der er tilføjet overskrifter for at fremme læsbarheden og overskueligheden. Der er desuden søgt anvendt en mere ensartet detaljeringsgrad i angivelsen af sagsområderne end hidtil, så der i hovedsagen omtales overordnede politikområder og ikke eksempelvis bestemte love eller myndigheder, som det for nogle udvalgs vedkommende er forekommet hidtil. Der er ikke i sig selv tilsigtet nogen realitetsændring med den nye og enklere form for angivelse af sagsområder.

Den nuværende fortegnelse over udvalgenes sagsområder indeholder for de fleste udvalg en ensartet formulering om, at sagsområdet også omfatter de af Folketinget prioriterede EU-sager inden for udvalgets sagsområder. Det er vurderet unødvendigt at videreføre disse formuleringer i lyset af den almindelige bestemmelse i forretningsordenens § 8, stk. 11, 1. pkt., hvorefter udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder. Der tilsigtes heller ikke med udeladelsen af disse formuleringer nogen realitetsændring.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedtagelsen. Denne hovedregel omfatter kun § 1, nr. 11-13, dvs. de foreslåede præciseringer af visse regler om behandlingen af beslutningsforslag. Det er ikke vurderet nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser i den forbindelse, hvorfor de nævnte ændringer vil gælde også for beslutningsforslag, der er fremsat på ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås i stk. 2, at folketingsbeslutningens øvrige indhold træder i kraft dagen efter det førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen.

Bilag 1

»Bilag 2

Sagsområder for de stående udvalg, jf. § 7, stk. 1

Folketinget har senest med virkning fra dagen efter det førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 168, folketingsåret 2024-25, truffet beslutning om de stående udvalgs benævnelser og sagsområder. Nedenfor fremgår en samlet oversigt over udvalgenes herefter gældende benævnelser og sagsområder.

1) Udvalget for Forretningsordenen (UFO)

Folketingets arbejdsformer og godkendelse af valg

Udvalget beskæftiger sig bl.a. med grundloven og Folketingets forretningsorden, som indeholder reglerne for, hvordan arbejdet i Folketinget foregår.

Udvalget træffer beslutninger om Folketingets budget og om visse personaleforhold i Folketingets Administration.

Udvalget behandler også sager om ministres retlige og politiske ansvar og om folketingsmedlemmers vilkår og retlige immunitet.

Udvalget udarbejder indstillinger til Folketinget om at godkende stedfortrædere for folketingsmedlemmer, godkendelse af valg m.v.

2) Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget (BEU)

Arbejdsmarkedsforhold og ligestilling mellem køn

Udvalget arbejder bl.a. med regler og rettigheder på arbejdsmarkedet, beskæftigelsesindsatsen, arbejdsmiljø og ydelser til personer, der er helt eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, f.eks. folkepension, førtidspension, visse former for uddannelseshjælp og dagpenge ved sygdom, fødsel m.v.

Udvalget arbejder også med ligestilling mellem køn både nationalt og internationalt.

3) Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget (BUU)

Pasning af børn, skoler, uddannelse og forskning

Udvalget beskæftiger sig med alle former for dagtilbud og pasningsordninger til børn indtil skolestart.

Udvalget arbejder bl.a. med grundskolen, fritids- og klubtilbud til børn og unge, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser m.v.

Udvalget arbejder også med det samlede forskningsområde, f.eks. rammerne for og driften af forskningsinstitutioner og finansiering af forskning.

4) Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget (ERU)

Erhvervslivet, it og digitalisering af den offentlige sektor

Udvalget arbejder bl.a. med erhvervs- og forbrugerregulering, innovation og erhvervsfremme, selskabslovgivning, konkurrencevilkår, handel og iværksætteri.

Udvalget arbejder også med it, teleforsyning, digitalisering, databeskyttelse og borgernes rettigheder i den digitale verden m.v.

5) Europaudvalget (EUU)

Behandling af regeringens forhandlingsoplæg til EU-politik og koordinering af Folketingets arbejde med EU-sager

Udvalget arbejder med EU-politik generelt og behandler de forhandlingsoplæg, som regeringens ministre forelægger for udvalget i sager »af større rækkevidde« forud for forhandlinger i EU.

Udvalget beskæftiger sig også med det multilaterale handelssamarbejde under World Trade Organization og koordinerer arbejdet, når Folketinget behandler EU-sager.

6) Finansudvalget (FIU)

Finanslovsforslag og bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre

Udvalget arbejder med generel økonomisk politik og behandler regeringens årlige finanslovsforslag og forslag til lov om tillægsbevilling m.v.

Udvalget behandler løbende ansøgninger om bevillinger (aktstykker) fra ministre, og udvalget kontrollerer anvendelsen af midlerne.

Udvalget behandler også statsregnskabet.

7) Færøudvalget (FÆU)

Lovgivning for Færøerne og forholdet mellem Færøerne og Danmark

Udvalget beskæftiger sig med lovgivning på de sagsområder, som Færøernes hjemmestyre ikke har overtaget ansvaret for, men hvor dansk lovgivning gælder for Færøerne, eller hvor dansk lovgivning har en særlig betydning for Færøerne.

Udvalget beskæftiger sig også med alle emner, der er knyttet til forholdet mellem Færøerne og Danmark, f.eks. inden for erhverv, miljø, kultur eller sociale forhold.

8) Grønlandsudvalget (GRU)

Lovgivning for Grønland og forholdet mellem Grønland og Danmark

Udvalget beskæftiger sig med lovgivning på de sagsområder, som Grønlands Selvstyre ikke har overtaget ansvaret for, men hvor dansk lovgivning gælder for Grønland, eller hvor dansk lovgivning har en særlig betydning for Grønland.

Udvalget beskæftiger sig også med alle emner, der er knyttet til forholdet mellem Grønland og Danmark, f.eks. inden for erhverv, kultur, miljø eller sociale forhold.

9) Indfødsretsudvalget (IFU)

Tildeling af dansk statsborgerskab

Udvalget beskæftiger sig bredt med reglerne for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Det er udvalgets opgave at behandle lovforslagene om, hvem dansk statsborgerskab skal tildeles (lovforslagene om indfødsrets meddelelse).

Udvalget tager også stilling til, om visse ansøgere kan få dispensation fra et eller flere af kravene, der stilles i forbindelse med at kunne få dansk statsborgerskab.

10) Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF)

Klimaforandringer og forsyning af energi m.v.

Udvalget arbejder med den nationale og internationale indsats mod klimaforandringer, f.eks. CO2-reduktioner.

Udvalget arbejder også med affaldshåndtering og energi- og vandforsyning m.v.

11) Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget (IBL)

Styring af kommunerne og regionerne, boliger, byggeri og vilkår for landdistrikter og øer

Udvalget beskæftiger sig med hele indenrigsområdet, det vil sige bl.a. valglovgivning, folkeregistrering og styring af kommuners og regioners opgaver og økonomi m.v.

Udvalget arbejder med regulering af boliger og byggeri, byfornyelse og indsatser mod parallelsamfund i visse boligområder m.v.

Udvalget arbejder også med udviklingen i landdistrikter og på mindre øer og småøer.

12) Kultur- og Kirkeudvalget (KUU)

Kultur, kunst, idræt, medier, kirke og trossamfund

Udvalget arbejder med hele kulturområdet, bl.a. teater, film, musik, billedkunst, bygningsfredning, fortidsminder og idræt.

Udvalget arbejder med mediernes vilkår, folkeoplysning, ophavsret og nationale mindretal.

Udvalget arbejder også med folkekirken og andre trossamfunds stilling m.v.

13) Miljø- og Fødevareudvalget (MOF)

Miljø, natur og fødevareproduktion

Udvalget arbejder bl.a. med miljø- og naturbeskyttelse, råstoffer, klimatilpasning og kystsikring.

Udvalget arbejder også med landbrug, fiskeri, fødevareproduktion og dyrevelfærd.

14) Retsudvalget (REU)

Retsvæsen, politi og straffelovgivning

Udvalget arbejder med rets- og politivæsenet, straffelovgivningen og retsplejeloven m.v.

Udvalget afgiver også indstilling om valg af Folketingets ombudsmand og om Ombudsmandens årlige beretning.

15) Skatteudvalget (SAU)

Skatter, told og afgifter

Udvalget beskæftiger sig med skatter, told og afgifter og reguleringen af børne- og ungeydelse m.v.

16) Socialudvalget (SOU)

Familieret, støtte til udsatte borgere og støtte til personer med handicap

Udvalget arbejder med det familieretslige område, f.eks. ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed og samværsaftaler.

Udvalget arbejder også med støtte til personer med nedsat funktionsevne og til udsatte børn, unge og voksne.

17) Sundheds- og Ældreudvalget (SUU)

Forebyggelse og behandling af sygdomme samt støtte til ældre

Udvalget arbejder med sundhedsvæsenet, sundhed og sygdomme, herunder psykiatri, patientrettigheder, patientklager, medicin og sundhedsdata m.v.

Udvalget arbejder også med støtte til ældre og ældrepleje.

18) Transportudvalget (TRU)

Transportformer, trafikinfrastruktur og statens ejendomme

Udvalget arbejder med reguleringen af en række forskellige transportformer, f.eks. bil, tog, lastbil, færge og fly, og infrastrukturen, der knytter sig disse transportformer.

Udvalget beskæftiger sig også med administrationen af statens kontorejendomme og universitetsbygninger.

19) Udenrigs- og Forsvarsudvalget (UDF)

Udenrigs-, udviklings- og forsvarspolitik og beredskabet

Udvalget arbejder med udenrigspolitik og internationalt udviklingssamarbejde.

Udvalget arbejder med forsvarspolitik og de institutioner, der hører under forsvaret.

Udvalget arbejder også med det kommunale og det statslige beredskab i forhold til naturkatastrofer, havforurening, terror, cybertrusler og lign.

20) Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI)

Udlændinges ophold i Danmark og integrationsindsatsen

Udvalget beskæftiger sig med reglerne for udlændinges forskellige grundlag for at opholde sig i Danmark, f.eks. asyl, familiesammenføring eller ophold på baggrund af beskæftigelse eller uddannelse.

Udvalget arbejder også med integration af udlændinge i samfundet og forebyggelse af radikalisering.

Epidemiudvalget, jf. § 7, stk. 2, har følgende sagsområde:

Kontrol med regeringens bemyndigelser under en epidemi

Udvalget har til opgave at udføre den parlamentariske kontrol med ministrenes anvendelse af visse bestemmelser om bemyndigelser i epidemiloven.«

Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Karina Adsbøl (DD) Karsten Hønge (SF) Lars-Christian Brask (LA) Benne Engelbrecht (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jens Joel (S) Lea Wermelin (S) Mogens Jensen (S) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Frandsen (M) Peter Skaarup (DD) Lise Bech (DD) Ole Birk Olesen (LA) Helle Bonnesen (KF) Peter Kofod (DF) Theresa Berg Andersen (SF) Peder Hvelplund (EL) Helene Brydensholt (ALT)

Radikale Venstre, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.