Fremsat den 5. februar 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forbedre mulighederne for at opsætte
solceller på offentlige bygninger
Folketinget pålægger regeringen at
indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at
opsætte solceller på offentlige bygninger og at komme
med forslag til, hvordan Danmark hurtigst muligt kan leve op til
nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige
bygninger.
Bemærkninger til forslaget
Mange kommuner og regioner vil gerne opstille
solceller på offentlige bygninger og arealer, som kan bidrage
til at indfri de kommunale og regionale CO2-reduktionsmål. Det gavner den
grønne omstilling, samtidig med at placering af solceller
på tage nyder stor folkelig opbakning (»Vi er vilde med
solceller på tage«, dr.dk, den 30. december 2024). I
dag stiller reglerne på området dog krav om, at
kommunen eller regionen skal oprette et selvstændigt selskab,
hvis kommunen eller regionen ønsker at installere solceller.
Det er en hæmsko for en øget udrulning af solceller
på kommunale og regionale tage. Ligeledes medfører de
gældende regler om de samlede afregningsvilkår, at det
ofte ikke er rentabelt for kommunerne og regionerne at
opsætte solceller.
Regeringen har i »Solcellestrategi - For
en styrket udbygning med solceller i Danmark«, fra maj 2024,
ikke præsenteret nogen forslag, der kan løse
problemerne for kommunerne og regionerne. Regeringen skriver dog:
»Regeringen er løbende i dialog med Kommunernes
Landsforening (KL) for at sikre, at reglerne for kommunal sol er
klare og hensigtsmæssige.«
Enhedslisten mener ikke, at de nuværende
regler er hensigtsmæssige, når det ikke er rentabelt
for staten, kommuner og regioner at opstille solceller, der kan
dække en del af egetforbruget af elektricitet, på
offentlige bygninger. Derfor fremsætter Enhedslisten dette
beslutningsforslag.
Ifølge en undersøgelse fra DR
svarer 51 ud af de 64 kommuner, der har svaret, at de har fravalgt
at opsætte solceller på kommunens bygninger på
grund af kravet om oprettelse af et særskilt selskab.
Ligeledes svarer 37 kommuner, at reglerne om afregning af den el,
som solenergien skaber, begrænser opsætningen af
solcelleanlæg på tagflader (»Kommuner dropper
solceller på tage: Det ville være filantropi med
borgernes penge«, dr.dk, den 30. december 2024).
KL har i flere år forsøgt at
få forbedret kommunernes vilkår for opsætning af
solceller og agiteret imod kravet om, at der skal oprettes et
selvstændigt selskab. Selskabsdannelsen medfører
ekstra udgifter for kommunerne og mere bureaukrati. Argumentet om,
at selskabsdannelseskravet mindsker risikoen for, at investeringer
i solceller forringer velfærden i kommunerne, er ikke
korrekt. Et kommunalt solcelleselskab kan opnå kommunegaranti
på sine lån, så et eventuelt økonomisk tab
vil også kunne ende med at påvirke kommunens
økonomi og dermed velfærden. I Sverige er der store
ambitioner for opsætning af solceller på offentlige
tage. F.eks. planlægger de i Malmø at anlægge
34.000 m2 solcellepaneler mellem
2024 og 2026, og svenskerne stiller sig uforstående over for
de barrierer, der er i den danske lovgivning, når det kommer
til at opsætte solceller på offentlige tage (»I
Sverige ryster de på hovedet over alt det danske bøvl
med solceller på kommunale tage«, klimamonitor.dk, den
29. januar 2025).
Nye EU-krav om solenergi gælder
også på offentlige bygninger
EU-landene skal snart implementere
EU-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24.
april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne, hvor der i
artikel 10 stilles krav om at udnytte solenergi på offentlige
bygninger, både hvad angår eksisterende og nye
offentlige bygninger.
Det fremgår bl.a. af artikel 10, stk. 3,
at medlemsstaterne »sikrer, at der, hvis teknisk egnet og
økonomisk og funktionelt gennemførligt, etableres
egnede solenergianlæg som følger:
a) senest fra den 31. december 2026 i alle nye offentlige
bygninger med et nytteareal på over 250 m2 og i alle nye ikke-beboelsesbygninger
med et nytteareal på over 250 m2
b) i alle eksisterende offentlige bygninger med et nytteareal
på over:
i) 2 000 m2,
senest den 31. december 2027
ii) 750 m2,
senest den 31. december 2028
iii) 250 m2,
senest den 31. december 2030
c) senest den 31. december 2027 i eksisterende
ikke-beboelsesbygninger med et nytteareal på over 500 m2, hvor bygningen gennemgår en
større renovering eller en foranstaltning, der kræver
administrativ tilladelse til bygningsrenovering, arbejde på
taget eller installation af en teknisk bygningsinstallation
d) senest fra den 31. december 2029 på alle nye
beboelsesbygninger, og
e) senest fra den 31. december 2029 på alle nye
overdækkede parkeringspladser, der støder fysisk op
til bygninger«.
Det fremgår også af artikel 10,
stk. 3, at medlemsstaterne »medtager i deres nationale planer
for renovering af bygninger, jf. artikel 3, politikker og
foranstaltninger med hensyn til etablering af egnede
solenergianlæg i alle bygninger«.
Derudover står der i artikel 10, stk. 5,
i ovennævnte direktiv, at medlemsstaterne
»indfører en ramme, der tilvejebringer de
nødvendige administrative, tekniske og finansielle
foranstaltninger til støtte for udbredelsen af solenergi i
bygninger, herunder i kombination med tekniske
bygningsinstallationer eller effektive fjernvarmenet«.
Det kræver god planlægning at leve
op til kravene fra EU rettidigt. Danmark er ofte styret af hensynet
til minimumsimplementering, når det kommer til krav fra EU.
Hvis ikke Folketinget vedtager at pålægge regeringen at
handle hurtigst muligt for at leve op til EU-kravene i
ovennævnte direktiv, vil den danske regering sikkert foretage
sig så lidt som muligt og foreslå en
minimumsimplementering. Derfor ønsker forslagsstillerne med
dette forslag, at regeringen kommer med forslag til, hvordan
Danmark hurtigst muligt kan leve op til kravene i artikel 10 i
ovennævnte direktiv om bygningers energimæssige
ydeevne.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
forbedre mulighederne for at opsætte solceller på
offentlige bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 109)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.