Fremsat den 28. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL),
Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handleplan for kvinders
sundhed
Folketinget pålægger regeringen at
igangsætte forhandlinger med Folketingets partier om en
national handleplan for kvinders sundhed inden udgangen af
2025.
Formålet med en national handleplan for
kvinders sundhed er at sikre politisk handling og finansiering bag
det øgede fokus, der har været på kvinders
sundhed gennem de seneste år blandt bl.a. politikere og
medier og i befolkningen, men som endnu ikke har ført til
tilstrækkelige konkrete politiske forandringer for de mange
berørte kvinder.
Bemærkninger til forslaget
Der er gennem de seneste år kommet et
tiltrængt øget fokus på kvindesygdomme, herunder
endometriose, fertilitetsudfordringer, fødselsskader,
overgangsalder m.m. Kvinders sundhed handler både om
sygdomme, som kvinder lider af, og om sygdomme, som alle køn
kan lide af, men hvor kvinder rammes anderledes og i nogle
tilfælde hårdere end andre køn.
På tværs af Folketingets partier
har der været udtrykt opbakning til at prioritere
området højere. Det er positivt, for tallene
understreger, at der er behov for handling.
Historisk set har viden om kvinders sundhed
haltet bagefter. Det er der mange årsager til, bl.a.
manglende finansiering af forskning i kvindesygdomme og et
historisk fokus på den mandlige krop i den medicinske
forskning.
Selv om kvinder udgør halvdelen af
jordens befolkning, er det ifølge Forbes kun 4 pct. af
verdens samlede forskningsmidler, der går til forskning og
udvikling af teknologi og behandlingsmetoder inden for
kvindesygdomme og kvinders helbred (»Womens healthcare comes
out of the shadows: Femtech shows the way to billion dollar
opportunities«, Reenita Das, Forbes, den 12. april 2018).
Næsten hver anden kvinde har oplevet, at
lægen ikke tog deres sundhedsmæssige problemer
seriøst - et tal, der er endnu højere blandt unge
kvinder (»Ny undersøgelse: Næsten hver anden
kvinde har oplevet ikke at blive taget seriøst hos
lægen«, Aller Media, den 21. december 2023). Kvinder
lever 25 pct. mere af deres liv med dårligt helbred end
mænd. Ifølge en McKinsey-rapport fra januar 2024 vil
der gå 130 år, før der kommer ligestilling i
verden, hvis man fortsætter med den hastighed, der er lige nu
(»Closing the womens health gap a 1-trillion dollar
opportunity to improve lives and economies«, McKinsey Health
Instititute, den 17. januar 2024).
Sygdomme, som primært eller udelukkende
rammer kvinder, har været underbelyste. F.eks. har den
invaliderende sygdom endometriose længe været ukendt,
selv om omkring hver tiende kvinde lider af sygdommen, og kvinder
har på den baggrund måttet leve med smerter og
hospitalsindlæggelser i årevis, uden at
sundhedssystemet har kunnet diagnosticere dem korrekt. Det tager i
gennemsnit 5-7 år at blive diagnosticeret med endometriose,
og der er ikke udviklet en behandling, som kurerer lidelsen.
(»Sådan stilles diagnosen endometriose«,
endo.dk).
Andre sygdomme og helbredsudfordringer som
f.eks. efterfødselsskader og overgangsalder har på
samme måde været underbelyst, og sundhedssystemet
risikerer som konsekvens at afvise eller negligere kvinders
sundhedsproblemer på grund af manglende viden.
Den manglende viden om kvinders helbred er
ikke et nyt problem. Den medicinske forskning har historisk set
fokuseret på den mandlige krop som repræsentativ,
på trods af at det efterhånden er veldokumenteret, at
behandling, som virker for mænd, ikke nødvendigvis
virker for andre køn og omvendt. F.eks. viser et norsk
studie, at den standardbehandling, man normalt har tilbudt mod
blodprop i hjertet, ikke virkede på 20 pct. af kvinder, fordi
blodproppen ikke skyldtes forkalkede blodårer, men derimod
for højt blodtryk »Hjertesykdom er den største
kvinnedreperen i Norge«, Ida Irene Bergstrøm, Kilden,
den 15. september 2015.
Der er behov for et opgør med den
manglende viden, så vi kan tilbyde samme kvalitet i
behandlingen til alle danske borgere uafhængigt af
køn.
Lande med nationale
handleplaner og øremærkede midler
I andre lande er man meget længere i
arbejdet med at adressere manglende viden og behandling for
kvinder. F.eks. har Australien, England, Canada og New Zealand
vedtaget nationale handleplaner for kvinders sundhed:
»National Women's Health Strategy 2020-2030«,
Commonwealth of Australia, The Department of Health, 2018,
»Women's Health Strategy for England«, The Secretary of
State for Health and Social Care, den 30. autgust 2022,
»Women's Health Strategy«, marts 1999.
Det er oplagt, at Danmark lader sig inspirere
af det arbejde og udvikler en dansk handleplan for kvinders sundhed
og øremærker de nødvendige midler.
Der er brug for handling
På Christiansborg er området
begyndt at fylde mere, og flere partier har udtrykt behov for at
prioritere området højere. Det er imidlertid helt
centralt, at der også sættes politisk handling bag
ordene, hvis det skal gøre en forskel for de berørte
kvinder. Der skal afsættes konkrete øremærkede
midler, ellers kommer vi ikke i mål.
Tværtimod risikerer vi, at det kan have
utilsigtede negative konsekvenser, når vi fra politisk side
»kun« er med til at skabe et øget fokus. I
England har man f.eks. set, at ventetider på udredning
stiger, fordi flere kvinder er blevet opmærksomme på
forekomsten af kvindesygdomme og henvender sig med smerter og
helbredsproblemer, uden at der er konkrete forbedringer af
udredning eller behandling i sigte. Aktuelt er ventetiden til en
gynækologisk undersøgelse i England stigende,
»Women in UK waiting almost nine years for endometriosis
diagnosis, study finds«, The Guardian, den 4. marts 2024.
Det kræver både mere viden og
forskning, men også øget kapacitet til udredning og
behandling samt undervisning af fagprofessionelle og befolkningen.
Det kan f.eks. både indbefatte seksualundervisning i
folkeskolen samt undervisning af nuværende og fremtidigt
sundhedsfagligt personale i almen praksis og på
hospitalerne.
Indhold af handleplan for kvinders
sundhed
Forslagsstillerne foreslår derfor med
dette beslutningsforslag, at der indkaldes til forhandlinger om en
national handleplan for kvinders sundhed inden udgangen af
2025.
Resultatet af
forhandlingerne er således ukendt, men Enhedslisten
foreslår, at følgende forslag bl.a. kan
drøftes:
- At der
afsættes øremærkede midler til forskning i
kvindesygdomme.
- At der
gennemføres en undersøgelse af kønnet ulighed
i det danske sundhedsvæsen med inspiration fra Sverige (Se
rapporten »(O)jämställdhet i hälsa och
vård«, af Sveriges Kommuner och Landsting, 2019).
- At der sikres
relevant uddannelse og efteruddannelse af nuværende og
kommende sundhedsfagligt personale i kvindesygdomme.
- At sygdomme, som
rammer forskelligt på tværs af køn inkluderes i
den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen.
- At der oprettes
et nationalt videnscenter for kvinders sundhed.
- At kapaciteten
til at diagnosticere, udrede og behandle kvinder med kvindesygdomme
udvides, og at dette finansieres.
Der skal afsættes en økonomisk
ramme til at føre initiativer i en national handleplan for
kvinders sundhed ud i livet. Finansieringsbehovet vil afhænge
af resultatet af forhandlingerne om en national handleplan for
kvinders sundhed, herunder hvilke initiativer forhandlingsparterne
beslutter at igangsætte. Finansieringen kan komme fra det
økonomiske råderum, men forslagsstillerne er
også åbne for andre finansieringskilder.
Skriftlig fremsættelse
Peder Hvelplund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national handleplan for kvinders sundhed.
(Beslutningsforslag nr. B 149)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.