Fremsat den 20. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte lovforslag om indførelse af forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57, folketingsåret 2017-18, som er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54, folketingsåret 2016-17. Beslutningsforslag nr. B 54 blev taget tilbage og erstattet af beslutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2016-17.

I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 152 sendte Folketingets Undervisningsudvalg beslutningsforslaget i høring i perioden fra den 31. marts til den 28. april 2017, og der indkom i alt 20 høringssvar, som blev omdelt som bilag 1 til beslutningsforslag nr. B 152. Beslutningsforslag nr. B 152 nåede ikke at blive førstebehandlet og bortfaldt ved folketingsårets udgang.

Temaet i nærværende beslutningsforslag er det samme som i beslutningsforslag nr. B 57, B 54 og B 152. Formålet med forslaget er, at Folketinget skal sikre, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner - fra folkeskolen til de videregående uddannelser - forbydes at give plads til at indrette rum eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad rummet bliver kaldt (refleksionsrum, stillerum, bederum el.lign.).

Danmark hviler på et kristent fundament. Det afspejler sig bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt størstedelen af befolkningen benytter sig af kristne ritualer, når store livsbegivenheder skal markeres. Derfor skal der naturligvis fortsat være mulighed for, at elever og lærere kan stå ved deres kristne tro. Dog er der visse steder store problemer forbundet med, at muslimske grupper samler sig med det formål at udøve social og religiøs kontrol over andre, hvorfor bederum bør forbydes.

Dansk Folkeparti er af den klare opfattelse, at når der i stigende omfang bliver oprettet bederum på uddannelsesinstitutionerne, er det et udtryk for en tendens til at tage flere religiøse hensyn, hvilket Dansk Folkeparti ikke finder passende eller formålstjenstligt for en uddannelsesinstitution.

På nuværende tidspunkt er der ikke mange uddannelsesinstitutioner, hvor der er bederum. I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 54 besluttede undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren at lave en rundspørge på skoler og uddannelsesinstitutioner om antallet af bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for bl.a. praktisering af religion. Af Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse fremgår det, at 10 ud af 37 videregående uddannelsesinstitutioner angiver, at de stiller bederum eller lignende faciliteter, der kan benyttes til praktisering af religion, til rådighed for de studerende. 1 af de 10 institutioner angiver, at de har et bederum, der primært er tiltænkt religiøs udøvelse. De øvrige 9 institutioner angiver alle, at der er tale om fordybelses-, stille- eller refleksionsrum, som er tiltænkt en bredere anvendelse, men som også kan anvendes til bl.a. religiøs udøvelse (Undervisningsudvalget, alm. del - bilag 133, folketingsåret 2016-17).

På Undervisningsministeriets område blev 1.774 institutioner bedt om at svare på, om der på deres institution stilles bederum eller lignende faciliteter, der bl.a. kan benyttes til praktisering af religion, til rådighed for elever og kursister. I alt 1.261 institutioner, svarende til 71 pct. af de adspurgte institutioner, har besvaret undersøgelsen. Heraf har 27 institutioner svaret ja til, at de har bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for praktisering af religion, hvilket svarer til 2 pct. af de institutioner, som har svaret på undersøgelsen (Undervisningsudvalget, B 54, supplerende svar på spm. 1, folketingsåret 2016-17).

Mandag Morgen har dog efterfølgende dykket ned i undersøgelsen og påpeget, at det er tydeligt, at skolelederne opfatter bederum forskelligt. F.eks. har mindst 15 af de skoler, der har svaret nej til, at de har bederum, oplyst i kommentarfeltet, at de stiller lokaler til rådighed, hvis elever efterspørger det (»Der er noget galt med fakta om bederum«, Ugebrevet Mandag Morgen, den 7. august 2017).

Dansk Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget at være på forkant med udviklingen, da der gradvis vil komme flere og flere bederum på uddannelsesinstitutionerne, og det er en udvikling, som Dansk Folkeparti ikke ønsker.

Dansk Folkeparti mener, at Folketinget bør tage principiel stilling til at forbyde bederum på uddannelsesstederne og ikke lade det være op til den enkelte lokale ledelse at skulle bruge ressourcer på ud fra lokale interesser at beslutte, om man vil tillade eller forbyde bederum.

Dansk Folkeparti har stor respekt for friheden til at have den religion, man bekender sig til, men finder det hverken klogt eller nødvendigt, at en offentlig uddannelsesinstitution indretter særlige bederum.

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

(Beslutningsforslag nr. B 116)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.