Fremsat den 28. februar 2025 af Carl Andersen (LA),
Steffen Larsen (LA), Betina Kastbjerg (DD),
Mai Mercado (KF) og Mette Thiesen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om automatisk underretning af almene
boligorganisationer om utryghedsskabende kriminalitet begået
af beboere
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2025 om at
indføre en ordning, som pålægger domstolene i
deres forberedende arbejde at tjekke op på, om der ved
domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den dømtes bolig,
således de relevante almene boligorganisationer automatisk
underrettes, når en beboer idømmes ubetinget
fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at
hjælpe de almene boligorganisationer med at skabe trygge by-
og boligområder. Derfor ønsker forslagsstillerne at
styrke deres muligheder for at kunne opsige kriminelle m.v. fra
deres almene boliger og opfordrer regeringen til at fremsætte
et lovforslag, der sikrer, at de almene boligorganisationer
automatisk underrettes, når en beboer idømmes
ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet,
jf. almenlejelovens § 90, stk. 10 (lovbekendtgørelse
nr. 928 af 4. september 2019), således at beboerens
lejemål kan ophæves.
Siden 2018 har de almene boligselskaber haft
mulighed for at opsige lejemålet for personer, der
idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for utryghedsskabende kriminalitet, som har fundet sted i et alment
boligområde og i en radius af 1 km fra den dømtes
lejemål (lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring
af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
om leje). I sommeren 2022 blev disse regler strammet ved at
gøre det muligt at igangsætte forarbejdet til en
opsigelse, selv om dommen ikke er endelig, for at give
boligorganisationerne mulighed for at kunne eksekvere hurtigere
(»Kriminelle lejere skal fremover kunne sættes
hurtigere ud af deres bolig«, sm.dk, den 9. juni 2022, lov
nr. 890 af 21. juni 2022 om ændring af lov om leje af almene
boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven).
Forslagsstillerne er tilfredse med disse regler, men mener
også, at lovgivningens muligheder ikke benyttes effektivt nok
i praksis.
Som det er i dag, er det nemlig svært
for de almene boligselskaber at blive opmærksomme på,
om beboere sigtes og dømmes for kriminalitet. Der sker ingen
automatisk underretning, og derfor ved de ikke, om de har kendskab
til alle relevante sager. Det gør deres indsats
vilkårlig og mangelfuld, og beboerne kan ikke føle sig
betryggede i, at der reageres på alle relevante sager. Det er
en udfordring, som boligselskaberne selv italesætter og
efterspørger handling på (»Boligforeninger
efterlyser information fra politiet om dømte lejere«,
Ritzau, den 21. juli 2024). Dette medfører store gener for
bl.a. de almene boligorganisationer, som har et oprigtigt
ønske om at skabe tryggere by- og boligområder og for
nogle almene boligorganisationers vedkommende at komme væk
fra diverse lister over parallelsamfund og udsatte
boligområder.
Konkret foreslår forslagsstillerne at
indføre en ordning, som pålægger domstolene i
deres forberedende arbejde at tjekke op på, om der ved
domsafsigelsen er mulighed for, at boligorganisationen kan opsige
den pågældendes bolig, og at underrette den almene
boligorganisation herom.
Ifølge Justitsministeriet estimeres den
foreslåede ordning at koste ca. 17,2 mio. kr. årligt i
øget tidsforbrug hos domstolene. Justitsministeriet
estimerer, at ca. 87 personer årligt (dømte inkl.
øvrige medlemmer af deres husstand) vil kunne få
opsagt deres lejemål. 41 heraf estimeres at være
dømte kriminelle (Boligudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 26, folketingsåret 2024-25). Forslaget
vil lette den administrative byrde for boligorganisationerne, der
vil være forudsat, hvis organisationerne skal følge
med i samtlige domstoles domsafsigelser.
Forslagsstillerne ser denne foreslåede
justering som en overkommelig og nødvendig merudgift for at
kunne implementere og håndhæve den lov, som et bredt
flertal i Folketinget har vedtaget og strammet, og som vil skabe
øget tryghed og forhåbentlig mindre kriminalitet i og
omkring de mest udsatte boligområder.
Økonomiske konsekvenser
Ifølge Justitsministeriet estimeres den
foreslåede ordning med ganske betydelig usikkerhed at koste
17,2 mio. kr. årligt i øget tidsforbrug i domstolene.
Forslagsstillerne opfordrer til, at relevant finansiering anvises i
dialog med partierne, som støtter forslaget,
efterfølgende.
Administrative konsekvenser
Med betydelig usikkerhed estimerer
Justitsministeriet, at opgavevaretagelsen kræver ca. 34
årsværk hos domstolene (Boligudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 26, folketingsåret 2024-25).
Tilsvarende kan der forventes reducerede administrative udgifter
for de almene boligorganisationer, som fremover ikke skal holde
øje med domsafsigelser, men dog forholde sig til flere
sager. Forslagsstillerne betragter ikke effektiv sagsbehandling ved
de danske domstole som kolde hænder eller unødvendigt
bureaukrati, men som en forudsætning for et velfungerende
retssamfund.
Skriftlig fremsættelse
Carl Andersen
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
automatisk underretning af almene boligorganisationer om
utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere.
(Beslutningsforslag nr. B 154)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.