Fremsat den 28. februar 2025 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om at lave en skole, der er god for alle
børn
Folketinget pålægger regeringen at
indkalde til forhandlinger inden udgangen af 2025 om at
tilføre folkeskolen en ekstra lærer eller
pædagog i halvdelen af alle timer for at lykkes med inklusion
og for at forebygge skolevægring.
Bemærkninger til forslaget
Danmark bygger på, at vi går i
klasse med hinanden på kryds og tværs og gør os
umage for at give alle børn lige muligheder. Men i
længden kan ingen leve med at aflevere deres børn med
ondt i maven og stresse gennem dagene med en følelse af
utilstrækkelighed og usikkerhed om, hvorvidt børnene
har det godt.
Inklusion er et rigtigt ideal, der
kræver, at man afsætter de nødvendige
ressourcer, så den almene undervisning stadig kan
tilrettelægges på en måde, der er god for alle
børn. Lærerne skal have tid, materialer og frihed til
at lave spændende undervisning og gode frikvarterer.
I dag har lærerne ikke tid og
ressourcer, og det får problemerne til at vokse sig
unødig store. Vi ved, at der i dag er børn, der ender
i massiv mistrivsel. Det kunne være undgået, hvis de
havde haft trygge og inkluderende fællesskaber med
nærværende lærere, der havde mulighed, tid og
overskud til at understøtte fællesskabet og
hjælpe det enkelte barn langt tidligere, ligesom der er mange
eksempler på, at forældre opsøger at få
diagnosticeret deres børn i et forsøg på at
få hjælp.
I gennemsnit har mere end fire elever i hver
klasse behov for særlige støtteindsatser, mens endnu
flere har brug for hjælp, men ikke får den
(»Særlige behov i skolen - En undersøgelse af
forståelse, opdeling, organisering omkring og
imødekommelse af særlige behov i skolen«, VIVE,
2024). Op mod hver sjette elev forlader folkeskolen uden at kunne
grundlæggende læsning, skrivning og regning. Flere og
flere børn og unge får stillet en psykisk diagnose -
37 pct. flere på bare 10 år. Det er nu omkring 15 pct.
af alle børn under 18 år, der bliver diagnosticeret
med en psykiatrisk lidelse (»Flere børn og unge
får en psykisk lidelse«, psykiatrifonden.dk), og
børn mellem 12-24 år får i stigende grad medicin
mod ADHD, søvnproblemer og depression (»Ny
undersøgelse viser fortsat stigning i brug af psykofarmaka
blandt børn og unge voksne i Danmark«, sdu.dk, den 14.
august 2024). Der er mange eksempler på, at forældre
forsøger at få deres børn diagnosticeret i et
forsøg på at få den nødvendige
hjælp i folkeskolen.
Forslagsstillerne vil have vendt underskud til
overskud og skabt en folkeskole, der er et bedre sted at være
for alle børn - for de små og for de store, for de
krøllede og for de forsigtige, for dem, der kan selv, og for
dem, der har brug for en hjælpende hånd.
Forslagsstillerne vil lykkes med inklusionen.
Det kræver, at folkeskolen får tilført de
nødvendige ressourcer, så lærere og
pædagoger har tid til at forberede varieret undervisning, der
udfordrer alle børn. Det skal være en ekstra
lærer eller pædagog i klassen, der kan håndtere
konflikter med det samme, så den primære lærer
ikke står helt alene og skal vælge mellem at undervise
eller løse en konflikt.
Forslagsstillerne ønsker at flytte
fokus fra det enkelte barn til at hjælpe hele klassen.
Radikale Venstre mener, at alle børn har ret til at
være en del af klassen, og at det er skolens ansvar at sikre,
at hver klasse har de nødvendige lærere og
pædagoger tilknyttet, så alle børn i klassen kan
deltage i undervisningen og føle sig inkluderet.
De ekstra lærere og pædagoger
kommer som en grundressource i skolen uden bindinger. De er den
ressource i almenundervisningen, som gør, at børn
får hjælp, før problemerne vokser sig til
mistrivsel, skolefravær og diagnoser. Det er vigtigt, at
skolen selv har friheden til at fordele ressourcerne på den
måde, der giver bedst mening på skolen.
Finansiering
Det vil koste 4,7 mia. kr. årligt at
gøre det muligt at få to voksne (lærere og
pædagoger) i halvdelen af alle timer. Vi vil binde pengene i
den nyoprettede timebank i skolen, hvoraf 1 mia. kr. kommer fra den
såkaldte lærermilliard, der var en del af »Aftale
mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet om midler til et generelt løft
af folkeskolen i 2020« af 2. juni 2020. Ressourcerne anvendes
således til at få flere lærere og
pædagoger, men samtidig med lokal frihed på den enkelte
folkeskole til at bruge ressourcerne, som det giver bedst mening
for netop deres elever og lærere. Radikale Venstre
finansierer løftet i vores 2030-plan og opfordrer regeringen
til at gøre tilsvarende i regeringens 2030-plan
(»Børneløftet - En stærk fremtid starter
med de små«, Radikale Venstres Folketingsgruppe,
2024).
Skriftlig fremsættelse
Lotte Rod
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
lave en skole, der er god for alle børn.
(Beslutningsforslag nr. B 164)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.