Fremsat den 6. februar 2025 af Katrine Daugaard (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre nationale bindende
retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af
disse
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. april 2025 at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer, der kan sikre, at vi indfører nationale
bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
godkendelsen af disse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 79. B 79 blev
fremsat den 15. november 2024 og tilbagetaget den 22. januar
2025.
Alkoholmisbrug er et massivt problem i
Danmark. Det estimeres, at omkring 800.000 danskere drikker for
meget, og at andelen af mennesker, som modtager behandling for
deres misbrug, er stigende. I 2022 var 24.800 personer i behandling
for et alkoholmisbrug, hvilket er 23 pct. højere end i 2017
(»Stadig flere i behandling for alkoholmisbrug«,
www.Sundhedsdatastyrelsen.dk, den 15. september 2023). Alene
antallet af mennesker, der modtager behandling for deres misbrug,
er et vidnesbyrd om vigtigheden af, at den behandling, de tilbydes,
er af høj kvalitet. Alligevel er der store udfordringer med
stigende udgifter og manglende gennemsigtighed på
området. Kommuner beretter om, at regningerne for
alkoholbehandling er stigende, og de mangler vished om, hvad
pengene bruges på, og om de behandlinger, de betaler for, har
den fornødne effekt (»Sidste år brugte
København igen flere millioner på alkoholbehandling.
Men socialborgmester ved ikke, hvad hun får for
størstedelen af pengene«, www.Altinget.dk, den 24.
april 2024). Derfor ønsker forslagsstillerne, at vi sikrer
mere gennemsigtighed, ensartethed og højere kvalitet i
behandlingen på alkoholområdet. Det skal dels sikres,
ved at vi ændrer kravene til godkendelsen af
alkoholbehandlingstilbud, så de udelukkende baserer sig
på faglige kriterier, dels ved at vi indfører
forpligtende nationale retningslinjer for alle
alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141. Konkret
ønsker forslagsstillerne for det første, at alle
alkoholbehandlingstilbud skal godkendes og håndteres i
Socialtilsynet, og at vi afskaffer kravet om samarbejdsaftaler for
ikkeoffentlige tilbud. I dag har Socialtilsynet allerede opgaven
med at godkende og føre tilsyn med alkoholbehandlingstilbud,
men det gælder samtidig, at ikkeoffentlige tilbud skal have
indgået en kontrakt med en samarbejdskommune for at blive
godkendt i tilsynet (»Selveje Danmark og Dansk Erhverv: Der
skal være større gennemsigtighed i
alkoholbehandling«, www.Altinget.dk, den 5. juni 2024). Det
er forslagsstillernes holdning, at godkendelsen af
alkoholbehandlingstilbud udelukkende skal baseres på saglige,
gennemsigtige og ensartede principper, og forslagsstillerne
opfordrer til, at vi afskaffer samarbejdsaftalerne. For det andet
opfordrer forslagsstillerne til, at der indføres nationale
bindende retningslinjer for alle alkoholbehandlingstilbud omfattet
af sundhedslovens § 141. Formålet er at definere, hvad
offentlige såvel som private alkoholbehandlingstilbud som et
minimum skal levere. Det vil skabe mere gennemsigtighed i
kvaliteten og tillid til, at kommunernes udgifter går til en
indsats, som lever op til retningslinjer, der gælder for
alkoholbehandling fra ethvert tilbud.
Økonomi
Det forventes, at forslaget vil medføre
ganske begrænsede merudgifter forbundet med udformningen af
de nationale bindende retningslinjer og med implementeringen af
beslutningsforslagets tiltag. Forslagsstillerne foreslår i
den forbindelse at undersøge en eventuel begrænsning
af selvmøderprincippet som kilde til finansiering af
forslaget. Med selvmøderprincippet kan udsatte borgere med
akut behov for støtte få ophold på f.eks.
krisecentre og herberger, uden at kommunerne behandler deres sag
først. Det er en god og vigtig regel, men den er udfordrende
for kommunernes økonomistyring, hvorfor forslagsstillerne
lægger op til en afklaring af, hvordan vi på
hensigtsmæssig vis kan begrænse opholdenes varighed.
Derudover er det forslagsstillernes opfattelse, at de
præsenterede forslag vil give bedre økonomistyring
på alkoholområdet, hvor det kan betale sig at investere
i gennemsigtighed og høj, ensartet kvalitet - både for
den enkelte berørte borger og for
samfundsøkonomien.
Bureaukrati
Forslagsstillerne er bekymrede for den
voksende mængde unødvendigt bureaukrati, som er en
markant byrde for vores samfund. Forslagsstillerne ønsker et
opgør med statsligt bureaukrati og lægger derfor op
til, at de ovenfor præsenterede tiltag indebærer en
regelforenkling på andre områder, hvor man med fordel
kan fjerne unødig administration. Konkret foreslår
forslagsstillerne en forenkling af beregningen af tabt
arbejdsfortjeneste, at afskaffe Den Permanente Task Force og at
sænke tilsynstrykket for Socialtilsynet fra hvert år
til hvert andet år.
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre nationale bindende retningslinjer for
alkoholbehandlingstilbud og og godkendelsen af disse.
(Beslutningsforslag nr. B 111)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.