B 73 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre kvinders selvbestemmelse over egne kønsceller.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-11-2024
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som ophæver § 12 i lov om assisteret reproduktion, så kvinder får selvbestemmelse over, hvad de vil med deres kønsceller.

Forslagsstillerne henviser til, at § 12 i lov om assisteret reproduktion fortolkes således, at hvis man vil donere æg, går donationen typisk til én modtager. Konsekvensen af dette er, at ægdonorerne ikke selv har retten til at donere, når de ønsker det, idet donoren først skal matches med en modtager, og at hele donationen skal gå til én modtager, og resten af æggene skal smides ud. Dette fravær af fleksibilitet gør det sværere at tiltrække donorer og afføder et meningsløst spild af værdifulde æg, der kunne komme andre med behov for hjælp til gode.