Fremsat den 28. februar 2025 af Helena Artmann Andresen (LA),
Sandra Elisabeth Skalvig (LA),
Alex Vanopslagh (LA),
Karina Adsbøl (DD),
Birgitte Bergman (KF),
Lise Bertelsen (KF) og Alex Ahrendtsen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national undersøgelse af vold blandt
folkeskoleelever
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2025 at igangsætte en national
undersøgelse af vold blandt folkeskoleelever.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
få udarbejdet en undersøgelse af vold blandt
folkeskoleelever for at opnå større viden om
udfordringerne med vold i folkeskolen, idet der på
nuværende tidspunkt ikke eksisterer tilstrækkelig gode
data for problemstillingen.
Det bør være trygt for elever at
gå i skole og for lærere at gå på arbejde,
da et trygt miljø er afgørende for elevernes og
lærernes trivsel og faglige udvikling. Desværre er
pludselige overfald, kvælertag, skub,
ildspåsættelse, spytklatter, spark, knytnæveslag,
en plastikpose over hovedet på en elev i et frikvarter, sakse
og stole, der bliver kastet gennem klasseværelset, blevet en
del af dagligdagen på flere af landets folkeskoler.
Berlingske kunne i februar berette om, at
folkeskoleelever 1.778 gange i løbet af de seneste 2
år er blevet sendt midlertidigt hjem fra skole i op til 10
dage ad gangen. Den altoverskyggende årsag var vold. I en
undersøgelse svarede 58 pct. af de adspurgte
folkeskolelærere dertil, at de oplever et stigende omfang af
voldelige episoder mellem elever. Arbejdstilsynet har de seneste 3
år udstedt påbud for »vold og traumatiske
hændelser« mod ikke færre end 43 folkeskoler
(»Vold og trusler er blevet hverdag i folkeskoler:
Næsten 2.000 bortvisninger for kvælertag, tæsk og
trusler«, berlingske.dk, den 2. februar 2025).
Samtidig viser en undersøgelse fra
februar 2024 fra Danmarks Lærerforening, at 37 pct. af
lærerne og børnehaveklasselederne i folkeskolen var
blevet ramt af slag, skub, spark eller spytklatter i løbet
af det foregående år (»58 procent af
lærerne oplever en stigning af voldelige episoder mellem
eleverne«, Danmarks Lærerforening, 2024).
Forslagsstillerne antager, at
ovenstående eksempler på vold i folkeskolen også
må afspejle sig i betydelig vold mellem eleverne i
folkeskolen.
Vold må aldrig accepteres eller blive en
del af hverdagen på landets folkeskoler. Vold er ikke
almindelig elevadfærd, hvor to elever går lidt for
hårdt til den i en fodboldkamp i skolegården. Der er
derimod tale om adfærd, der falder uden for normalen, og som
virker truende og potentielt skadelig for ofret.
Det er afgørende, at vi får skabt
en tryg folkeskole, hvor elever og lærere kan færdes
trygt uden at være nervøse for, hvornår der
næste gang bliver kastet med stole og sakse i
klasseværelset.
Forslagsstillerne
ønsker derfor, at regeringen igangsætter en
undersøgelse, der belyser:
1) omfanget af vold
blandt folkeskolens elever,
2) hvilke typer af
vold der udøves,
3) hvem der
udøver volden,
4) konsekvenserne
af volden for den voldsudøvende elev, den elev/de elever,
der udsættes for volden, de øvrige elever og
lærerne og
5) årsager
til volden.
Forslagsstillerne er åbne over for
eventuelle justeringer og tilføjelser af elementer, der
bør belyses i undersøgelsen.
Økonomi
Der er usikkerhed forbundet med omkostningerne
til forslaget. Eventuelle omkostninger foreslås finansieret
gennem en reduktion af lønomkostningerne i forbindelse med
merbemandingen af akademikere i Børne- og
Undervisningsministeriet. Hertil bemærkes, at der i perioden
fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2024 i Børne- og
Undervisningsministeriet er sket en stigning på 40,3 ekstra
akademikerårsværk, hvilket svarer til ekstra
lønomkostninger på 28 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Helena Artmann
Andresen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national undersøgelse af vold blandt folkeskoleelever.
(Beslutningsforslag nr. B 146)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.