Fremsat den 27. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF),
Alex Ahrendtsen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).
Forslag til folketingsbeslutning
om repatriering af kriminelle indvandrere uden
dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte
familiemedlemmer
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende kalenderår at fremsætte et
lovforslag, der sikrer, at udlændinge uden dansk
statsborgerskab, som har opnået opholdstilladelse og
efterfølgende fået deres familie til Danmark via
familiesammenføring, kan udvises sammen med deres familie,
hvis de eller et andet medlem af familien, der er
familiesammenført, begår gentagen kriminalitet eller
deltager i organiseret kriminalitet.
Lovforslaget skal indeholde en særlig
repatrieringsordning for effektiv hjemsendelse og en årlig
evaluering af ordningens effekt.
Bemærkninger til forslaget
Dansk Folkeparti har altid været
forudseende i forhold til de konsekvenser, som en ukontrolleret
indvandring kan have for Danmark. I årevis har Dansk
Folkeparti advaret mod risikoen for parallelsamfund, kulturelle
forskydninger, økonomiske omkostninger og stigende
kriminalitet, som logisk ville følge af en uansvarlig
udlændingepolitik. Dette forslag er endnu et
nødvendigt skridt for at sikre, at Danmark ikke bliver et
samfund præget af retsløshed og utryghed.
Retning for
indvandringspolitikken
Indvandringspolitikken i Danmark må ikke
være en ensrettet motorvej, hvor opholdstilladelser gives
permanent uden hensyntagen til adfærd. I dag kan en person
komme til Danmark alene og senere få sin familie med gennem
familiesammenføring. Det betyder, at personer, som ellers
ikke ville have adgang til Danmark, får ophold her på
baggrund af et familiemedlem.
En familiesammenført person har
fået ophold på baggrund af en andens status i Danmark.
Derfor er det kun logisk, at hele familien også kan miste
deres opholdstilladelse, hvis et medlem af familien forbryder sig
mod samfundets love. Hvis en families ophold i Danmark er baseret
på en enkelt persons opholdstilladelse, må det
også kunne tilbagekaldes samlet, hvis personen forbryder sig
mod samfundets regler.
Kriminalitetens miljø og familiens
ansvar
Kriminalitet opstår sjældent i et
vakuum, men udspringer ofte af miljøer præget af
social kontrol, parallelsamfund og værdier, der er i strid
med danske normer. Når en person gentagne gange begår
alvorlig kriminalitet eller indgår i organiseret
kriminalitet, er det sjældent en tilfældighed - det
sker ofte med familiens viden eller accept. Der findes utallige
eksempler på, at familier ikke alene undlader at stoppe
kriminalitet, men endda understøtter den, enten direkte
eller indirekte. Danmark skal ikke huse familier, der systematisk
nægter at bidrage positivt til samfundet og i stedet danner
grobund for kriminalitet.
I Danmark oplever vi, at visse familier enten
er dybt involveret i kriminalitet eller udviser total ligegyldighed
over for deres børns handlinger. Dette resulterer i, at
børn begår et utal af kriminelle handlinger, uden at
forældrene griber ind eller forsøger at bryde
mønsteret. I andre tilfælde ser vi familier, hvor
kriminalitet ikke blot er en individuel handling, men en kultur,
der overføres fra generation til generation.
»Ghetto-kriminaliteten er i dag af en
sådan karakter og et sådant omfang, at det er
nødvendigt at indføre helt nye metoder, som vi ikke
hidtil har haft brug for i vort land. Dansk Folkeparti
foreslår, at i tilfælde af, at en ung anden- eller
måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår
kriminalitet og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes
og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans
familie. Det er det eneste, de har respekt for. . . ! Jeg er helt
klar over, at dette ikke er en metode, der hidtil har været
prøvet, men der skal altså ske noget drastisk,
så vi undersøger nu mulighederne for et sådant
lov-initiativ«. Sådan sagde Pia Kjærsgaard
på Dansk Folkepartis årsmøde i oktober 1999
(»Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis
årsmøde«, dansketaler.dk, den 2. oktober
1999).
Den daværende socialdemokratiske
statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, sagde på
ovenstående baggrund i 1999, at Dansk Folkeparti aldrig ville
blive stuerene. Men hvad mente han egentlig? At det var urent at
sige sandheden om masseindvandringens konsekvenser? At det var
urent at forsvare Danmark og danskerne?
Faktum er, at Dansk Folkeparti dengang - som
nu - var de eneste, der turde sige tingene, som de var. Dengang
grinede folk af Dansk Folkeparti. De kaldte Dansk Folkeparti
ekstreme, og de sagde, at Dansk Folkeparti overdrev. Men hvad ser
man i dag? Ghettoer, bandekriminalitet, parallelsamfund - alt det,
som Dansk Folkeparti advarede om, alt det, som Dansk Folkeparti
forsøgte og stadig i dag forsøger at forhindre. I dag
er udskamningen og latteren forstummet. Det er ikke længere
politisk kættersk at sige, at masseindvandringen har skabt
enorme problemer for Danmark. Selv de partier, der i årtier
lukkede øjnene, er nu tvunget til at indrømme, at
Dansk Folkeparti havde ret. Men det er ikke nok at erkende
sandheden - der skal handles målrettet, konsekvent og uden
vaklen.
For det nytter ikke at tale strengt i
valgkampe eller medieoverskrifter for derefter at bøje sig
for EU, politisk korrekthed eller internationale konventioner,
når magten først er sikret.
Det nytter ikke at love stramninger, hvis man
alligevel lader strømmen af udlændinge til Danmark
fortsætte og problemerne vokse, og hvis man ikke konsekvent
og betingelsesløst vil udvise kriminelle udlændinge
eller afvise tilstrømningen af folk, der bidrager negativt
til Danmark kulturelt, økonomisk og
sikkerhedsmæssigt.
Erfaringer fra udlandet
Erfaringer fra flere europæiske lande
viser, at visse miljøer er præget af en
kriminalitetskultur, hvor familier fungerer som kriminelle enheder.
I sådanne tilfælde er det nødvendigt at tage
konsekvente skridt for at bryde destruktive mønstre. Det er
ikke tilfældigt, at de lande, der har haft den mest lempelige
udlændingepolitik, også oplever de største
problemer med parallelsamfund og bandekriminalitet. Dette
understreger behovet for en proaktiv tilgang, hvor myndighederne
ikke blot reagerer på kriminalitet, men forebygger den ved at
skille de sociale strukturer ad, som understøtter den.
Konklusion
Spørgsmålet er simpelt. Hvis hele
familien har ret til at komme til Danmark, fordi en person i
familien opnår opholdstilladelse eller asylstatus, hvorfor
skulle man så ikke kunne udvise hele familien, hvis en person
i familien begår kriminalitet og som følge deraf
mister sit ophold?
Dansk Folkeparti mener, at dette tiltag vil
bidrage til større tryghed i Danmark, bryde destruktive
kriminelle miljøer og sende et klart signal om, at man i
Danmark ikke accepterer kriminalitet fra dem, vi har givet
muligheden for at bo her. Det er tid til at genoprette balancen i
indvandringspolitikken og sikre, at den ikke længere kun
fungerer i én retning.
Skriftlig fremsættelse
Mikkel
Bjørn (DF).:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
repatriering af kriminelle indvandrere uden dansk statsborgerskab
og deres familiesammenførte familiemedlemmer.
(Beslutningsforslag nr. B 140
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.