Fremsat den 26. februar 2025 af Lise Bertelsen (KF),
Birgitte Bergman (KF) og Mona Juul (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handlingsplan for børn og
unge med skolevægring
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at iværksætte
arbejdet med en national handlingsplan for at reducere
skolevægring. Handlingsplanen skal kortlægge
årsagerne til skolevægring og identificere
løsninger til at støtte børn og unge, familier
og skoler. Udarbejdelsen skal ske i samarbejde med relevante
fagorganisationer, forskere og eksperter på
området.
Bemærkninger til forslaget
Omfang af skolevægring
Tal fra Børne- og
Undervisningsministeriet viser, at 21,6 pct. af eleverne i
folkeskolen, hvilket svarer til 110.966 børn, i
skoleåret 2023/24 havde et fravær på mere end 10
pct. (»Elevfravær i folkeskolen, skoleår
2023-24«, uddannelsesstatistik.dk). Ud af de 110.966
børn var 10.600 af dem væk fra skolen i mere end 3
måneder. Antallet af børn med langvarigt
skolefravær er historisk højt, og Danmark har et
markant højere skolefravær end sammenlignelige lande
som Norge, Sverige og England (»Kjer og Sievertsen:
Fraværet nærmer sig niveauet fra pandemiens
højdepunkt«, folkeskolen.dk, den 16. januar 2025).
Skolefraværet steg drastisk under covid-19-pandemien, hvor
perioder med nedlukning, onlineundervisning og social isolation
førte til en markant stigning i fraværet. Til trods
for en normalisering af skolelivet er fraværet højt og
fortsat stigende.
Konsekvenser af skoleværing
Et for højt skolefravær kan have
alvorlige konsekvenser for barnet på både kort og lang
sigt. På kort sigt kan det føre til dårligere
faglige præstationer og social trivsel. På
længere sigt øges risikoen for frafald fra
uddannelsessystemet, hvilket kan føre til sociale,
økonomiske og psykiske udfordringer senere i livet
(»Skolevægring kan have livslange konsekvenser,
socialraadgiverne.dk, den 16. september 2019).
Skolevægring påvirker ikke kun
barnet, men hele familien. Forældre står ofte over for
betydelig stress og frustration, når de både skal
håndtere deres barns angst eller modstand mod skolen og
samtidig forsøge at opretholde en normal hverdag. Denne
situation kan også påvirke barnets søskende, som
kan opleve at få mindre opmærksomhed og blive
påvirket af den øgede stress i hjemmet.
Derudover har skolevægring
samfundsøkonomiske konsekvenser (»Børn som
Lukas og Markus koster statskassen knap 2 mia. kr. om
året«, jyllands-posten.dk, den 6. august 2024). Mange
forældre ser sig nødsaget til at tage fri fra arbejdet
for at passe deres barn, og i nogle tilfælde opgiver de helt
deres job. Tal fra 2023 viser, at over 15.000 forældre
står uden for arbejdsmarkedet, fordi deres barn er sygt, har
et handicap eller mistrives og derfor ikke kan komme i skole.
Udgifterne til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er steget
hvert år siden 2017 og nåede i 2023 ca. 2,1 mia. kr.
(»Et »kæmpestort problem« vokser: Tusindvis
af børn vil ikke i skole, og det koster nu staten svimlende
milliardbeløb«, jyllands-posten.dk, den 2. februar
2025).
Behov for handlingsplan
Skolevægring har både personlige
og samfundsmæssige konsekvenser. Det kan føre til
psykiske udfordringer for børnene og de unge, nedsat trivsel
for den samlede familie og økonomiske byrder for både
familier og samfundet.
Regeringen har iværksat initiativer for
at komme skoleværing til livs (Børne- og
Undervisningsudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 86, folketingsåret 2023-24). De
initiativer har dog fortsat ikke haft en målbar effekt, da
skolefraværet fortsat er stigende og ligger på et
uacceptabelt højt niveau. Der er behov for en samlet
national handlingsplan, der sikrer systematisk opfølgning og
en vurdering af, hvilke initiativer der faktisk nedbringer
fraværet.
For at skabe en reel forandring bør
handlingsplanen indeholde konkrete mål for, hvor meget
skolefraværet skal reduceres inden for en given
årrække. Det er nødvendigt med et tættere
samarbejde mellem skoler, sundhedsvæsen og kommunale
instanser, ligesom der skal investeres i forebyggelse og et
skolemiljø, hvor alle børn og unge trives og
får de bedste forudsætninger for at gennemføre
deres skolegang.
Finansiering
Udarbejdelsen af handlingsplanen
foreslås finansieret inden for Børne- og
Undervisningsministeriets eksisterende ramme. Eventuelle
initiativer, der måtte medføre varige merudgifter,
foreslås finansieret inden for det finanspolitiske
råderum.
Skriftlig fremsættelse
Lise Bertelsen
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national handlingsplan for børn og unge med
skolevægring.
(Beslutningsforslag nr. B 128)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.