Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en bureaukratilov.

Af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne, Ole Birk Olesen ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det. Det er med bureaukrati ligesom med CO2: Det stiger og stiger og stiger, medmindre nogen gør noget ved det. Og vi konstaterede i Danmark og i verden, at CO2-udslippet bare steg og steg og steg og havde gjort det igennem årtier og århundreder. I Danmark fandt vi på den idé, at vi kunne lave en klimalov med nogle målsætninger om, hvordan vi skulle nedbringe CO2-udslippet. Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk over for det, for vi havde ikke haft den slags lovgivning før, altså ikke en konkret lov, som fastsatte regler, men en lov, som fastsatte målsætninger, som Folketinget skulle prøve at leve op til igennem andre lovgivninger. Men det har vist sig at virke. Det her med, at man siger, at nu vedtager vi en lov om, at vi skal nedbringe CO2-udslippet med 70 pct. i 2030, og vi vil hvert år følge op på, hvordan det går med det, har vist sig at virke.

Så lad os gøre det samme med bureaukratiet. Det er nemlig også skadeligt, ligesom CO2 er, i de store mængder, det har. Selvfølgelig skal vi have noget papirarbejde i det offentlige. Selvfølgelig skal vi også have en klode, hvor der er CO2, så planterne kan leve af noget. Men der er blevet for meget af både CO2'en og bureaukratiet. Derfor synes jeg – og det er det, der er baggrunden for, at vi blå partier her ønsker at fremsætte et beslutningsforslag om at indføre en bureaukratilov – at vi nu i en bureaukratilov skal fastsætte nogle målsætninger for antallet af offentligt ansatte, der arbejder med bureaukrati, omfanget af erhvervsøkonomiske byrder som følge af lovgivning og antallet af regler, der bebyrder borgerne. Og når vi så har lavet den målsætning, skal vi bagefter følge op på, hvordan det går med at nå målsætningen om at nedbringe bureaukratiet, og så kan vi lykkes med det på samme måde, som vi er i gang med at lykkes med at nedbringe CO2-udledningen med 70 pct. Tak, og jeg håber, vi får en god behandling.

Tak til ordføreren. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er finansministeren. Værsgo.

Tak for det. Også tak for, at vi får mulighed for at fortsætte den debat, der nu har været i gang i et par timer. Det er rigtig vigtigt for regeringen at nedbringe unødvendig statsligt bureaukrati. Vi vil bruge kræfterne på kerneopgaverne til gavn for borgerne. Vi vil bruge vores ansatte, vores dygtige ansattes tid dér, hvor det gør bedst gavn ved at bruge skatteborgernes penge klogere.

Vi har allerede sat en række initiativer i gang, for samtidig med at vores velfærdssamfund er vokset, er bureaukratiet også vokset, og det er også vokset for meget. Der er steder, hvor det har været fornuftigt, at vi har styrket også det administrative, men generelt må man sige, at det administrative er vokset til en størrelse, som vi ikke som regering synes er fornuftigt. Det er også derfor, at vi i den finanslov, der for ikke så lang tid siden blev vedtaget, tog det første skridt, som ikke andre regeringer tidligere har taget i forhold til at sige, at nu peger vi helt konkret på opgaver, der svarer til 1.000 årsværk, som vi siger, at vi ikke længere skal have udført; ikke fordi de mennesker, der udfører opgaverne, ikke gør det, vi har bedt dem om, men fordi vi kan bruge kræfterne på noget bedre og noget vigtigere.

Det er også ret væsentligt at sige, at det er første skridt, og der vil komme flere ad samme vej. Det kan ikke ses alene, for det skal selvfølgelig også ses i forhold til alt det andet, vi har sat i gang, bl.a. i forhold til at frisætte den offentlige sektor. Vi har et rigtig stærkt velfærdssamfund i Danmark, og jeg tror også, at vi må være åbne og ærlige over for hinanden og sige, at der er ting, der ikke fungerer, som vi gerne vil have det. Der er steder, hvor det er et velfærdssamfund, der knager i fugerne. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan bruge vores dygtige ansatte bedst muligt, ikke mindst i en tid, hvor vi heldigvis kan se ind i, at vi om få år bliver mange flere ældre i det danske samfund. Så skal vi tænke os om: Hvor er det, vi bruger vores kræfter? Det er det, som regeringen er meget, meget optaget af. Det er også baggrunden for, at vi har lavet den store ældrereform, som er en meget vigtig del af regeringens resultater, hvor vi bl.a. har gået ind og fjernet en masse bureaukrati, for at vi i stedet for kan bruge kræfterne til gavn for vores ældre.

I forhold til vores folkeskoler har vi også sagt det i forbindelse med bl.a. folkeskolereformen. Jeg tror egentlig, at det var hr. Dennis Flydtkjær, der i den debat, vi netop har været igennem sagde, at han ikke mente, at det var noget, der var kommet af ond vilje, men at det gennem årene var kommet lag på lag på lag, og det er jeg sådan set meget enig i. Der er kommet læringsmål og ekstra læringsmål, og der er altid nogle, der har haft nogle gode idéer til, hvordan man kunne fortælle lærerne, hvordan de bedst kunne undervise. Det, vi har gjort med den folkeskolereform blandt mange andre gode initiativer, er, at vi har sagt: Lad os fjerne ni ud af ti af de mange læringsmål, sådan at vi viser større tillid til vores medarbejdere. Og tillid er, hvad enten det er i vores folkeskole, i vores ældrepleje eller i vores sundhedsvæsen, afgørende vigtigt her. Det er noget af det, som vi er meget optaget af.

Et andet sted, hvor vi også kigger på, hvordan vi kan nedbringe bureaukratiet, er på sygedagpengeområdet, hvor vi har fjernet, hvad der svarer til 60.000 samtaler i jobcentrene; det er en indsats, der fjerner byrder blandt borgere på sygedagpenge, og som gør, at vi kan bruge vores tid og kræfter mere fornuftigt.

Det her er ikke afslutningen på det arbejde; det her er begyndelsen på det her arbejde. Til dem, der spørger, om vi så er tilfredse i regeringen med det, der er opnået, vil jeg sige: Ja, vi er meget glade for det, vi har opnået; men vi skal videre, for det er af afgørende betydning for, at vi har et velfungerende velfærdssamfund også i de kommende år.

Også når vi ser på erhvervspolitikken, er der behov for, at vi hele tiden kigger på, hvordan vi kan skabe mindre bureaukrati og bedre muligheder for vækst og konkurrencevilkår. Det gælder for erhvervslivet, og det gælder sådan set også for vores borgere. Når vi ser på erhvervslivet, har vi taget fat på, hvordan vi kan nedbringe byrder ved kommende EU-regulering samt sikre, at vi ikke i Danmark overimplementerer, når vi skal oversætte EU-regulering til dansk lov. Eller sagt med andre ord: Ud over det, der måtte komme fra EU, som engang imellem også kan være ret omfattende – det tror jeg man føler i mange virksomheder – behøver vi jo ikke lige at lægge noget ekstra til. Det er også noget af det, vi er meget opsat på.

Så jeg glæder mig over, oprigtigt, at der her i Folketinget – ikke alene regeringen, men helt bredt i Folketinget – er et ønske om at forstå, hvordan vi kan bruge vores dygtige ansattes tid til kerneopgaverne til gavn for borgerne, og hvordan vi kan bruge skattekronerne klogere, og hvordan vi kan skabe nogle bedre rammer for vores erhvervsliv. Det er en opgave, vi som regering tager utrolig seriøst. Det er ikke bare noget, vi står og snakker om ved højtidelige lejligheder eller en sen aften i Folketingssalen – det er noget, vi udlever i praksis. Det er en kurs, vi har sat; det er en kurs, vi vil fortsætte, og derfor er der også allerede opnået resultater. Men der er meget mere, vi skal nå. Tak.

Tak til finansministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er fint med ordene om, at man gerne vil gøre noget. Finansministeren glemte helt at fortælle ordførerne fra S, V og M, om regeringspartierne skal stemme for eller imod det her beslutningsforslag, så nu ved de slet ikke, hvad de skal sige, når de går på talerstolen. Det må være en penibel situation. Jeg håber selvfølgelig, at ordene om, at vi skal gøre noget ved det voksende bureaukrati, som jo er vokset helt vildt præcis i den periode, hvor finansministeren har været finansminister – altså med 17.000 flere til administration i staten i finansministerens tid som finansminister – kan blive omsat til en stemme for, at vi skal lave en bureaukratilov, som forpligter Folketinget og regeringen til at nedbringe bureaukratiet på samme måde, som vi nedbringer CO2-udslippet i Danmark. Kan vi regne med, at regeringspartierne vil stemme for det?

Ministeren.

Man kan regne fuldt og helt med, at den her regering er dybt optaget af at tage livtag med unødvendigt bureaukrati i det danske samfund. Det gælder i forhold til staten, det gælder i vores kommuner og regioner, og det gælder helt ude på den enkelte institution. For det her er ikke noget, der alene kommer fra Folketinget. Det er noget, der har spredt sig bredt i det danske samfund. Vi synes, at den kurs, vi har lagt, er den rigtige, og hvis ikke det stod klart for hr. Ole Birk Olesen, hvad konsekvensen af det, jeg sagde før, var – det kan godt være, at jeg ikke fik det sagt så eksplicit, så hr. Ole Birk Olesen tog det ned – jamen så var det, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Så den panik, som hr. Ole Birk Olesen måtte mene var skabt, er forhåbentlig hermed aflyst.

Spørgeren.

Men det er da super ærgerligt, for når finansministeren har taget ansvar for at ansætte 17.000 flere i statens administration og nu blot har fået vedtaget en finanslov, der vil rulle det tilbage med 1.000, altså med en syttendedel af det ekstra administrative ressourceforbrug, som finansministeren har skabt, så virker det, som om vi trænger til noget, der kan rykke ved det her. For finansministeren kan ikke finde ud af at gøre det selv. Han ansætter 17.000, og så afskediger han 1.000 bagefter. Hvorfor vil finansministeren og regeringen ikke bakke op om, at vi gør noget, der rykker, på samme måde, som vi har gjort noget, der rykkede i forhold til CO2-udslippet?

Ministeren.

Jeg bed mærke i, at hr. Ole Birk Olesen, da vi i sin tid kom med forslaget om CO2, var meget skeptisk, men at han er nu blevet overbevist. Jeg ville også ønske, at hr. Ole Birk Olesen var overbevist om, at vi nu er startet på en proces med at fjerne administrative årsværk. Men virkeligheden er jo, at da vi sad i de finanslovsforhandlinger i det lokale, hvor man kunne være med til at tage ansvar, svigtede hr. Ole Birk Olesen. Ikke engang det med de 1.000 kunne man finde ud af at støtte op om. Og da vi så spurgte hr. Ole Birk Olesen, om man så kunne pege på nogle andre, kløede ordføreren sig i skægget, men der kom ingen svar.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Noget af det, der har virket ved klimaloven, er jo den klare målsætning, den klare forankring, det fælles fokus på, hvordan man når derhen, og at der så også er nogen, som løbende følger op på, om man så når målene. Det, jeg ikke helt fik fat i i ministerens tale, som i øvrigt var fin i forhold til ambitionerne for det, handler om: Hvad er det, der gør, at man ikke synes, at det kunne være en god idé at gøre det, når det kommer til at få at nedbragt bureaukratiet? Hvis vi nu kunne blive enige om en klar målsætning og en klar forankring i et ministerium, hvis vi havde et fælles fokus i Folketinget, og hvis der var nogen, der løbende fulgte op på, om vi også gik i den rigtige retning, hvad er det så, der gør, at ministeren ikke synes, at det kunne være et brugbart redskab på det her område, når det nu har vist sig at være et brugbart redskab på klimaområdet?

Ministeren.

Jeg synes altid, det er klogt at følge op på, hvad man beslutter, men i stedet for alene at have nogle fine målsætninger synes jeg, det er endnu bedre, når man har konkret handling. Og det, vi har i den her regering, er konkrete initiativer, bl.a. i forhold til at vi nu starter med de 1.000 årsværk. Er det der, det slutter? Nej, det er der, det starter. For vi har fået for meget administration, også inden for staten. Det tager vi livtag med. Det har ingen, som i ingen andre regeringer, gjort før os på samme måde.

Vi har også konkret gået ind og fjernet noget på folkeskoleområdet. Vi har gjort det på ældreområdet. Jeg har siddet og forhandlet kommuneaftale med kommunerne, hvor de sagde, der er en masse regler, som er noget værre bøvl for os kommuner. De kom ind med det i en papkasse, og jeg tror egentlig, at nogle af dem troede, at man så kunne sige: Ham finansministeren vil ikke lytte. Men det, regeringen sagde, var: Hvor er det godt, I kommer med de her. Kunne I ikke komme med nogle flere, for vi har en fælles dagsorden her?

Spørgeren.

Det lyder fint, at man i en finanslov har nedbragt administrationen med en værdi af 0,5 mia kr. Siden det har man så bedt om 0,5 mia kr. til øget administration i forbindelse med erstatning i minksager og over 200 mio. kr. til Transportministeriet for at administrere en vejafgift. Klimaministeriet skulle så også have nogle og halvtreds millioner kroner. Så man har jo allerede nu, siden finansloven, langt oversteget det i administration, som man prøvede på at nedbringe den med. Det bringer mig tilbage til mit spørgsmål fra første runde: Kunne finansministeren ikke være enig i, at man løbende er nødt til at have et vedvarende fokus, også fra Folketingets side, hvor der både er en klar målsætning og en klar forankring af det, så man kan få det her til at gå nedad over længere tid? For i en af aftalerne i finansloven har man jo allerede via aktstykker bedt om at få administrationen til at gå op med det tilsvarende.

Finansministeren.

Jeg er helt enig i, at én finanslov ikke løser problemet. Det er også derfor, jeg har været meget tydelig omkring at sige, at det ikke er enden på den proces, det er begyndelsen. Vi vil senere på året præsentere det statslige arbejdsprogram for, hvordan vi skal komme videre med at nedbringe antallet af administrative årsværk. Vi startede med de 1.000. Vi går videre. Det, jeg så også bare siger, er, at det jo er nemt for oppositionen at stå og sige, at alt skulle gøres bedre, men da man havde chancen, da man sad i lokalet, hvor man kunne gøre en forskel, tog man ikke ansvaret på sig, og det synes jeg er ærgerligt.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er en kendt grammofonplade, men det er et umådelig lavt debatniveau, altså det der med, at hver gang man ikke kommer med i finanslovsaftalen, er det alle andres skyld. Det er jo egentlig dem, der sidder for bordenden og skal forsøge at samle et flertal, som har til opgave at sørge for det, hvis man vil have en bred finanslov. Det ønsker man så ikke i år, fordi finansministeren og regeringen blev meget fornærmede over, at de borgerlige partier valgte at forhandle sammen, og man ønskede derfor at statuere et eksempel. Det kan man jo vælge, men at stå her bagefter og gentage en falsk sang om, at de borgerlige ikke ønskede at lave en aftale, og at de borgerlige ikke selv havde nogen bud på, hvor man ville fjerne administratorer osv., er faktuelt forkert.

Vi sidder jo fire mennesker her, som var med i de forhandlinger, og alle sammen kan bekræfte, at det er forkert, hvad finansministeren siger. Vi kom med konkrete forslag. Vi foreslog at fjerne folk i forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor der sidder 10 pct. af Forsvarsministeriets ansatte og administrerer indkøb, hvilket er mere, end der gør i noget andet lands forsvarsministerium. Vi kom med konkrete forslag i forhold til skattevæsenet og flere andre steder. Det er bare fakta; det gjorde vi. Så finansministeren skal ikke sige, at vi ikke selv har haft konkrete forslag til, hvor man kunne fjerne administration.

Finansministeren.

Jeg er nødt til at sige til hr. Rasmus Jarlov, at regeringen og undertegnede ikke på nogen måde var fornærmede over, at man i de borgerlige partier gerne ville komme hånd i hånd. Det forstod jeg at man følte sig mest tryg ved, og derfor sagde vi også fra regeringens side: Hvis det er det, I gerne vil, så kom endelig. Og der blev jo heller ikke sagt, at man ikke måtte komme sammen. Men det, vi jo opdagede ved de forhandlinger, var, at man sagde, at regeringens ambitionsniveau var for lavt. Man havde selv et højere tal, og når vi så bad om, at man blev konkret på, hvordan man ville nå i mål med det højere tal – ikke bare nålestiksoperationer, men at man leverede det antal, man gik ud og sagde der skulle til – så var der meget, meget tomt på hylderne. Og det håber jeg in all fairness at hr. Rasmus Jarlov trods alt i forhold til de drøftelser, vi havde, kan bekræfte – ikke, at der ikke blev nævnt eksempler, men at man ikke var i mål med de tal, man selv satte op.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Altså, den nedladende stil klæder ikke finansministeren, og jeg tror simpelt hen heller ikke, der er stemmer i at tale om andre partier, som om de er nogle, der kommer hånd i hånd og er mest trygge ved at være sammen, og som om vi ikke tør sidde over for finansministeren og regeringen og tage debatten og slagsmålene alene. Det gør vi godt. Vi har en god sag. Vi kommer altid med vores holdninger. Vi vælger at stå sammen som borgerlige og sige, at vi mener, at vi kan få mere forhandlingskraft ud af det. Og jeg kan godt undvære den der nedladende retorik om, at vi er forkølede musketerer, at vi kommer hånd i hånd, og at vi er mest trygge ved at være sammen.

Jeg har ikke tid nok, men jeg kommer tilbage i min ordførertale til et svar på det der med, at vi ikke selv har nogen bud på, hvor vi skal fjerne administration, for det har vi.

Ministeren.

Bare for en god ordens skyld vil jeg sige, at jeg ikke sagde, at man ikke havde nogen bud; jeg sagde, at man ikke havde et bud, der svarede bare tilnærmelsesvis til det ambitionsniveau, man selv satte op. Men det vil jeg glæde mig til at høre uddybet i hr. Rasmus Jarlovs tale.

Så må jeg også bare sige, at det, jeg svarede på, var – og så kan man jo diskutere, om det er en nedladende tone – at hr. Rasmus Jarlov mente, at regeringen var fornærmet over, at man kom samlet. Det var vi overhovedet ikke. Vi sagde, at det var fint, hvis det var det, man gerne ville. Det var så mit indtryk, at det var man mest tryg ved, men hvis det ikke var tilfældet, altså at man var tryg ved at komme samlet, tager jeg selvfølgelig hr. Rasmus Jarlovs udsagn til mig.

Tak til finansministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Både dette beslutningsforslag og det tidligere handler jo om de samme emner, og man kan selvfølgelig godt stå på hver sin side og diskutere, hvem der nu har mest lyst til at afbureaukratisere. Sandheden er jo, at man tydeligt kan høre af debatten, at alle er interesseret i det, og så kan der være forskellige tilgange til det. I det her forslag har man så en tilgang, hvor der er et konkret værktøj, og det vil jeg selvfølgelig gerne forholde mig til.

For vi behandler et beslutningsforslag, som – det skal jeg ikke lægge skjul på – egentlig godt kunne henlede tankerne på noget litteratur, der er skrevet for godt 100 år siden. Men til trods for at man kunne foranlediges til at tro, at det rent faktisk er tilfældet, er der ikke er tale om et ikke publiceret værk af Franz Kafka. Det er faktisk det, som jeg kan forstå er de skarpeste hjerner i blå blok, der er kommet med deres bedste bud på, hvordan man kan afskaffe regler og bureaukrati i den offentlige sektor, og svaret er ikke bare at indføre nye regler, men simpelt hen også at indføre, at man skal måle og opgøre bureaukrati på en ny bureaukratiskala. Man vil altså kort og godt opfinde et bureaukratimeter – det kunne man i hvert fald kalde det – hvor man så i øvrigt skal ansætte djøf'ere for at opgøre, hvor mange djøf'ere, der er.

Jeg ved ikke, om nogle af de tilstedeværende repræsentanter i Folketingssalen følger den danske komiker Per Helge på de sociale medier. Det gør jeg. I kender ham måske for det show, der hedder »Djøf med løgn«. Når jeg læser det foreliggende beslutningsforslag, kan jeg altså ikke lægge den tanke til side, at det her en til en ville kunne anvendes som en sketch i et kommende comedyshow fra Per Helges hånd.

Jeg kan ikke umiddelbart gennemskue, hvor mange nye bureaukrater, der efter forslagsstillernes mening skulle ansættes, men jeg læser i bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne skriver, at der skal etableres »et uafhængigt tilsyn og årlige statusredegørelser til Folketinget, som er kendt fra klimaloven.« Så tænker jeg selvfølgelig mit. Altså, skal vi nu tage det, som forslagsstillerne skriver i den her tekst, helt bogstaveligt og sammenligne med klimaloven, så kan man i hvert fald konstatere, at der skal ansættes i størrelsesordenen 30 årsværk til det tilsyn. Det er i hvert fald i det lag, Klimarådet har af ansatte. Nu skriver forslagsstillerne ikke noget om, hvor mange det skal være; der er ikke skrevet noget tal ind, så man kan jo sådan set ikke regne på det, og der er i øvrigt heller ikke sat en økonomisk ramme ind, men mit gæt er vel lige så godt som alle andres.

Jeg synes egentlig, at ministeren i sin tale har redegjort meget godt for, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, om et bindende mål er den rigtige vej at gå. Vi skal have fokus på at fjerne helt konkrete regler, som vi også har været inde på i forbindelse med det tidligere forslag, og her jeg synes egentlig, at erhvervsministerens melding i sidste uge om, at der skal ryddes op i de krav, som virksomheder bliver mødt med, når de skal rapportere tiltag om bæredygtighed, er et centralt og rigtig fremragende tiltag. Det er et tiltag, som er blevet gjort til en central dansk prioritet under det kommende EU-formandskab. Jeg kan da også læse, at forslagsstillerne nævner netop disse rapporteringskrav i beslutningsforslaget, så jeg har egentlig en antagelse om, at man i sine ordførertaler her om lidt også vil give udtryk for, at man føler sig imødekommet af erhvervsministerens tilkendegivelser.

Det peger så i øvrigt i en retning, som vi ikke må undervurdere, uagtet hvor vi så ellers befinder os, med hensyn til hvilke værktøjer man skal drage til anvendelse. For det er jo langtfra kun her i Folketingssalen, at lovgivningens kompleksitet bliver formet. Det er i høj grad i den europæiske lovgivning og dermed også i høj grad, når Folketingets Europaudvalg mødes hver fredag, at det bliver defineret. For det er de direktiver og forordninger, der kommer fra Bruxelles, som er med til det, og de er jo ikke opfundet ud af det blå. Når vi i Danmark skal omsætte europæisk lovgivning i dansk lov, er det typisk noget, vi her i Folketinget selv har taget stilling til 2,3 eller 4 år til tidligere. Derfor kan jeg også kun opfordre til, at alle partier deltager aktivt i det arbejde i Det Europæiske Fællesskab, ikke mindst når vi snart går ind i et dansk formandskab, for at sikre at fremtidig europæisk lovgivning bliver udarbejdet med fokus på at nedbringe bureaukrati.

Socialdemokratiet deler ambitionerne om at nedbringe bureaukratiet i Danmark, men vi kan altså ikke gøre det ved hjælp af mere bureaukrati. Derfor kan vi ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ja, det er jo en minister, der skal stå i spidsen for det her arbejde. Det kunne være finansministeren, og det er også klart, at sådan en minister, f.eks. finansministeren, skulle have nogle medarbejdere, som skulle ansættes til formålet og til at hjælpe sig med det. Lad os sige, at det var 30 medarbejdere. Det antal administrative medarbejdere, der har med det at gøre, finder hr. Benny Engelbrecht i klimaloven. Hvis målsætningen er at nedbringe antallet af administrative medarbejdere i staten med de 17.000, som er blevet ansat ekstra i den tid, hvor hr. Nicolai Wammen har været finansminister, kan hr. Benny Engelbrecht så give mig ret i, at ved at ansætte 30 medarbejdere til at hjælpe finansministeren med at nedbringe antallet af administrative ansatte med 17.000 vil det netto være 16.970 medarbejdere nedbragt?

Ordføreren.

Nej, for det er jo ikke det, hr. Ole Birk Olesen og de øvrige forslagsstillerne foreslår. Det, man foreslår, er jo sådan set bare, at de her, lad os så sige 30 djøf'ere skal sidde og måle, hvad andre djøf'ere går og laver. Grisen bliver hverken lettere eller tungere af, at man måler den, ligegyldigt hvor mange gange man måler den.

Jeg tror derimod, at hvis man spørger eksempelvis dansk erhvervsliv, vil de føle, at det er et ekstremt godt tiltag, når erhvervsministeren foreslår, at man skal ændre på de regler, som gælder for bæredygtighedsmål. Det er i øvrigt noget, som forslagsstillerne også selv foreslår i beslutningsforslaget. Det er konkret; det anerkender jeg fuldstændig er en konkret ting, som står i beslutningsforslaget, og som i øvrigt også er noget, som regeringen har tænkt sig at gøre – forhåbentlig, hvis vi kan få overbevist resten af Europa om det. Men som vi, der deltog i det interparlamentariske møde i sidste uge i Bruxelles, også kunne konstatere, er det jo også noget, som er højt på agendaen, og som også indgår i Draghis anbefalinger.

Spørgeren.

Det er noget underligt noget at gøre regeringens småtterier af konkrete tiltag til en modsætning af at have en overordnet målsætning. Det svarer til at sige, at en bager, som har en målsætning om at sælge 100.000 brød om året, ikke skal have den målsætning, fordi det jo handler om at fremstille et rugbrød og det handler om at fremstille et franskbrød, men bageren kan stadig væk godt have en målsætning om at lave 100.000 brød om året. Vi vil gerne sætte sådan en målsætning nu her. Vi vil gerne have en lovgivning, der støtter den, og vi vil gerne have en lovgivning, der forpligter.

Ordføreren.

Nu undrer jeg måske bare lidt over, at et forslag, som forslagsstilleren selv har skrevet ind i det beslutningsforslag, som vi behandler nu, og som er imødekommet fra erhvervsministerens side, så åbenbart er et småtteri. Det er da en mærkelig tilgang at have til tingene. Altså, hvis man er oppositionspolitiker, må man da også en gang imellem anerkende det, når det så er, at regeringen siger: Det her er noget, som vi har tænkt os at gennemføre. Så kan det godt være, at man ikke gør det her med at måle på en eller anden mærkelig Per Helgeagtig djøf med løg-måde, men der er jo noget konkret, som faktisk giver god mening, og som jeg også kan forstå bliver anerkendt af erhvervslivet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for, at jeg for anden gang i aften får mulighed for at tale om afbureaukratisering. Det er et emne, som jeg er optaget af, og som også ligger Venstre meget på sinde. Jeg vil også sige, at jeg anerkender forslagsstillernes intention. Vi er helt enige i, at der er for meget lovgivning i Danmark. Vi har skabt et system, hvor regler og krav om dokumentation i stigende grad hæmmer det offentlige og de danske virksomheder. Det er et problem, som vi skal tage alvorligt, og som vi allerede er i gang med at løse.

Men uden det skal lyde som en gentagelse, vil jeg sige, at vi i Venstre er bekymrede for, om metoden, altså tilgangen, som beslutningsforslaget lægger op til, også er gangbar. For det handler jo ikke kun om at skære ned, men det handler også om at gøre tingene smartere, og jeg kunne jo tilføje, at jeg har svært ved at vurdere, hvor mange flere administrativt ansatte det her beslutningsforslag faktisk ville resultere i, hvis man gik den vej. Nu er der blevet nævnt tallet 30, men det kunne jo lige så godt være 200, eller hvad det nu er for et tal, vi tænker på her i aften. Så jeg tænker ikke, det er vejen til at nedbringe bureaukratiet, og der er jo også allerede sat konkrete initiativer i gang.

Der er, som vi har drøftet det i forbindelse med det tidligere beslutningsforslag, et samarbejde med kommunerne om at nedbringe mængden af lovgivning og fjerne unødvendige krav. Der er et eksempel i forhold til kommunerne om at afskaffe den kontrol, der har været af dosispakket medicin, og det frigør faktisk hænder ude i den helt nære velfærd. Et andet eksempel er at fjerne kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan i hver enkelt daginstitution og dagpleje. Det er sådan set også et andet eksempel på, at man kan reducere bureaukratiet, og så skal vi tænke i nye løsninger. Jeg tænker, at kunstig intelligens er vejen frem, og jeg mener, det har et kæmpe potentiale til at opnå en effektivisering på tværs af kommuner, regioner og staten. Vi ser faktisk også allerede nu, at man i kommunerne og regionerne gør brug af kunstig intelligens. I Aarhus Kommune har de f.eks. ved brug af kunstig intelligens reduceret bilflåden i hjemmeplejen med 30 pct., og det har jo givet det resultat, at det både er grønnere og billigere, og vi er i Venstre bekymrede for den stigende mængde lovgivning og regulering, fordi det skaber unødvendige byrder, der hæmmer innovation, vækst og frihed.

Vi mener ikke nødvendigvis, at løsningen er at vedtage en bureaukratilov, og vi er optagede af, at de regler, vi har, skal være relevante, effektive og understøtte den udvikling, vi ønsker, til gavn for både den enkelte og for samfundet. Vi skal fokusere på at fjerne unødvendige og overflødige regler. Det er det, der skal give mening, og det skal skabe rammerne omkring, hvordan vi kan effektivisere og modernisere de systemer, der allerede er i brug, og det er sådan set vores tilgang til det. På den baggrund kan Venstre – og jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse for forslagsstillerne – ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Venstre og Liberal Alliance var engang i regering sammen, nemlig fra 2016 til 2019, og dengang igangsatte den daværende VLAK-regering en indsats, som blev styret ovre i Erhvervsministeriet, hvor hr. Rasmus Jarlov var minister, men hvor mange ministerier bidrog til den proces, og hvor man ville nedbringe de administrative byrder, som var pålagt erhvervslivet – opgjort i kroner og øre – med 4 mia. kr. Det lykkedes at nedbringe de administrative byrder på virksomhederne med de 4 mia. kr.

Var det godt, hr. Hans Andersen? Hvis det var godt, hvorfor har denne regering så ikke på samme måde en målsætning om at nedbringe de administrative byrder på bl.a. virksomhederne?

Ordføreren.

Jeg synes, det var et godt tiltag. Man kan så sige, at den her regering i så rigelighed overgår det. For vi har sådan set gennemført lettelser på erhvervslivet med 3 mia. kr., automatisk regnskabsrapportering, og vi har nu taget tiltag med at lære at rulle e-fakturering ud, og det letter byrderne for erhvervslivet med 9 mia. kr. Så vi har i den her regering sådan set fortsat den linje, og det glæder jeg mig over, og det har vi gjort uden en bureaukratilov. Men det har vi gjort, fordi vi har en ambition om at gøre det lettere at drive erhverv og virksomhed i Danmark, og det glæder jeg mig over at vi er i gang med.

Spørgeren.

Det er glædeligt, at den digitale udvikling har gjort, at man kan gøre sådan nogle ting, og det kan man kun være glad for. Men hvorfor ikke sætte nogle målsætninger, som presser både regeringen, Folketinget og systemerne til hele tiden at være obs på, om man leverer? Ligesom vi har en målsætning for at nedbringe CO2-udledningen, hvorfor så ikke også have målsætninger, der presser til at levere på en nedbringelse af bureaukrati?

Ordføreren.

Det er heller ikke fremmed for Venstre, og det er sådan set heller ikke fremmed for hele Folketinget. For vi har jo faktisk sidste år i Erhvervsudvalge siddet i arbejdsgruppen, der skulle arbejde med forslag til at reducere antallet af de administrative byrder på erhvervslivet, og vi nåede jo i enighed frem til, at vi anbefaler regeringen at have en målsætning om en reduktion af de administrative byrder på erhvervslivet med 25 pct.

Så det er ikke fremmed for Venstre, og det er heller ikke fremmed for Folketinget. For vi har sådan set i enighed lavet den anbefaling sammen med en lang række andre anbefalinger, som vi nu skal drøfte med regeringen, hvordan vi gør til virkelighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg tror ikke rigtig, at der er nogen, der er i tvivl om, at klimaloven har haft utrolig stor betydning for udviklingen af klimapolitikken og dermed også det danske samfund. Det har den jo bl.a., fordi der i den er en klar målsætning. Der har været et vedvarende politisk fokus, og der har også været en klar forankring i ministeriet. Og efterfølgende har man så lavet en opfølgning på, om man så når målene, og hvis man ikke har gjort det, så må man jo tage nogle andre politiske initiativer.

Det viser jo, at sådan et vedvarende fokus og et redskab som klimaloven faktisk har virket, og det er jo, lige meget om man er tilhænger af målsætningen eller ej; så er det et redskab, man bare må erkende har flyttet noget på det politiske område. Det er også det, vi bare stilfærdigt tænker: Kunne det tænkes, at det redskab også kunne bruges på andre områder? Kunne det godt tænkes, at vi skulle have lavet en bureaukratilov, hvor vi havde de samme målsætninger, forankringer osv.? Så kunne det være, at man måske kunne komme frem til et lignende resultat.

Der er i hvert fald et kæmpe behov for at gøre noget, som vi nu har debatteret med det her forslag, men også i forbindelse med det sidste. Antallet af administrative medarbejdere i staten er jo eksploderet og er rekordhøjt. Man bruger jo milliarder af kroner på øget administration, som man kunne have brugt på alt muligt andet. Det kunne være velfærd, det kunne være skattelettelser eller alt muligt andet godt, men lige nu går de altså til administration.

Det er en udvikling, som ingen har bedt om. Jeg tror faktisk heller ikke, at der er nogen herinde, der ønsker det, og heller ikke, at der er det ude i det danske samfund. Men skal det ændres, er der altså brug for et vedvarende fokus, som kan vende den udvikling. Der er det jo så, at vi kan se på: Kunne man ikke med fordel finde noget inspiration i klimaloven? For jeg tror, at der er brug for nogle bindende mål for at nedbringe bureaukratiet. Kunne vi ikke enes om at lave en klar målsætning, lave en klar forankring, i forhold til hvem der har ansvaret, og have et vedvarende politisk fokus på at følge op på, om vi når de mål, vi gerne vil nå – og så faktisk også have nogle, der følger op på, om de så har den effekt, som vi tror?

Vi tror i hvert fald i Danmarksdemokraterne på, at det kunne være et supergodt redskab. Vi ser det ikke som en konkurrence om, hvem der vil det mest, men man har bare ikke haft nogen systematiske redskaber i mange årtier, og derfor er der ikke sket noget. Så jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det nu bliver til sådan et eller andet med, hvem der har den største – noget, som jeg ikke må nævne i den her sal – i stedet for egentlig at prøve at kigge: Kunne der være nogle redskaber, som kunne være bedre at bruge end dem, man bruger i dag?

Kigger man f.eks. på de erhvervsøkonomiske byrder, har de sådan set været ret stabile hen over de sidste mange årtier. Omkring de der 30 mia. kr. om året bruger erhvervslivet. Det kan selvfølgelig svinge lidt fra år til år, men bare i 2024 er det steget til 36 mia. kr., altså en stigning på 6 mia. kr. på 1 år. Det kunne jo godt tænkes, at de penge også kunne stå lidt bedre på virksomhedernes bankkonto, så man måske kunne skabe en bedre konkurrenceevne, ansætte nogle medarbejdere og bestille nogle varer osv. Men nej, lige nu bliver de brugt på administration. Igen der er det bare et godt bevis på, at der altså er brug for nogle bindende mål, så vi bliver ved med at have det der vedvarende fokus på at få administrationen bragt ned.

Så med de ord skal jeg sige, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig kan støtte det her forslag, som vi selv er medfremsættere af.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Bureaukrati, endeløse bunker af papir, som bliver skubbet fra en mellemleder til en anden – lad os få det afskaffet. Og ingen, hverken her i salen og formentlig heller ikke i verden går ind for meningsløst bureaukrati. Det, der er svært, er jo ikke at stille sig op på ølkassen eller på Folketingets talerstol og tordne imod meningsløst bureaukrati; det svære er at være konkret, vise, hvor vi har unødvendigt bureaukrati, hvor vi kan gøre noget smartere, hvor vi kan ændre på nogle ting og dermed få smidiggjort nogle arbejdsprocesser og så være ærlige om dilemmaerne i det her.

Virkeligheden er jo, at noget af det bureaukrati, som nogle af forslagsstillerne måske gerne vil afskaffe, vil komme med en pris, og det er i hvert fald også virkeligheden, når man kigger på noget af det bureaukrati, man i EU snakker om at afskaffe. Det kan være færre miljøkrav, som vil gå ud over naturen, det kan være mindre kontrol med sundhedsskadelige produkter, det kan være færre af de afgifter, som sikrer en grøn omstilling af markedet. Der vil oftest være dilemmaer forbundet med at afbureaukratisere, og derfor kræver det, at man er konkret, og det er dér, det her beslutningsforslag virkelig halter. Det befinder sig i det luftlag, hvor politik er vidtløftige ønsker, ikke hvor den bliver til konkret virkelighed, og i det luftlag, hvor man kan rive ned uden at gøre sig overvejelser om, hvad der står tilbage.

Uden sammenligning i øvrigt ser vi lige nu både i Argentina og i USA, hvordan et par mænd har taget motorsaven frem og er gået i gang med at skære ned i det eksisterende. Det er internationale institutioner, det er fælles aftaler, men det er i høj grad også bureaukratiet. Men ingen overvejelser om, hvad en total deregulering leder til, eller hvad et ikkereguleret marked leder til. Leder det til olie i havene, manipulation på sociale medier, omvæltning af demokratiske institutioner eller afskaffelse af skatte- og undervisningssystemer? Det er ikke svært at rive ned, det er let, og hvis man har været i gang med et hobbyprojekt derhjemme, er det faktisk også noget af det sjoveste. Men river man køkkenet ned uden at gøre sig overvejelser om, hvordan man opfører et nyt, kan det godt være, at man ikke får lavet så meget mad i fremtiden, og det vil vi gerne – i overført betydning, altså have nogle overvejelser om, hvordan man bygger noget op i stedet.

Vi har også erfaringer i Danmark med, at man river ned uden at sige, hvad der kommer til at være tilbage. Man gjorde det i skattevæsenet, i Skatteministeriet, da man fyrede medarbejdere for at fjerne bureaukrati og effektivisere, og man troede ikke, at det ville få konsekvenser, men det gjorde det. Man slog et stort hul i statskassen, man lavede huller i skattelovgivningen, man lavede grobund for udbytteskandaler, manglende opkrævning af gæld, dysfunktionelle it-systemer og et ejendomsskattesystem med et hav af problemer. Den afbureaukratisering, man lavede i skattevæsenet, hvor man ikke havde overvejelserne om, hvad der kom i stedet, har vi jo stadig udfordringer med, og det er derfor, vi har lavet en genopretningsplan i fællesskab. Og det har kostet dyrt, at man slap bl.a. Troels Lund Poulsen løs i Skatteministeriet med store afbureaukratiseringskrav. For hvis ikke man forholder sig meget hårdt til substansen, kommer det ikke til at fungere.

Politik er ikke bare intentioner, det er også, hvordan det bliver til virkelighed, og derfor kan vi i SF ikke støtte beslutningsforslaget. Vi er ikke uenige i intentionerne, vi vil gerne være med til at afbureaukratisere, men det kræver, at man er konkret, at man kommer lidt videre end de overordnede mål og peger på, hvad der rent faktisk gøres.

Så havde jeg skrevet nogle af de samme ting, som hr. Benny Engelbrecht noterede, ned, og jeg vil bare sige, at det både har sit indre paradoks, men også sin egen komik over sig, at det eneste, man er sikker på med den her lov, er, at man får mere bureaukrati, at man får et uafhængigt tilsyn og årlige statusredegørelser til Folketinget. Jeg tror, at det, når man skal afbureaukratisere, kræver politiske beslutninger og en ærlighed om, hvad det har konsekvenser. Det kræver ikke et årligt tilsyn og en årlig statusredegørelse. Vi mener ikke, at man skal indføre mere bureaukrati for at holde øje med udviklingen i bureaukratiet. Det er en dårlig idé.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det også gælder dem.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil egentlig bare tage fat i en enkelt ting, og det er, når hr. Sigurd Agersnap taler om at afskaffe unødvendigt bureaukrati. En meget central pointe, når man skal afskaffe bureaukrati, er, at man skal lade være med at tro, at man kan afskaffe en hel masse unødvendigt bureaukrati. Der er meget lidt bureaukrati, som er fuldstændig unødvendigt. Der er næsten altid en eller anden begrundelse for, at noget bureaukrati er blevet indført. Så hvis man kun er villig til at afskaffe unødvendigt bureaukrati, kommer man ikke særlig langt med det. Hvis man vil gøre noget alvorligt ved det kæmpe ressourcedræn, der sker i det danske samfund, hvor der nu sidder 100.000 mennesker og arbejder med administration, så er man nødt til at vægte afbureaukratisering og simplicitet højt nok til, at man også er villig til at acceptere, at der vil være nogle små ulemper rundtomkring, hvis man afskaffer noget af det. Hvis ikke man er villig til det, kommer man ikke nogen vegne, men så skal man heller ikke holde de der skåltaler om, at man vil afskaffe bureaukrati, for så mener man det ikke nok.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i, og det er faktisk også min pointe: Man er nødt til at være ærlige om, hvad konsekvenserne er ved at afskaffe bureaukrati. Og jeg håber, vi kan have den debat fremadrettet, når man har beslutningsforslag som det her. Min kommentar om unødvendigt bureaukrati skyldes, at det er det, det her beslutningsforslag i udgangspunktet lægger op til, altså at man kan fjerne unødvendigt bureaukrati. Det mener jeg er for naivt at tro findes. Man skal være ærlig om konsekvenserne. Så jeg er meget enig i pointen, og det skal ikke forstås som det modsatte.

Spørgeren.

Nej, det er ikke intentionen. Jeg tror ikke, det står noget sted her, at det kun er unødvendigt bureaukrati, der skal afskaffes. Det er bureaukrati, der skal afskaffes. Vi vil lægge et loft over bureaukratiet; vi vil opgøre, hvor mange byrder der pålægges erhvervslivet, hvor mange regler der bebyrder borgerne, og hvor mange der arbejder med administration og ledelse i staten, og simpelt hen lægge et loft over det. Det må ikke stige; det skal falde.

Det indbefatter selvfølgelig, at hvis man vil have det til at ske, vil man være nødt til også at afskaffe noget bureaukrati, hvor der vil opstå nogle små ulemper, ved at man afskaffer det. Det er jo netop, fordi vi altid slår fejl i den test herinde i Folketinget, for der altid en eller anden begrundelse for lige at indføre lidt mere bureaukrati, og så gør vi det. Det er derfor, der er nødt til at være nogle mekanismer. Der skal være et loft over, hvor meget bureaukrati vi vil acceptere, for ellers kommer vi ikke til at få gjort noget ved det.

Tak. Ordføreren.

Det, der er min pointe, er, at når man ikke er konkret med det, kan man jo godt sige, at der vil være nogle konsekvenser. Men når man ikke beskriver, hvad de konsekvenser er, er man ikke ærlig om omfanget af dem. Det er derfor, man er nødt til at tage den her debat i det konkrete og ikke i det luftlag, hvor man bare kan sige: Afskaf bureaukrati, også selv om det har små konsekvenser. Den centrale diskussion er jo, om de konsekvenser står mål med simpliciteten og effektiviseringspotentialet. Så hele pointen er jo, at når man bare beskriver det i brede vendinger, som at man vil afskaffe bureaukrati, er man ikke ærlig om konsekvenserne ved det. Og derfor er man nødt til at tage diskussionen i det konkrete.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Så lad os blive konkrete og fortsatte i samme spor, som hr. Rasmus Jarlov er begyndt i. Der sidder 500 mennesker i Motorstyrelsen under Skatteforvaltningen og beskæftiger sig alene med at opkræve korrekt registreringsafgift på biler i Danmark. Hvis man nu holdt op med at have registreringsafgift på biler, behøvede de ikke at være ansat. Man kunne også, hvis man ønsker, det skal være provenuneutralt, opkræve de samme slags penge ved at have en teknisk grøn ejerafgift, som tager udgangspunkt i nogle objektive data, som det ikke kræver 500 mennesker at administrere. Er SF villige til at afskaffe registreringsafgiften enten helt eller at erstatte den med opkrævning af en højere grøn ejerafgift for at kunne undgå at have 500 mennesker ansat i Motorstyrelsen til at administrere registreringsafgiften?

Ordføreren.

Nej, og det er der tre årsager til. Den ene er, at vi mener, at man skal have en rimelig og retfærdig beskatning også af køretøjer, og det mener vi også skal være, at den er højere, når man har en større bil og også en bil, der forurener mere. Det er en del af det, der kræver noget arbejde. Den anden årsag er jo, i hvert fald hvis det ikke skal være provenuneutralt, at konsekvensen ikke bare er en skattelettelse, men så er konsekvensen jo også en ret markant besparelse i, hvad vi kan lave af offentlig velfærd, og den er vi ikke klar til at tage. Så det kan godt være, man kan kigge på noget. Vi var med til sidste år at kigge på noget af den selvindrapportering, der er på nogle af de brugte biler. Jeg er ikke sikker på, det fungerer uproblematisk, men det er jo et af de steder, hvor man har kunnet løfte nogle af de administrative byrder og vi også vil kigge velvilligt på det i SF. Men generelt bare at sige, at man, hvis man fjerner afgifter og skatter eller gør, at de ikke er progressive, kan fjerne bureaukrati, er rigtigt, men så har vi et mindre rimeligt og retfærdigt skattesystem.

Spørgeren.

Jeg tror, vi ville kunne gentage den her øvelse med utallige hundredvis af medarbejdere forskellige steder, hvor hr. Sigurd Agersnap så ville svare: Nej, desværre, vi kan ikke have socialisme, uden at vi har alle de her bureaukrater ansat til at bestyre socialismen. Det er jo det, der er problemet. Der er for meget socialisme i Danmark, og socialisme kræver alle disse bureaukrater. Jo mere socialisme, jo mere bureaukrati. Og så er vi jo bare der, at vi må sige: Vi bliver nødt til at have et ikkesocialistisk flertal i Folketinget. De partier, som svinger med røde faner den 1. maj, kan ikke være i flertal i det her Folketing, hvis vi vil komme bureaukratiet til livs.

Ordføreren.

Jeg tror, det er rigtigt, at når vi er konkrete i den her diskussion, vil vi også støde på steder, hvor vi er uenige. Jeg vil bare sige, at med beslutningsforslaget i hånden må man sige, at det også kræver nogle administrative medarbejdere at indføre liberalismen. Det, man her foreslår, er jo faktisk at øge bureaukratiet.

Men det er da rigtigt, at vi har forskellige afvejninger af, hvor vigtige miljøhensyn er, hvor vigtig godkendelsen af produkter, der kommer på det danske marked, er, hvor stor en risiko man vil løbe i effektiviseringens og afbureaukratiseringens tegn. Den diskussion får vi jo først bare gjort spændende, når vi er konkrete.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Først er det jo spændende, at man starter med at lægge ud med at høre, hvad ens kolleger mener om ens formåen, så tak for det, hr. Ole Birk Olesen, så ved jeg da, hvad jeg bliver regnet for. Det var i forhold til den kommentar, der blev givet til ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg vil glæde mig rigtig, rigtig meget over, at vi er fuldstændig enige i, at vi skal have mindre bureaukrati, og at vi skal have færre regler. Det er jeg utrolig glad for, ikke mindst fordi jeg som selvstændig erhvervsdrivende igennem 24 år har bøvlet med det her hver eneste dag, har haft problemer med at skulle ordne en ny nebengesjæft på grund af regler, som gjorde, at der var nogle ting, jeg opgav på vejen. Jeg er glad for, at vi er enige, og jeg er også rigtig glad for den anerkendelse, der kommer fra Danmarksdemokraternes ordfører, der siger, at for ham handler det ikke om, hvem der vil det her mest, men at vi vil det her sammen. Det glæder mig.

Så bliver jeg simpelt hen også nødt til at komme lidt ind på de der småtterier, de der småtterier, som hedder mindre bureaukrati i forhold til bæredygtighedsrapportering. Det handler om, hvor Europa står i forhold til Kina og USA. Vi er langt bagud, vi spænder ben for os selv, og hvis vi fortsætter den her stil i EU, ender vi i Danmark med at være et land, hvis eneste indtægt er, at vi kan vise gamle kirke frem for vores turister. Så for Moderaterne er det bestemt ikke småtterier. Lad os komme i gang i et samlet Folketing, som jeg sagde før. Lad os blive det Folketing, der skriver sig ind i historien, og som i 2025 har fjernet flest regler og mest bureaukrati.

Jeg er fløjtende ligeglad med at få personlig anerkendelse for at levere på det her, bare vi leverer til gavn for Danmark, til gavn for de danske virksomheder. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvem der vil det her mest, bare vi vil det sammen. Så lad os kigge hinanden i øjnene og give hånd på at sige, at det her faktisk er noget, vi gør sammen, fordi det gavner Danmark og det gavner Europa. Jeg er stolt af at være i en regering, der går ned til EU og presser på, også når vi får formandskabet. Den måde, vi bliver endnu bedre og får endnu mere gennemslagskraft på i EU, er, hvis vi står sammen herinde og arbejder mod et fælles mål.

Vi tror ikke i Moderaterne på, at det her er den rigtige model at vælge. Jeg er bange for, at vi måske skaber endnu et bureaukratisk monster med flere hundrede medarbejdere, og det kan jeg ikke anerkende. Det kan sagtens være, at vi skal finde et system og en måde at gøre det her på, men så lad os finde den bedste sammen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi vil supergerne gøre det her sammen med regeringen, men sagen er jo, at vi ikke har flertal her i Folketinget, men regeringen har flertal, og det vil sige, at resten af Folketinget ikke kan gøre noget, medmindre regeringen vil være med. Og nu er vi så kommet med det her forslag. Det vil regeringen ikke være med til, så det bliver ikke den vej, vi kommer til at gå. Så skal vi have regeringens forslag til, hvilken vej vi skal gå, for ellers ender det med – og jeg vil gerne spå, at det kommer til at ende sådan – at fru Charlotte Bagge Hansen, som stiller op til Folketinget for at mindske bureaukrati, efter 4 år, hvor fru Charlotte Bagge Hansens har været et regeringsparti, dvs. et af de partier, der bestemmer i et flertal, afleverer et Danmark, hvor der er mange, mange flere administrativt ansatte, end da fru Charlotte Bagge Hansen blev valgt til Folketinget, mange flere byrder på erhvervslivet, end da fru Charlotte Bagge Hansen blev valgt til Folketinget, og mange flere regler for borgere, end da fru Charlotte Bagge Hansen blev valgt til Folketinget.

Ordføreren.

Det er simpelt hen ikke korrekt. Regeringen har været i gang længe. Er vi tilfredse? Nej, det er vi ikke. Vi vil mere. Oppositionen vil mere og vil komme med gode forslag til, hvor det er, vi skal skære ned, komme med gode forslag til, hvor det er, vi skal fjerne flere byrder. Nu er jeg tilfældigvis også erhvervsordfører og holder rigtig mange møder med erhvervslivet, og ud over det er jeg også selv selvstændig erhvervsdrivende, og dem, jeg taler med, siger, at de aldrig nogen sinde har oplevet en mere erhvervsvenlig regering de sidste 25 år. Det er jeg stolt af at være en del af. Og rejsen slutter ikke her; vi fortsætter, og vi håber, at Liberal Alliance vil være med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

[Lydudfald] ... at vi skal trykke på den knap, hver gang kan vi vil have ordet.

Men det er nogle mærkelige erhvervsfolk, som fru Charlotte Bagge Hansen taler med. Det må så være nogle, der gerne vil stemme på Moderaterne. Men hver gang jeg møder erhvervsfolk, siger de: Vi stemmer på jer i Liberal Alliance. De siger ikke: Den der SVM-regering, det er dog en fantastisk regering; den skal have lov til at fortsætte.

Er det nogle medlemmer af Moderaterne, som fru Charlotte Bagge Hansen taler med – de få erhvervsfolk, der er medlem af Moderaterne? For jeg tror, de fleste er herovrefra.

Ordføreren.

Med al respekt har jeg levet hele mit voksenliv i det private erhvervsliv, og jeg synes ikke, at der er nogen erhvervsdrivende, jeg taler med – uanset om det er mindre virksomheder, altså om det er den lille smed, eller det er det store multinationale DLF Trifolium, jeg taler med – der er mærkelige. Men jeg oplever meget anerkendelse, og i al respekt har

hr. Ole Birk Olesen, så vidt jeg ved, kun frekventeret liberale erhverv, så jeg mener, at jeg kommer både som folketingspolitiker og erhvervskvinde med en vis portion erfaring i forhold til det her emne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil gerne spørge, Moderaternes ordfører, hvad det egentlig er, vi skal stå sammen om. Moderaternes ordfører siger, at vi skal gøre en masse for at bekæmpe bureaukrati sammen. Vi skal bekæmpe det bureaukratiske monster, siger ordføreren.

Undskyld mig, men det eneste bureaukratiske monster, der er her, er regeringen. Fru Charlotte Bagge Hansen, hendes parti og den regering, hendes parti er en del af, kommer til at overlevere et Danmark, når vi har folketingsvalg – forhåbentlig snart – med langt flere statsadministratorer og djøf'ere og mere bureaukrati og flere regler, end dengang Moderaterne kom i Folketinget. Hvis fru Charlotte Bagge Hansen ønsker at bekæmpe bureaukrati, har hun da valgt det forkerte parti, det forkerte projekt, den forkerte regering. For den her regering og fru Charlotte Bagge Hansens parti trækker Danmark i den modsatte retning af det, fru Charlotte Bagge Hansen siger hun vil.

Hvorfor er det, vi skal trækkes længere med den her pine? Kan fru Charlotte Bagge Hansen ikke ligesom fru Karin Liltorp og hr. Jon Stephensen og alle andre, der har meldt sig ud af Moderaterne, bare melde sig ud med det samme? Og lad os så få væltet den her regering, og lad os få et valg, så vi kan starte Danmark forfra.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg godt ved, man kan ønske til både jul og til fødselsdage, og det kan også godt være, man kan ønske her en helt almindelig tirsdag aften.

Regeringen leverer. Regeringen arbejder hårdt. Regeringen har leveret og fortsætter med at levere. Det, jeg jo godt kunne tænke mig i forhold til samarbejde, var, at man måske fra oppositionens side kom med nogle konkrete tiltag, i forhold til hvor vi kan fjerne noget bureaukrati og fjerne nogle regler. Jeg oplever det til dels ved Danmarksdemokraterne, som jo skal have lidt ros af mig i dag for altid at gå konstruktivt til opgaven. Det gør de også her. Det var også et af de partier, der kunne levere lidt til forhandlingerne, og det vil jeg gerne kvittere for.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Men vi står jo og diskuterer oppositionens forslag nu. Altså, vi står og diskuterer fire blå partiers forslag til, hvad man kan starte med at gøre, så der er jo masser at tage fat i.

Det er i øvrigt rigtigt, at regeringen har leveret. Regeringen har leveret tusindvis af papirtigre, tusindvis af vinkelskrivere, der sidder derude og suger kernevelfærd ud af den offentlige sektor. Så den her regering har leveret noget, nemlig statslig administration og mere bureaukrati – alt det, vi ikke vil have. Tillykke med det!

Ordføreren.

Jeg fristes til at sige, at vi har leveret , at tusind årsværk skal fjernes. Vi har leveret mange forslag ind til Erhvervsministeriet, og nogle af de herrers partier har også har været med til det, og tak for det. Vi er ikke færdige med opgaven endnu. Det er stærke og dygtige folk, og Danmark er lige nøjagtig i de hænder, det skal være i nu, for at der bliver effektueret. Og det er jeg stolt af.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er rigtigt nok, at alle i overskriftsform er enige om, at der skal være mindre bureaukrati og færre regler i Danmark, men det er ikke ret mange medlemmer af Folketinget, som har forstået, at det ikke er nok bare at ønske, og at det er ikke nok bare at gå til det usystematisk og så tro, at man får resultater. Det burde være indlysende, for det har man jo forsøgt i 175 år uden at være kommet nogen steder. Men det er det ikke, og det afspejler den debat, vi har haft her i dag om vores beslutningsforslag jo også.

Vi har netop hørt Moderaterne fulde af optimisme mene, at hvis bare vi kører på og arbejder lidt hårdere, så kommer vi i mål; så får vi færre regler og mindre bureaukrati nog færre administratorer. Men det gør vi ikke.

Man er nødt til at have nogle systematikker, nogle værktøjer, nogle redskaber og nogle metoder til at gøre det, som sikrer, at man ikke bare kører videre i det samme spor, som ikke giver andet end mere og mere bureaukrati og flere og flere regler og flere og flere administratorer. Og det er det, vi foreslår her. Vi foreslår tre ting.

For det første et loft over antallet af medarbejdere, der arbejder med administration og ledelse i staten. For det andet at omfanget af erhvervsøkonomiske byrder som følge af dansk lovgivning bliver kortlagt, målt, og at man opsætter mål for det. Og for det tredje at antallet af regler, der bebyrder borgerne, også får et loft.

I forhold til det andet punkt, altså omfanget af erhvervsøkonomiske byrder som følge af dansk lovgivning, målte vi det med ret stor succes, da vi sad i regering sidst. Hver gang vi pålagde erhvervslivet en byrde, opgjorde vi, hvor mange timer det måtte forventes, at erhvervslivet blev pålagt af administration. Så hvis vi pålagde dem en indberetning eller betaling af et nyt girokort eller noget andet, som koster administration for virksomheder, så estimerede vi, hvor mange timers arbejde det ville medføre for erhvervslivet. Så gangede vi det med en timeløn, og så slog vi fast, hvor stor en byrde det var for erhvervslivet. Der havde vi så som mål, at vi skulle fjerne for 4 mia. kr. mere, end vi indførte, og vi nåede målet om de 4 mia. kr. Det gjorde vi ikke som noget nemt, men vi nåede målet, fordi vi netop havde et mål.

Det var nok det, jeg var mest stolt over som erhvervsminister overhovedet, altså at vi havde fået afskaffet faktisk rigtig mange regler og lettet de administrative byrder for erhvervslivet, og jeg var rigtig ærgerlig over, at det første, der skete i Erhvervsministeriet, da jeg overdrog ministerposten til hr. Simon Kollerup, min efterfølger, var, at man så holdt op med at gøre det. Og så stoppede afbureaukratiseringen over for erhvervslivet fra den ene dag til den anden med regeringsskiftet i 2019.

Vi synes, man skal indføre det igen, og vi synes ikke kun, det skal være erhvervslivet, der skal have glæde af, at man målrettet arbejder med at afskaffe regler og bureaukrati. Det skal borgerne også, og det skal staten også, og det er derfor, der er to mål mere med i det her forslag til en bureaukratilov.

Vi kan håbe, måske. Vi ved jo godt, at når vi foreslår noget, bliver det automatisk afvist af flertalsregeringen, undskyld, mindretalsregeringen – det skal jeg lige vænne mig til at sige; det er jo nye tider. Den nye mindretalsregering afviser jo alle beslutningsforslag, desværre. Men vi kan håbe, at debatten gør en eller anden form for indtryk, og at man på et eller andet tidspunkt vil lade sig inspirere. For man er nødt til at nå frem til, at man skal gøre en systematisk indsats og ikke bare overbevise sig selv om, at man skal arbejde hårdere, for så kommer vi ingen steder. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo, for at effektivisere på den her tidspunkt af døgnet, fristende at holde den samme ordførertale som den, man holdt ved det tidligere beslutningsforslag, som også var et rigtig godt beslutningsforslag fra de fire borgerlige partier, men det vil jeg nu ikke gøre. Jeg vil starte med at rose de tre andre blå partier for at være penneførere på det her rigtig, rigtig gode beslutningsforslag, og jeg vil tillade mig at starte lidt i hr. Rasmus Jarlovs ånd.

For det er jo rigtigt, at den her regering ikke optager beslutningsforslag, som oppositionspartier fremsætter til behandling i Folketingssalen. Jeg har dog det fromme håb, at når regeringen på et eller andet tidspunkt siger, at den vil gøre noget ved det her, så vil den lade sig inspirere af det beslutningsforslag, der ligger her, og at man så vil tage nogle elementer ud af det og fremsætte det som sine egne forslag. Der findes ikke copyright i politik, for det betyder ikke noget, hvem det er, der får de gode idéer, eller hvem det er, der fremsætter lovforslagene. Det vigtigste er, at gode tiltag bliver gennemført til glæde for danskerne.

Det her forslag er et supergodt forslag. Jeg tror, det er sund fornuft, og at de fleste danskere, der vil have læst det eller set det her i dag, vil tænke: Hvorfor slår regeringen ikke bare til og vedtager det og lad os så i øvrigt komme i gang?

Der er en enkelt episode, som jeg vil fortælle om her i Folketingssalen. Den handler om bureaukrati, og jeg synes den er meget, meget sigende for den her regerings måde at arbejde på. Tidligere i den her folketingssamling behandlede vi på erhvervsministerens ressort et lovforslag, der handlede om at implementere et EU-direktiv om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje.

EU-Kommissionen kommer med det her direktivet og siger til medlemsstaterne: Nu skal I sørge for at implementere det her i national lov. Og så siger den danske regering til EU-Kommissionen, at det synes vi er en dårlig idé, for Danmark har ikke nogen indre vandveje, hvilket er rigtigt. Og så siger EU-Kommissionen: Det er lige meget, I skal gøre det alligevel. Så siger den danske regering: Okay, så gør vi det. Vi klapper hælene sammen, og så fremsætter vi et lovforslag, der går i Folketingssalen.

Regeringen siger selv, at den ikke har kunnet finde et eneste eksempel på en mobil lønmodtager, der ville blive ramt af dette lovforslag. Problemet er, at man ikke kan kalde Gudenåen en meget væsentlig indre vandvej, sagt med al respekt for åsystemet. Så Folketinget vedtager med fuldstændig åbne øjne et lovforslag, som der sikkert har siddet kloge folk ovre i ministerierne og arbejdet på i hundrede år og en sommer. Man vedtager et lovforslag, der ingen effekt har. Det er de facto død lovgivning, som et flertal i Folketinget vedtog den dag.

Jeg havde det sådan lidt, at ja, vi taler alle sammen om, at det skal være mere smidigt, at vi skal spare på nogle bureaukrater, og at det hele skal være nemmere, og så vedtager vi død lovgivning, som aldrig får effekt.

Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvad jeg ikke synes nogen regering nogen sinde skal gøre, men hvad den her regering alligevel gør, og det synes jeg ikke er godt.

Jeg håber, at vi med det her forslag dog kan komme med god inspiration til regeringen. Jeg håber, den stjæler med arme og ben fra det her beslutningsforslag og har tænkt sig at gøre det til sin egen politik. Det tror jeg vil være rigtig godt for Danmark. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det så fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Forslaget her minder i sin intention om det foregående forslag. Forslagsstillerne ønsker at reducere de administrative byrder ved at sætte bindende reduktionsmål for for det første antallet af medarbejdere, der arbejder med administration og ledelse i staten, for det andet omfanget af erhvervsøkonomiske byrder som følge af lovgivning og for det tredje antallet af regler, der bebyrder borgerne.

Alternativet er stor fan af klimaloven, som jeg kan forstå at beslutningsforslaget her er inspireret af, men vi har det også sådan med reduktionsmål, at skal man lave dem, skal det være muligt at måle på, og det skal også rent faktisk give mening i forhold til det overordnede mål, man har. Det synes vi ikke helt at forslagsstillerne er lykkedes med i det her beslutningsforslag.

Det første reduktionsmål, der omhandler antallet af medarbejdere, der arbejder med administration og ledelse i staten, mener vi i Alternativet er ret meningsløst at have som mål. Det er meningsløst at have som mål, at man skal nedlægge et bestemt antal stillinger uden at tage højde for, hvilke opgaver der så ikke skal løses. Det er en forkert rækkefølge. Man bør starte med opgaverne og så derefter nedlægge stillingerne, ellers risikerer man, at den offentlige service forringes, og det er det, vi ser tendenserne til i USA allerede i dag, hvor man hovedløst fyrer en masse medarbejdere uden at tage bestik af opgaverne først.

Så er der et reduktionsmål om, at antallet af regler, der bebyrder borgerne, skal ned. Det kan jo lyde meget fint, men det er umuligt at definere. Det skriver forslagsstillerne også selv i beslutningsforslaget. Hvornår bebyrder en regel en borger? Det kan være forskelligt fra borger til borger. Ja, nogle gange ser vi også partier herinde, som med vilje ønsker at begrænse borgernes udfoldelse. Det kan eksempelvis være reglen om, at kontanthjælpsmodtagere skal aftale det med jobcenteret, hvis de gerne vil rejse til udlandet. Det er en håbløs regel i Alternativets øjne. Det er håbløst bureaukrati. Men der er jo partier herinde, der gerne vil have den type bureaukrati.

Så er der også et forslag om, at erhvervsøkonomiske byrder skal reduceres. Det er faktisk det eneste mål i det her beslutningsforslag, som jeg synes giver mening at kigge på. Stod det til Alternativet, skulle man kigge på dét, hvis man skulle lave en bureaukratilov, altsåde administrative konsekvenser af lovforslag. Man kunne tage det mål og supplere det med et mål for de administrative konsekvenser for borgerne og et mål for de administrative konsekvenser for forvaltningen. Det er tre parametre, som i dag indgår ved lovforslag som en del af konsekvensanalyserne, og det synes vi godt man kunne bruge, hvis man skulle lave en bureaukratilov.

Så skulle man have Alternativet med på det her forslag, skulle man tage de tre parametre og optage dem i en samlet lov. Men jeg vil også gerne, som SF's ordfører var inde på,holde fast i, at det skal handle om substansen og det skal handle om opgaverne, og så kan reduktionsmålene komme derefter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg må sige, at jeg er lidt usikker på, hvad Alternativet egentlig mener. For jeg forstod, at Alternativet egentlig er sympatisk indstillet i forhold til at have en målsætning om mindre bureaukrati i det danske samfund. Men det, som vi så identificerer som bureaukrati, må man ikke have målsætninger for.

Hvad er bureaukrati? Jamen bureaukrati er vel byrder, regler og bureaukrater. Det er jo det, de tre målsætninger, som vi forsøger at få ind her, omfatter. Så hvis man ikke vil have målsætninger om færre byrder, regler og bureaukrater, er man jo ikke tilhænger af målsætninger om mindre bureaukrati.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for et godt spørgsmål. Jeg mener sådan set, at ordføreren har en forkert forståelse af, hvad bureaukrati er. Bureaukrati er regler. Alle partiers politik i dag, altså det, vi har stående i vores partiprogrammer og i vores udspil, er bureaukrati. Det har Liberal Alliance også stående. Det, som jeg kan forstå på ordføreren at han gerne vil af med, og det er Alternativet enig i, er det, der hedder administrative byrder. Det er det, der kan komme som en konsekvens. Nogle gange er det en utilsigtet konsekvens, andre gange er det en utilsigtet konsekvens af bureaukrati. Det er altså byrder, som forvaltningen oplever, erhvervslivet oplever eller borgerne oplever, og det er vi enige med ordføreren for forslagsstillerne i at vi skal have reduceret. Men de mål, i hvert fald de to af de tre mål, der foreslås her, har jo ikke noget at gøre med byrder.

Så er det spørgeren med sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvis nu man f.eks. ikke synes, at vi skal fjerne 500 medarbejdere i Motorstyrelsen, der kontrollerer, at registreringsafgiften, som opkræves, er den korrekte, fordi man elsker registreringsafgiften så meget og ikke vil putte den provenuopkrævning over på en grøn ejerafgift i stedet for, så må man jo bare finde nogle andre områder, hvor man synes at man kan undvære bureaukrater til at bebyrde det danske samfund med deres lønniveauer og med det arbejde, der skal gøres af private borgere og virksomheder for at holde dem beskæftiget. Altså, jeg ved godt, at nogle ting ønsker man, men så må man jo bare pege på nogle andre ting, man ikke ønsker.

Ordføreren.

Tak for et godt spørgsmål, som jo netop går ned i substansen, og som er det, vi i Alternativet synes er det centrale at diskutere, når vi snakker om byrder: Hvilke opgaver skal ikke laves, fordi de medfører byrder? Der har vi stående i vores politik, at vi gerne vil se på jobcentrene. Der bruges, så vidt jeg husker, op mod 13 mia. kr. bare på kontrol. Bl.a. har vi i hvert fald foreslået, at man skal afskaffe rådighedspligten, så mange af de kontrolopgaver vil frafalde. Det er jo noget, som jeg er næsten hundrede procent sikker på at Liberal Alliance er uenige i. Men det er jo unødvendigt bureaukrati, som medfører administrative byrder, som vi i Alternativet gerne vil afskaffe. Så det handler om politik i sidste ende.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går nu til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Danskerne drukner i bureaukrati. Virksomhederne drukner i bureaukrati. Foreningerne drukner i bureaukrati. Velfærden drukner i bureaukrati. Det vil alle politikere gerne gøre noget ved, og derfor er jeg glad for, at vi i de borgerlige partier nu kan hjælpe vores kollegaer i resten af Folketinget et stykke på vejen mod at løse problemet.

Ikke mindst regeringen har et problem, som vi kan hjælpe med at løse. Lige nu bliver regler fjernet med en pincet, men læsset på med en skovl. Det er den altoverskyggende grund til, at regeringen har kunnet opfatte sig som ambitiøs i forhold til afbureaukratisering, samtidig med at problemerne kun stiger. Også den nuværende regering står stolt med pincetten i hånden og peger på, at man har lavet et opgavebortfald i staten på 1.000 administrative stillinger, imens man med skovlen har tilført 17.000 administrative stillinger i staten, siden fru Mette Frederiksen blev statsminister. Det er ikke for ingenting, at nogle har kaldt fru Mette Frederiksen for bureaukraternes statsminister.

Skal vi vende udviklingen, skal vi stoppe med at fokusere på enkelthederne og måle os selv på bundlinjen, få snuden op fra detaljerne og se på helheden. Formår vi at gøre Danmark mindre bureaukratisk? Vi foreslår, at man med inspiration fra klimaloven sikrer en løbende opfølgning på, om vi opnår ambitiøse afbureaukratiseringsmål på tre hovedområder.

For det første skal vi have gjort op med himmelflugten af antallet af administrativt ansatte i staten. I forslaget nævnes regeringens egen opgørelse, som viser en stigning på 16.000 administrativt ansatte fra 2017 til 2023, svarende til 28 pct. Senere har CEPOS lavet en opgørelse, som tilsvarende viser en stigning på 17.000 i den periode, hvor Mette Frederiksen har været statsminister. Det er altså en voldsom udvikling. Inden indvendingen kommer, vil jeg sige, at der også var en stigning i perioden fra 2015 til 2019. Her steg antallet af administrativt ansatte med ca. 6.300. Det er en markant lavere stigningstakt, men ikke et udtryk for, at de blå partier står med rene hænder. Det interessante er ikke at fordele skyld, det er at få gjort noget ved problemet. Vi står her ikke for at pege fingre. Vi står her med en udstrakt hånd.

Problemet er både generel opdrift, og at man ikke får ryddet op igen, når man har løst et problem. Et eksempel på generel opdrift er, at regeringen lader sig betjene af 1.420 flere embedsmænd, end man gjorde i 2017. Det er en stigning på over 30 pct. Et eksempel på manglende oprydning er, at Erhvervsstyrelsen blev cirka fordoblet i kølvandet på covid-19, og det var med god grund, da man skulle løse store opgaver i forbindelse med kompensationspakker. Men Erhvervsstyrelsen havde i tredje kvartal af 2024 stadig 40 pct. flere ansatte end i 2019. Hvorfor? Ingen ved det. Der er brug for, at man systematisk går til opgaven med at få reduceret antallet af administrativt ansatte i staten, hvis ikke vi fortsat ønsker at bruge en stadig større del af vores offentlige budgetter på administration.

For det andet skal man systematisk få gjort op med erhvervsøkonomiske byrder for virksomhederne. Som LA'er kan man blive overrasket over, hvor mange virksomheder der er væsentlig mere frustrerede over det offentlige bureaukrati end over det danske skatteniveau. Det er kilde til meget stor frustration og meget store udgifter hos dem, der skaber velstanden. Det er et vilkår, at store dele af nye bureaukratiske krav kommer fra EU. Senest har vi vedtaget csrd i dansk lovgivning, som påfører virksomhederne udgifter for 6 mia. kr. om året. Man kan vælge den tilgang at sige, at EU-kravene er ude af vores hænder, men uanset om kravene kommer herindefra eller fra EU, er det en stor og ofte helt unødig byrde for virksomhederne. Så vi mener, at vi må tage opgaven på os og tage ansvar for helheden.

Vi kan ikke styre alle EU-krav, men så må vi finde reduktioner i vores egne krav for at modgå nye europæiske krav, og så er vi jo heller ikke komplet uden indflydelse på EU-kravene. Vi noterer os da med tilfredshed, at regeringen nu vil arbejde for at få udskudt mere end halvdelen af de krav, som blev vedtaget for mindre end ½ år siden.

For det tredje skal vi have gjort noget ved mængden af regler. Siden 1989 er lovgivning og regler vokset med 11,5 millioner ord svarende til 158 pct. Noget af den udvikling dækker over, at vi stadig har en masse regler i bøgerne, som ikke længere finder anvendelse. Dem kunne vi jo bare skrotte i morgen. Men der er også meget, der tyder på, at vi er for dårlige til at få ryddet op i regler, der ikke længere giver mening. Hvis man har lyst til at fornøje sig med et stort antal eksempler på mærkelige regler i det danske samfund, kan jeg henvise til instagramsiden Regelstaten, som tidligere blev udgivet af CEPOS. Her er et par eksempler.

Siden 2001 har det været forbudt at sælge salt uden tilsat jod, men blot få år før var det forbudt at sælge salt med tilsat jod. Det er forbudt at køre i autocamper uden at medbringe madrasser. Det er også forbudt at have en campingvogn på over 25 m² stående på en campingplads i mere end 4 uger årligt. Er det virkelig derfor, vi er i politik? Er det for at indføre og bevare sådan nogle regler? Det synes vi ikke. Men det er os politikere, der har skabt problemerne, og derfor kan vi heldigvis også løse dem igen. Vi skal binde os til masten, for at færre af vores skattekroner skal bruges på administrativt ansatte, for at det skal være lettere at drive virksomheder og foreninger i Danmark, og for at vi skal være bundet af færre unødige regler. Hvis regeringen ønsker den retning, synes vi, at regeringen bør støtte forslaget, så vi begynder at fjerne regler med skovlen og indføre dem med pincet.

Jeg håber, at mine politiske kolleger vil tage imod den udstrakte hånd fra os borgerlige, også selv om vi ikke her og nu har et flertal i Folketinget, som vil stemme for det her. Men det er jo ofte sådan, ligesom det er, når der nedsættes ekspertkommissioner og lignende, at lige så snart de melder ud med deres forslag, skyder et bredt flertal af partier forslagene ned. Så går der nogle år, og så finder de alligevel anvendelse, når der er behov for at gøre noget godt for Danmark, som øger effektiviteten og antallet af mennesker i arbejde og gør vores samfund mere fornuftigt. Vi kan også håbe med det her, at selv om vi har en flertalsregering, som stemmer imod det her og nu, sådan som de har meddelt her på talerstolen, får man på et tidspunkt behov for at indynde sig hos vælgerne og dermed også behov for at finde forslag frem, som er fornuftige, gode og populære som f.eks. det her. Tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Nu nævnte ordføreren for forslagsstillerne jo et par mindre og måske også tåbelige regler. Det kan sagtens være tilfældet. Det mindede mig om en annonce fra Liberal Alliance. Det var en stor ophængt annonce, der lød: »Hvad er verdensmålskonsulenter værd, hvis ens mor eller far ligger på et plejehjem med våd ble i 12 timer?« Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge Liberal Alliance, om de har fundet ud af, hvor mange verdensmålskonsulenter der er i Danmark, og hvor meget ekstra hjemmeplejepersonale man kunne få for verdensmålskonsulenterne.

Ordføreren.

Nej, det kan vi ikke, medmindre man har lyst til at ringe ud til alle 98 kommuner og spørge dem og bede dem om at slå det op osv. Så skal man også tage højde for, at de kan have nogle konsulenter ansat, som beskæftiger sig med verdensmål, men som ikke har titel af verdensmålskonsulenter. Det er en vanskelig opgave, men der har været verdensmålskonsulenter, og der er formentlig stadig væk verdensmålskonsulenter. Det er jo et godt spørgsmål, hvad vi egentlig skal bruge dem til.

Spørgeren.

Jeg kiggede lidt på det dengang, og jeg kunne finde tre verdensmålskonsulenter, og det kan godt være, at man kunne finde et par stykker ekstra. Men jeg synes bare, at det viser udfordringen med den her debat, som ordføreren også bringer op i dag. Man tager jo meget, meget små ting, og så finansierer man meget store dele af velfærdssamfundet med det. Man fremhæver nogle meget små, tossede eksempler, og så siger man: Vi kunne faktisk have en helt anden hjemmeplejesektor. Det står jo simpelt hen ikke mål med den afskaffelse af bureaukratiet, man gerne vil lave.

Kunne man ikke få nogle lidt mere seriøse, ædruelige bud på de her store klumper af medarbejdere og på, hvad konsekvenserne vil være, fra Liberal Alliance?

Ordføreren.

Nu nævnte jeg her i min tale, at der i Mette Frederiksens tid som statsminister er kommet 17.000 flere ansatte i staten, som beskæftiger sig med administration. Hvis man kunne rulle det tilbage, ville man spare over 10 mia. kr. Det er ikke småt. Jeg er med på, at det vil kræve en indsats. Jeg er også med på, at det vil kræve, at man dræber nogle darlings, som findes derude. Jeg er sikker på, at rigtig mange af de darlings især findes i Socialistisk Folkeparti.

Nu er der f.eks. det her med, at vi har en registreringsafgift på biler, som er utrolig svær at opkræve. Det har man simpelt hen 500 mennesker til at beskæftige sig med, og det skal vi have af hensyn til fordelingen, ikke af hensyn til trafikken eller bilerne, på grund af SF.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.