Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre kvinders selvbestemmelse over egne kønsceller.

Af Sólbjørg Jakobsen (LA) og Louise Brown (LA).

(Fremsættelse 15.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen.

Tusind tak. Jeg havde troet, at ordføreren for forslagsstillerne gerne ville gå op og begrunde beslutningsforslaget her.

Beslutningsforslag B 73, som vi behandler nu, går ud på at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som ophæver § 12 i lov om assisteret reproduktion. Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi fra regeringens side støtter intentionen om at gøre ægdonation lettere og mere fleksibel for den kvinde, som ønsker at donere æg, ligesom vi i øvrigt også ønsker at gøre det mere fleksibelt og hurtigere at modtage donoræg, hvis man har et behov for det. Det er i forvejen både hårdt og opslidende at være i fertilitetsbehandling, og yderligere ventetid på at finde den rette donor gør ikke situationen lettere for de enlige og par i behandling, som har brug for et donoræg. Vi ved også, at rigtig mange i dag har svært ved at skabe den børnefamilie, som de drømmer om.

Fertilitetsområdet har en meget, meget høj prioritet for os i regeringen. Jeg tror faktisk ikke, man finder et eksempel blandt tidligere regeringer, der har gjort så meget, som vi har, for at løfte hele fertilitetsområdet. Vi har taget flere initiativer for at hjælpe de mange enlige og par, som oplever ufrivillig barnløshed. Vi har bl.a. gjort det muligt at få op til dobbelt så mange forsøg med reagensglasbehandling. Vi har også gjort det muligt nu at få hjælp til barn nummer to, vel at mærke uden egenbetaling, så flere også kan få opfyldt drømmen om at få en lillebror eller en lillesøster.

Endelig har vi også fra den 1. januar i år gjort det muligt for lesbiske par at donere æg til deres partner. Så vi er helt enige i, at fertilitetsområdet er vigtigt, og det er heldigvis også et område, hvor vi har prioriteret at kunne gøre rigtig meget for at hjælpe de danskere, der har svært ved at få børn.

Derfor har vi også i regeringen igennem længere tid undersøgt mulighederne for at gøre reglerne for ægdonation mere fleksible.

Beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, har til formål at afskaffe § 12 i lov om assisteret reproduktion. Ifølge § 12 er det ulovligt at sælge ubefrugtede og befrugtede æg. Med § 12 er dansk lovgivning i overensstemmelse med bl.a. bioetikkonventionens artikel 21, som fastsætter følgende:

»Den menneskelige krop og dens bestanddele må ikke som sådan give anledning til økonomisk gevinst«.

Derfor er det heller ikke muligt at afskaffe forbuddet mod salg af ubefrugtede og befrugtede æg i lov om assisteret reproduktion, men til gengæld er det muligt at forbedre forholdene omkring selve ægdonationen inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Der er i dag et krav om såkaldt dedikeret donation, og det vil sige, at en kvinde først skal donere et æg, når der er fundet en konkret modtager af æggene. Kravet medfører begrænset fleksibilitet og øget ventetid for både donor og modtager af ægget, og det er ærgerligt, når flere kvinder faktisk ønsker at donere deres æg og på den måde også hjælpe enlige og par, som har brug for ekstra hjælp for at få ønsket om et barn opfyldt. Derfor har vi i regeringen sammen med i øvrigt et bredt flertal af Folketingets partier netop indgået en politisk aftale, som afskaffer kravet om dedikeret donation, og når jeg læser bemærkningerne til B 73, synes det i øvrigt også at være det egentlige ønske med beslutningsforslaget.

Derfor glæder jeg mig selvfølgelig over, at Liberal Alliance, som har fremsat beslutningsforslaget her, sammen med et næsten enigt Folketing har valgt at tilslutte sig regeringens forslag til en politisk aftale. Til gengæld virker det sådan lidt mystisk, at LA så samtidig fastholder B 73, som vi behandler her i Folketingssalen i dag, og som er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser. Det var derfor, jeg egentlig også var spændt på at høre forslagsstillernes motivation for beslutningsforslaget. Men det er jo ikke altid logik, der præger dansk politik.

Til gengæld sikrer vi nu med aftalen, at det både bliver nemmere, men også mere fleksibelt for den enkelte kvinde at donere æg, når hun ønsker det, og hvis hun ønsker det. Og modtageren vil kunne vælge mellem allerede udtagne æg fra flere ægdonorer, ligesom det i dag også er tilfældet med sæddonation. Men det er vigtigt for mig at understrege, at aftalen jo ikke betyder, at der nu åbnes op for et marked, hvor fertilitetsklinikker kan begynde at købe og sælge æg. Klinikkerne må fortsat ikke drive kommerciel handel og opkøbe og opbevare ubefrugtede donoræg for derefter at sælge dem videre til en anden klinik. Det følger af bioetikkonventionen og vævsdirektivet og kan derfor ikke ændres.

Det vil med aftalen også fortsat være et krav, at æggene, der udtages, skal bruges til at behandle barnløse. Men ved at vi nu gør rammerne for ægdonation mere fleksible, kan vi i hvert fald blive i stand til også at hjælpe flere kvinder, der har brug for ægdonation, så tak til Folketingets partier for at være med i den politiske aftale. Afslutningsvis skal jeg for en god ordens skyld understrege, at regeringen på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Tak, formand.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak. Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for, at regeringen faktisk har gjort meget på fertilitetsområdet, og takke for samarbejdet der. Både ophævelsen af tidsbegrænsning på opbevaring af æg og også muligheden for lesbiske par for at donere i partnerægdonation har vi alle sammen været med til at bakke op om, og det synes jeg er dejlig positivt.

Her har man så valgt at tage vores beslutningsforslag og lave en aftale, hvor man imødekommer nogle af de benspænd, som vi ser nu i forbindelse med ægdonation, men man mener, det er i strid med internationale forpligtelser ikke at have en særskilt paragraf for ægceller, selv om vi ikke har en særskilt paragraf for sædceller. Og jeg har spurgt ministeriet direkte: I den her konvention, som man gerne vil opfylde, er der så forskel på sæd og æg i den her sammenhæng? Og jeg har decideret fået at vide: Der er ikke forskel.

Så hvis det er i strid med internationale forpligtelser ikke at have den her paragraf, § 12, hvornår tænker ministeriet så at fremlægge noget for sæd, eller er der bare forskellige regler for sæd og æg i regeringens øjne?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg da gerne understrege, at den politiske aftale, vi nu har indgået – og igen tak til Folketingets partier for at være med – ikke er afstedkommet af, at Liberal Alliance har fremsat beslutningsforslaget, for vi har sådan set været i gang med at arbejde med det her område internt i regeringen og blandt regeringspartierne igennem et stykke tid. Men det er jo kun godt, når der er flere, der også interesserer sig for det her område, og jeg synes, vi nu leverer en politisk aftale, som sådan set også imødekommer det, som jeg opfatter som værende intentionen med beslutningsforslaget.

Problemet med beslutningsforslaget er så virkemidlet, nemlig at Danmark ikke skal overholde vores internationale forpligtelser, og de internationale forpligtelser på området gælder jo både for den menneskelige krop og dens bestanddele, og de gælder dermed både for æg og for sæd. Der er et generelt forbud imod at yde eller modtage betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv og andet biologisk materiale til behandling.

Så er det rigtigt, at man fra politisk side har valgt at regulere donoræg tydeligere end donorsæd. Hvorfor har man det? Det er der en god grund til. Vi kvinder er født med et bestemt og begrænset antal æg i vores krop, mens mænd har det privilegie at kunne producere sæd hele livet. Men jeg er nødt til at sige: Reguleringen af ægdonation er ikke en overimplementering af Danmarks internationale forpligtelser.

Tak. Spørgeren.

Jamen Danmarks internationale forpligtelser indeholder ikke elementer af, at det handler om, at vi har færre æg, som årene går, i forhold til mænds sæd. Det handler om, hvad det er, man må tillade med væv. Så begrundelsen holder simpelt hen ikke vand. Og i forhold til at det ikke er grundet i Liberal Alliances forslag, har vi nu forsøgt tre gange i den her valgperiode at fremsætte forslag, hvor man tilfældigvis skal give svar på en aftale lige inden førstebehandlingen. Så det er ikke nogen tilfældighed; det ved vi alle sammen godt.

Men § 12 i den her lovgivning giver ikke mening, medmindre man ser forskelligt på, hvad vi kvinder kan tage stilling til i forhold til mænd.

Ministeren.

Det er jo heldigvis sådan, at jeg udmærket ved, hvad vi laver i vores regering, og hvad partierne SVM har foretaget sig, og der har været en interesse for at kigge på det område, og det arbejde startede vi også med henblik på at indgå en politisk aftale, også længe inden LA fremsatte det her beslutningsforslag. Men helt ærligt: Det er jo sådan noget politisk pjat at sidde og diskutere her, for det væsentlige er jo, at vi nu har lavet en aftale, som imødekommer det, der er intentionen med beslutningsforslaget.

Jeg glæder mig over, at LA er med i aftalen, men hvorfor er det så, man insisterer på at fastholde et beslutningsforslag, hvor virkemidlet, nemlig at ophæve § 12, som vil være i modstrid med vores internationale forpligtelser, så er LA's svar? Jeg troede, man som parti, der gerne også vil gå hen og forsøge at være regeringsdueligt, også var optaget af at overholde Danmarks internationale forpligtelser. Men det kan jeg forstå ikke er tilfældet på området her.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til ordførerrækken. Den første er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Jeg iler op på talerstolen med stort engagement. Det er i virkeligheden ikke så meget på grund af beslutningsforslaget, for det, jeg gerne bruge min taletid på i dag, er sådan set den aftale, som vi har lavet om lige præcis det, som det forslag, som vi behandler her, handler om, og som jeg kan undre mig lidt over at vi skal bruge Folketingets tid på. Jeg mener sådan set, at vi har løst problemet med den aftale, vi har lavet, og som ministeren også understregede, er det noget, vi har arbejdet med i et stykke tid, og det har vi, fordi fertilitetsområdet er ekstremt vigtigt.

Der er desværre rigtig mange danskere, som har problemer med at kunne skabe den familie, de gerne vil, og kunne få de børn, som de drømmer om, og derfor har vi taget en lang række initiativer for at afhjælpe det. Ministeren gennemgik nogle af dem, og nu kommer der så endnu et i rækken.

Beslutningsforslaget handler om ægdonation, og den aftale, vi jo så har lavet, går netop ud på, at det skal være mere fleksibelt, dvs. at man skal destruere færre æg. Det virker tosset, som reglerne er i dag, at vi, når der er kvinder, som gerne vil donere, og der er æg, som kunne bruges, ikke gør det på en klogere måde. Så nu kan vi få flere donoræg, vi kan reducere antallet af udtagne æg, som går til spilde, og i virkeligheden gøre flere danske familier glade, fordi de så forhåbentlig kan få det barn, de drømmer om.

Så det er utrolig dejligt, at vi får den her aftale ud over rampen, og jeg glæder mig sådan set bare til det fortsatte arbejde for at gøre det så nemt som muligt at få de børn, man gerne vil have.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak til ordføreren, også for åbenheden i forhold til at lave nogle mere smidige regler på det her område.

Jeg beklager, at ordføreren ser det som unødvendigt, at vi får kigget på, hvorfor vi har strengere krav, når kvinder donerer kønsceller, i forhold til når mænd donerer kønsceller. Hvad er ordførerens holdning til, at man vurderer det forskelligt fra regeringens side, i forhold til om det er sædceller eller ægceller, altså hvordan reguleringen skal være, når ministeren begrunder det med, at det er, fordi man har færre og færre æg? Er det noget, man har set i internationale forpligtelser, og som der skal tages højde for?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at Liberal Alliance og ordføreren har et meget stærkt ønske om at gøre noget i forhold til hele fertilitetsområdet. Den ambition deler vi, og det er dejligt, at Liberal Alliance også er med i den aftale, som vi har lavet i dag.

I forhold til det konkrete i beslutningsforslaget synes jeg man er nødt til at sige: Hvad er politik, og hvad er faktuelt? Og faktuelt er det sådan, at der er en konvention, som jo også skal beskytte kvinder mod, at man handler med eksempelvis æg kommercielt. Det skal så også beskytte mænd, og det var også det, vi hørte ministeren sige, altså at det gælder både æg og sæd. Så der er jo ikke nogen forskel, og det, der er tale om her, er en faglig fortolkning af, hvordan reglerne ser ud.

Spørgeren

Reglerne i dag ser sådan ud, at de internationale forpligtigelser, der bliver lagt til grund, gælder for både æg og sædceller. Kigger man så på den danske lovgivning, har vi kapitel 3, der handler om ægceller, og så har vi kapitel 4, der handler om sædceller. I forhold til ægceller har man indsat en ekstra betingelse ind, som ikke gælder for sæd, uden at der er sundhedsfagligt belæg for det. Hvorfor mener Socialdemokratiet, at det er okay, at man forskelsbehandler kvinders muligheder for at donere kønsceller i forhold til mænds muligheder?

Ordføreren.

Man kan jo godt stille spørgsmålet igen, men man får det samme svar. For i Socialdemokratiet mener vi, at det er utrolig vigtigt, at vi har nogle mere fleksible regler – det er det, vi har lavet en politisk aftale omkring – så det bliver nemt at donere æg. Samtidig vil vi gerne respektere de internationale forpligtelser, vi har, fordi det også handler om at beskytte mennesker mod, at vores kroppe bliver kommercialiseret i forhold til salg af væv og biologi i det hele taget.

Så vi står jo bare på den faglige vurdering, der er, og som er, at man ikke kan afskaffe § 12.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, formand. At kunne skabe den familie, man ønsker sig, er grundstenen i mange menneskers lykke. Desværre er der jo rigtig mange, der kæmper med ufrivillig barnløshed, og der er der al mulig grund til, at vi får kigget ind i, om de regler, der er på området, giver størst mulig frihed og størst mulig fleksibilitet og dermed den bedste mulighed for, at familierne netop kan få opfyldt deres ønske. Derfor er der jo god grund til at takke og rose ministeren for nu at have lavet en aftale på området, der imødegår de hindringer, de udfordringer, der har været på området, og ovenikøbet at have sikret, at der er et meget bredt flertal af Folketingets partier, der har tilsluttet sig aftalen. Det kan man kun rose som værende godt håndværk.

Det, der så undrer mig i forhold til dagens debat om et beslutningsforslag, der jo er meget konkret i forhold til ophævelse af en paragraf, er, hvor Liberal Alliance står i forhold til det her med at kunne få en økonomisk gevinst af den menneskelige krop og dens bestanddele. For det stærkeste argument fra min side for at afvise det her beslutningsforslag er, at det handler om, at vi er sikre på, at vi i vores lovgivning har det her generelle forbud med mod at yde eller modtage betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv og andet biologisk materiale til behandling.

Der er også en international konvention, som allerede har fyldt meget i debatten, men uanset om vi havde den eller ej, vil det i hvert fald ud fra Venstres synspunkt være helt afgørende, at vi sikrer, at der ikke er mulighed for at hente økonomiske gevinster på det område. Og det er jo det, der er hele grundlaget for det forslag. Så man kan ikke ophæve den paragraf, sådan som det er skruet sammen i dag, og det er også hovedbegrundelsen for at afvise det her. Samtidig glæder jeg mig over, at der så nu er indgået den her aftale, der tager højde for den manglende fleksibilitet, der har været i reglerne indtil nu.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak til ordføreren. Hvis det er afgørende med en bestemmelse, der hindrer, at man handler med æg eller sæd – og her ved vi jo godt, at det er behandlingen, man betaler for; det, betalingen egentlig er for, er besværet, man går igennem, smerten og de praktiske udgifter ved det – hvorfor mener Venstre så, at det er magtpåliggende, at man har en § 12 om ægceller, når man ikke har en om sædceller, og når de internationale forpligtigelser gælder på præcis samme måde for æg som for sædceller, sådan som ministeriet selv har oplyst?

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at ordføreren stiller de samme spørgsmål til ordførere og ministre, og det bliver jo de samme svar, der gør sig gældende, i forhold til at der er nogle regler, vi gerne vil have sikkerhed for er gældende i vores lovgivning.

Spørgeren.

Hvis det var sådan, at svaret gav mening, havde jeg jo trukket mit beslutningsforslag med det samme. Men der er ikke nogen af jer, der kan svare mig på, hvorfor man mener, at det er i orden at have regulering på sædceller på den måde, vi har i dag, men mener, at man ikke kan gøre det samme med ægceller på grund af nogle internationale forpligtigelser, som gælder på samme måde for begge områder. I har ikke forklaret, hvad det er, der ligger til grund for den her forskelsbehandling, på nær noget med, at vi åbenbart har færre æg nu. Men reguleringen der er jo ikke en del af de internationale forpligtigelser.

Ordføreren.

Jeg skal gentage, at det ikke kun er på grund af de internationale forpligtelser. Det er forpligtelser, jeg også synes vi skulle have i dansk sammenhæng, hvis der ikke var de internationale konventioner. For for mig er det en meget vigtig beskyttelse, at man ikke på den måde har mulighed for økonomisk at belønne noget handel med f.eks. æg. Og så synes jeg altså, at ministeren tidligere svarede meget klart på, at der er forskel på sæd og æg.

Man må gerne være lidt stille. Man må gerne snakke sammen, men det må gerne foregå lidt stille.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Først tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her beslutningsforslag, B 73, om at sikre kvinders selvbestemmelse over egne kønsceller. Det er helt tydeligt, at forslagsstillerne har den helt rette ambition om at sikre flere barnløse par bedre mulighed for at blive forældre, og det er en ambition, som vi i Danmarksdemokraterne deler. Så vi deler ambitionen om at sikre bedre hjælp til flere barnløse par, men vi er i Danmarksdemokraterne ikke enige i fremgangsmåden i forhold til det foreliggende beslutningsforslag, og derfor kan vi heller ikke i Danmarksdemokraterne støtte beslutningsforslaget. Men vi deler til fulde den ambition, der ligger bag.

Så skal vi jo også lige bemærke, at regeringen sammen med flertal her i Folketinget inklusive LA, som er forslagsstiller, og Danmarksdemokraterne jo netop i dag har besluttet at gøre rammerne for ægdonation mere fleksible, så vi sikrer, at flere kan få hjælp til at blive forældre. Konkret gøres der op med kravet om, at kvinder, som gerne vil hjælpe ufrivilligt barnløse, kun kan donere æg til en bestemt modtager. Det kaldes dedikeret ægdonation. Det følger også af kravet om dedikeret donation, at fertilitetsklinikkerne først må udtage æg, når der er fundet en konkret kvinde, som vil modtage æggene.

De to krav betyder i praksis, at æg risikerer at gå tabt på et tidspunkt, hvor mange barnløse par står på venteliste til at få hjælp til at blive gravide. Der er vi sådan set enige i, at det skal vi gøre op med, og derfor er vi også tilfredse med den aftale, som der er indgået. Men vi mener i Danmarksdemokraterne ikke, at der skal ske en fuld kommercialisering, hvor man f.eks. kan drive kommerciel handel og opkøbe og opbevare ubefrugtede donoræg for derefter at sælge dem videre til en anden klinik og benytte æggene til andre end barnløse par, som LA foreslår, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Så har der været noget virvar heroppe på talerstolen om, hvorvidt LA burde have trukket det her forslag eller ej, og det synes jeg er sådan noget fnidderfnadder, må jeg indrømme. Jeg mener, at LA er i sin fulde ret til at fremsætte alle de beslutningsforslag, som LA vil, her i Folketinget og til at gå på talerstolen og fortælle omkring de ting, der ligger LA på hjerte. Jeg synes, at det der christiansborgfnidderfnadder bør vi være for gode til at gå ind i.

Så tak til forslagsstillerne for at gå ind i debatten. Man kan heller ikke afvise, at det pres fra forslagsstillerne har været med til at gøre, at der i dag er blevet indgået en aftale.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Velkommen.

Tak for det, og også tak fra mig til Liberal Alliance for at sætte fokus på behovet for fortsat at styrke fertilitetsområdet. Jeg tror, at alle kan være enige om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at undgå spild af donoræg. Derfor vil jeg også sige tak til regeringen for et hurtigt aftræk i forhold til at komme med et konkret bud på, hvordan vi undgår spild af donoræg til fertilitetsbehandling, og tak for den aftale, som er indgået.

Jeg må sige, at jeg er overrasket over, at Liberal Alliance også er en del af aftalen, for set med mine øjne ville det også have givet anledning til at trække det her beslutningsforslag, så vi ikke skulle bruge tid på at behandle det her i Folketinget. Vi har også tilsluttet os aftalen, og vi glæder os over, at fjernelse af unødigt bureaukrati kan sikre mere fleksibilitet og en mere fleksibel håndtering af donoræg.

Det er også vigtigt for SF, at vi med aftalen overholder internationale forpligtigelser, ifølge hvilke den menneskelige krop og dens bestanddele ikke må give anledning til økonomisk vinding, og aftalen åbner heller ikke op for banker med isolerede æg, hvor kvinder donerer æg, som fertilitetsklinikker senere kan sælge til en modtager, sådan som vi kender det fra netop sæddonation. De forbehold tager LA ikke i beslutningsforslaget, og derfor støtter vi heller ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. I dag sætter vi fokus på kvinders selvbestemmelse over egne kønsceller. Det er et utrolig vigtigt emne, som er centralt, og som jeg synes vi har en rigtig god dialog om. Det er et emne, som regeringen har været og er meget optaget af og har arbejdet med over en længere periode.

Vi har tidligere styrket fertilitetsområdet ved at sikre, at ufrivilligt barnløse kan få vederlagsfri fertilitetsbehandling til barn nummer to. Vi har også givet enlige og par op til seks gratis forsøg med reagensglasbehandling. Det er fornuftig politik, og det er en hjælp til de fantastiske mennesker, der har et ønske om at sætte børn i verden. For selvfølgelig skal vi hjælpe med det, vi kan, inden for de sundhedsfaglige rammer.

I Moderaterne er vi enige i, at vi skal sikre fleksible rammer for kvinder, der frivilligt vil donere ægceller til modtagere, der ønsker at sætte børn i verden. Det er et prisværdigt formål, som selvfølgelig ikke skal begrænses af dumme regler. LA foreslår dog, at der skal fremsættes et lovforslag, som ophæver § 12 i lov om assisteret reproduktion. Det er ikke muligt at ophæve denne paragraf på grund af de internationale forpligtelser, Danmark har.

Imidlertid har regeringen sammen med Liberal Alliance og Folketingets partier valgt at indgå en politisk aftale om at styrke muligheden for donation af æg, uden at § 12 ophæves, som ellers er grunden til, at vi diskuterer det her beslutningsforslag. Vi vil være med til at gøre det lettere, hurtigere og mere fleksibelt at donere æg inden for rammerne af vores internationale forpligtelser og de sundhedsfaglige anbefalinger. Med aftalen foreslår vi, at kravet om dedikeret donation afskaffes, så donation af æg kan ske, uden at der er fundet en konkret modtager af ægget.

I Moderaterne ser vi positivt på, at vi nu styrker fleksibiliteten omkring donation, og at modtageren fremover kan vælge mellem udtagne æg fra flere donorer. Dermed styrker vi muligheden for at få et barn for de kommende forældre, der er ufrivilligt barnløse. I Moderaterne stemmer vi imod beslutningsforslaget, fordi det går imod Danmarks internationale forpligtelser, men vi er glade for, at vi sammen med Folketingets partier har indgået en fornuftig politisk aftale på området. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak. Jeg vil gerne høre Moderaterne om, hvorfor det er imod internationale forpligtigelser ikke at have en § 12 i forhold til donation af æg, når det angiveligt ikke er imod internationale forpligtelser at have samme regelsæt for sæddonation. Hvad er forskellen? Jeg ved, at der er forskel på sæd og æg, men hvad er forskellen, som gør, at du skal have en § 12 i forhold til æg og ikke på sæd?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg synes, at den her debat er en lille smule forvirrende. § 12 handler om biologiske vævsdele, som jo omfatter sæd, som ministeren også redegjorde for. Jeg må med al respekt indrømme, at jeg lidt har problemer med at forstå, hvor det er, ordføreren vil hen. For § 12 sikrer jo en imod, at man ikke kan få økonomisk vinding ved at sælge kropsdele, altså sælge de her celler. Så kan ordføreren måske uddybe, hvad det er, ordføreren mener?

Spørgeren.

Hvis det er ordførerens opfattelse af, hvad der står i § 12, forstår jeg godt, at det forvirrer. For § 12 handler kun om ægceller. Det handler ikke om sædceller. § 12 er i kapitel 3, som kun handler om æg. Går du videre til kapitel 4, handler det om sæd. Der er ikke tilsvarende regler. Så hvorfor er det nødvendigt at have en paragraf kun til æg, når man ikke har det til sæd, og når det er de samme internationale forpligtigelser, man skal følge? Hvorfor er der den her særbehandling?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at jeg ved, hvorfor det er, debatten kører af sporet. Det er, fordi ordføreren ikke er korrekt oplyst. § 12 gælder for både æg og sædceller.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Desværre er jeg blevet lidt ramt af et eller andet, der generer min stemme, men det er der også andre der har, kan jeg høre. Jeg vil gerne starte med at sige, at i Det Konservative Folkeparti elsker vi børn; vi kan næsten ikke få nok af dem. Sådan er der heldigvis rigtig mange der også har det. De vil gerne have et barn, og derfor har vi også, som flere har været inde på, jo lavet aftaler i forhold til at sikre, at det kan lykkes for flere, bl.a. i forhold til det andet barn.

Vi synes selvfølgelig også, at det er ganske uhensigtsmæssigt, at når man som kvinde har fået udtaget nogle æg, der er i overskud, er det måske endt med – det er det jo tidligere endt med – at de æg så gik til spilde.Det er hensigtsmæssigt, at der er mulighed for, at man kan donere de overskydende æg, sådan at man kan sikre nogle flere børn. Den vej skal vi, og derfor har vi også tilsluttet os den aftale, som regeringen har lagt op til. For den dækker de ønsker og behov, som vi i Det Konservative Folkeparti også har, for at sikre, at der kort og godt bliver født nogle flere børn. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, og tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jeg kan meddele at Dansk Folkeparti ikke kan støtte. Der er lavet en aftale blandt en stribe partier i Folketinget, der gerne skulle sørge for, at æg, der allerede er udtaget, men som man ikke umiddelbart kan bruge til det, de i første omgang var bestemt til, vil kunne anvendes til andre eller doneres væk. Det synes vi egentlig er en god idé.

For situationen er jo den, at når man udtager æg, kan det være en meget stor, meget ressourcekrævende og meget hård proces, som kvinder skal igennem. Det er en længere proces, som kvinder skal igennem. Derfor giver det god mening, at hvis der er æg tilovers fra den proces, kan man gemme dem eller donere dem væk; man kan i hvert fald sørge for, at de ikke bare umiddelbart går til spilde, så man så få gange som overhovedet muligt skal udsætte kvinder for den belastning, det er at få udtaget æg. Derfor kan vi også tilslutte os den aftale, som jeg tror vel nærmest alle Folketingets partier er en del af, i hvert fald de fleste. Den kan vi i hvert fald tilslutte os, fordi vi synes, at det er ret fornuftigt.

Liberal Alliances forslag her går jo så et skridt videre – et skridt videre, der betyder, at man kan have penge involveret i ægdonationer. Den del af forslaget kan vi ikke støtte, og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi egentlig synes, at det er rigtig fint, at Liberal Alliance jo også rejser et væsentligt tema, der forhåbentlig også kan være med til at sætte fokus på, at vi skal have nogle flere børn i Danmark. Vi mangler børn. Vi vil gerne have flere børn. Børnetallet er alt for lavt til at opretholde vores samfund og til at holde liv i vores lokalsamfund og vores skoler. Så den debat er sådan set god. Den tager vi gerne. Men vi kan ikke umiddelbart støtte beslutningsforslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Tak for ordet. Tak til Liberal Alliance for at tage emnet op her i salen. For det er nemlig en vigtig dagsorden, vi diskuterer her, og det er jo mærkværdigt, at vi i dag har en lovgivning i Danmark, der betyder, at ellers brugbare æg destrueres, selv om de i princippet kunne bruges til donation og derved hjælpe ufrivilligt barnløse.

Liberal Alliance peger meget fint i beslutningsforslaget på problemerne, nemlig at donoren ikke bare kan vælge, hvornår man nu skal donere, eftersom der skal være et match, og at resten af donationen skal destrueres, når først ægget har været brugt til den matchende partner. Det giver ikke meget mening, og det er der heldigvis et bredt flertal af partier her i Folketinget som er enige om.

Derfor er vi i Radikale Venstre også glade for at være med i den aftale, der har været nævnt et par gange, og som, sådan som jeg læser det, løser netop de to problemer, der peges på i beslutningsforslaget. Det kommer til at gavne kvinder og familier, fordi det vil øge antallet af tilgængelige æg. Så er jeg sådan set personligt ligeglad med, om aftalen kom på grund af beslutningsforslaget, eller om det har været længe undervejs. Liberal Alliance skal have stor tak for at tage emnet op, og ministeren skal have tak for at lave en aftale, der løser problemet.

Vi kommer ikke til at stemme for beslutningsforslaget. Vi er enige, hvad angår de problemer, der peges på. Vi mener, at de er blevet løst her. Jeg noterer mig også, at ministeren påpeger, at det ville være i strid med vores internationale forpligtelser i forhold til håndteringen af biologisk væv og kropsdele. Jeg er ikke jurist, men jeg ved dog nok om menneskelige kønsceller til også at sige, at der jo er forskel på, hvordan man udtager henholdsvis ægceller og sædceller. Hele processen er noget mere omstændelig, når vi snakker ægceller. Det kunne være en del af forklaringen. Jeg ved det ikke. Jeg kan bare se, at med den her aftale løser vi de problemer, der peges på, og det er for os det vigtigste.

Så har jeg lovet at hilse fra ordførerne fra Alternativet og Enhedslisten, der desværre ikke kunne være her, og sige, at de heller ikke stemmer for forslaget, men heldigvis også er med i aftalen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, og tak for debatten i salen, selv om jeg ikke synes, den har gjort mig særlig meget klogere på, hvorfor regeringen mener, at man ikke kan ophæve den her særregel, hvad angår kvinders kønsceller i forhold til mænds. Jeg vil faktisk starte med at korrigere Moderaternes ordfører, som siger, at jeg er fejloplyst. Jeg kan hilse og sige, at § 12, som jeg og ordføreren for Moderaterne drøftede, altså kun handler om æg, den handler ikke om sæd. Det er rigtigt, at de internationale forpligtigelser, der henvises til, vil omfatte både æg og sæd. Men det er jo nemlig hele pointen. Det er jo de samme ting, de skal leve op til, men vi har lavet særregler for ægceller.

Jeg synes, det er meget positivt – og det vil jeg gerne takke regeringen for – at regeringen har budt os op til den her aftale, hvor vi får fjernet nogle af de benspænd. Det tror jeg bliver godt, men vi har ikke samme vilkår for ægdonation i Danmark som for sæddonation. Det er rigtigt, at æg og sæd ikke er det samme, og der må gerne være forskellige regler for kvindelige kønsceller og mandlige kønsceller, hvis det er sundhedsfagligt begrundet. Men hvad jeg har lagt mærke til, siden jeg kom ind, og efter jeg har gennemgået vores regulering på det reproduktive område, er, at der bliver taget nogle hensyn til kvinder, som der ikke bliver taget til mænd. Jeg har lyttet til gamle debatter og hørt, hvad det er for nogle begrundelser, der bliver brugt. For ganske få år siden havde man tidsbegrænsning for opbevaring af æg oppe at vende. Mit eget parti var også imod dengang. Det var vi alle sammen. Man mente, at det er synd, hvis nu kvinder ikke tænker sig godt om. Man har jo taget et andet hensyn til kvinder, end man har taget til mænd, og det synes jeg skal være begrundet fagligt og ikke være et misforstået hensyn, som vi ellers ser mange steder.

Der bliver sagt, at der ikke skal handles med væv, og at vi så derfor skal have § 12. Det bliver ikke af nogen forklaret, hvorfor man så ikke vil indføre en lignende § 12 for sædceller. Ingen har kunnet forklare, hvorfor man ikke mener, at det også skal gælde for sædceller. Det er præcis samme internationale forpligtelser, det falder ind under. Så det er nogle hensyn, man tager til de kvindelige kønsceller, som man ikke tager til de mandlige. Jeg finder det problematisk, hvis ikke man kan bruge andre begrundelser, andet end at det er smertefuldt at gå igennem, eller at kvinders kønsceller bliver færre med årene, mens der bliver flere af mænds. For det ændrer ingenting ved de ting, der er stillet op i de internationale forpligtigelser. Så det handler udelukkende om et hensyn til kvinden, og der synes jeg bare, at vi kvinder selv skal være i stand til at lave en vurdering af, hvad det er, vi vil. Det vil betyde en større sikkerhed for os kvinder, at der gælder de samme krav, og at vi har de samme rettigheder, som gælder ved sæddonation. Det vil også være bedre for branchen. Vi har været førende i det her land på det reproduktive område, og det giver ingen mening, at vi halter bagud i forhold til at sidestille æg- og sæddonation, hvor det kan lade sig gøre. Der er andre lande, der går i gang. Hvorfor er vi bagud på det her område?

Derfor tror jeg faktisk, at jeg kan stå her og have alle imod mig, men jeg er faktisk hundrede procent sikker på, at næste gang det her er oppe at vende i Folketingssalen, vil alle være for. Det tror jeg faktisk godt jeg tør lægge hovedet på blokken for at sige. Jeg tror simpelt hen, at det her handler om, at vi tør modernisere vores regulering for det reproduktive område, og at vi tør sige: Selvfølgelig kan vi kvinder selv finde ud af at tage de hensyn, der skal tages, ligesom mænd kan. Derfor skal vi ikke differentiere i reguleringen af kønsceller mellem mænd og kvinder, medmindre det er sundhedsfagligt vurderet, og det er det ikke her.

Så jeg takker for debatten, men jeg har stadig ikke fået en dybere forklaring på, hvorfor man mener, at kvinders kønsceller skal reguleres anderledes end mænds i den her sammenhæng. Jeg synes egentlig, at det er helt absurd at sige, at bare fordi man er blevet imødekommet – for nogle er det benspænd – i sit beslutningsforslag, så er det spild af tid at sidde her i salen. Det her handler om, at man har nogle andre krav til kvinders kønsceller end til mænds, som man ikke kan begrunde. Det vil stadig væk være gældende efter den her aftale. Derfor er det også stadig væk et beslutningsforslag, jeg er i min gode ret til at fremsætte. Så det der med at sige, at man ikke ville kunne tage det i salen, fordi man er blevet imødekommet halvvejs, forstår jeg vitterligt ingenting af. Det vil jeg gøre igen en anden gang, og hvis det er, man bliver imødekommet fuldstændig, så trækker man selvfølgelig sit beslutningsforslag, men hvis ikke man gør, er man i sin gode ret til at holde fast i det.

Tak for debatten. Vi tager den igen om nogle år. Der tror jeg faktisk vi får det igennem.

Jeg kan oplyse ordføreren, at debatten ikke er slut endnu. For der er en række medlemmer, der har ønsket at komme med bemærkninger eller spørgsmål, og den første er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for beslutningsforslaget, og selvfølgelig har vi tid til at diskutere det her. Så fru Sólbjørg Jakobsen og Liberal Alliance må endelig fremsætte nogle flere forslag, for det giver os jo lejlighed til at udveksle nogle holdninger.

Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, handler om det svar, som ministeren gav i sin indledende tale, der jo handlede om internationale konventioner. For ministeren gjorde det jo meget klart, at hvis man vedtager det her forslag, bryder man internationale konventioner, og så skal jeg da indrømme, at jeg et kort øjeblik sad og tænkte på, om vi så her skulle ændre vores stemme. For der var da meget fristende på sådan en torsdag, hvis vi sammen med Liberal Alliance kunne få lov til at være med til at udfordre en konvention.

Så derfor vil jeg bare spørge ordføreren, som jo også er politisk ordfører, om vi kan se frem til, at Liberal Alliance på andre områder end på sundhedsområdet vil tage handskerne af og sige, at nu skal vi gøre noget for at udfordre nogle internationale konventioner, f.eks. på rets- og udlændingeområdet. For det vil jo kun glæde mig.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg sad også og tænkte i mit stille sind, at når hr. Peter Kofod hører, at vi snakker om internationale konventioner, så er mine chancer for, at DF bakker mig op, bedre.

Det skal siges, at jeg ikke synes, at vi skal være blinde for det, når vi i et svar fra et ministerie kan se, at det vil være i strid med internationale konventioner, og at vi så bare skal sige, at det er super, og det er så det. For hvis det var sådan, at jeg sagligt kunne se, at det giver mening, så var det godt. Men når man ikke vil sige, at man vil indføre en tilsvarende § 12, når det drejer sig om sæddonation, når man siger, at det er de samme regler, som man forsøger at overholde, så synes jeg ikke, at man siger, at det er i strid med internationale konventioner ikke at have den her regel. For ellers ville man jo gå i gang med at indføre det i forhold til sæddonation.

Så du kan i hvert fald forvente, at vi forholder os sagligt til det, og er det i strid med konventionerne, vil vi gerne holde os inden for dem, men er det en vurdering fra ministeriet, som lyder som en søgt forklaring, nej, så er vi ikke bange for, at det strider imod dem.

Spørgeren.

Så det, jeg skal finde ud af, er, om det bare er, fordi man synes, der i dag er så dårlig en tilstand, at man så siger, at man er villig til at køre frem, også selv om man får at vide, at man her med åbne øjne overtræder en konvention, og man så er ligeglad, fordi det indholdsmæssige vægter højere, eller man ikke tror på ministeriet, når ministeriet siger, at det bryder en konvention. Det er bare, så jeg kan forstå det.

Det er jo fair nok, hvis man siger, at indenrigs- og sundhedsministeren og hele hendes ministerie fuldstændig har misforstået det, og at man er klogere end dem. Det vil jo ikke være første gang, at en regering tager fejl, kan man sige. Altså, hvad er det? Er det bare en indholdsmæssig uenighed, eller er man villig til at køre frem?

Ordføreren.

Det er ikke noget, man kan sætte et facit på. Når vi mener, at det ikke er i strid med internationale konventioner, så synes jeg, at vi her i Folketinget i fællesskab skal forsøge at presse på, hvor vi kan, så vi i Danmark kan bestemme mest muligt i vores eget land. Derfor skal vi også, uanset om det kommer fra et ministerie eller fra anden side, forholde os kritisk til, om det er noget, vi skal turde udfordre, og der synes jeg ikke, at man skal være bleg for i hvert fald at afkræve et svar på, hvorfor man ikke vil indføre en tilsvarende § 12, når det drejer sig om sæddonation, hvis man mener, at det er i strid med internationale konventioner ikke at have det, når det drejer sig om ægdonation.

Fru Rosa Eriksen.

Kæmpe ære og respekt for ordførerens ihærdighed, men for at få debatten lidt ned i det substantielle vil jeg sige, at jeg er enormt forvirret, og at jeg er i tvivl om, hvad det er, ordføreren vil. Hvad er det for nogle hensyn, ordføreren mener der bliver taget til den ene type frem for den anden type? Hvad er det for en forskel, det her beslutningsforslag vil gøre for dem, der enten skal donere æg eller modtage æg?

Så er der bare en serviceinformation: Vi taler om bioetikkonventionens artikel 21, der gælder for både sædceller og æg, og det er ikke polemisk, jeg mener det: Vil ordføreren med eksempler eller lignende forklare, hvad det er, det her beslutningsforslag vil gøre, som den aftale, vi har indgået, ikke gør?

Ordføreren.

Den servicemeddelelse forsøgte jeg også at give i min tale, for det er jeg udmærket godt klar over. Jeg forsøger bare at irettesætte Moderaternes ordfører, der påstår, at § 12, som vi har et beslutningsforslag om, gælder begge dele. For det gælder altså kun æg.

Det her vil sidestille æg- og sæddonation, og det vil kunne gøre, at vi kan have ægbanker på samme måde, som vi har sædbanker. I dag har vi det på fertilitetsklinikker, hvor det skal være efter nogle andre reguleringer. Vi har førende eksperter og virksomheder, som kan agere ens i andre lande, men ikke her i Danmark, fordi vi sætter de her begrænsninger, og det begrænser da også kvinders mulighed for selv at bestemme om, hvordan og hvorledes vi har lyst til at donere. Men det er rigtigt, at vi med den aftale, der er kommet, så bestemmer lidt mere selv. Men at der det her område også i øget omfang kommer en fri konkurrence, vil da kun forbedre oplevelsen både for dem, der har behov for hjælp til at få børn, og også for os, der måske tænker på at donere.

Spørgeren.

Jeg er usikker på, om jeg blev så meget klogere. Skal jeg forstå det sådan, at Liberal Alliance går ind for, at man skal kunne tage betaling for væv? Er det det, det her handler om, altså at der skal være konkurrence på den måde, at man skal kunne tage betaling for det? For med den aftale, vi har indgået, har vi jo lempet for det, og jeg kan ikke høre ordføreren konkret beskrive, hvad det er for en forskel, det vil gøre for kvinden og parret med infertilitet og for dem, der vil donere.

En donationsproces for en kvinde – det vil jeg bare gøre opmærksom på – gør ondt, det er hårdt, og man skal have hormoner. Der er en begrænsning for, hvornår det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og det er jo derfor, at man ikke bare kan gøre det ligesom mænd. For der er biologiske forskelle, ligesom LA også anerkender det i mange andre sammenhænge.

Ordføreren.

Ja, og de forskelle kender vi kvinder godt selv. I dag er der jo de internationale konventioner, vi skal overholde, og det vurderer man at man overhaler på sæddonationsområdet med den vejledning, der f.eks. er fra Sundhedsministeriet om, at man netop ikke må modtage betaling for selve vævet, men det er for behandlingen, for opbevaringen osv. Men det er åbenbart ikke nok for os kvinders kønsceller. Der skal vi have en særskilt paragraf, som ikke gælder for mænds sædceller.

Så det er her, hvor forskellen kommer ind, og det sætter begrænsninger på området i vores land i forhold til de lande, hvor de i den sammenhæng har ligestillet æg og sædceller.

Fru Eva Kjer Hansen.

Tak. Jeg bliver også mere og mere forvirret over, hvad formålet egentlig er. Vil fru Sólbjørg Jakobsen have reglerne for sædceller til at være lig med reglerne for ægceller, eller er det omvendt? Altså, kan vi få en afklaring? Skal den sidestilling, som ordføreren taler om, være sådan, at sæd behandles som æg, eller at æg behandles som sæd?

Ordføreren.

Det skal være sådan, at det for æg skal reguleres på samme måde, som det i dag også er for sæd, og hvor man altså går i en mere liberal retning, og det også er noget, som andre lande gør. Der er stadig væk ikke kommet en forklaring på forskellen. Der er kommet en forklaring om, at det gør ondt at få taget æg ud og sådan noget, og det ved vi som kvinder da godt. Jeg ved også godt, at der er forskel på æg og sæd, men der er ikke en sundhedsfaglig forskel på, hvorfor § 12 skal gælde for æg og ikke for sæd, og hvorfor det er tilstrækkeligt, at man har en vejledning fra Sundhedsministeriet. Der er ikke kommet nogen, der er ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor der skal ske den her forskelsbehandling i Danmark, når det er sådan, at man ligestiller det de andre steder, hvilket giver en øget konkurrence, hvilket giver bedre vilkår og flere muligheder. Men ja, det er det os som kvinder, der i større omfang end staten vil kunne bestemme det.

Spørgeren.

Tak for afklaringen, og jeg går jo ud fra, at ordføreren vil stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen for så at få præciseret ministeriets begrundelse for, at § 12 netop er vigtig af hensyn til beskyttelsen mod økonomiske gevinster på en mulig handel, og at det er vores måde at agere på. Som jeg igen også ønsker at understrege, er det vigtigt for Venstre, at vi garderer os mod det, ikke under henvisning til internationale konventioner, men fordi det bør være en klar dansk interesse at undgå, at man på den måde kan udnytte og få en økonomisk gevinst af æg.

Ordføreren.

Det kan jeg godt se. Derfor er der også blevet sat et loft over kompensationen til donationen af sæd, ligesom man også gør det ved donation af æg, og som man stadig vil kunne gøre det uden § 12. Vi har da det samme loft over donationer af sæd uden at have en § 12.

Det her bliver en lidt omsonst diskussion, fordi der stadig væk ikke kommer et svar på, hvorfor vi skal have en særregel for kvinders kønsceller, når vi ikke har det for mænds, når der sundhedsfagligt ikke længere er noget belæg for det.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg er sådan set glad for, at Liberal Alliance gør det klart, at det her ikke handler om, at man skal kunne tjene penge på at donere et æg, for ellers kunne det næste forslag fra Liberal Alliance i Folketingssalen jo være, at vi også skulle have mulighed for at donere en nyre, for vi kan jo sagtens klare os uden, selv om det gør ondt. Derfor bliver jeg også forvirret over den her sammenligning mellem æg og sæd. Der skal godt nok mange hormonbehandlinger til, før man kommer på niveau med en sæddonor.

Det kan godt være, at ordføreren tænker, at det kun er et spørgsmål om, at det gør ondt. Af den aftale, som vi lige har indgået med hinanden nu, fremgår det jo ret tydeligt, at der – ud over at der er nogle konventioner, som vi skal overholde – også er en lægefaglig vurdering, og der er nogle af gældende faglige retningslinjer. Så jeg vil bare spørge ordføreren: Mener ordføreren, at de gældende faglige retningslinjer blandt eksperter er forkerte? For så er det jo det, ordføreren skal rejse som spørgsmål her. Der er jo en grund til, det er i Sundhedsudvalget, vi behandler forslaget.

Ordføreren.

Bare fordi man fik samme regulering af æg og sædceller, ville det ikke betyde, at vi skulle donere i samme omfang. Det er der ingen der siger. Det har jeg på ingen måde foreslået. Det vil altid være frivilligt og skulle være op til kvinden. De kvinder, jeg snakker med, der donerer æg, gør det af et godt hjerte, fordi de gerne vil hjælpe par, der ikke kan få børn selv.

I forhold til hvad der skal gælde, er det da også vurderet af eksperter, at det vil øge patientsikkerheden, øge sikkerheden på området, hvis man sidestillede ægdonation med sæddonation. For der er altså ikke nul krav til sæddonation. Der er også krav der. Så jeg siger ikke: Lad det bare være det vilde vesten. Jeg siger: Lad det styres af den regulering, som er bedre, og som viser sig faktisk at kunne medføre fremdrift på det her område, hvad vi alle sammen siger vi gerne vil have, men så tør vi alligevel ikke her. Og ingen kan forklare forskellen på det, og hvorfor det her er i strid med internationale konventioner, når det andet ikke er.

Spørgeren.

Jamen det har jeg jo lige forklaret. Der er lægefaglige vurderinger, og der er faglige retningslinjer, som netop skal beskytte kvinder mod at føle trang til at donere æg for at kunne betale en rejse til Gran Canaria til sommer. Det er det, som de lægefaglige vurderinger handler om, og også at beskytte kroppen mod utallige hormonbehandlinger. Derfor bliver det også lidt absurd, når ordføreren bliver ved med at bruge ordet konkurrence. Konkurrence om hvad? Er det om at donere flest mulige æg uden betaling? Det er jo ikke det, der er intentionen med forslaget. Derfor synes jeg, at Liberal Alliance skulle være ærlige og sige: Vi vil bare gerne have, at der er nogle, der kan donere nogle æg og tjene nogle penge, sådan at flere kan få nogle børn. Men det ville komme til at gå ud over donoren, og det synes jeg at ordføreren skal stå på mål for.

Tak. Ordføreren.

Når jeg siger »konkurrence«, er det konkurrence om at yde en god service, om at levere en god indsats. Man skal selvfølgelig ikke konkurrere om, hvor mange æg man vil donere. Jeg ved ikke, hvorfor kan der skal læses fordækte hensyn ind i det her. Der er også en begrænsning på, hvor mange penge man kan få for at donere sæd. Jeg siger ikke, at der ikke skal være en begrænsning på det; jeg siger bare, at man ikke behøver det her ekstra lag af regulering på kvinders kønsceller, som man har på mænds. Men det har man så. Hvorfor tror man, at hvis vi fjerner det her, kan vi ikke have et loft over, hvor meget man kan få for at donere æg? Det har vi da på mænds kønsceller uden at have den regulering.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Da ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.