Fremsat den 28. februar 2025 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholdt (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om mærkningsordning for
mælkeprodukter produceret ved tildeling af Bovaer
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2025 at implementere en mærkningsordning
for mælkeprodukter, der er produceret af malkekvæg, som
er tildelt fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet
3-NOP (Bovaer), da forbrugerne har ret til gennemsigtighed, hvad
angår produktionsformen og renheden af fødevarer,
herunder om køerne er fodret med Bovaer.
Bemærkninger til forslaget
Den 1. januar 2025 trådte en række
nye regler i kraft, som pålægger konventionelle
husdyrbrug med malkekvæg at anvende foder, der reducerer
metanudledningen (bekendtgørelse nr. 1089 af 16. oktober
2024 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug). For
husdyrbrugene betyder det, at køerne fremadrettet skal enten
fodres med det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer eller
fedtrige fodermidler for at reducere køernes
metanudledning.
De nye regler har opdrag i »Aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug« af 4. oktober 2021
(herefter landbrugsaftalen). Med landbrugsaftalen blev det bl.a.
besluttet, at der skal indføres et generelt reduktionskrav
for metan fra kvægs fordøjelse fra 2025.
Miljøministeren fremsatte den 9. februar 2023 lovforslag nr.
L 47, Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. (reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold),
folketingsåret 2022-23, 2. samling. Med lovændringen
blev der indsat en ny hjemmel i § 35 i husdyrbrugloven
(lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019), som bemyndiger
miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) til
at fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med
henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra
erhvervsmæssige dyrehold. Bemyndigelsen er bl.a. anvendt til
at fastsætte regler i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om, at der i foder til
konventionelle malkekøer enten skal tildeles
fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP
(Bovaer) eller fedtrige fodermidler (bekendtgørelse nr. 1089
af 16. oktober 2024 om godkendelse og tilladelse m.v. af
husdyrbrug). Kravet gælder fra den 1. januar 2025.
En gennemsigtig fødevareproduktion på
naturens og dyrenes præmisser
Forslagsstillerne mener, det er
afgørende, at dansk landbrug fungerer på naturens og
dyrenes præmisser. Forslagsstillerne mener
grundlæggende, at der skal produceres færre dyr i dansk
landbrug, og at de dyr, der indgår i landbrugsproduktionen,
skal kunne leve liv, der afspejler et naturligt dyreliv.
Desværre ser vi i dag alt for mange eksempler på, at
dyr lider overlast i landbruget. I jagten på øget
profit forringes forholdene gang på gang i retning mod mere
unaturlige forhold for dyrene. Forslagsstillerne anser brugen af
tilsætningsstoffet Bovaer som endnu et skridt i den
udvikling.
Nærværende beslutningsforslag
afspejler en ambition om et opgør med den udvikling. Det
bygger på et ønske om at omstille den danske
landbrugssektor i retning mod en mere naturlig landbrugsproduktion,
der tager udgangspunkt i dyrenes og naturens præmisser.
Forslagsstillerne mener endvidere, at
forbrugerne har ret til øget gennemsigtighed, når det
kommer til produktionen af fødevarer, hvor der er anvendt
tiltag og teknikker, der forringer dyrenes liv og velfærd
eller gør dem mere unaturlige, som f.eks. brugen af
fodertilsætningsstoffet Bovaer. Forslaget forsøger at
fremme den praksis.
Hensynet til dyrenes velfærd
Forslagsstillerne er enige i formålet
med landbrugsaftalen om, at landbrugets udledning af drivhusgasser
skal nedbringes. Forslagsstillerne mener imidlertid ikke, at en
reduktion af landbrugets drivhusgasudledning skal
gennemføres ved tiltag som f.eks. tildeling af Bovaer, hvor
der endnu ikke foreligger dokumentation for de langsigtede
konsekvenser for dyr, mennesker og miljø.
Dyrenes Beskyttelse peger på, at kravet
om tildeling af Bovaer kan medføre, at flere køer vil
blive lukket inde i stald året rundt, fordi effekten af
Bovaer er mere usikker, når køerne græsser
(»Bovaer er dårligt nyt for køerne«,
dyrenesbeskyttelse.dk/bovaer). Forslagsstillerne peger på, at
en mere bæredygtig vej til at omstille den konventionelle
produktion er at nedskalere den intensive husdyrproduktion og lade
alle køer komme på græs.
Et hollandsk studie viser, at det er muligt at
opnå en reduktion af metanudledning på ca. 30 pct. ved
at sætte køerne på græs (»Enterische
methaanemissie van melkvee in relatie tot (vers) graskwaliteit:
jaarrapport 1: 2020: resultaten eerste jaar (2020) van een
meerjarige beweidingsproef naar methaanemissie bij weidegang,
zomerstalvoedering en graskuil«, Wageningen Livestock
Research, december 2021, rapport 1342). Det er den samme
klimaeffekt, som Bovaer menes at kunne give, og det er
dokumentation for, at det er muligt at vælge en model, hvor
både hensynet til klimaet og dyrenes velfærd
prioriteres.
En mindre intensiv husdyrproduktion vil
desuden medføre en lang række fordele for både
miljø, dyrevelfærd og menneskers sundhed. Når
køerne kommer ud på marken, lever de af græs, og
græsningen erstatter dermed de udledninger, der er forbundet
med at producere korn, soja og fodertilsætningsstoffer.
Samtidig vil køerne på marken fremme biodiversiteten,
både på og under jorden.
Forslagsstillerne bemærker endvidere, at
konsekvenserne for dyr og menneskers velfærd af brugen af
Bovaer ikke er tilstrækkelig belyst. Selv om Bovaer er
godkendt af den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed
EFSA på sundhedsområdet, er brugen af Bovaer ikke
godkendt af EFSA's dyrevelfærdspanel. Dette giver anledning
til yderligere bekymring om stoffets effekt på
dyrevelfærden.
Dyrevelfærdsforskere fra DCA, Aarhus
Universitet, som har undersøgt stoffet, har advaret om, at
man endnu ikke har tilstrækkelig viden om Bovaers eventuelle
sideeffekter (»Bovaer: Sådan sænker det
køers klimaaftryk«, dca.au.dk, den 2. oktober 2024).
Forskerne har observeret, at køernes foderoptag
påvirkes af stoffet. Det kan ifølge forskerne skyldes,
at køerne føler smerte eller ubehag.
Forslagsstillerne bemærker, at det er
bekymrende, at man fra regeringens side har taget et kemisk stof i
brug, selv om der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at
stoffet ikke forringer dyrenes velfærd.
Forslagsstillerne noterer, at der er igangsat
en række forsøg med henblik på at afdække
konsekvenserne for dyrenes velfærd. Forslagsstillerne finder
det imidlertid bekymrende, at dyrenes velfærd
undersøges, efter kravet om til tildeling af Bovaer er
trådt i kraft, til trods for at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget til husdyrbruglovens §
35, »at udledningen af drivhusgasser fra husdyrs
fordøjelse og håndteringen af gødning skal
reduceres samtidig med, at dyrenes velfærd ikke
forringes«, og at ministeren i sit svar på
spørgsmål 1 til lovforslaget angiver, at det
»[er] en forudsætning, at udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse sker, uden at dyrenes
velfærd forringes« (L 47, folketingsåret 2022-23
(2. samling)).
Den foreslåede ordning
Forslagsstillerne mener, at det manglende
kendskab til de langsigtede konsekvenser ved brugen af Bovaer
nødvendiggør øget forbrugeroplysning.
Forbrugerne skal have mulighed for at fravælge produkter, der
indeholder mælk fra køer, som har fået
fodertilsætningsstoffet Bovaer. Indførelsen af en
mærkningsordning for produkter, der indeholder mælk fra
køer, der er fodret med Bovaer, er et enkelt og effektivt
redskab, som vil give forbrugerne mulighed for at træffe et
informeret og velbegrundet valg i købssituationen.
Skriftlig fremsættelse
Franciska
Rosenkilde (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
mærkningsordning for mælkeprodukter produceret ved
tildeling af Bovaer.
(Beslutningsforslag nr. B 153)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.