Fremsat den 28. februar 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at undtage klimatilpasningsprojekter og
energirenoveringer af offentlige bygninger fra
anlægsloftet
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag gældende fra den 1. januar 2026
om, at energirenoveringer af offentlige bygninger og
klimatilpasningsprojekter i kommunerne ikke er omfattet af
anlægsloftet.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret og
udbygget version af det tidligere beslutningsforslag nr. B 17,
folketingsåret 2008-09.
Anlægsloftet for kommunerne udgør
det beløb, som Danmarks kommuner samlet set må bruge
på bl.a. nye byggerier og renoveringer af den eksisterende
bygningsmasse. Formålet er at sikre en strammere
økonomisk styring af kommunerne og modvirke overophedning af
økonomien. Anlægsloftet er dog også med til at
begrænse den grønne omstilling og tiltag, som skal
imødegå klimaforandringerne. Det skyldes, at
investeringer i energirenovering af offentlige bygninger og
klimatilpasningsprojekter er omfattet af anlægsloftet og
dermed ofte skal konkurrere mod mere borgernære investeringer
som f.eks. renovering af folkeskoler, daginstitutioner m.v.
Forslagsstillerne ønsker at undtage
klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af offentlige
bygninger fra anlægsloftet. Anlægsloftet blev i 2020
lempet under corona, så der er eksempler på, at
politiske beslutninger kan ændre anlægsloftets
snærende bånd på kommunerne (»Regeringen
fjerner loftet: Nu kan kommunerne bruge løs på skoler,
sportshaller og nye veje«, dr.dk, den 26. marts 2020).
Klimatilpasning
En lang række kommuner bliver ramt af
voldsommere vejr med oversvømmelser til følge.
Oversvømmelserne sker ikke udelukkende langs kysterne, men
også som følge af vandløb, der løber
over og skader bygninger og andre værdier.
Oversvømmelser skaber utryghed, og konsekvenserne er, at
erhvervsdrivende og beboere fraflytter områder, der har
været oversvømmet gentagne gange, mens andre
stavnsbindes til deres bolig, som bliver svær at
sælge.
Mange kommuner vil gerne gennemføre
langt mere klimatilpasning, som skal forebygge skader som
følge af klimaforandringerne. Men anlægsloftet
begrænser kommunernes investeringer, da
klimatilpasningsprojekterne f.eks. skal konkurrere inden for
anlægsloftet med renovering af folkeskoler, opførelse
af vuggestuer m.v. (»Kommuner: Vuggestuer trumfer
klimasikring, så længe anlægsloftet også
gælder klima«, information.dk, den 14. januar
2020).
Omvendt bruger kommunerne mange penge på
at udbedre skader på grund af manglende diger og
vandopsamlingsområder, som ofte ikke er omfattet af
anlægsloftet. Forslagsstillerne vil i stedet give kommunerne
mulighed for at forebygge skaderne ved at investere i
klimatilpasning.
Derfor foreslår Enhedslisten, at
investeringer i klimatilpasningsprojekter undtages fra
anlægsloftet, så der gives bedre muligheder for at
beskytte borgere, ejendomme, værdier m.v. mod
klimaforandringerne.
Energirenoveringer
Anlægsloftet medfører også,
at alt for mange energirenoveringer ikke gennemføres i
kommunerne. Det mener bl.a. Klimarådet og en lang række
organisationer.
Klimarådet fremhæver i rapporten
»Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion - Retning
og tiltag for de næste ti års klimaindsats i
Danmark«, klimaraadet.dk, marts 2020, at energiforbruget i
kommuners og regioners bygninger er for høje, og at
forbruget vil kunne nedsættes, ved at bygningerne blev
energirenoveret.
Klimarådet anbefaler bl.a. i
ovennævnte rapport:
»Samtidig bør det
undersøges, om man kan undtage investeringer i
energieffektivisering og bedre indeklima fra anlægsloftet,
hvis disse investeringer betaler sig hjem inden for en periode
på fx 15-20 år. Der bør desuden gives mulighed
for, at kommunerne kan lånefinansiere disse udgifter. Hvis
renter og afdrag på et lån til at gennemføre
energibesparelserne kan betales af det, der årligt spares
på driftsbudgettet, vil der ikke være tale om en udgift
for kommunen. Undtagelsen fra anlægsloftet kunne kombineres
med begrænsninger på kommunernes bloktilskud, hvis
energirenoveringen mod forventning leder til samlede merudgifter.
Desuden kan dette virkemiddel eventuelt kombineres med, at man
fremmer brugen af ESCO-modellen i de mest trængte
kommuner.«
KL har gentagne gange påpeget
kommunernes centrale rolle i den grønne omstilling og
understreger vigtigheden af at fremme investeringer i
energirenoveringer og infrastruktur, som kan nedbringe
energiforbruget fra kommunale bygninger. KL arbejder for at skabe
bedre rammer for kommunernes klimatiltag, herunder
energiforbedringer af bygninger, vedvarende energi og
cirkulær økonomi (»KL's beretning 2023 - Nye
veje til fælles velfærd«, kl.dk, 2023).
Investeringerne bremses dog, da det er vanskeligt at få
finansieringen på plads inden for anlægsloftet.
11 organisationer fremhæver, at 7 ud af
10 bygninger har et dårligt energimærke, og at
energiforbedringer kan give både økonomiske og
sundhedsmæssige fordele (»11 store organisationer i
opråb til regeringen: Økonomiaftalen skal fjerne
anlægsloftet for energirenoveringer og sikre
klimagevinst«, klimamonitor.dk, den 1. juni 2021).
Ifølge organisationerne fører manglende investeringer
i energieffektivisering ikke alene til unødvendig
høje energiudgifter for kommunerne, men også til
dårligere indeklima i skoler, daginstitutioner og
plejehjem.
Organisationerne fremhæver også i
ovennævnte artikel, at anlægsloftet desværre
blokerer for den nødvendige renoveringsbølge af den
kommunale bygningsmasse, og at kommunerne bør have mulighed
for at gennemføre energirenoveringer uden at blive
begrænset af anlægsloftet, da disse investeringer
på sigt vil betale sig selv hjem gennem lavere energiforbrug
og driftsomkostninger.
Organisationerne anfører:
»Anlægsloftet skal ikke være
en forhindring for, at kommunerne rykker på den grønne
dagsorden, der kræver alle gode kræfter, hvis vi skal
komme i mål med den ambitiøse klimalov. Hæves
bygningsmassen med to energiklasser kan der frem mod 2030 spares
ca. en halv million ton CO2. Derfor
bør staten slippe tøjlerne for den grønne
omstilling i kommunerne.«
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
undtage klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af
offentlige bygninger fra anlægsloftet.
(Beslutningsforslag nr. B 152)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.