Fremsat den 25. februar 2025 af Rosa Lund (EL),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre dokumentationskravet for
anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden udgangen af indeværende
kalenderår, der gør det muligt for
familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig
udlændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om
inddragelse af deres opholdstilladelse efter samlivsophævelse
i tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at den
udøvede vold er den reelle årsag til ophævelsen,
såfremt de i øvrigt kan dokumentere volden.
Formålet med forslaget er at give
familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at
forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de
herved mister deres opholdstilladelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 39,
folketingsåret 2023-24.
Beslutningsforslaget er et af tre forslag om
voldsudsatte familiesammenførte, som sambehandles i
Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets
medlemmer mulighed for at forholde sig til de enkelte dele af
forslagene frem for et samlet forslag.
Ifølge Socialstyrelsens
undersøgelse af vold i nære relationer har
næsten halvdelen af kvinder på de danske
kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund
(»Undersøgelse om vold i nære relationer
2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj 2022). Disse kvinder bor
på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold.
Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en
herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er
samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte
i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres
opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at
miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til
lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det
betyder, at mange familiesammenførte voldsudsatte bliver hos
deres voldelige partner.
Det er, på trods af at
udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk giver
myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade at
inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis dette
skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug
og er så uigennemskuelig, at det ifølge forskere er de
færreste voldsudsatte, der tør løbe risikoen
(»Frygt for udvisning binder kvinder til voldelige
ægtemænd«, Anika Liversage, Politiken, den 1.
december 2021).
En af årsagerne hertil er, at
bestemmelsen kun giver mulighed for og altså ikke ret til
egen opholdstilladelse, selv når den voldsudsatte lever op
til bestemmelsens øvrige krav om dokumentation og
integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1,
eller § 9 q, stk. 2, (familiesammenføring af
ægtefæller eller faste samlevere) er betinget af, at
parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv
ophører, er der som udgangspunkt grundlag for at inddrage
eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne
betingelse for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
jf. udlændinge-lovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af
undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7,
at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
som familiesammenført til en ægtefælle eller
fast samlever skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge
af at udlændingen eller dennes barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden
for samlivsophøret, vurderer Udlændingestyrelsen,
hvorvidt forholdene er omfattet af udlændingelovens §
19, stk. 7. I givet fald kan Udlændingestyrelsen træffe
afgørelse om at forlænge eller at undlade at inddrage
opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler
en sag herom, skal den voldsudsatte dokumentere
voldsudøvelsen, og det skal sandsynliggøres, at det
er den reelle årsag til samlivsophævelsen. Dertil
lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte har
udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, f.eks.
ved at være jobsøgende, modtage danskundervisning og
deltage aktivt i foreningslivet.
Problemer ved gældende
lovgivning
Forslagsstillerne finder, at kravet om, at man
som voldsramt skal kunne dokumentere, at et samlivsbrud med en
voldelig partner skyldes volden, er unødvendig strengt og
ikke i overensstemmelse med viden om karakteren af vold i
nære relationer.
De færreste voldsramte forlader deres
partner, første gang de udsættes for vold. Faktisk
viser Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære
relationer fra 2022, at hele 39 pct. af krisecenterbrugerne har
været udsat for vold i mere end 5 år af deres
voksenliv, jf. Socialstyrelsens undersøgelse som omtalt
ovenfor.
Det skyldes, at vold i nære relationer
ifølge fageksperter er en kompliceret størrelse, der
bl.a. ledsages af manipulation og kontrol, hvilket kan gøre
det svært for den voldsramte at forlade voldsudøveren.
Det betegnes af fageksperter som »voldsspiralen«,
hvorigennem partnervold bliver »normaliseret og
bagatelliseret af både udøveren og den udsatte, da den
langsomt bliver en del af deres hverdag«, hvilket betyder, at
»den voldsudsatte kvinde handlingslammes og mister både
mod og evner til alene og ved egen kraft at komme ud af
volden« (»Vold mod migrantkvinder i Danmark«,
Danner, den 26. november 2018). Denne dynamik kan være endnu
mere udtalt for familiesammenførte kvinder, fordi de mangler
ressourcer såsom »netværk, danskkundskaber og
uddannelsesmæssige ressourcer« (»Etniske
minoritetskvind-er og skilsmisse - med fokus på muslimske
praksisser«, VIVE, den 14. januar 2020).
Det kan tillige være livsfarligt at
forlade en voldelig partner. Faktisk peger international forskning
på, at partnerbrud er en af de største risikofaktorer
for drab (»Det farligste tidspunkt er, når hun bryder
med volden«, danner.dk).
Derfor kan det tage lang tid at finde modet
til og muligheden for at forlade forholdet, og det kan
nærmest betyde, at man ikke afslutter det på grund af,
men faktisk på trods af volden. Det betyder, at det i
sådanne tilfælde er vanskeligt at bevise, at man
forlader partneren på grund af volden, som man ellers har
levet med indtil da. Derfor bør det ikke være et krav,
at man skal godtgøre, at man har forladt en voldelig partner
på grund af volden, såfremt man i øvrigt kan
dokumentere, at man er eller har været udsat for vold i
relationen.
Ifølge udlændinge- og
integrationsministeren har Udlændingestyrelsen ændret
praksis vedrørende kravet om årsagssammenhængen
mellem det aktuelle samlivsbrud og volden. Styrelsens praksis for
dokumentationskravet er blevet justeret i løbet af de
seneste 2 år, og der kan derfor forekomme afgørelser
fra tidligere, hvor voldsramte har fået inddraget deres
opholdstilladelse, hvis samlivsophøret ikke er sket på
den voldsramtes initiativ, jf. referatet af 1. behandling af
beslutningsforslag nr. B 39, folketingsåret 2023-24,
folketingstidende.dk, tillæg F, møde 32, kl.
11:43.
Hvis det allerede er praksis, at voldsramte
ikke skal dokumentere, at samlivsophøret er sket på
deres initiativ, er kravet om dokumentationen umiddelbart i bedste
fald overflødigt og også et eksempel på, at
dokumentationskravet i udgangspunktet er unødvendigt
strengt. Hvis en voldsudsat kan bevise, at de har været udsat
for vold, bør de ikke også skulle bevise, at det
aktuelle samlivsbrud skyldes vold. Loven bør derfor
ændres, så lov og praksis hænger sammen. Uden
dokumentationskravet sikrer vi, at flere tør
påberåbe sig udlændingelovens § 19, stk. 7,
og dermed hjælpe flere ud af voldelige ægteskaber.
Ændringsforslag til gældende
lovgivning
Det foreslås, at der fremsættes et
lovforslag, der gør det muligt for familiesammenførte
voldsudsatte at påberåbe sig udlændingelovens
§ 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse af deres
opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i
tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at samlivsbruddet
skyldes vold, såfremt man i øvrigt kan dokumentere
volden.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ændre dokumentationskravet for anvendelse af
udlændingelovens § 19, stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 121)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.