B 4 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheders ret til kompensation ved fremtidige epidemier.

Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2024
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Forslaget har til formål at sikre, at virksomheder kompenseres i tilfælde af en fremtidig epidemi.

Virksomheder har i dag ikke retsgaranti for kompensation, hvis Danmark skulle havne i en situation som under covid-19. Formålet er derfor at sikre, at erhvervslivets retssikkerhed tilgodeses i epidemiloven, samtidig med at den til enhver tid siddende regering har de nødvendige muligheder for at håndtere en eventuel fremtidig epidemi.

Det foreslås desuden, at der nedsættes en erhvervsepidemikommission, som skal rådgive erhvervsministeren om spørgsmål om kompensation.