Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 4:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheders ret til kompensation ved fremtidige epidemier.

Af Mona Juul (KF) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2024).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Erhvervslivets retssikkerhed står højt hos Det Konservative Folkeparti, og det er, hvad det her forslag handler om. Med forslaget skal vi starte lidt tilbage i tiden, for forslaget er egentlig en fortsættelse af B 2 tilbage i folketingsåret 2023-24, hvor vi behandlede netop virksomheders retssikkerhed ved en fremtidig epidemi. Det endte med en fælles beretning, hvor hele udvalget blev enige om en lang række forhold og intentioner angående eventuel kompensation ved fremtidige epidemier. Det vil jeg meget gerne kvittere for, for det er vi meget glade for.

Et mindretal i udvalget bestående af Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet tilføjede også, at man var tilfreds med den del, for som der står i beretningen, er det væsentlig bedre end ingenting. Men selv samme partier understregede endvidere, at man gerne havde set, at erhvervslivets retssikkerhed blev tilgodeset i epidemiloven, for forudsigelige og transparente betingelser gør, at man har tillid til de politiske og demokratiske processer. Der udestår nemlig en reel lovændring til epidemiloven, som ellers blev diskuteret, men senere aflyst i sommeren 2023.

Det er så det, vi forsøger at samle op på nu, og derfor står vi i dag med forslaget om at sikre virksomheders ret til kompensation ved fremtidige epidemier. Vi mener selv, at målet må være at have en model, hvor erhvervslivets retssikkerhed tilgodeses i epidemiloven, samtidig med at den til enhver tid siddende regering overlades det handlerum, som er nødvendigt ved håndtering af eventuelle fremtidige udbrud af både kendte og ukendte smitsomme sygdomme.

Jeg ser frem til debatten i dag. Tak.

Tak til fru Helle Bonnesen.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg tror, at vi alle husker starten på coronapandemien. Der var usikkerheden om, hvad der ville ske, og hvordan vi bedst kom igennem det. Vi løste problemerne hen ad vejen. Det var hektisk, og det var også svært, men vi kom igennem det og er i dag erfaringerne rigere.

Sidste år, som det blev nævnt heroppefra lige før, fremsatte Det Konservative Folkeparti et beslutningsforslag, der skulle danne rammerne for kompensation under en fremtidig epidemi. De ønskede klare linjer for virksomhederne. Det gav vi virksomhederne, da vi i januar 2024 vedtog en aftale om kompensation ved fremtidige epidemier, og vi gjorde det med opbakning fra alle Folketingets partier, også Det Konservative Folkeparti. Derfor har virksomhederne allerede fået den forudsigelighed, som De Konservative nu igen efterspørger. De har fået den helt uden at fastlåse fremtidige Folketing og regeringer, som forslaget jo de facto her risikerer at gøre. Regeringen ser derfor ikke idéen med et lovforslag og støtter af den grund ikke beslutningsforslaget.

Så vil jeg sige lidt om beslutningsforslaget. Med beslutningsforslaget ønsker Det Konservative Folkeparti at tilføje tre lovbestemmelser om kompensation til epidemiloven. For det første ønsker Det Konservative Folkeparti, at det først og fremmest skal være op til erhvervsministeren, om der skal være kompensation under en epidemi, og at Epidemiudvalget efterfølgende skal godkende det. Hvis vi kigger i vores aftale fra januar 2024, står der, at regeringen vil tage stilling til kompensation til erhvervslivet. Jeg mener derfor, at vi med aftalen allerede har forpligtet os til at tage stilling til kompensation. Derfor ser jeg ikke et behov for at skrive det ind i epidemiloven.

For det andet lægger De Konservative op til at nedsætte en epidemikommission, der skal rådgive erhvervsministeren om kompensation. Det er faktisk allerede en del af den aftale, vi har lavet, at erhvervslivet skal give faglige input om kompensationen.

Som det tredje og det sidste foreslår De Konservative at give virksomheder mulighed for at klage til en anden myndighed i afgørelser om kompensation. I regeringen mener vi, at det selvfølgelig bør afhænge af den konkrete epidemi. I aftalen om kompensation står der derfor, at regeringen vil tage stilling til typen af klageadgang, når vi kender den konkrete situation. For det giver jo ikke mening at indføre det, hvis adgangen til kompensation er bundet op på objektive kriterier. Til gengæld kan det give mening i tilfælde, hvor adgangen til en ordning ikke er sort-hvid. Det er ligesom det, der er pointen. Derfor mener vi ikke i regeringen, at adgangen til at klage skal bestemmes på forhånd.

Jeg har sagt det før, og jeg vil gerne slå det fast igen. Skulle vi blive ramt af en epidemi igen, vil regeringen selvfølgelig holde hånden under erhvervslivet. Under covid-19 vedtog Folketinget samlet historisk store kompensationsordninger. Det sikrede dansk erhvervsliv. Erhvervsstyrelsen udbetalte, og hold nu fast, ca. 56 mia. kr. i kompensation til over 100.000 virksomheder. Oven i det kom låne- og garantiordninger for ca. 100 mia. kr.

Skulle vi igen en dag stå i en epidemi, er jeg helt overbevist om, at vi på baggrund af ikke mindst den aftale, vi har lavet i Folketinget med alle partier, vil finde en løsning for dansk erhvervsliv. Den aftale, vi har lavet, giver et solidt grundlag at stå på, hvis vi nu igen en dag, gud forbyde det, står med endnu en epidemi – et grundlag, der giver virksomhederne forudsigelighed, men uden at begrænse kommende regeringers frihed til at manøvrere. Det var centralt dengang, da vi drøftede aftalen. Regeringen mener, at det er bedst for vores virksomheder, for vores selvstændige og for samfundet generelt, og det er derfor, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren. Altså, for tiden har regeringen jo et behageligt flertal – måske ikke så stort, men i hvert fald et flertal – og derfor kunne man, når man så havde en hektisk og svær situation, komme igennem med det. Men hvad nu, hvis der i en potentiel næste krise ikke er et flertal og spørgsmålene om nedlukning kompensationer deler vandene? Var det så ikke bedre på forhånd at have sat en vis form for proces op?

Ministeren.

Det har vi jo beskrevet i den her aftale. Altså, hele Folketinget står bag den her aftale; det bliver da ikke mere sikkert. Og det, som er hovedproblemet med det, man foreslår her, er, at man jo altså vil tilrettelægge den proces, man gerne vil have, på en måde, som betyder, at man binder Folketinget til at operere efter, hvordan vandene ligesom udvikler sig.

Nu sad jeg selv i Skatteministeriet sammen med Venstres ordfører og lavede kompensation og låneordninger på skatteområdet. Jeg tror, at jeg med de mange gange, vi var samlet ovre i Skatteministeriet for at drøfte, hvad der skulle til, kan sige, at virkeligheden er den, at vi jo ikke vidste, hvordan det ville udvikle sig, men at vi gjorde vores bedste. Og det havde heldigvis den konsekvens, at dansk økonomi jo altså kom virkelig godt ud på den anden side af coronapandemien.

Men det, De Konservative foreslår her, vil jo betyde, at man binder Folketinget på hænderne og dermed gør det muligt ikke at indstille sig på den fleksibilitet. Det er farligt, og derfor er det ikke den rigtige måde at gøre det på. Vi er enige om, at der skal kompenseres, og at det skal gøres, og det står der jo også i vores aftale. Så derfor tror jeg, at det kloge er, at vi står ved den aftale, vi rent faktisk har lavet, og det synes jeg også De Konservative skal gøre.

Tak. Spørgeren.

Men det blev jo sådan set aftalt, at man skulle lave en aftale, og det var jo også noget, der havde opbakning, men da vi så nåede til sommeren 2023, kom der er en besked fra ministeren om, at det ikke skulle føre til noget alligevel. Så har der ikke været nogen intentioner, man har trukket tilbage? Man kommer fra en situation, hvor der var retskrav i den forrige epidemilov, som er fjernet. Ville det ikke klæde os og være godt for dansk erhvervsliv at få det tilbage?

Ministeren.

Vi har jo lavet en aftale. Altså, vi har jo lavet en aftale, og på de tre punkter, som De Konservative nu vil have lovfæstet, har vi jo lavet aftaler om det. Derfor undrer det mig faktisk lidt, hvis jeg skal være helt ærlig, at Det Konservative Folkeparti – det er jo fair nok – at man fremsætter forslaget igen, og som ordføreren også rigtigt nok sagde, ligger det Det Konservative Folkeparti meget på sinde, og det er helt fair. Men det må dog alligevel trods alt gøre indtryk, at det er hele Folketinget, som står bag den aftale, vi har lavet. Og det synes jeg er en udmærket opfølgning på det, vi alle sammen har været igennem.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at sætte fokus på virksomheders vilkår under epidemier. Da covid-19 ramte Danmark, stod vi i Folketinget sammen om at passe på erhvervslivet, og vi ved i dag, at det var det helt rigtige at gøre, altså at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser. Modsat mange bange anelser om, hvad nedlukningen betød, kom vi styrket ud af krisen, og det er ikke mindst takket være danske virksomheder og den politiske vilje til at holde hånden under danske arbejdspladser og lønmodtagere.

Tiden med corona gav os nogle erfaringer, og en ting er sikkert: Vi ved ikke, hvornår den næste pandemi kan ramme os igen. Derfor blev der tidligere i år vedtaget en aftale om kompensation ved fremtidige epidemier. Det er en aftale, som skal skabe øget forudsigelighed om den politiske håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier. Aftalen betyder, at der nu er enighed om, at kompensationsordninger som f.eks. hjælpepakker skal anvendes, hvis en fremtidig epidemi udgør et pludseligt, midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien. Det betyder, at regeringen i tilfælde af en fremtidig epidemi vil tage stilling til niveauet for kompensation og vurdere, om det er nødvendigt at yde støtte til virksomheder, og ligeledes indkalde til drøftelser med Folketingets partier. Det er en rigtig fin, bred aftale med 12 partier, og tak for det.

I forslaget, som vi skal behandle her i dag, ønsker Det Konservative Folkeparti at tilføje tre lovbestemmelser om kompensation til epidemiloven. For det første ønsker Konservative, at det skal være op til erhvervsministeren, om der skal være kompensation under en epidemi. I aftalen, vi indgik i januar, står der jo netop, at regeringen vil tage stilling til kompensation til erhvervslivet. For det andet lægger Det Konservative Folkeparti op til at nedsætte en erhvervsepidemikommission, der skal rådgive ministeren om kompensation. Men det er jo netop indskrevet i den indgåede aftale, at erhvervslivet skal give fagligt input i forhold til kompensation. Endelig foreslår Konservative, at virksomheder skal have mulighed for at klage til en anden myndighed ved afgørelsen om kompensation. Men også det er medtænkt i aftalen, som er indgået tidligere i år. Her er der enighed om, at regeringen vil tage stilling til typen af klageadgang, når vi kender den konkrete situation. Retssikkerhed for erhvervslivet er og skal selvfølgelig også fremover være indiskutabelt. Det har der været enighed om blandt de 12 partier.

Så i Socialdemokratiet mener vi som sagt, at indholdet i B-forslaget allerede er indeholdt i aftalen fra januar, og vi kan derfor ikke stemme for forslaget, men vi takker for ordet. Tak.

Mange tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Helle Bonnesen.

Tak for talen. Både ordføreren og ministeren var jo inde på det her med, at vi har en aftale, og at den er gennemført i år, og at vi alle sammen står sammen. Men jeg vil gerne kort lige fortælle fire citater fra den aftale. Der er et parti, der siger, at der stadig væk er plads til forbedringer, når det kommer til retssikkerheden. Der er et parti, der siger: Vi havde dog gerne set, at erhvervslivets retssikkerhed blev tilgodeset. Der er et parti, der siger: Vi havde gerne set en endnu bedre løsning. Der er et parti, der siger: Vi havde gerne gået længere for virksomhedernes retssikkerhed.

Mener ordføreren stadig væk, at vi har en god aftale, hvad angår retssikkerheden?

Ordføreren.

Tak. De citater, ordføreren der læser op, går jeg ud fra er citater i forbindelse med pressemeddelelsen. Det er ikke nogle, jeg har kunnet finde i selve aftalen. Så jeg mener absolut, at den aftale, som alle partier sammen har indgået, er fantastisk god, og at den skaber et sikkerhedsnet ved fremtidige epidemier.

Fru Helle Bonnesen.

Men når man aflyser en epidemilov, hvor der var et retskrav, og så fjerner det retskrav og ikke har aftalen om at genindføre det, er det så retssikkerhed?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald ikke, det er retssikkerhed, at vi stikker erhvervslivet blår i øjnene og lover dem noget, som vi måske ikke kan komme til at holde i den forbindelse, der udbryder en epidemi og EU-reglerne vil blokere for det. Vi ved jo alle sammen i dag, at der er grænser for, hvor mange midler der kan udbetales til erhvervslivet.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Elholm.

Tak for ordet. Jeg sad jo selv i Folketinget, da vi blev ramt af coronapandemien, og jeg blev dybt rystet over, hvad det var, der skete. Jeg tror, vi alle sammen var både bekymrede og bange for, hvad der skete, og da vi lukkede Danmark ned, hørte jeg jo også fra rigtig mange virksomheder, at de kom i klemme. Derfor var jeg også rigtig glad for, at vi fik lavet rigtig mange aftaler. Som ministeren også sagde, sad vi jo på skatteområdet og forhandlede aftaler om en udskudt A-skat og mange andre ting for at sikre, at virksomhederne havde en mulighed for at kunne klare sig igennem pandemien. Det mener jeg også vi skal gøre i fremtiden. Jeg mener også, at vi skal sikre en kompensation ved epidemier i fremtiden. Det er vigtigt, at når man pålægger virksomheder nogle hindringer, skal man også sikre sig, at man får givet dem en erstatning eller en anden mulighed for at komme igennem det. Jeg er stolt af den måde, vi fik løst det på i forhold til coronapandemien og kompensationerne.

Jeg vil også sige, at der var ting, der kunne gøres bedre, og derfor har vi jo også fået undersøgt grundigt, hvad vi kan lære af processen omkring kompensationer ved epidemier, og det er vigtigt, at vi lærer af det, så vi bliver klogere af det i fremtiden. Men en af de ting, som vi f.eks. også oplevede, var – det ved jeg – at vores daværende erhvervsordfører nærmest var høringsportal for erhvervslivet. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi i den aftale, vi indgik den 24. januar i år, har fået skrevet ind, at der er en mulighed for, at erhvervslivet bliver inddraget i den her proces. Jeg mener sådan set, at vi med den politiske aftale, vi har lavet, har sikret, at vi i fremtiden skal sørge for, at der er en kompensation, hvis vi laver begrænsninger på erhvervslivet, og det, der for mig at se er det vigtige, er, at det her rent faktisk kommer til at virke. Og når alle Folketingets partier er bag det, håber jeg også, at de alle sammen vil stå ved det, hvis vi igen bliver ramt af en pandemi. Det er jo ikke til at vide, hvornår der næste gang kommer en pandemi, det plejer at ske hvert 100. år, og der er jo lang tid til det, og det er i hvert fald nok ikke os selv, der er her til den tid, og vi ved ikke, hvor mange af vores partier, der er her til den tid, men den aftale binder vores partier ud i fremtiden. For en aftale mellem partierne binder os 100 år ud i fremtiden, og derfor vil det her jo binde os uanset hvad.

Vi ved til gengæld ikke, hvordan vores lovgivning ser ud, om vi stadig væk er med i EU, eller om vi er med i noget helt andet, vi er ikke sikre på, hvad der kan lade sig gøre, eller hvordan strukturerne er i vores samfund, og derfor er det enormt svært at tilrettelægge, hvordan sådan noget her konkret skal udmøntes. Det, der er det vigtige, er, at der er en sikkerhed for, at vi arbejder for at sikre en kompensation, sådan at de erhvervsdrivende ikke igen kommer i klemme. Det gjorde de heldigvis ikke sidste gang, og vi lykkedes med at komme godt igennem det. Derfor mener jeg ikke, at det her beslutningsforslag vil løse nogen udfordringer. Vi har med aftalen sikret, at vi skal løse det, hvis der kommer en epidemi eller en pandemi i fremtiden. Så skal vi sikre en kompensation, og vi skal lytte til erhvervslivet, så vi er sikre på at få inddraget de bekymringer, der kan være, og det er den måde, vi bedst sikrer dansk erhvervsliv på.

Vi har også den udfordring, at det, hvis vi laver en lovgivning om statsstøtte, kan være, at det ikke er medholdeligt, og at den faktisk derfor slet ikke virker. Så kan jeg måske være bekymret for to ting mere. Den ene ting er, hvorfor vi, når man altid taler om, at vi laver for meget lovgivning herinde, så skal lave en lovgivning, som i virkeligheden ikke har nogen effekt. Den anden ting er, om det her er en udvanding af aftaleteksten. For mig er det stærkeste, der kan stå, en politisk aftale mellem partierne. Hvis det er sådan, at partierne ikke mener, at det er tilstrækkeligt, er det så, fordi man ikke vil stå ved aftalen? Hvilken konsekvens vil det have i længden? For mig er det vigtigt at sikre kompensationen, og jeg mener, at den bedste måde at gøre det på, er, at vi har en aftale med hinanden.

Så derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Men Venstre bakker op om kompensationer til virksomheder i forbindelse med epidemier, og det er derfor, har vi lavet en aftale om det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Helle Bonnesen.

Tak. Det er jo fuldstændig korrekt, at alle partier står bag første halvdel, og så er der anden halvdel, som der blev åbnet lidt op for tidligere, hvor man bl.a. lægger op til, at der skal forhandles retfærdige vilkår. Det blev også planlagt, men så blev det aflyst. Så jeg kan ikke rigtig forstå argumentet om, at det ville være ærgerligt at have en aftale, som ikke alle står bag, for alle står jo bag første halvdel, så hvorfor ikke tage den anden halvdel med og gennemføre den forhandling, som der jo var blevet stillet i udsigt?

Ordføreren.

Vi kan jo ikke forhandle om kompensationer, før vi ved, hvad begrænsningerne er, så vi skal jo først være i en pandemi, før vi kan konstruere de kompensationsordninger, der skal være. Så det giver jo ikke mening at forhandle noget på baggrund af en fiktiv pandemi eller epidemi. Det skal jo gøres, når vi – og det sker forhåbentlig aldrig – bliver ramt af endnu en epidemi. Så skal vi jo forhandle det. Vi kan jo ikke forhandle det, før vi ved, hvordan det rammer os, og kan se, hvilke konsekvenser det får.

Fru Helle Bonnesen.

Jeg vil gøre opmærksom på, at der var et retskrav i epidemiloven, som er fjernet og ikke længere eksisterer. Ordføreren sagde jo også selv, at vi havde lært rigtig meget af processen. Hvorfor ikke tage de erfaringer med i nogle nye proceskrav? Vi skal jo ikke gå ud og opfinde, præcis hvad der skal ske, og hvor meget man skal give i kompensation, men vi kan blive enige om en proces for, hvordan det skal ske, så virksomhederne i det mindste har en vis form for retskrav.

Ordføreren.

Der står i aftalen, at man skal se på de anbefalinger, der er kommet, i forhold til hvordan man skal håndtere kompensationsordninger, og så står der:

»Der skal i overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning for de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation.«

Så der står ret tydeligt i den her aftale, at man har ret til kompensation. Det er fuldstændig tydeligt i aftalen, og det har været vigtigt for Venstre, at det står i aftalen, for vi vil gerne sikre, at man får en kompensation, hvis man bliver pålagt nogle restriktioner.

Så jeg kan overhovedet ikke forstå, hvor Konservative kommer fra med det her. Jeg mener, at aftalen er helt klar, og jeg mener ikke, at et lovforslag kan gavne noget, for det kommer jo ikke med noget nyt. Og ja, den epidemilov, som man afskaffede før sidste epidemi, var blevet forældet. Der skulle jo have været en ny, men problemet er, at hvis man laver en ny lov, kan det være, at den også bliver forældet. Det, der er det vigtige, er, at vi rent faktisk forhandler om en kompensation, så vi sikrer dansk erhvervsliv, og ikke, hvordan lovteksten ser ud.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Betina Kastbjerg.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at rette en tak til Konservative, som med B 4 igen sætter fokus på erhvervslivets retssikkerhed. Forslaget har til formål at sikre, at virksomheder kompenseres i tilfælde af en fremtidig epidemi. Virksomheder har i dag ikke retsgaranti for kompensation, hvis Danmark skulle havne i en situation som under covid-19.

Vi politikere har en forpligtelse til at lære af fortiden og sikre, at vores erhvervsliv står stærkere i fremtiden, hvis krisen rammer os igen. Ved at indføre en fast lovmodel, der skaber klare rammer for, hvordan kompensationsordninger skal håndteres under fremtidige epidemier, giver vi erhvervslivet den retssikkerhed og forudsigelighed, som de fortjener.

Det danske erhvervsliv af rygraden i vores økonomi. Det er virksomhederne, der skaber arbejdspladser, udvikling og vækst. Det er vores ansvar som lovgivere at beskytte dem mod uretfærdige konsekvenser af fremtidige kriser. Med beslutningsforslaget B 4 sender vi et klart signal. Vi er her for at sikre, at ingen virksomheder efterlades i usikkerhed, når krisen rammer.

Så i Danmarksdemokraterne støtter vi naturligvis både erhvervslivet og beslutningsforslaget.

Mange tak for det, og der kom lige en kort bemærkning her fra fru Helle Bonnesen.

Tak for talen, og tak for støtten. Nu har vi jo talt om det her med, at vi har en aftale, men vi har sådan set ikke nogen lovtekst. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Er ordføreren tilfreds med den måde, hvorpå vi blev efterladt med, at nu skal der ikke laves nogen lovtekst, fordi nu havde vi en aftale?

Ordføreren.

Nej. Der jo ingen tvivl om, at vi både støttede B 2, mener jeg det hed, i sidste samling, og vi støtter igen B 4, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi skaber lovhjemmel for vores erhvervsliv, så de er sikre på, at der som sagt er lovhjemmel for en kompensation, hvis vi skulle stå i en sådan situation igen. Det håber jeg bestemt ikke, vi kommer ud i, men der er jo ingen, der ved det. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi skaber lovhjemmel. Og jeg synes ikke, at den aftale, der blev indgået – og den var vi også selv en del af – er nok. Så derfor synes jeg, det er rigtig fint, at Konservative har fremsat det her igen, og det støtter vi hundrede procent.

Fru Helle Bonnesen.

Tak for det. Jeg vil blot sige, at hvis Danmarksdemokraterne har nogle yderligere forslag til, hvordan vi kunne forbedre sådan en proces, så hører vi selvfølgelig meget gerne om dem med tak for støtten.

Ordføreren.

Vi skal lægge hovedet i blød og se, om vi kan komme på nogle yderligere gode idéer.

Mange tak for det. Så er det fru Louise Elholm.

Vi valgte jo at lave en politisk aftale omkring kompensation ved fremtidige epidemier, og vi valgte at lave den, fordi det er meget svært at lovgive om noget, vi ikke ved hvordan rammer os. Men når nu Danmarksdemokraterne støtter beslutningsforslaget, skal jeg så forstå det sådan, at Danmarksdemokraterne ikke længere støtter aftalen?

Ordføreren.

Vi gik jo med i aftalen, fordi det var det bedste, der var på det tidspunkt. Men når der kommer et bedre forslag som det her, som De Konservative har fremsat, vil vi gerne være med til at skabe den lovhjemmel, som skaber den retssikkerhed for vores erhvervsliv, som vi synes er vigtig.

Fru Louise Elholm.

Ja, men en lov kan jo ikke give den samme fleksibilitet, som en aftale gør, for en lov lægger fuldstændig fast, hvordan man skal gøre det. Vi asfalterede, mens vi lavede aftalerne, dengang vi havde det sidste gang, så det vil jo betyde en afvigelse fra den her aftale. Så vil det betyde, at hvis det var, at Danmarksdemokraterne skulle vælge mellem, om vi skulle have en politisk aftale, der var fleksibel, men dog gav en sikkerhed for erhvervslivet, og en lovgivning, der var ufleksibel, ville Danmarksdemokraterne forlade aftalen?

Ordføreren.

Nu lægger beslutningsforslaget jo op til, at der skal laves lovhjemmel, og det er klart, at der skal være nogle embedsfolk, der kigger på, hvordan det skal strikkes sammen, så det er til gavn for vores erhvervsliv. Så jeg har ikke tænkt mig at stå at sige, at vi render fra en aftale, som vi har indgået, men der er jo tydeligvis brug for yderligere retssikkerhed for vores erhvervsliv, og derfor støtter vi det her beslutningsforslag.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Tak for ordet. Jeg har sådan lige behov for at forstå, hvad det er, ordføreren mener. Hvordan mener ordføreren at et lovforslag vil sikre erhvervslivet bedre end med den aftale, der er lavet, hvor man sikrer, at der kommer kompensation? Med et lovforslag kan det jo få en drejning mod, at der skal være en vis form for kompensation, i forhold til hvordan man gør det.

Er ordføreren slet ikke bange for, at når det er så fastlåst, kommer det til at resultere i, at der er nogle, der ikke vil kunne få kompensation, fordi der er nogle ting i forhold til epidemien, der gør, at forholdene for den virksomhed er anderledes?

Ordføreren.

Nej, det er jeg faktisk ikke bekymret for, for det kommer jo an på, hvordan man sammenstrikker lovforslaget, som skal sikre den her lovhjemmel for vores virksomheder. I forhold til aftalen bliver der lagt op til, at det er op til Folketingets partier og dem, der er med i aftalen, hvordan man vil håndtere en eventuel ny epidemi. Når vi laver lovhjemmelen, skal vi bare have strikket det rigtigt sammen, sådan at vi sikrer, at vores erhvervsliv er garanteret en kompensation, hvis der kommer en epidemi. Det er de jo ikke med det her. Der har partierne bare sagt: Ja, vi vil gerne støtte op om erhvervslivet, hvis det sker, men vi vil gerne have, at der er lovhjemmel. I den tidligere høringsproces i forbindelse med B 2 har der jo også været advokater, der har været inde at sige, at man sagtens kan lave det her.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Der er en hensigtserklæring, som alle 12 partier har indgået og nærmest givet hånd på, om, at vi sikrer erhvervslivet, hvis der kommer en epidemi. Jeg vil gerne høre ordføreren fortælle mig, hvordan man kan lovgive og sikre erhvervslivet, når man ikke ved, hvordan en kommende epidemi ser ud. Det tænker jeg da at ordføreren må have spurgt de her mennesker, der siger, at det kan man sagtens, om. Hvordan kan man det?

Ordføreren.

Vi kan bare gå tilbage til B 2. Der ved jeg, at fru Mona Juul, som var forslagsstiller på B 2 fra sidste samling, har haft dialog med advokater osv. Jeg tror faktisk også, at det var et bilag i forhold til forligsaftalen. Det blev sagt, at det sagtens kunne lade sig gøre. I forhold til hvad regeringen sagde, var det ikke muligt, men det er der advokater der siger kan være muligt. Så det læner jeg mig op ad.

Så siger vi mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Louise Brown. Værsgo.

Tak, formand. Jeg troede lige, at der var en før mig i ordførerrækken. Jeg står på talerstolen i dag som vikar for vores erhvervsordfører, fru Pernille Vermund, men da det her beslutningsforslag fra vores kolleger i Konservative berører epidemiproblematikken, gør jeg det som Liberal Alliances epidemiordfører med stor glæde og interesse.

Indtil 2019 havde virksomheder i Danmark ret til fuld erstatning, hvis de blev tvangslukket under en epidemi. Sådan er det ikke længere. Da corona ramte landet, blev epidemiloven ændret, og selv om der efterfølgende blev lavet aftaler og lovgivning om kompensationsordninger, stiller det langtfra virksomhederne lige så godt som før, hverken økonomisk eller i forhold til den forudsigelighed, der trods alt var med den oprindelige epidemilov.

Skulle vi være så uheldige, at endnu en epidemi rammer – og det er desværre nok mere et spørgsmål om hvornår end om hvis – og Folketinget igen beslutter at tvangslukke konkrete virksomheder, så skal virksomhederne ikke efterfølgende være tvunget til at stå med hatten i hånden i et mere eller mindre tilfældigt kompensationscirkus. De skal have erstatning, sådan som reglerne var i den gamle epidemilov. Det mener vi i Liberal Alliance er det eneste rigtige at gøre.

Det er fornuftigt at have et kompensationsregime til at håndtere, at generel og nødvendig regulering kan ramme nogle virksomheder meget hårdt. Det kunne være i en situation, hvor eksempelvis afstandskrav gør det sværere for virksomheder at fastholde et normalt kundegrundlag. Men beslutter man decideret at lukke konkrete virksomheder, skal der også betales en erstatning herfor.

Liberal Alliance støtter beslutningsforslaget fra Konservative.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Helle Bonnesen.

Tak til ordføreren, og tak for at gøre opmærksom på, at vi jo faktisk har haft det retskrav, og at det nu er fjernet. Mener ordføreren godt, at man kan have en lovproces uden nødvendigvis at kende pandemiens vilkår?

Ordføreren.

Jeg hørte simpelt hen ikke det sidste, undskyld. Jeg prøver lige at gentage det, og så kan jeg se på ordføreren, om det er rigtigt: en proces for, hvad der skal ske, uden at der ligger noget lovgrundlag bag?

Så er det fru Helle Bonnesen.

Beklager, hvis jeg ikke formulerede mig klart nok. Vi vil jo aldrig kende en pandemi. Altså, det er jo altid, som regel i hvert fald, nye omstændigheder. Men vi har haft et retskrav, og det er jo fjernet. Så er det ikke underligt, at vi fjerner et retskrav og siger, at nu behøver vi ikke at have det, og at nu kan man ikke have det, når vi tidligere har haft det?

Så er det ordføreren.

Tak, og jeg beklager, at jeg ikke hørte det i første omgang. Jo, det er meget mærkeligt. Altså, det svarer jo til, at vi – en ting, jeg lige har siddet med tidligere i dag på mit eget område, sundhed – begynder at fjerne nogle patientrettigheder for patienter, fordi de ikke lige passer os længere, eller fordi vi ikke kan leve op til dem; så fjerner vi dem bare. Jeg synes, det er en mærkelig måde at bedrive lovgivning på.

Så er det fru Louise Elholm.

Vi har jo alle partier sammen lavet en aftale den 24. januar 2024, som gør klart, at hvis der kommer en epidemi, skal aftalepartierne have en indflydelse på det her. Det er enhver regering, hvor mindst et parti er en del af den her aftale, forpligtet til at leve op til. Når nu Liberal Alliance støtter det her beslutningsforslag, vil det så betyde, at Liberal Alliance trækker sig fra aftalen, når nu man vil have noget andet i stedet for?

Ordføreren.

Nej, det vil det ikke betyde. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan den slutning kan komme frem i ordføreren fra Venstres hoved. Man kan jo godt gøre to ting samtidig, og det er før set, at regeringen er løbet fra aftaler, så jeg tænker, det er meget fint lige at få en lov bag os.

Så er det fru Louise Elholm.

Det var noget af en beskyldning lige at komme med ud mellem sidebenene, at regeringen er løbet fra aftaler. Det måtte ordføreren egentlig gerne specificere, men jeg vil sådan set hellere bare have at vide, hvor Liberal Alliance står, når nu beslutningsforslaget ikke stemmer overens med aftalen. Man kan jo ikke støtte begge dele, hvis begge dele skulle gælde. Så må man prioritere den ene frem for den anden, og der er jeg der, jeg spørger Liberal Alliances ordfører, hvilken en man vil prioritere. Vil man prioritere beslutningsforslaget eller aftalen?

Ordføreren.

Vi støtter op om det beslutningsforslag, der er blevet fremsat her, fordi vi mener, at det er nødvendigt, at virksomhederne har en eller anden form for sikkerhed. Den usikkerhed, der er nu, efter at man har ændret epidemiloven, gør jo, at det bliver vanskeligt for virksomhederne, og det skaber, ja, en usikkerhed, som ikke er værdig. Så derfor er vi nødt til at have noget lovgivning, som sikrer, at virksomhederne er sikre på at få en eller anden form for kompensation.

Det, at der er lavet en aftale på tværs, er ikke nok i vores optik, for, som jeg nævner, er det jo før set, at aftaler ikke nødvendigvis bliver overholdt.

Så er det fru Charlotte Bagge Hansen.

Jeg sidder lige bliver lidt nysgerrig efter at høre, hvad det er, der ikke er værdigt. Ordføreren har fundet ud af, at den aftale, som man har indgået fra Liberal Alliances side med resten af Folketingets partier, ikke er værdig, og det kan jeg da godt se er supertræls, når man først har sagt, at den vil man gerne være en del af. Men jeg er faktisk lidt nysgerrig efter at vide, hvad det er ved den aftale, som de indgår i nu, som ikke er værdig.

Ordføreren.

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke på noget tidspunkt har sagt, at aftalen ikke er værdig. Jeg har sagt, at den situation, man stiller virksomhederne i, ikke er værdig, hvis man ikke er villig til at sikre dem en eller anden form for kompensation. Lige nu er der en aftale om, at man vil lave en eller anden form for kompensation, men det er jo ikke givet, at det sker. Jeg tror eller jeg er overbevist om, at virksomhederne har brug for, at der er noget sikkerhed bag, så de ved, at de får en eller anden form for kompensation og ikke skal stå med hatten i hånden, sådan som jeg sagde i min ordførertale.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Nu mener jeg, at den aftale, der ligger i hensigtserklæringen, netop siger, at der skal ydes erstatning til virksomheder. Men hvis man først har indgået en aftale og så bagefter ikke synes, at man kan læse ud af den, at Folketinget ønsker at sikre og hjælpe virksomheder, så kan jeg jo godt se, at man bliver nødt til at stå oppe på talerstolen nu og trække i land. Men man kan jo vælge at ændre et lovforslag. Der skal jo ikke mange mandater til; man skal tælle til 90.

Ordføreren.

Jeg er ikke klar over, om der var et spørgsmål i den kommentar, jeg fik fra ordføreren.

Så er det fru Birgitte Vind.

Tak for det, tak for ordet. Tak til ordføreren for talen. Ordføreren brugte betegnelsen værdighed over for erhvervslivet, og det tænker jeg at vi alle sammen gerne vil have. Men jeg vil høre ordføreren, om det er ordførerens opfattelse, at det vil være rimeligt over for dansk erhvervsliv, at vi vedtager noget her i Folketinget, når vi godt ved, at på det tidspunkt, hvor vi vedtager det, risikerer vi rent faktisk, at det er i strid med EU's statsstøtteregler, så virksomhederne risikerer at skulle betale penge tilbage.

Ordføreren.

Det kan godt være, at det bliver lidt for teknisk til mit område og min viden om det her. Men mener ordføreren, at hvis vi beslutter det her og vedtager det her beslutningsforslag nu, så er det i strid med EU-reglerne?

Så er det fru Birgitte Vind.

Nu det jo, der stiller spørgsmålene, og jeg tænker, at hvis ordføreren ønsker at ændre på den her aftale og vil sikre en form for retskrav, eller hvad man kan kalde det, så kan vi jo risikere, at virksomhederne rent faktisk skal betale penge tilbage, fordi der er nogle EU-statsstøtteregler, som vi som Folketing ikke kan sætte os ud over. Så mener ordføreren, at vi skal bryde de gældende statsstøtteregler, som vi har i EU? Er det det, ordføreren mener? Tak.

Ordføreren.

Tak. Jeg er ret overbevist om, at man i lovgivningsprocessen kan skrive sig ud af en masse ting i forhold til lige præcis den der problematik. Så hører jeg også ordføreren sige, at vi »kan risikere« at stå i den situation, så det er jo ikke noget, vi er sikre på, altså at vi kommer til at stå i sådan en situation.

I øvrigt er der vel også en eller anden form for opmærksomhed på, at når vi kommer til at stå i sådan nogle situationer som en epidemi, er vi ude over det, der er normalt, og derfor måske også ude over de regler, som kan være i EU. Og der er vel også et nærhedsprincip at forholde sig til i den sammenhæng.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren (Louise Brown (LA): Selv tak). Vi kan gå videre til næste ordfører, og det er Moderaternes ordfører, fru Charlotte Bagge Hansen.

Tak for ordet, formand. I starten af 2024 indgik vi en rigtig god aftale for at sikre vores erhvervsliv mod fremtidige epidemier. Som selvstændigt erhvervsdrivende er jeg rigtig, rigtig tryg ved den aftale. Jeg var også selvstændigt erhvervsdrivende, da vi havde epidemien. Der havde man ikke nogen erfaringer i Folketinget, og jeg kan da godt se, at i forhold til min virksomhed var der mange ting, som ikke var hensigtsmæssige, og hvor jeg ikke blev dækket ind. Når man er selvstændigt erhvervsdrivende, ved man jo godt, at man tager en risiko, når man starter en virksomhed. Nogle gange går det op, og nogle gange går det ned, og så er vi så heldige at have et Folketing, der sætter ind bedst muligt. Efterfølgende blev der lavet en hvidbog, hvor man havde fat i de forskellige organisationer og høstede erfaringer på godt og ondt i forhold til en ny epidemi.

Med den her aftale, som vi har lavet sammen, og som alle 12 partier har tilsluttet sig, er der lavet en hensigtserklæring om, at ved kommende epidemier sørger man for erhvervslivet og kompenserer erhvervslivet. Det, der er vigtigt for mig som erhvervsdrivende, er, at jeg ved, at en kommende regering de næste mange, mange, mange år vil tage stilling til det her, og det har jeg tiltro til. Jeg har tiltro til, at man tager fat i de ting til lige nøjagtig der, hvor nældens rod er, og vælger de bedste løsninger. Som erhvervsdrivende er jeg uhyggelig bange for at blive låst fast af en lovgivning, hvor man lovgiver ud fra nogle principper om en epidemi, som vi endnu ikke kender.

Jeg kan så forstå, at Konservative ikke længere ønsker at være en del af den her aftale, som vil lavede først i 2024 for at sikre erhvervslivet, og jeg kan også forstå på flere af mine kolleger, bl.a. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, at det er de jo faktisk heller ikke, og det bekymrer mig, og det bekymrer os rigtig meget i forhold til dansk erhvervsliv. Men nuvel, lad nu det være. Jeg synes, at vi har lavet en rigtig god aftale. Nu er der nogle partier herinde, der igen vil have gang i en bureaukratisk proces og lave noget om. Det er dem vel undt. De fremsætter et lovforslag, men vi kommer ikke til at støtte op om det her.

Vi har lavet en knaldhamrende god aftale til at sikre vores erhvervsliv, og tak for det. Vi kommer ikke til at støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fru Helle Bonnesen.

Tak. Lad mig starte med at fjerne en misforståelse. Ordføreren siger, at Det Konservative Folkeparti og måske andre her i salen ikke længere støtter en aftale. Intet kan være mere forkert. Vi har alle sammen underskrevet den, vi er alle sammen del af den, vi er alle sammen meget glade for den, eller det var vi i hvert fald på det tidspunkt. Vi betragter det som en halvdel, en halv aftale, og der var en henstilling om, at man så også skulle sørge for at diskutere retskravet – det retskrav, der var tidligere. Så hvornår er en aftale blevet bedre end en lovtekst?

Ordføreren.

Jamen for mig er der slet ingen tvivl. Den her aftale er tusind gange bedre end en lovtekst, der binder Folketinget på hænder og fødder og måske hindrer i at gøre det, der er allerallerbedst for erhvervslivet. Jeg har fuld tiltro til, at når 12 partier – prøv nu lige at kigge herinde i salen; den er fyldt op – er 100 pct. enige om, at står vi i en epidemi, så gør vi det bedste for erhvervslivet, og så ved jeg, og nu skal jeg nok lade være med at bande, at det kan man ikke gøre bedre, og for mig er en lovtekst med til at forplumre det billede.

Fru Helle Bonnesen.

Så vil jeg lige gøre opmærksom på, at vi tidligere har haft en, og det er jo kun en kort årrække, at den har været væk. Men jeg vil gerne lige vende tilbage til det forhold, at ordføreren nævner, at ordføreren er selvstændig erhvervsdrivende, og at der var ingen regler, da pandemien brød ud. Det var der faktisk, og det er faktisk dem, der er blevet forringet efterhånden. Så hvis ikke der havde været de regler dengang, havde verden set lidt anderledes ud. Er det ikke ærgerligt, at vi ikke følger op på det regelsæt?

Ordføreren.

Det, som jeg synes er vigtigt, er, at man tager bestik af den enkelte situation, når der opstår en epidemi, og finder ud af, hvad vi kan gøre, hvad der er mest hensigtsmæssigt, og hvordan vi kan understøtte det danske erhvervsliv. Nu er der høstet rigtig mange erfaringer i samarbejde med dem, der har været berørt af det her, på både godt og ondt; dem har vi med i bagagen.

Hvordan en fremtidig epidemi kommer til at se ud, ved vi ikke, men vi har lavet en hensigtserklæring, hvor alle, der er herinde, har sagt: Kommer vi ud for det her igen, hjælper vi det danske erhvervsliv. Vi er 12 partier, der har skrevet under på det her. Fair nok, hvis der er nogen herinde, der ikke ønsker at være en del af aftalen, og ikke mener, at de har læst den rigtigt nok og lige pludselig bliver bange. Det er fair nok, det bestemmer man selv.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Justitia og Advokatsamfundet kom jo med nogle anbefalinger i forbindelse med epidemiloven. Deres anbefaling er - og jeg læser lige op – at der med hjemmel i loven skal være ret til erstatning eller kompensation, hvis størrelse fastsættes i bekendtgørelser udfærdiget af erhvervsministeren under hensyn til dels erhvervsvirksomhedernes økonomiske situation, dels samfundsøkonomien.

Hvorfor vil Moderaterne ikke være med til at skabe lovhjemmel og dermed retssikkerhed for vores virksomheder, som jo både Justitia og Advokatsamfundet kommer med rigtig gode anbefalinger til?

Ordføreren.

Jeg vil gerne appellere til, at ordføreren for Danmarksdemokraterne går hjem og læser den her aftale en gang til og ser, hvad det er, den underbygger. Den underbygger alle de ting, Konservative og I andre kommer med i dag. Den sikrer erhvervslivet.

Som jeg har sagt før, så kan jeg, hvis man begynder at lovgive og lave en lovhjemmel i forhold til nogle tænkte scenarier i forbindelse med en epidemi, man ikke kender, godt blive rigtig, rigtig nervøs for, at der er flere selvstændigt erhvervsdrivende derude, der simpelt hen kommer til at tabe i det her. På den her måde er det fleksibelt; man kan justere, og man kan tilpasse sig den her epidemi.

Derfor er jeg bekymret for, at man går ind og lovgiver om en epidemi, som man overhovedet ikke aner hvordan kommer til at se ud. Vi er 12 partier, der har committet os til, at vi går ind og hjælper det danske erhvervsliv. Bedre kan det i min optik ikke gøres.

Så er det fru Bettina Kastbjerg.

Jeg forstår simpelt hen ikke ordføreren. Det, som vi beder om, er, at der bliver lovhjemmel til erstatning eller kompensation. Det må ordføreren da også være interesseret i som selvstændig erhvervsdrivende. Så tager man stilling til størrelsen osv., når man kender epidemien, hvis den kommer. Men hvorfor vil ordføreren ikke være med til at skabe lovhjemmel til kompensation eller erstatning?

Ordføreren.

Jeg prøver at sige det en gang til, og så vil jeg prøve at se, om jeg kan gøre det lidt bedre. Det her handler om, at der er lavet en hensigtserklæring om, at hele Folketinget har committed sig på at lave en aftale til gavn for det danske erhvervsliv, når der er en epidemi. Til hver en tid er det tusind gange bedre end at lave en lov, som vi ikke ved om vil komme til skade for erhvervslivet.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Ordføreren siger, at man med det her forslag binder Folketinget på hænder og fødder. Jamen tak for komplimentet! Jeg synes egentlig, det er meget godt klaret, at De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og andre, der kunne finde på at stemme for det her, men som vil være i mindretal i Folketinget, åbenbart kan binde regeringen på hænder og fødder. Det er jo godt gjort.

Men efter at have hørt talen har jeg endnu til gode at høre, hvad der egentlig er galt med at være velforberedt, for det er jo det, man med det her forslag sigter efter. Det er, hvis man pludselig skulle ryge ud i en situation – jeg vil da godt sige, at covid-19 da tog mig på sengen her sidst, og der er ikke nogen, der ved, om der går 10 år eller 20 år eller 100 år – om det så ikke er godt, at vi har det her regelsæt på plads. Jeg ved godt, at der ligger en aftale, men jeg kender også fru Charlotte Bagge Hansens partiformand, og jeg tror da ikke nødvendigvis på, at han holde aftaler ud i fremtiden. Så er det måske meget godt, at vi laver noget lovgivning, der sørger for, at vi i Folketinget ligesom er hegnet ind, og at der er styr på det, og så kan man jo altid på et senere tidspunkt lave den lov om. Men måske er det egentlig meget godt at være forberedt. Er fru Charlotte Bagge Hansen ikke enig i det?

Ordføreren.

Altså, jeg er jo enig med hr. Peter Kofod i rigtig mange ting, for han er jo min yndlings-DF'er. Men på det her område er vi simpelt hen lodret uenige, fordi vi har lavet en aftale i starten af 2024, som sikrer det danske erhvervsliv. 12 partier har lavet en klokkeklar aftale, som jeg har fuld tillid til, både som politiker og som erhvervsdrivende, vil være der for mig, i tilfælde af at vi får en epidemi igen. Hvis vi ikke også rådfører os med erhvervslivet, får vi ikke taget alle de forholdsregler, der skal til. Jeg er ganske tryg.

Hr. Peter Kofod.

Men hvad nu, hvis jeg ikke er tryg? Hvad nu, hvis andre aftaleparter ikke er trygge og siger: Skulle vi ikke lige lave noget lovgivning på det her, mens vi stadig har det i frisk erindring? For det kan være, at vi så glemmer det om 20 år eller 30 år eller der er et helt nyt Folketing, hvor ingen af os her er medlemmer længere, eller hvor halvdelen af partierne ikke er i Folketinget længere. Der er måske kommet nogle helt andre, som ikke binder dem, fordi sådan en aftale jo kun binder partier; den binder ikke, hvis der lige pludselig kommer nogle nye. Men en lov binder. Så hvad er det egentlig, der er grunden til, at vi ikke lige gør det til lov, sådan at vi lige har en sikring, så vores virksomheder ved, hvad de har at regne med, hvis der skulle ske noget?

Ordføreren.

Nu har jeg redegjort flere gange – jeg tror, det er fire eller fem gange – for, hvorfor jeg ikke synes, det er hensigtsmæssigt at lovgive om det. Vi har en aftale nu, som alle partier herinde har skrevet under på, hvor vi committer os til at hjælpe erhvervslivet, hvis vi skulle komme ud i en epidemi igen. Jeg har simpelt hen ikke fantasi, selv om jeg godt nok har rigtig meget fantasi, til at forestille mig, at det til enhver tid siddende Folketing ikke vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at hjælpe nødlidende virksomheder.

Så er det fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg synes, at der blev talt lidt voldsomt fra regeringspartiet her, og derfor kunne jeg bare godt tænke mig egentlig at få opklaret, hvor det er, man fra Moderaternes side mener, at der er et direkte modsætningsforhold mellem beslutningsforslaget her og den hensigtserklæring, alle 12 partier indgik. Hvor er det, man mener, at man, hvis man skulle støtte det her beslutningsforslag, faktisk er imod den hensigtserklæring, der blev indgået? For det har jeg hørt flere regeringsordførere sige nu. Det synes jeg er en ærgerlig retorik.

Ordføreren.

Jeg må da indrømme, at jeg er super, super glad, hvis Radikale Venstre synes, at aftalen og hensigtserklæringen er god. Der, hvor jeg siger, at der er en modsætning, er, at en lovgivning ikke vil være lige så fleksibel at arbejde med som den her aftaletekst. Jeg tror ikke på, at vi kan varetage erhvervslivets interesser bedst muligt, hvis vi går ind og laver en lovgivning ud fra nogle kriterier og ud fra en kommende epidemi, som vi overhovedet ikke kender noget til.

Så jeg vil gerne sige det igen: Jeg er ganske tryg. 12 partier har sagt, at det her er en god idé. De har signet op. Jeg tror simpelt hen ikke og – som jeg sagde før – har ikke fantasi til at tro, at et kommende Folketing på nogen måde nogen sinde vil undsige sig at hjælpe erhvervslivet.

Fru Katrine Robsøe.

Det håber jeg heller ikke. Men jeg vil egentlig gerne bare lige for en sikkerheds skyld høre: Mener regeringen, at de partier, der vil stemme for det her beslutningsforslag, ikke længere er en del af den aftale, der blev indgået tidligere i år?

Ordføreren.

Altså, det kan jeg da ikke forestille mig. Men jeg tænker ikke, at man kan forhindre mig i at tro. Det undrer mig meget, at der lige pludselig sidder stort set alle partier og synes, at nu skal vi noget andet frem for den aftale, vi faktisk allerede har lavet i 2024, som sikrer vores erhvervsliv, og som sikrer fleksibilitet og mulighed for at navigere for det bedste for erhvervslivet sammen med erhvervslivet. Det undrer mig.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Enhedslisten, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal starte med at sige mange tak til De Konservative for at fremsætte det her, synes vi, rigtig gode beslutningsforslag. Det er jo en håndsrækning til og en sikring af dansk erhvervsliv, som andre ordførere før mig, tror jeg, har omtalt som rygraden i vores samfund, det, der skaber værdi, arbejdspladser og vækst, og det, der giver os herinde mulighed for at fordele meget af det overskud og den velfærd, der er, til danskerne. Vi kan i den grad være stolte over, at vi har et virksomt erhvervsliv. Det betyder selvfølgelig også, at vi er forpligtet til i perioder, hvor noget helt ekstraordinært kan ramme os, såsom en pandemi, både at holde hånden under beskæftigelsen og passe på vores virksomheder i den situation.

Det er rigtigt, som nogle ordførere før mig har sagt, at der findes en politisk aftale. Men jeg synes ikke, det gør noget, at man følger forslaget her fra De Konservative og sørger for, at der faktisk også er stærke regler, der virker i det øjeblik, hvor en pandemi måtte ramme. Det er jo ikke sikkert, at man får et særlig langt aftræk eller et særlig langt tilløb til, at den situation måtte opstå. Lad mig minde om, hvor overrasket verden var for ganske få år siden, da covid-19 pludselig skyllede ind over os og ingen rigtig vidste, hvad det her var for noget. Derfor synes vi, det er et godt forslag, og vi kan støtte det.

Så skal jeg også gøre noget, som aldrig er gjort før, og det er, at jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget. Det er vel sådan en form for verdenspremiere, altså at Dansk Folkeparti hilser fra Enhedslisten, som også støtter forslaget. Tak.

Tak for det, det er noteret. Så er der et par korte bemærkninger, og den første er fru Helle Bonnesen.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige nu. Det er jo fantastisk. Sikke et samarbejde.

Der har jo været sådan en diskussion her i salen om, at det enten var aftale eller retskrav. Så jeg vil bare gerne høre ordførerens holdning: Er det ikke sådan, at det er to ting, der sagtens hænger sammen, og at det ikke er et enten-eller, men at aftalen er del et, og så kan vi gøre det stærkere med et retskrav?

Ordføreren.

Jo, i den grad. Jeg ser ikke de her ting står i vejen for hinanden. Jeg står jo heller ikke her og opsiger nogen aftaler. Jeg har ikke brugt et eneste ord eller sekund på at skælde ud på regeringen her – det har jeg så vidt heller ikke lyst til; det skal man gøre, hvis de fortjener det. Men det her ser jeg som et supplement fra De Konservative, som gerne vil gøre det endnu bedre, og det står ikke i vejen for det, der allerede måtte ligge på bordet. Så jeg erklærer mig fuldstændig enig med spørgeren.

Fru Helle Bonnesen.

Tak for det. Der var en, der sagde, at man ikke ville have samme fleksibilitet med en aftale, men det vil jo så også være fleksibiliteten til ikke at have retskrav. Så det var måske i virkeligheden bare en kommentar til ordførerens svar.

Ordføreren.

I forhold til fleksibilitet i en politisk aftalte er jeg måske meget glad for, hvis man laver regler. For regler giver jo stadig væk fleksibilitet, men det sikrer jo også, at der er et eller andet i det øjeblik, det så måtte ramme. Så kan det godt være, at Folketinget efterfølgende sætter sig sammen om 30 år, eller hvornår det måtte ske, og siger: Vi justerer lige nogle ting. Det ville jo være fremtidens Folketings rettighed, 90 mandaters ret at gøre det. Men i forhold til fleksibilitet forstået sådan, at det er mere praktisk, at man bare har en eller anden aftale, som ikke giver nogen rettigheder, er jeg meget godt tilfreds med, at Folketinget vedtager regler – i de vel 10 år, jeg har kendt udenrigsministeren og andre personager i den regering, vi har nu, har jeg ikke lyst til at give dem for meget fleksibilitet.

Så er det fru Louise Elholm.

Lad os antage, at beslutningsforslaget blev til noget: Hvor mange mandater skulle der så til for at ændre det igen? Det spørger jeg ordføreren om.

Ordføreren.

Nu er det jo et beslutningsforslag. Så man kan sige, at hvis Folketinget vedtager det her og lægger 90 mandater til, så vil det jo på et eller andet tidspunkt forpligte regeringen til at fremsætte noget, og det kunne Folketinget så vedtage med 90 mandater. Folketinget ville så også efter de fuldstændig gældende regler, med de frister, der er osv. osv. – fru Louise Elholm kender det selv – kunne lave det om efter x antal uger, medmindre man haster det igennem.

Fru Louise Elholm.

Hvis det her var en lov, skulle der 90 mandater til at ændre den. Men med en aftale mellem alle Folketingets partier, skal alle aftalepartierne være enige, før man kan ændre den. Derfor binder den her aftale i langt højere grad regeringen, end en lov ville gøre, for regeringen ville bare selv kunne afskaffe den, hvis det var en flertalsregering. Derfor binder aftalen i langt højere grad, end et lovforslag ville gøre.

Så er der også noget andet. Nu har ordføreren jo læst adskillige love, det ved jeg, og hvis man læser de her love, så er det, man kan vel kalde det sådan lidt akademisk sprog, de er skrevet i, og også ret firkantet sprog, hvorimod en aftale kan være mere blød i formuleringerne. Nu citerer jeg fra aftalen: »Regeringen vil i tilfælde af en sådan epidemi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika skulle tage stilling til niveauet for kompensation, ind- og udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen af kompensationsordningerne.«

Det ville man ikke skrive i et lovforslag, for det ville ikke passe ind i formuleringen. Så kan ordføreren se, at aftalen i højere grad giver en sikkerhed, fordi alle aftalepartierne skal være enige, og at den også betyder, at vi kan tage nogle parametre med, vi ikke kunne tage med i en lov?

Ordføreren.

Både-og. For jeg ser jo ikke, som jeg sagde til De Konservatives ordfører, de her ting stå i vejen for hinanden. For aftalen rummer jo også den svaghed, at hvis vi nu skal aktivere de her ting om 50 år, så er der – med al respekt for, at der også er unge medlemmer af Folketinget – nok ikke nogen af os, der er her til den tid. Det kan også være, at en stor del af partierne i Folketinget ikke vil være her til den tid, fordi partier kommer og går, og sådan har det været igennem det sidste århundrede. Derfor er det ikke sikkert, at der bare automatisk vil være et stort flertal bag sådan en aftalekreds.

Det er jo derfor, jeg egentlig synes, det er fint, hvis man følger de Konservative her, og siger, at vi anerkender, at der ligger en aftale; den er god, men vi vil gerne lige supplere det op med nogle regler ved siden af.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak. Nu har ordføreren faktisk næsten svaret på mit spørgsmål, for det var nemlig lige, i forhold til hvilke partier der er her om 40 år. For hvis jeg går ind og kigger på, hvilke partier der var for 40 år siden, så kan jeg jo nævne Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne, Venstresocialisterne og Kristeligt Folkeparti, som ikke er til stede i Folketinget mere. Så der er jo ingen, der ved, hvordan situationen er om 30, 40 eller 50 år.

Så vil ordføreren ikke også give mig ret i, at det jo er bedre, at vi laver lovhjemmel, så vi sikrer virksomhederne kompensation eller ret til kompensation eller erstatning, så det ligesom er hjemlet i loven, i tilfælde af at der er mange af de partier, der er til stede i dag, som ikke er der om 40 år?

Ordføreren.

Jo, jeg vil erklære mig fuldstændig enig i, at det er en bedre måde at gøre det på. Så ved jeg godt, at man så kan komme med 90 mandater til den tid og lave loven om, for det er jo ikke, fordi vi skriver det ind i en grundlov eller sådan gør det umuligt at ændre. Den mulighed vil der også være til den tid, og det lever vi fint med.

Men det er jo rigtigt, at partier kommer og går, og vi skal ikke særlig mange år tilbage, før der var nogle helt andre partier i Folketinget, og der kommer nok nogle andre også i fremtiden. Det, jeg kan sige, er, at jeg har en ambition om, at mit parti også er her om 50 år.

Så er det fru Birgitte Vind.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen og den venlige stemning omkring regeringen – at den ikke skal have skældud. Det sætter vi stor pris på, også her i de sene timer.

Jeg skal lige høre, fordi jeg måske er lidt forvirret, om ordføreren kan bekræfte, at ordføreren står inde for den aftale, der blev lavet tidligere på året mellem de 12 partier.

Ordføreren.

Ja.

Fru Birgitte Vind.

Ja, for i aftalen står der jo: »Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Muligheden for at yde støtte under en fremtidig epidemi vil derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte indføre, uagtet national lovgivning. Der vil endvidere skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således vanskeligt med et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing på at vedtage kompensationsordninger«.

Så mener ordføreren stadig væk, at det, der står i aftalen, står til troende?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg selvfølgelig, og jeg mener sagtens, at Folketinget kan vedtage regler, der udfylder det tomrum, som der jo åbenlyst er. Og det er rigtigt, for situationen er jo den, at hvis man forestillede sig, at en pandemi ville komme, så ville en del af koordineringen også komme andre steder fra, fordi Danmark er en meget åben økonomi osv. Så uanset om Danmark en dag i fremtiden vælger ikke at være i EU eller er en del af EU osv., så vil vi blive påvirket af den lovgivning, der vil være andre steder.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe.

Tusind tak for det. Jeg ved næsten ikke, om jeg skal fortsætte med de lidt særlige begivenheder heroppe. Jeg kan i hvert fald afsløre, at vi i Radikale Venstre også er forholdsvis enige med Dansk Folkeparti, og det er vi jo heldigvis en gang imellem. Der er også nogle steder, hvor vi er meget uenige, men det her er altså ikke et af dem.

Vi har haft en rimelig heftig debat herinde i dag, og jeg synes jo, det er vigtigt at slå fast, at vi fra radikal side faktisk hele tiden har været meget ærlige om, at vi har været glade for, at partierne, os selv inklusive, har kunnet mødes om den hensigtserklæring, der er blevet lavet, men at vi jo også allerede dengang sagde, at vi gerne have set, at man var gået skridtet videre. Vi har hele tiden forholdt os meget positivt til de forslag, der er kommet fra, jeg mener, det er Justitia og Advokatsamfundet, der har spillet enormt fornuftigt og konstruktivt ind i de her debatter, i forhold til hvordan man også fleksibelt kunne indskrive i lovgivningen, at man er forpligtet til at tage stilling til en kompensation ved eventuelle nedlukninger under en epidemi. Den form for retskrav synes jeg nemlig kunne give den fleksibilitet, altså hvor det rent faktisk var en del af vores lovgivning, men hvor man jo også sørgede for, at det var et Folketing, der skulle tage stilling til det, og som nemlig lige præcis kan foretage de afvejninger af, at vi ikke kan forudsige, hvordan en eventuel fremtidig pandemi ville se ud, og hvordan det derfor ville give mest mening at lukke ned, og hvordan det derfor også ville give mest mening at kompensere. Den fleksibilitet havde vi gerne set var blevet indskrevet i loven, og derfor er vi også positive over for beslutningsforslaget.

Jeg forstår ikke tankerne fra regeringen om, at der skulle være modsætninger mellem at være med i den hensigtserklæring, der har været, og så også at være positive og støtte et beslutningsforslag som det her. For jeg ser ikke, at der er modsætninger mellem dem, og i Radikale Venstre mener vi det, vi hele tiden har gjort. Derfor er vi positive, og jeg skal hilse fra SF og sige, at de desværre ikke kunne være her nu, men at de melder deres stilling under udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til fru Helle Bonnesen.

Tak til fru Katrine Robsøe, og tak for at understrege det her med, at det her jo ikke er to modstridende ting, men en overbygning på noget, som vi alle er enige om. Gør det indtryk, når Advokatsamfundet siger, at det manglende retskrav efterlader erhvervsdrivende i et juridisk limbo?

Ordføreren.

Ja, det gør indtryk, og det er også derfor, at vi gerne ser, at vi tog det skridtet videre her. Men det er også vigtigt for mig igen at understrege, at det for Radikale er vigtigt, at man ville have fleksibiliteten til at kunne tage stilling til, hvad der ville give bedst mening, for det må til enhver tid være det siddende Folketing, der kan agere ud fra det. Men vi synes, det ville være fornuftigt at skabe den retssikkerhed, også ved lovgivning, at Folketinget ville skulle tage stilling til kompensation ved eventuelle nedlukninger.

Fru Helle Bonnesen.

Så fru Katrine Robsøe er enig i, at det, vi taler om, er at få sat nogle regelsæt op og nogle processer, så en kommende regering vil have nemmere ved at navigere på et tidspunkt, hvor vandene kan være oprørte?

Ordføreren.

Ja, jeg synes, at det er det, der er det vigtige, og det er også derfor, jeg var glad for, at vi i det mindste fik lavet den hensigtserklæring, altså fordi jeg faktisk synes, det var et rigtig godt skridt i den rigtige retning. Nu var jeg selv med under forhandlingerne i sidste periode, jeg sad også som erhvervsordfører der og forhandlede derfor rigtig meget både i Erhvervsministeriet og i Finansministeriet under nedlukningen. Det er korrekt, at vi asfalterede, mens vi kørte, og det kunne være fedt, hvis man i fremtiden skulle asfaltere lidt mindre, og at der var noget, der ligesom rammede det ind, mens man kørte fremad. Det tror jeg alle ville have gavn af. Det synes jeg vi kunne gøre lidt bedre.

Så er det fru Louise Elholm.

Det bekymrer mig noget, at ordføreren bliver ved med at snakke om, at det er en hensigtserklæring. For Venstre har i hvert fald været med til at indgå en aftale. Det er en aftale om politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier. Den binder alle de partier, der er en del af den. Det er korrekt, at det sagtens kan være, at der er mange af de her partier, der ikke er der til den tid. Men der er givetvis nogle af dem, som stadig væk er her, når vi bliver ramt af en epidemi. Derfor binder aftalen. Derimod kan lovforslag blive vedtaget og blive afskaffet. Om 10 år har folk glemt, hvad det er, vi står og siger her, og så kan de afskaffe det igen.

Så hverken lovforslag eller aftaler er i sig selv en sikkerhed. Det, der er det sikre, er, at vi er nogle partier, der står på mål for det, og det gør vi jo gennem en aftale, som vi alle sammen har sat vores underskrift på. Derfor bekymrer det mig, at ordføreren bare siger, at det er en hensigtserklæring. Det er ikke en hensigtserklæring. I mine øjne er det en aftale, for vi skal sikre en kompensation for erhvervslivet, hvis Danmark lukker ned igen.

Ordføreren.

Jeg hæfter mig ved, at vi i det mindste er enige om, hvad det er, vi gerne vil, nemlig at sikre dansk erhvervsliv, også i forbindelse med en nedlukning endnu en gang. Det synes jeg er vigtigt. Jeg tror faktisk, det var regeringen selv, der startede med at kalde det en hensigtserklæring. Beklager, hvis man føler sig stødt af ordvalget.

Jeg synes, det ville være fornuftigt at tage det skridtet videre, sådan som det her beslutningsforslag lægger op til. Jeg synes også, at jeg har gjort det meget klart, hvad jeg kan se af fordele, og hvilke balancer jeg mener der skal findes i sådan et eventuelt lovforslag. Det synes jeg sådan set ikke strider imod det, at man også har en aftale, som vi alle sammen er med i. Og jeg synes, det ville være superfedt, hvis vi kunne arbejde videre med det her og sikre erhvervslivet endnu bedre. Som jeg har sagt hele tiden, er vi glade for den aftale, der er lavet.

Fru Louise Elholm.

Det er ikke for at hænge mig enormt meget i ord, men det betyder faktisk noget, fordi vi har en aftalepraksis, hvor vi lever op til de aftaler, vi indgår. Sådan er det ikke med erklæringer. Man kan lave alle de erklæringer, man vil, men man binder ikke hinanden. Aftalepartier binder hinanden. Man kunne også have lavet et forlig; der binder man også hinanden. Det er bare vigtigt for mig, at vi sikrer erhvervslivet, og derfor er det også vigtigt for mig, at Radikale Venstre også anerkender, at der er en aftale. Jeg håber også, at Radikale Venstre vil stå ved aftalen.

Ordføreren.

Jeg ved nærmest ikke, om jeg skal tage det sidste som en fornærmelse. Jeg synes, at jeg har sagt det meget, meget klart. Vi er rigtig glade for den aftale, så jeg ved faktisk ikke lige helt, hvorfor man spørger på den måde. Det synes jeg næsten er lidt upassende.

Men jeg synes, at det er rigtig godt, at vi har en aftale. Vi så gerne, at man tog det skridtet videre med det her beslutningsforslag, som vi ser som en overbygning til den aftale. Derfor ser vi den absolut ikke i modstrid med den aftale, der er lavet.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken og kan give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Helle Bonnesen.

Tak, formand Bonnesen. Tak til alle og især måske til jer, som jeg kan forstå vil støtte forslaget. Jeg startede tidligere i behandlingen med at sige, at retssikkerheden for erhvervslivet ligger os meget på sinde. Derfor synes jeg også, det er lidt ærgerligt, hvis der er partier her, som tilsyneladende vælger ikke at tage det fulde skridt. For vi tog jo et godt skridt tilbage i det forrige folketingsår med den her aftale, som vi har talt så meget om.

Man kan jo sige, at der er gjort et rigtig stort og grundigt forarbejde, men vi mangler loven om retskravet. Forud for coronapandemien, havde virksomheder og selvstændige krav på erstatning fra det offentlige, hvis de blev påført et tab. Men pandemien krævede en ændring i epidemiloven, og så blev retskravet fjernet. Så havde vi sådan set en aftale om, at der skulle forhandles retfærdige vilkår for erhvervslivet, når vi var ude af pandemien. Det er så bare ikke sket, og midt i 2023 blev forhandlingerne helt afblæst.

Derfor står vi her med virksomheder på usikker grund, hvad angår retskrav, nogle kæmper stadig med efterdønninger – virksomheder, som nu er ringere stillet end før corona. Vi har blot forsøgt at imødekomme det med en model for, hvordan det kunne se ud. Vi mener, der skal indføres processuelle regler, der skal sikre en politisk stillingtagen til konsekvenserne af et tvangsindgreb efter epidemilovens kapitel 6 – ikke kroner og øre, men en proces for hvordan. Det synes vi ærlig talt hører hjemme i et retssamfund. Det skylder vi de danske virksomheder, der hver dag arbejder for Danmark. Tak for ordet, og tak for debatten.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Louise Elholm.

For Venstre har det været utrolig vigtigt at sikre retssikkerheden for virksomhederne og sikre, at der er mulighed for kompensation. Vi kæmpede for kompensation igennem hele coronapandemien, og vi mener også, at hvis det samme sker igen, skal der også være kompensation. Derfor er det også vigtigt for os, at vi har indgået den aftale, som jo for os at se er konklusionen på de undersøgelser, vi lavede oven på coronapandemien, og på de erfaringer, vi har gjort os. Det er en måde at sikre, at de fremtidige generationer af politikere har noget at stå på, når de bliver ramt af det samme, hvad de forhåbentlig aldrig gør, som vi blev.

Derfor forstår jeg slet ikke, at Det Konservative Folkeparti bliver ved med at snakke om nogle aflyste forhandlinger, for vi har jo netop evalueret på hele processen, vi har netop indgået en aftale, som skal sikre, at danske virksomheder har noget sikkert at stå på i forbindelse med en eventuel ny epidemi eller pandemi. Så hvordan kan det være, at De Konservative slet ikke anerkender, at vi rent faktisk har reageret på de undersøgelser, vi har lavet?

Så er det ordføreren.

Jeg synes ikke, at jeg har antydet, at vi ikke anerkender det. Jeg synes faktisk, det er en rigtig, rigtig fin aftale, der er indgået, og som dækker rigtig meget af den her problemstilling. Vi mener blot, at det at få lovgivet omkring retssikkerheden er den brik, der mangler, og det kan vi også godt se på de interessenter, vi omgiver os med, som efterlyser det, og som siger, at lige nu kan erhvervsdrivende ikke helt vide, hvad de kan regne med, hvis der kommer en pandemi.

Fru Louise Elholm.

Nej, man kan aldrig helt vide det, for et flertal i Folketinget kan fjerne en lov, de kan gøre, lige hvad de vil. Men har man lavet en aftale på tværs af mange partier, binder aftalen, for jo flere, du involverer i det og binder dig til, jo mere binder det. Derfor binder den her aftale mere, end noget lovforslag vil gøre, og for mig at se er det vigtigste den tryghed, der kan være i det. Men det er rigtigt, det vil altid være det flertal i Folketinget, der er, og som folket har sammensat, som afgør, hvad lovene er, men de vil være bundet af de aftaler, de har indgået, og det er jo det, den her aftale sikrer.

Ordføreren.

Den her aftale er jo indgået på et tidspunkt, hvor der er en regering, der har absolut flertal, og derfor har man så fundet en aftale, som flest muligt kan bakke op om. Men hvis vi nu havde en ny situation mange år ude i fremtiden, hvor der ikke er en flertalsregering, har vi ikke nogen regler for, hvordan man så skal navigere, fordi det kan dele vandene, og det er det, der er bekymringen.

Så er det fru Birgitte Vind.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Jeg tror altså, at det ligger os alle sammen meget på sinde at passe på dansk erhvervsliv. Det er jo ligesom forudsætningen for, at vi har det fantastiske velfærdssamfund, som vi har. Jeg er også glad for at høre, at ordføreren egentlig anerkender det her som en aftale. Jeg vil også bare lige have ordføreren til at gentage noget, for jeg tænker, at jeg hørte rigtigt. Kan ordføreren bekræfte, at ordføreren stadig væk ser sig som en del af aftalen?

Ordføreren.

Altså, vi har jo sagt, at det var væsentlig bedre end ingenting at få den aftale på plads. Så ja, vi er glade for aftalen og er glade for at være en del af den. Vi synes, det er ærgerligt, at man ikke har taget skridtet fuldt ud og sikret retskravet ved en lovhjemmel.

Fru Birgitte Vind.

Tak. Det var jo dejligt at få det bekræftet. Så er vi tilbage ved det spørgsmål, jeg også måtte stille en anden ordfører. For det er jo sådan, at der i den her aftale netop står, at muligheden for at yde støtte under en fremtidig epidemi vil afhænge af, hvilke regler Europa-Kommissionen måtte indføre uagtet national lovgivning. Det er således vanskeligt med et lovkrav at forpligte et fremtidigt Folketing på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående statsstøttegodkendelse. Det står jo i den aftale, vi har lavet, så derfor synes jeg lidt, det er at tale med to tunger. Det lyder måske lidt negativt, og jeg håber ikke, at det er at fornærme ordføreren, men jeg synes, der bliver sagt to ting på samme tid. Så kan ordføreren ikke forklare, hvordan man på én og samme tid kan gå ind for den her aftale og så alligevel ikke gøre det? Tak.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at fru Birgitte Vind kan fornærme mig. Jeg synes, vi har et rigtig, rigtig fint samarbejde. Jamen det er også derfor, aftalen ikke skal gå ind og definere beløb i kroner og øre. Vi skal ikke ind på kompensationer. Vi skal have et minimum, for at der kan være et regelsæt, og lige præcis det der forhold var jo så noget, vi eventuelt kunne skrive ind i sådan et regelsæt.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.