Fremsat den 28. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke kontrollen med håndtering af
jord fra bygge- og anlægsprojekter
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2025 at gennemføre en gennemgang af den
relevante lovgivning og nuværende praksis med det
formål at forbedre kontrollen med håndtering af
forurenet og potentielt forurenet overskudsjord fra bygge- og
anlægsprojekter.
Den styrkede kontrol
med håndtering af jord skal bl.a. omfatte
følgende:
- Krav om, at
overskudsjord håndteres og deponeres på lokaliteten for
jordens oprindelse.
- En gennemgang af
reglerne for håndtering af jord for at gøre det
nemmere at genanvende den opgravede jord, hvor det er opgravet.
- Krav om, at
bygherre skal betale direkte til
jordhåndteringsanlægget.
- Krav om, at
overskudsjord ikke må deponeres oven på eksisterende
eller planlagte områder for indvinding af drikkevand.
- At kun §
33-godkendte anlæg i medfør af
miljøbeskyttelsesloven kan modtage overskudsjord fra bygge-
og anlægsprojekter.
- At anmelde- og
analysekrav fremover skal gælde overalt i landet, og at
anmeldelse skal ske til de miljøgodkendte anlæg for
modtagelse af jord og den region, hvor et sådant anlæg
ligger.
- En
autorisationsordning for alle aktører i
jordhåndteringssager.
- Skærpede
lovkrav til prøvetagning af jord, fysiske tilsyn og
stikprøvekontrol.
- En gennemgang af
jordflytningsbekendtgørelsen for at se, om der er behov for
at tilføje relevante analyseparametre (f.eks. PFAS,
pesticider og deres nedbrydningsstoffer) alt efter jordens
oprindelse, og om der skal strammes op på reglerne for
klassificering af jord, prøvetagning, transport og
bortskaffelse og endeligt tilsyn og kontrol.
- En større
gennemsigtighed og adgang til oplysninger for de relevante
myndigheder.
- Et stop for al
import af forurenet jord fra udlandet til nyttiggørelse og
af byggeaffald, som ikke direkte kan genanvendes, eller som
indeholder miljøfarlige stoffer.
- En analyse af
fordele og ulemper ved at lade miljøtilsynet med forurenet
jord overgå til regionerne eller staten.
De enkelte elementer er beskrevet
nærmere i bemærkningerne.
Bemærkninger til forslaget
TV 2-dokumentaren »Den Sorte
Svane« og andre eksempler har vist, hvor nemt det er at
omgå reglerne og tjene penge på flytning og deponering
af forurenet jord og andet affald fra bygge- og
anlægsprojekter. Siden er den ene skandalesag efter den anden
om håndtering af jord dukket op i medierne. De mange sager
viser, at der er et stort behov for at stramme op på
håndteringen af overskudsjord.
Behovet for at komme af med overskudsjord fra
byggerier og anlægsarbejder er enormt i disse år. Det
drejer sig om millioner af kubikmeter årligt på
landsplan (Miljø og Fødevareudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 311, folketingsåret
2024-25).
Der er dyrt at komme af med overskudsjord. Det
giver et klart økonomisk incitament til at »snyde
på vægten«, hvilket der desværre har
været en række eksempler på det seneste år.
Myndighedernes kontrol besværliggøres bl.a. af, at
jorden transporteres på kryds og tværs af
kommunegrænser, at jordaktører selv kan udføre
prøvetagning, og at kommunerne har begrænset adgang
til at kontrollere jordens forureningshistorik og
analyseresultater.
Dette illustreres tydeligt i en konkret sag
fra Morsø Kommune. Her gav kommunen i første omgang
en lokal virksomhed afslag på at modtage forurenet jord, der
oprindelig stammede fra Københavns Kommune, fra virksomheden
Scanfield i Køge Kommune. Efterfølgende fik Scanfield
lavet nye jordanalyser, som viste, at jorden var mindre forurenet
end tidligere angivet, hvorefter kommunen gav tilladelse til at
modtage jorden. Da den modtagende virksomhed senere fik jorden
analyseret, viste det sig, at 95 pct. af jordprøverne
overskred miljøgodkendelsen fra kommunen (»Jorden er
giftig: Tonsvis af forurenet jord fra oliedepot i København
er dukket op på Mors«, Jyllands-Posten, den 31. oktober
2024).
Et andet problem er, at en del af
overskudsjorden ender som såkaldt jordforbedring af
landbrugsarealer, fordi dette er en væsentlig billigere
løsning end deponering på et kontrolleret og
miljøgodkendt depot. Efterspørgslen på at komme
af med jord billigt medfører en god mulighed for en
betydelig ekstra indtjening for jordejeren.
Sager fra bl.a. Køge og Gribskov
Kommuner har vist, at der kan være tale om meget store
jordmængder, der ikke kan begrunde ønsket om at fjerne
lunker og huller på arealerne, og at der derfor er tale om
egentlig deponering af jord frem for jordforbedring. Denne praksis
er reelt umulig for den stedlige miljømyndighed (kommunen)
at kontrollere, og det indebærer erfaringsmæssigt
betydelig risiko for forurening af overfladevand,
grundvand/drikkevand og landbrugsjord og ødelæggelse
af bevaringsværdige landskaber. Sagerne viser, hvor nemt det
er for jordaktører og jordejere at tjene store penge
på deponering af overskudsjord på landbrugsjord - i
nogle tilfælde i indvindingsområder for drikkevand -
under dække af at udføre jordforbedring
(»Billeder afslører byggeaffald i historisk
naturområde«, tv2.dk, den 19. februar 2025, og
dokumentaren »Operation X - Marken er giftig«, TV 2
Play, den 19. februar 2025).
Der findes ikke noget centralt overblik over,
hvor meget jord der bliver flyttet rundt i Danmark på
tværs af kommunegrænser. Konsulentfirmaet Niras
oplyser, at de har foretaget en undersøgelse for Region
Hovedstaden og Region Sjælland, hvor det fremgår, at
der bliver anmeldt 7,5-10 mio. t jord pr. år alene i de to
regioner. Det svarer ca. til 300.000 lastbiler pr. år med
lidt over 30 t jord på hver. Det er imidlertid, som reglerne
er i dag, ikke alt jord, der skal anmeldes (Miljø-
Fødevareudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 311, folketingsåret 2024-25). Man
må derfor regne med, at der også er et stort
mørketal. Alene i Københavns Kommune opgraves der
årligt 3,2-3,8 mio. t jord i forbindelse med bygge- og
anlægsprojekter (»Besvarelse vedrørende
jordmængder i København«, Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, den 29. januar
2025).
Der er brug for et paradigmeskifte til en
langt mere cirkulær tilgang til råstoffer som jord,
sand og grus, som i stigende grad bliver en mangelvare for byggeri
og anlæg (»Sand og grus bliver en mangelvare i Danmark
og sætter kæmpeprojekter i fare«, Børsen,
den 6. oktober 2022). Det er på høje tid, at vi
sætter ind for dels at opgrave langt mindre jord, dels
genanvende langt mere af den jord, der opgraves, i stedet for at
den bliver kørt væk og deponeret på marker.
Konkret foreslås
derfor, at Folketinget pålægger regeringen inden
udgangen af 2025 at gennemgå den relevante lovgivning og
praksis på området for at forbedre kontrollen med
håndtering af forurenet og potentielt forurenet overskudsjord
fra bygge- og anlægsprojekter ved at gøre
følgende:
1) Indføre
krav om, at overskudsjord så vidt muligt skal håndteres
og deponeres på lokaliteten for jordens oprindelse for at
minimere klimabelastningen, forurening, støj, støv,
behovet for rent sand og grus samt belastningen af vejnettet og
trafikgenerene. Alle større byggeprojekter skal derfor
inkludere en plan for håndtering af overskudsjorden fra
projektet. Hvis ikke det er muligt at deponere jorden lokalt, skal
den beskrevne og analyserede jord sendes til nærmeste §
33-godkendte anlæg.
2) Gennemgå
reglerne for håndtering af jord for at gøre det
nemmere at genanvende den opgravede jord, hvor det er opgravet. I
dag skal jorden blive på byggepladsen for at kunne
genanvendes samme sted, hvilket kan være vanskeligt ved
f.eks. nedlægning af fjernvarmerør, kloakker og kabler
ved veje og i byer, hvor man ønsker, at byggepladsen skal
fylde mindst muligt for at minimere generne for trafikken.
3) Stille krav om,
at bygherren skal betale direkte til
jordhåndteringsanlægget. Dermed bliver det bygherrens
ansvar, at jorden når frem til et godkendt
jordhåndteringsanlæg, og det bliver sværere at
snyde med det.
4) Indføre
krav om, at overskudsjord ikke må deponeres oven på
eksisterende eller planlagte områder for indvinding af
drikkevand, herunder i udlagte boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO).
5) Sikre, at kun
§ 33-godkendte anlæg i medfør af
miljøbeskyttelsesloven lovligt kan modtage overskudsjord fra
bygge- og anlægsprojekter. Dette vil mindske risikoen for, at
landbrugsjord udnyttes til egentlige jorddeponier. Landmænd,
der ønsker at modtage jord til dokumenteret jordforbedring,
skal søge om tilladelse hos kommunen efter regler herom i
miljøbeskyttelsesloven og planloven og kan derefter modtage
ren jord til nyttiggørelse fra et § 33-godkendt
anlæg. Det skal ikke være lovligt at modtage
økonomisk kompensation for at modtage jord til
jordforbedring.
6) Sikre, at
anmelde- og analysekrav fremover skal gælde overalt i landet
og skal ske til de miljøgodkendte anlæg for modtagelse
af jord og den region, hvor et sådant anlæg ligger. Det
er i dag kun flytning af jord fra områdeklassificerede eller
kortlagte arealer, der skal anmeldes af den kommune, hvor jorden
kommer fra, idet jord fra landzoner som udgangspunkt anses som ren
trods brug af pesticider og potentiel forurening fra andre
miljøfremmede stoffer.
7) Indføre
en autorisationsordning for alle aktører i
jordhåndteringssager, dvs. aktører, der står for
at opgrave jorden, anmelde jordflytning og transportere jorden.
Aktører kan få frataget deres autorisation, hvis de
ikke efterlever reglerne for håndtering af jorden.
8) Skærpe
lovkravene til prøvetagning af jord, fysiske tilsyn og
stikprøvekontrol. Prøvetagning af jord skal kun kunne
udføres af en akkrediteret prøvetager med
rådgiveransvar. Prøvefrekvensen skal tage udgangspunkt
i viden om jordens oprindelse og give en rimelig vurdering af
forureningsniveauet. Prøverne sendes til et akkrediteret
analyselaboratorie, som skal sende analyseresultaterne direkte til
den ansvarlige miljømyndighed.
9) Gennemgå
jordflytningsbekendtgørelsen for at se, om der er behov for
at tilføje relevante analyseparametre (f.eks. PFAS,
pesticider og deres nedbrydningsstoffer) alt efter jordens ophav,
og om der skal strammes op på reglerne for klassificering af
jord, prøvetagning, transport og bortskaffelse og endeligt
tilsyn og kontrol. Der skal indføres særlige
analyseparametre for jord fra landzone, der afspejler de
potentielle forureningskilder her i forhold til jord fra
byområder. Der skal tillige indføres ensrettede rammer
for genanvendelse og nyttiggørelse af jord med henblik
på at mindske brugen af nye, rene ressourcer.
10) Sikre en
større gennemsigtighed og adgang til oplysninger for de
relevante myndigheder. Jord, der flyttes, skal uanset
forureningsgrad anmeldes via en national digital
anmeldelsesplatform, hvor jordens anmeldelse, modtagelse og
dokumentation fremgår, så en eventuel
forureningshistorik og analyseresultater af jorden er
tilgængelige. Både afsenderkommunen og den modtagende
kommune skal have adgang til at tilgå alle relevante
oplysninger såsom historik, analyseresultater og
mængder. Derudover skal systemet kunne bruges til
udtrække data til statistik og overblik over omfanget af
jordflytninger.
11) Indføre
et stop for al import af forurenet jord fra udlandet til
nyttiggørelse og af byggeaffald, som ikke direkte kan
genanvendes, eller som indeholder miljøfarlige stoffer. Vi
skal ikke fylde vores deponier op med andre landes farlige
affald.
12) Analysere
fordele og ulemper ved at lade miljøtilsynet med forurenet
jord overgå til regionerne eller staten, hvor der er
større specialiserede enheder, som ikke er begrænset
af kommunegrænser og har et stærkere fagligt
miljø omkring forurenet jord m.v.
Enhedslisten foreslår, at etablering og
drift af de miljøgodkendte modtageanlæg for jord og
den forbedrede kontrol med håndtering af overskudsjord
finansieres ved egenbetaling i form af gebyrer fra de
aktører, som er involveret i jordhåndteringen i
overensstemmelse med princippet om forureneren betaler.
Omkostninger til den nationale
anmeldelsesplatform og sagsbehandlingen hos myndighederne
dækkes som hidtil af gebyret for jordanvisninger.
Folketinget pålægger samtidig
regeringen at skitsere de forventede økonomiske udgifter ved
at forbedre kontrollen som skitseret i forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Leila Stockmarr
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
styrke kontrollen med håndtering af jord fra bygge- og
anlægsprojekter.
(Beslutningsforslag nr. B 162)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.