Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om at øge danske virksomheders muligheder for rekruttering af international arbejdskraft fra bestemte lande.

Af Dina Raabjerg (KF) og Mona Juul (KF).

(Fremsættelse 25.10.2024).

Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Og hvis ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget, må hun gerne komme til talerstolen. Værsgo, 2 minutter.

Tak. Vi kan alle sammen blive enige om, at vi har brug for udenlandsk arbejdskraft. De ord kom fra Moderaternes Mohammad Rona i sidste uge i Børsen og på LinkedIn.

Vi vil lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Og der skal indføres en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomhed, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår.

Det fremgår af regeringsgrundlaget. Og arbejdsløsheden er ifølge de seneste tal fra STAR på under 3 pct. og altså historisk lav.

Med det her beslutningsforslag giver vi regeringen mulighed for at bekræfte, at man vil eksekvere på de fine ord. International arbejdskraft handler både om at lukke hullet for mangel på medarbejdere i visse sektorer, men også om den diversitet, som vi ved styrker innovation og resultater. Det har vi brug for med udsigten til en tom kasse og uudtømmelige politiske ønsker.

Da jeg var ansat i Systematic, kunne vi ikke opdrive ledige dataloger, it-arkitekter og højt specialiserede kompetencer inden for sikkerhed og it-drift. Og i min hjemkommune Ikast-Brande er arbejdsløsheden for industriteknikere på 0 pct.

Store statslige byggerier kan kun gennemføres med hjælp fra medarbejdere udefra, og den grønne omstilling kan vi ikke eksekvere med de folk, vi har herhjemme. Sidste år havde danske virksomheder 76.800 forgæves rekrutteringsforsøg.

Vi ønsker derfor, at beløbsgrænsen i den supplerende ordning nedsættes. Og vi foreslår, at faggrupperne på positivlisten udvides, og der laves en ny positivliste med en lavere beløbsgrænse for lande uden for EU. Tak for ordet.

Tak for det.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her forslag lægger op til, at regeringen indkalder til forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at fremsætte et lovforslag om at sænke beløbsgrænsen for den supplerende beløbsordning, udvide faggrupperne på positivlisten og indføre en ny positivliste med en lavere beløbsgrænse for lande uden for EU, som Danmark har stærke handelsmæssige forbindelser til. Regeringen anerkender, at international arbejdskraft spiller en vigtig rolle for danske virksomheder og det danske arbejdsmarked. Derfor skal danske virksomheder også have mulighed for at rekruttere de medarbejdere, der er behov for, på tværs af landegrænser.

Så langt er jeg sådan set enig med forslagsstillerne. Netop derfor har regeringen, siden den tiltrådte for snart 2 år siden, gennemført en række ændringer på området for international arbejdskraft, som netop har til formål at lette virksomhedernes rekruttering. Vi har indført en supplerende beløbsordning med en lavere beløbsgrænse på 393.000 kr. Vi har styrket fasttrackordningen ved at nedsætte kravet om antallet af fuldtidsansatte fra 20 til 10 ansatte. Vi har afskaffet kravet om dansk bankkonto for fasttrackordningen og forlænget fristen for at etablere en konto for de ordninger, hvor kravet stadig gælder. Regeringen har udvidet positivlisterne og indført en ny erhvervsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner, for at nævne nogen. Vi har også indført en særlig adgang for tøjmodeller, hvis man er i den lidt mere kuriøse afdeling, og for computerspillere. Så jeg synes, vi har været godt rundt i landskabet.

Jeg er ikke enig i forslagsstillernes grundforudsætning om, at der i forhold til international arbejdskraft stadig er mange benspænd eller overflødige regler eller lang sagsbehandling. Ud over de eksempler, jeg har nævnt, synes jeg, det er vigtigt at påpege, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandlingstider er faldet markant de senere år og ligger på et fornuftigt niveau. I 2024 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på erhvervsområdet 37 dage. Til sammenligning lå den i 2021 på 75 dage, og ser man specifikt på fasttrackordningen, som er den største ordning, eller den, der kommer flest mennesker ind på, så har det i år været 24 dage i gennemsnit. Derudover fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil indføre en ny ordning for lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår. Og hvis vi skal åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft, skal rekrutteringen for mig at se foregå på en klog og ansvarlig måde, og det synes jeg ikke er afspejlet i det her beslutningsforslag.

Jeg mener, vi allerede har rimelige forhold for rekruttering af international arbejdskraft. Dels er der for alle EU-lande åben adgang til udenlandsk arbejdskraft, dels er der beløbsordninger og fasttrackordninger, som i vid udstrækning møder det behov, der er.

Jeg må også bare sige – for nu har os, der har haft udlændingedebatten, været i gang her i salen i godt og vel 4½ time – at jeg synes, det er lidt spøjst, at Det Konservative Folkeparti sidste år spiller ud med, at man skal kunne komme til landet uden at have arbejdstilladelse, altså at man siger: Uanset hvad man bliver ansat som, skal virksomheden kunne få en til landet, før man overhovedet har fået lov til at være i landet. Det diskuterede jeg med den daværende konservative ordfører. Jeg synes, det var en ekstremt mærkværdig måde at gå til rekruttering på.

Jeg ved ikke, om det er det, man mener også med det her forslag. Det står lidt uklart. Men det var i hvert fald tydeligt dengang, at man sagde: Hvis man forestiller sig, at man f.eks. har et pizzeria, som gerne vil ansætte en medarbejder fra Tyrkiet, så kan vedkommende komme til Danmark, og når han sætter fod på dansk jord, så kan man sende en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det kan jo hurtigt tage lang tid at sagsbehandle. Der kan mangle papirer i sådan en ansøgning. Man kan sende en ufuldstændig ansøgning. Så kan der blive bedt om yderligere oplysninger. Så kan der måske gå et års tid, før man får sagsbehandlet, og i hele det her år skal man kunne arbejde lovligt på det danske arbejdsmarked i eksempelvis et pizzeria. Og hvis så folk efterfølgende mister deres opholdstilladelse, og hvis nu de f.eks. er fra Iran, så kan vi ikke sende dem tilbage til det land.

Det er altså Det Konservative Folkepartis indstilling i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Det er, at man uden papirer, uden tilladelser, uden noget som helst skal kunne sætte fod på dansk jord, så længe man bare har et hvilket som helst cvr-nummer, der har sagt: Dig vil vi gerne ansætte som arbejdskraft her. Og så må man håbe på, at det bliver sagsbehandlet hurtigt.

Nu har jeg jo lyttet til debatten her i dag også. Og det er jo sjældent, man sådan tror på det, man selv har sagt. Så jeg citerer bare her fra det, som den tidligere konservative formand sagde:

»Vi ønsker en model, hvor langt flere virksomheder end i dag kan tiltrække medarbejdere og have dem ansat, mens sagsbehandlingen pågår.«

Citat slut. Og det blev altså til: Virksomheder skal kunne få udenlandsk arbejdskraft til landet, før myndighederne har givet dem grønt lys.

Så jeg bliver nødt til på en eller anden måde bare at være klar over: Er det det her, De Konservative mener? For jeg synes jo, det der med at få papirløse migranter fra Mellemøsten til Danmark uden overhovedet at have den mindste grad af kontrol er noget af det allermest uansvarlige, måske det mest uansvarlige siden udlændingeloven i 1983, som jeg har hørt i det her Folketing. Det kan godt være, det ikke er det, man mener, og så synes jeg egentlig, det er positivt. Men det er jo det, man tidligere har været ude at forsvare i pressen, og det er jeg i hvert fald ekstremt skeptisk over for, og jeg tror, det vil være ødelæggende for det danske samfund, hvis det er, der er en åben port for folk, der ikke har papirer og adgang til vores arbejdsmarked.

Nu har der i de debatter, vi har haft, fra Det Konservative Folkepartis side været sådan lidt en erklæring af, at man jo ikke kunne blive konkret på det. Der vil jeg sige, at jeg synes, at når man kommer og stiller et beslutningsforslag i Folketinget, så skal man have en eller anden grad af konkretisering af det, man kommer med. Altså, man skal have et eller andet forhold til at sige: Hvad er det, man forestiller sig, det her skal blive til i virkeligheden? Vi sidder gode repræsentanter for forskellige dele af landet og forskellige politiske overbevisninger og tager sagsbehandling alvorligt og forbereder os til det her. Og så synes jeg, det er fair nok, at man også, når man kommer, har et bud på, hvad det konkret er, man gerne vil have ud af det, i stedet for at sige: Vi sidder ikke i regering; det kan vi ikke svare på. Så jeg håber i den her debat, at det bliver mere konkret.

Med de ord vil jeg sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ministeren starter med at remse en lang række ændringer op, bl.a. afskaffelsen af kravet om en dansk bankkonto og alle mulige andre ændringer, som Socialdemokratiet er med til at føre igennem. Der vil jeg gerne høre, om det er nogle ændringer, som ministeren er stolt af, altså om de eksempler, han nævner, er nogle ændringer, som han slet ikke har nogen bekymringer over, samtidig med at regeringen også skærer i Arbejdstilsynet, og om ministeren ikke særlig har en bekymring over det, når vi lige har set afsløringer igen, denne gang i dokumentaren »På statens regning« på DR og også i DR's »Underdanmark« og i TV 2's »Den sorte svane«, der viser, at nogle af de kriminelle virksomheder er på fasttrackordningen, som ellers bliver rost her.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det ikke er rigtigt, at vi har afskaffet kravet om en dansk bankkonto, uanset hvor mange gange Enhedslisten gentager det. Vi har afskaffet det for én ud af 32 forskellige typer opholdstilladelser, og det er den, der hedder fasttrackordningen, og det er dem, som er højest lønnede, og som arbejder i de virksomheder, som i højest grad overholder reglerne. Det, som jeg synes er interessant, når vi taler om udenlandsk arbejdskraft, er, at vi bliver bedre til at tiltrække og fastholde dem, som har en høj løn, og som arbejder i virksomheder, som typisk også har ordnede vilkår. Hvis man tager de virksomheder, som man afskaffede bankkontokravet, så er det i meget, meget ringe grad byggevirksomheder, landbrug, restauration, videnservice, medicinalproduktion osv., som folk typisk kommer til. Så det interessante er jo at fastholde dem, som er specialister, og som kommer udefra. Og det uinteressante og det, som jeg synes man skal bekæmpe, er at sige, at alle kan komme ind, uanset om man laver ufaglært arbejde, for så ødelægger vi vores arbejdsmarked, og så er det i øvrigt for vores samfund heller ikke nogen særlig god forretning. Vi har kun overskud, så længe det er højtlønnede, vi taler om.

Spørgeren for anden runde.

Men hvordan kan fasttrackordningen og udtrykket ordnede vilkår være i samme sætning, når vi netop ser, at en af de kriminelle virksomheder, som er blevet afsløret, stadig er på fasttrackordningen? Altså, jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man som regering ikke er kommet med en lang række forslag for rent faktisk at gøre noget ved de alvorlige problemer, vi ser, og som har kæmpe konsekvenser, hvor mennesker mister livet, og hvor folk får sat deres helbred i fare. Det er det, jeg synes er det reelle problem her, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man kan remse en så lang række eksempler op, som ministeren gør i talen, og så samtidig levere en finanslov, hvor man skærer ned på Arbejdstilsynet.

Ministeren.

Nu handler beslutningsforslaget her jo ikke om Arbejdstilsynet, og jeg er ikke beskæftigelsesminister, men jeg kan jo svare for det, som i hvert fald er mit ansvar, og der må jeg bare sige, at jeg intet problem har med, at for højtuddannede og for folk, der eksempelvis arbejder i medicinalindustrien, siger vi at det skal være relativt nemt at komme til Danmark at arbejde, og de har en høj indkomst og arbejder i nogle brancher, der er organiseret, og hvor folk også generelt har rigtig gode arbejdsvilkår. Det synes jeg er fornuftigt. Men der, hvor vi skal sætte, er jo i forhold til den store gruppe, som er de 78 pct. af udenlandske arbejdstagere, der er EU-borgere, og som typisk kommer og arbejder inden for eksempelvis byggeri eller restauration, og som har dårlige vilkår og lav løn. Det er der, hvor vi skal sætte ind.

Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er sgisme lidt ærgerligt, at ministeren jo tydeligvis hverken har hørt min tale eller læst beslutningsforslaget, eftersom han ikke mener, at det er konkretiseret, for jeg nævnte sådan set nogle meget konkrete ting og han snakker om alt muligt andet. Men det, jeg ikke forstod, ud over at jeg hørte en masse kritik af Det Konservative Folkeparti i al almindelighed, var, om man ønsker at gøre det lettere at tiltrække mere international arbejdskraft eller ej.

Ministeren.

Jeg synes, der er noget international arbejdskraft, som det skal være nemmere at tiltrække, eksempelvis folk, der arbejder til høje lønninger, og som arbejder i specialiserede funktioner, og så skal der være noget arbejdskraft internationalt set, som der skal være større kontrol med, og det er typisk folk, som arbejder til lave lønninger.

Det er både, fordi dem, der arbejder til lave lønninger, ødelægger vores arbejdsmarked, som jeg ser det, men også, fordi den samfundsøkonomiske gevinst ved udenlandsk arbejdskraft jo ikke, set over det lange løb i hvert fald, er voldsomt stor. Hvis man ser på ROCKWOOL Fondens beregninger, skal der ca. 13.000 udenlandske arbejdstagere til for at forbedre holdbarheden af de offentlige finanser med 1 mia. kr., og det siger jo sig selv, at dem, der trækker det tal ned, er dem, som er her på lave lønninger, og dem, der trækker det tal op, er dem, som er her på høje lønninger. Derfor synes jeg, der er en todelt opgave i både at sørge for, at vi får mere specialiseret arbejdskraft udefra, men også at sørge for, at der er større kontrol med dem, som arbejder her eksempelvis ufaglært.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det lyder da godt. Så tænker jeg, at ministeren og regeringen gerne vil være med til at indkalde til nogle forhandlinger, hvor vi kan kigge på at udvide den positivliste med de medarbejdere, som regeringen ser vi gerne vil have, for det er også nogle, vi synes vi skal kunne tiltrække. Så kan vi forvente, at der bliver indkaldt til det?

Ministeren.

Positivlisten er jo en meget, meget lille del af den samlede tilgang af tredjelandsborgere, der er. Så vidt jeg husker, er der samlet set omkring 500 arbejdstagere på alle positivlisterne, så jeg har svært ved at se, at det er det, som skal gøre den store forskel. Jeg tror også, hvis man skal være ærlig, at langt de fleste af de faglærte stillinger, som der er i Danmark, jo er over den supplerende beløbsordning på 393.000 kr., når man regner tillæg med. Så jeg tror egentlig ikke, at der vil være så meget mere at hente ved at udvide positivlisterne.

Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo rigtigt, hvad ministeren siger, altså at det der krav om en bankkonto blev fjernet fra firmaer på fasttrackordningen og på den måde blev det i hvert fald for de firmaer gjort lettere at lege gemmeleg med både myndigheder og fagbevægelse. Er det ikke rigtigt, at de firmaer, der har været involveret i de sidste eksempler på arbejdskriminalitet i forhold til at snyde albanske arbejdere, rent faktisk er på fasttrackordningen?

Ministeren.

De virksomheder er jo blevet afsløret i det, mens der var et krav om en bankkonto, så det viser jo om noget, at der ikke er nogen forskel på, om der var et bankkontokrav, eller om der ikke var et bankkontokrav. Jeg forstår sådan set godt, at venstrefløjen gerne vil diskutere arbejdsmarkedsspørgsmål og Arbejdstilsynets besøg på Storstrømsbroen og andre ting, men jeg må bare sige, at det her beslutningsforslag handler om udenlandsk arbejdskraft, og jeg kan ikke svare på, hvordan Arbejdstilsynet laver deres kontroller, eller hvordan det foregår.

Jeg vil gerne svare på alt, der handler om, hvordan vi får tredjelandsborgere ind i landet. Jeg synes, det er voldsomt interessant, hvordan vi sikrer, at de kommer på nogle ordentlige vilkår, og sørger for, at de ikke bliver underbetalt, men vi må også bare samtidig sige, at den store del af den udenlandske arbejdskraft, der kommer til Danmark, kommer fra EU-landene. Det er godt og vel 78 pct., og det, vi snakker om, og dem, vi diskuterer hernede i Folketingssalen, er de 22 pct., som vi kan regulere, for der har vi en mulighed for at gøre noget ved det. Og der synes jeg, at man skal holde fast i det princip, som jeg skitserede i et tidligere svar, som var, at der skal være bedre vilkår for dem, der har høje lønninger, og som er i organiserede virksomheder, hvor der er styr på tingene, og så skal vi have større kontrol med dem, som ikke har det.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, jo, jeg har bestemt forstået, at ministeren ikke er beskæftigelsesminister og ikke vil svare på spørgsmål om Arbejdstilsynet. Så er vi i den heldige situation, at det stillede jeg så overhovedet heller ikke. Jeg spurgte til præcis det, som ministeren selv bragte på bane, nemlig at man har fjernet kravet om bankkontoer fra firmaer, der er på fasttrackordningen. Så bad jeg sådan set bare ministeren om at bekræfte, at vi kan se, at her er Tekno Fire og Itinera faktisk på. Så kan ministeren så godt have et argument om, at på trods af det svindler de alligevel. Jeg vil bare gerne have en bekræftelse på, at på den her fasttrackordning har man altså firmaer, der i den grad er krøllede i kanten.

Ministeren.

Ja, og der er også virksomheder, som bliver taget af fasttrackordningen, når de laver fejl med relativt små ting. Der er store og mangeårige danske virksomheder, der altid har haft overenskomst – store supermarkedskæder og andre ting – der ryger af fasttrackordningen, fordi man indleverer forkerte timeopgørelser, som lige nu ikke er på den. Så lige så vel som der er nogle på, som vi ikke har taget af, fordi vi ikke har opdaget deres snyd endnu, er der også nogle på, som generelt overholder reglerne, men som i nogle enkelte tilfælde har snydt. Derfor er der en sanktion, når man ikke overholder reglerne. Det er, at man ryger ud af ordningen.

Tak. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg kan forstå på ministerens tale, at man ikke er tilhænger af det her beslutningsforslag, som Konservative har fremsat, men at der alligevel er en positiv gavn for Danmark af international arbejdskraft. Det er jeg glad for at ministeren anerkender, men jeg hører sådan set også ministeren sige, at alt ikke er perfekt, som det er i dag. Så hvad er det, regeringen gerne vil gøre yderligere for at kunne tiltrække international arbejdskraft på den måde, som ministeren fremlægger det?

Ministeren.

Det, vi gerne vil fra regeringens side, er at sørge for, at virksomheder, som er organiserede, og som aktivt er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel, skal have mulighed for at kunne få arbejdskraft, også selv om man ikke har den overenskomstmæssige løn, som ligger under 393.000 kr. Men det kræver selvfølgelig, at det er virksomheder, som har eksempelvis tillidsvalgte på deres arbejdspladser, som er en reel del af det organiserede arbejdsmarked.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Så den del af De Konservatives beslutningsforslag, som handler om, at regeringen skal indkalde til nogle forhandlinger om at udvide mulighederne for virksomhederne for at kunne tiltrække international arbejdskraft, er regeringen sådan set enig i, eller hvordan skal jeg forstå ministerens svar?

Ministeren.

Det med at pålægge folk at indkalde til forhandlinger er jo altid et lidt løst begreb. Men jeg er i hvert fald enig så langt, at jeg kan sige, at jeg tror, at vi inden for et års tid har en ny ordning, som bygger på den danske arbejdsmarkedsmodel, og som vil give adgang for grupper, som har en relativt høj løn, men som måske ligger lige under det, som er grænsen i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går over til ordførerne. Og den første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte et beslutningsforslag om et emne, som jeg tror ligger mange af os på sinde, og som heller ikke er helt ukompliceret. Og derfor kan det jo nogle gange være godt at få en debat om det, også i salen.

Der er rigtig mange nuancer og balancer i den diskussion om udenlandsk arbejdskraft. Vi har ca. 400.000 på det danske arbejdsmarked med et andet pas end det danske, og det er rekordmange. Det er også rigtigt, som det er blevet sagt i debatten, at det har bidraget positivt til nogle virksomheder, og at det har bidraget positivt til dansk økonomi.

Men det er også klart, at når man har mange udenlandske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, så skal man også være meget opmærksom på de balancer, der er. Det kunne være i forhold til at sikre, at det økonomiske opsving, de gode tider, vi har, også betyder, at vi får flere af de ressourcer, vi har herhjemme – nogle af de arbejdsløse, der går rundt iblandt os – med på vognen, med i arbejdsfællesskabet.

Det kunne være nogle af de seniorer, som faktisk kan og vil arbejde, også længere, men som har svært ved at finde arbejde – måske fordi de bliver diskrimineret, måske fordi folk har fordomme om det, at de er lidt oppe i årene, altså så de bliver ramt af en slags alderisme, hvor de bliver sorteret fra på grund af deres alder. Og en ting er jo, at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af alder, men vi kan desværre se, at rigtig mange seniorer oplever de her ting.

Det kunne også være nogle af de unge mennesker, som er uden for uddannelse og arbejde, og som vi skal bruge de gode tider til at få med ind i arbejdsfællesskabet. Det kunne sådan set også være nogle af de flygtninge og indvandrere, som bor her og har boet her i mange år, og som vi jo heldigvis kan se har bedre muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, når vi har en højkonjunktur.

Så det er klart, at vi selvfølgelig skal udnytte de gode tider til også at sikre, at de ressourcer, vi har herhjemme – de seniorer, de unge mennesker eller de indvandrere, der bor her – også kommer med i arbejdsfællesskabet.

Så er det også klart, at når man taler om udenlandsk arbejdskraft, kan det jo godt være, at der, som ministeren også nævnte, ikke mindst for højt specialiserede, måske også højt lønnede medarbejdere også kan være en særlig stor gevinst økonomisk.

Men det er klart at for Socialdemokratiet betyder antallet også noget. Og det handler jo om, at der er stor forskel på, om man kommer ind og bliver en del af et arbejdssjak på en arbejdsplads, hvor der er en kultur med også danske lønmodtagere, og hvor man bliver integreret i det – det tror jeg de fleste af os opfatter som ret uproblematisk – eller om det er på en arbejdsplads, som der jo desværre også er eksempler på, hvor der kun går udlændinge.

Vi har set fra nogle af de rapporter, der er lavet om migrantarbejderne i Danmark, at når der er tale om arbejdspladser, hvor der kun er udenlandske lønmodtagere, så er der også større risiko for, at man bliver sat til meget farlige opgaver. Der er større risiko for, at der ikke er styr på arbejdsmiljøet. Der er større risiko for, at man faktisk kommer ud for måske endda også så fatale ulykker som den, vi så i sidste uge på Fyn, hvor der var lønmodtagere, der gik på arbejde og ikke kom hjem igen.

Derfor synes jeg, at vi har et ansvar for at diskutere det her med de nuancer, der er i det. Og for os er det klart, at antallet betyder noget. Men det, at der er så mange, som der er på det danske arbejdsmarked nu, er jo også et udtryk for, at vi i dag har regler, som tillader, at man kan komme hertil på ordnede løn- og arbejdsvilkår, og at det faktisk er muligt for dygtige danske virksomheder at rekruttere både inden for og uden for EU.

Men det er også rigtigt, at vi med regeringsgrundlaget har sagt, at vi ville gøre noget. Vi har faktisk allerede gjort en del. Ministeren har redegjort for nogle af de ting, som vi har gjort for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Og vi står selvfølgelig også på mål for de aftaler, vi har lavet, eksempelvis om at udvide certificeringsordningen, hvor man kan sige, at man giver en forlomme til nogle af dem, der har styr på det, som har overenskomstmæssige forhold, som har tillidsvalgte, som har orden i penalhuset, altså hvor vi siger, at det sådan set er klogt at understøtte det, at det kan svare sig at være organiseret og have styr på det.

Derfor lever vi selvfølgelig op til det, vi har aftalt i regeringsgrundlaget, men vi har en situation lige nu, hvor det faktisk er muligt at komme hertil. Og på baggrund af det mener jeg heller ikke, at vi kan støtte det beslutningsforslag, som De Konservative har fremsat. Dels er der noget af det, som vi håndterer i regeringsgrundlaget, dels mener vi ikke, at man bare generelt skal udvide muligheden for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, for vi er nødt til at sikre, at det er til de rigtige lønninger, at det er til sikre arbejdspladser, og at det ikke er i stedet for de seniorer, som lige nu står nede på hjørnet og faktisk beder om at blive brugt – dem, der har ressourcerne, men som ikke kan få et arbejde, fordi de er fyldt 55 år, eller hvad de nu er.

Så med de bemærkninger ser vi frem til debatten. Vi støtter ikke forslaget her, men vi støtter selvfølgelig den diskussion med de nuancer, der er, omkring udenlandsk arbejdskraft.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren er i sin tale inde på, hvordan migrantarbejdere og udenlandsk arbejdskraft er til gevinst for den danske økonomi. Nu kan jeg ret godt lide at nørde tal, og når vi faktisk kigger ned i produktivitet, løn og overskud i virksomheder, kan vi se, at der er rigtig meget, der tyder på, at det voldsomme overskud, vi ser i de danske virksomheder, simpelt hen skyldes, at man ikke giver ansatte i udlandet og migrantarbejdere den løn, som de burde få. Det kan man simpelt hen se i forhold til en gennemgang af fald i lønkvoten.

Hvilke refleksioner giver det hos ordføreren?

Ordføreren.

Jamen flere, og faktisk prøvede jeg i hvert fald at sige i min tale, at jeg synes, at man ikke bare kan sige, at det per se er en gevinst med udenlandske lønmodtagere. Der er stor forskel på, hvad det tilfører af gevinst, og også på, hvad det er for nogle huller på vores arbejdsmarked, man, om man så må sige, lukker. Altså, for der er jo ting i forbindelse med den grønne omstilling og ting i forbindelse med vores velfærd, hvor vi mangler nogle hænder for at gøre noget, som vi synes er vigtigt.

Det, som ordføreren jo også henviser til, om underbetaling er jo også helt indiskutabelt noget af det, jeg brugte krudt på, og et stort problem – og jo desværre også et større problem blandt migrantarbejderne. Det er jo ikke nødvendigvis, eller det er det faktisk i meget ringe grad, migrantarbejdernes skyld, men det er, fordi de er sårbare lønmodtagere, der også nogle gange bliver sat til at tage de usikre, de farlige jobs. Måske fordi de ikke kan sproget, måske fordi de ikke ved, de kan sige fra, måske fordi de er bange for at blive fyret og blive sendt ud af landet, er de i en sårbar position.

Derfor synes jeg, at vi har en kæmpe opgave med at sikre, når folk kommer hertil, også i større antal end hidtil, at der så faktisk også er styr på arbejdsforholdene.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det svar, for vi kan jo lovgivningsmæssigt også gøre – det oplever jeg også at ordføreren rigtig gerne vil være med til – meget mere i forhold til arbejdsmiljø. Der er selvfølgelig lige det bump på vejen med finansloven, der skærer i arbejdsmiljøindsatsen, men vi giver ikke op.

Det, jeg så også tænker her, er, at løn jo er et overenskomstmæssigt spørgsmål, men der er noget her, der tyder på, at vi lovgivningsmæssigt ikke har skabt rammerne for, at fagforeningerne og de kollektive aftaler faktisk får den plads, de skal have – når det er helt tydeligt, at der er et fald i lønkvoten, der hænger sammen med den internationale arbejdskraft, den udenlandske arbejdskraft.

Så vil Socialdemokratiet være med til at se på, hvad vi kan gøre her?

Ordføreren.

Ja, det vil vi meget gerne, og det gør vi jo faktisk også. Vi har også lavet en aftale om, hvordan vi kan skrue op for det, for det er helt rigtigt, at lønforholdene jo er reguleret af noget andet end lovgivningen. Men vi oplever også meget tit, at er der problemer på et område, så er der også problemer på et andet område. Og der er et stort sammenfald mellem dem, der ikke har styr på arbejdsmiljøet og faktisk overtræder regler, som man har lavet på Christiansborg, og så nogle af dem, som underbetaler.

Noget af det, som vi har gjort, er jo – nu her inden så længe kommer det til første behandling – at vi har indført et entreprenørstop, hvor man kan sige stop for noget af det arbejde, der foregår, og hvor man også hæfter for dem i kæden, altså hvor man er ansvarlig for sine underleverandører. Vi har i fællesskab aftalt at lave en slags bagmandspoliti i forhold til det her, som sidder og kigger på de særlig komplicerede sager – der, hvor der er bagmænd og netværk, som sætter det her i system, og som er med til at udbrede det nogle steder på arbejdsmarkedet.

Tak. Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at den socialdemokratiske ordfører og i øvrigt også vores beskæftigelsesminister har været ude at blande seniorer ind i debatten omkring international arbejdskraft. For det er jo ikke enten-eller. Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og de 3 pct., der er arbejdsløse, hvilket er gennemsnittet, skal selvfølgelig også i arbejde.

Men det kommer jo ikke til at forslå i forhold til den arbejdskraft, som vi har behov for, og jeg synes ikke, jeg hører ordføreren anerkende, at den internationale arbejdskraft, som vi allerede har i Danmark, faktisk giver et stort bidrag til vores indtjening og til vores velfærd, fordi de betaler skat i Danmark. Anerkender ordføreren slet ikke, at vi har det behov?

Ordføreren.

Jeg sagde det, jeg tror, det var i den anden linje, da jeg gik i gang med den egentlige tale, altså at det opsving, vi har, bl.a. også er drevet af, at flere seniorer arbejder, og at det også er drevet af udenlandsk arbejdskraft. De har bidraget positivt til dansk økonomi og til nogle virksomheder.

Men den konservative ordfører er da også nødt til at erkende, at vi med det rekordstore antal af udenlandske lønmodtagere også har behov for noget af det, som Enhedslistens ordfører sagde, altså at få styr på arbejdsmiljøet de steder, hvor det halter. Vi har også brug for en særlig opmærksomhed på, at det ikke skal være en undskyldning for ikke at sikre det i forhold til de unge mennesker, der står uden for job og uddannelse, eller de seniorer, som lige nu faktisk i meget højt tal føler sig diskrimineret og fravalgt på baggrund af deres alder. Det er jo også arbejdsgiverne, der siger, at de har frasorteret ansøgere til jobs med henvisning til deres alder. Det er selvfølgelig kun anonymt – man må jo ikke gøre den slags – men det er bare det, vi hører derudefra.

Så det synes jeg ordføreren skylder at anerkende og måske også en anerkendelse af og en overvejelse om, at antallet betyder noget.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg synes jo faktisk, jeg hører, at ordføreren siger: Ja, ja, det er godt med international arbejdskraft, men ... Og så kommer hele den lange liste. Men vi har jo lavet en masse forlig omkring arbejdsmiljø, og der er hen over efteråret blevet lavet forskellige indsatser omkring social dumping.

Nu må tiden da være kommet til, at vi indkalder til en forhandling om, hvordan vi får mere international arbejdskraft, og kunne ordføreren ikke tænke sig, at hans minister gjorde det?

Ordføreren.

Den konservative ordfører siger, at jeg anerkender, at det også har positive effekter med udenlandsk arbejdskraft, og at der så er et men. Ja, der er da helt åbenlyst et men, som handler om, at det også skal være muligt at få et job, selv om man er fyldt 55 eller 60 år, på det danske arbejdsmarked, hvis man har mod på stadig væk at arbejde, og hvor vi kan opleve, at det er for svært.

Vi har da set – desværre – ekstremt mange eksempler på steder, hvor der ikke er styr på arbejdsforholdene, og det er vi da nødt til at tage alvorligt. Det, jeg ikke forstår, er, at Det Konservative Folkeparti ikke synes at have nogen grænse for, hvor mange det er. For det er jo diskussionen. Vi har rekordmange, og vi kan faktisk godt tiltrække udenlandsk arbejdskraft, men er der ikke en grænse for, hvor mange vi faktisk kan rumme?

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Da jeg så det her beslutningsforslag fra De Konservative, tænkte jeg: Det har vi da lige haft – vi har lige gjort en masse. Og så tænkte jeg, at det kom sådan lidt på bagkant. Men jeg vil godt have lov til at være positiv omkring det, for jeg vil sige, at det jo er noget, vi hele tiden skal tale om. Vi skal hele tiden tage stilling til de ting, som De Konservative sådan set korrekt nok skriver ind i det her beslutningsforslag. Vi er jo så heldige, at vi faktisk har det rigtig godt i Danmark. Vi har det faktisk bedre end mange andre steder i Europa, og hvis man ser på verden, er vi jo fuldstændig sådan helt distanceret i forhold til resten af verden på mange måder, og det gør så også, at der er virkelig, virkelig mange mennesker, der godt vil både bo og arbejde i Danmark.

Så er der en anden ting, vi er heldige med, og det er, at vi faktisk også har nogle virksomheder, der har nogle stillinger, som de ikke kan få besat i Danmark. Og det er en af årsagerne til, at vi virkelig har en god økonomi, nemlig at der så kommer nogle fra udlandet, internationalt kvalificeret arbejdskraft, og tilfører noget til danske virksomheder, sådan at vi kan lave et godt resultat inden for rigtig, rigtig mange brancher. Det står der også gentagne gange i den økonomiske redegørelse, altså at vi jo rent faktisk får virkelig meget ud af det. Det er selvfølgelig bare ikke det eneste. Der er også det her med seniorerne; der er også det her med de unge; der også det her med mange andre steder på arbejdsmarkedet, hvor vi gerne være med til at arbejde lidt bedre og lidt længere osv. Alle de her ting hænger jo sammen. Derfor kan man ikke bare sådan lige sige, at nu tager vi det ene, og så tager vi det andet. Vi skal huske, at det skal tages i en sammenhæng.

Hvis man ser på det, som regeringen har gjort, så har ministeren jo været inde på tingene. Jeg vil alligevel gerne have lov at nævne det igen, for fasttrackordningen er jo lige præcis der, hvor der kommer virkelig mange og god arbejdskraft ind. Hvorfor det? Det er jo, fordi det er virksomhederne, der efterspørger det, så vi ved præcis, hvor det er, de skal ind, og derfor virker den der fasttrackordning supergodt. Det er den, vi jo også skal have styr på at arbejde med. Det har vi så også gjort, og det er jo ikke særlig lang tid siden, vi gjort det. Vi har ændret på den supplerende beløbsgrænse; vi har ændret på reglerne for bankkonto; vi har ændret på, hvor store virksomhederne skal være på fasttrackordningen; vi har kigget på positivlisten. Så derfor er der en masse dele der, hvor vi siger: Okay, nu har vi lige rørt ved det. Skal vi ikke lige se, om der er fundet en balance? Skal vi ikke lige se, om vi får den rigtige arbejdskraft ind ad døren til alle vores virksomheder, der gerne vil have det. Men vi er i Venstre interesseret i konstant at arbejde med det her.

Så De Konservative skal have ros for det her forslag, det skal de, for vi skal hele tiden sætte fingeren på de her dele: Mangler der noget? Kan vi arbejde med et eller andet? Vi skal se det i et billede af hele arbejdsmarkedet med seniorer, med de unge, med al den arbejdskraft, vi i øvrigt har, for vi skal jo ikke bare have udenlandsk arbejdskraft, hvis vi selv har arbejdskraften. Den balance skal der jo være, når vi laver nogle ordninger.

Så er der en anden balance, og det er den her balance med at der er nogle fag, hvor vi kan se, at når der kommer mennesker, der gerne vil arbejde her og faktisk gerne vil arbejde på ordentlige vilkår, så bliver de misbrugt. Den balance skal der jo også være. I sidste uge havde vi en høring, hvor vi netop kom ind på nogle arbejdsgivere inden for byggefagene. Det var helt forfærdelige ting, vi hørte på der. Det må der jo ikke være.

Så vi kan altså ikke støtte selve beslutningsforslaget, men jeg synes, det er en god diskussion, og jeg vil godt takke De Konservative for at sætte det på dagsordenen, og vi kommer til arbejde med det fra nu af og, så var jeg lige vil jeg sige for evigt, men det er det nok ikke rigtigt, men i meget lang tid. Tak for det.

Tak for det. Der er foreløbig tre indtegnet for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Nu er det jo ikke mig, der er en af forslagsstillerne, men hvis jeg var, ville jeg med hr. Kim Valentins tale næsten tro, det ville ende ud i en positiv tilkendegivelse, også i form af at man måske ville stemme for, og så ville jeg sidde med sådan et begejstret smil. Men nej, når jeg lige tager ordet, er det jo netop, fordi hr. Kim Valentin taler meget positivt om beslutningsforslaget, men hvad er det så for nogle elementer, der gør, at man alligevel ender med en konklusion om, at det ikke skal støttes? For det, jeg hører, er jo en tale, der er meget positiv, rosende og takkende over for Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Det er et rimeligt spørgsmål, som jo også skal til hele tiden for mig selv, når jeg sidder og forbereder mig. Jeg tænkte, at det, jeg prøvede at bygge ind i talen, var, at der skal være en balance. Vi har lige ændret noget, og vi kender faktisk ikke resultaterne af de ændringer, som vi lavede for ikke så lang tid siden. Den balance har vi ikke fundet endnu, og så er det, jeg siger, at hvis der stadig mangler noget og det er sådan, at alle de andre kilder til arbejdskraft i samfundet er opbrugt, er udenlandsk, international kvalificeret arbejdskraft en rigtig god måde at arbejde med det på. Fasttrackordningen virker, og hvis ikke vi får nok ind ad døren, er det nok en måde at arbejde videre med det på.

Så er der den anden del, nemlig det der med, at der faktisk er nogle arbejdstagere, der bliver misbrugt. Det skal vi have ud af det her marked også. Det er jo det der med, at hvis vi får mange ind, skal vi bare lige være opmærksomme på, at hov, vi vil ikke have, at nogen bliver misbrugt.

Spørgeren.

Det er jo, fordi jeg tidligere har set Venstre som en stærk alliancepartner i det her spørgsmål. Det kan godt være, at man i regeringen har lavet nogle tiltag, og det er jeg virkelig glad for, men synes Venstre så, at man på nuværende tidspunkt er i mål? Der er sket lidt justeringer af kravet om en dansk bankkonto, men det er jo ikke afskaffet, sådan som man ønskede sig det i beslutningsforslaget fra sidste periode, som Venstre selv var forslagsstiller af. Man ønskede sig også med hr. Troels Lund Poulsen i spidsen at få kigget på working holiday-ordningen, men det har jeg heller ikke set den her regering lægge op til. Så hvad mener hr. Kim Valentin om f.eks. de to tiltag?

Ordføreren.

Ja, det er også noget, man kan kigge på. Jeg vil ikke udelukke, at man kan kigge på det; det vil jeg ikke. Det her er ikke et mål, det er en proces. Altså, det kan godt være, at der er indført nogle regler, som gør det nemmere at tiltrække international arbejdskraft, men mål vil jeg ikke snakke om. Det er en proces, hvor vi hele tiden skal kigge på, om der er nok arbejdskraft, eller om der er for meget arbejdskraft. Altså, det er jo sådan en balance, der skal være.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren kom i sin tale ind på det med bidraget i forhold til en god økonomi. Der blev jeg lidt inspireret, for når man graver ned i Det Økonomiske Råds rapport om dansk økonomi fra efteråret 2024, kan man se, at der er et fald i lønkvoten. Hvad skyldes det? Kunne det generelt have noget at gøre med virksomhedernes tilstand? Hvis man så går ind på Danmarks Statistik og andre steder og trækker data ud, kan man tværtimod se, at overskuddet faktisk er steget med 86 pct. siden 2019. Og når man så graver videre ned i det, kan man faktisk se, at der med ret stor sandsynlighed er en direkte sammenhæng mellem underbetaling af migrantarbejdere og underbetaling af ansatte i udlandet og så de ret store overskud, som virksomhederne har.

Det synes jeg selv er problematisk og faktisk også ret pinligt. Vi har jo lige haft den høring, hvor vi har kigget på det med arbejdsmiljøet, og derfor vil jeg bare høre, om Venstre også vil være med til at se på den underbetaling, som der desværre også er af migrantarbejdere.

Ordføreren.

Vi mener, at der skal være fair arbejdsvilkår, og det vil sige, at man jo ikke bevidst skal gå ud og underbetale i forhold til de overenskomster, der ligger. Det er en helt afgørende forudsætning, som vi tager med ind i alt, hvad vi forsøger at arbejde med her. Jeg er også i forhold til den branche, vi hørte om i sidste uge, altså byggefagene, foruroliget over, at der var så mange historier, der var kedelige. Men det betyder jo ikke, at alle er dér. Det synes jeg også at ordføreren skal anerkende, altså at rigtig, rigtig mange virksomheder opfører sig ordentligt. De ved godt, at det her er måden at gøre det på. Man ryger ud af fasttrackordningen, hørte vi ministeren sige, hvis man ikke overholder det her. Og vejen til en ny god international kvalificeret arbejdskraft er fasttrackordningen. Så derfor er der jo også indbygget i det, vi har lavet, at hvis ikke virksomhederne opfører sig ordentligt, er de ikke længere med i fasttrackordningen.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren, at det ikke er alle, og det har jeg heller ikke på noget tidspunkt sagt at det skulle være. Men forskerne selv sagde til høringen, at det er et strukturelt problem. Det vil sige, at vi ikke taler om enkelte få, og det sagde de også. Vi har et strukturelt problem med arbejdsgivere, der direkte enten laver arbejdslivskriminalitet eller social dumping.

En anden ting er, at faldet i lønkvoten jo ikke ville slå igennem i deres rapport, hvis ikke det var sådan, at der strukturelt var underbetaling af migrantarbejdere og udenlandsk arbejdskraft. Så jeg vil bare høre, om ordføreren ikke er med på, at vi også kigger på løndelen, ligesom vi også skal slå ring om arbejdsmiljødelen.

Ordføreren.

Hvis man bryder reglerne, skal vi selvfølgelig være efter dem, der bryder reglerne, og så har vi også nogle sanktioner der. Men jeg må bare sige, at det altså er flertallet af danske virksomheder, der ikke bryder reglerne. Og jeg ser ikke overskud som noget dårligt; jeg ser det som noget godt, for så kan man investere i fremtiden. Tænk, hvis de ikke lavede overskud – hvordan skulle virksomhederne så overhovedet kunne investere i fremtiden?

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen, som jeg er topforvirret over. For på den ene side får jeg jo megameget ros, og så får vi på den anden side alligevel en neadvendt tommelfinger.

Jeg hørte ordføreren sige noget om, at man lige skal kigge på, hvordan tingene går, og hvad det er for et behov, vi har. Men hvis der har været 22 pct. forgæves rekrutteringer – det vil sige mere end hver femte rekruttering i det forgangne år – kunne det så ikke indikere, at der faktisk er behov for, at vi får åbnet op for noget mere international arbejdskraft?

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk også jeg sagde. Jeg sagde, at hvis det er det, det er, og vi kan sige, at der brug for en bedre fasttrackordning, så ville vi ikke være kede af det. Det er noget af det, vi gerne vil arbejde med, og jeg vil gå meget langt i den her sammenhæng.

Men jeg synes heller ikke, at vi har sagt, at vi er færdige. Vi kigger jo nu på certificeringsordninger for virksomhederne, og det er en svær ting, men vi kigger på det, og det kommer så hurtigt som overhovedet muligt. Så det er jo ikke, fordi vi er færdige. Det er derfor, det er en proces. Det her er ikke målet. Vi vil gerne gå videre, og vi synes, at det næste skridt er certificeringsordning for virksomheder. Det står også i regeringsgrundlaget. Så svaret er: fasttrackordning, ja, og at kigge på, hvordan behovet ser ud. Jeg er enig, men certificering af virksomheder er det næste skridt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren siger »så hurtigt som muligt«, og det lyder jo godt. Hvornår er så hurtigt som muligt, i forhold til at regeringen indkalder til forhandlinger om, at vi kan få mere international arbejdskraft, og om, hvordan den her certificeringsordning skal se ud?

Ordføreren.

Jeg vil sige det sådan, at vi jo taler om det i regeringen i øjeblikket, og når jeg siger »vi«, er det jo ikke engang mig, for jeg er fra Venstre, og jeg er sådan set ikke en del af regeringen, men mit parti er en del af i regeringen. Man taler om det i øjeblikket, og jeg så da gerne, at vi var færdige i morgen, og jeg skubber da gerne på for det, og jeg står da gerne her på talerstolen og siger det. Men det er jo sådan, at vi er tre forskellige partier, og der er tre meninger om det. Det er da bare helt i orden, og så kommer vi til et resultat hurtigt, håber jeg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Mangel på arbejdskraft er en udfordring, som vi bliver nødt til at handle på. I Danmarksdemokraterne er vi tilhængere af udenlandsk arbejdskraft, som vi mener kan være en del af løsningen. Det er selvfølgelig afgørende for os, at ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft sker på ordentlige danske løn- og arbejdsvilkår, og at Danmark ikke er et socialkontor for hele verden. Derfor skal man naturligvis rejse hjem, hvis man ikke længere er i arbejde i Danmark. Det giver sig selv.

I dagspressen kan vi læse, at regeringen lige nu er i interne drøftelser om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Her er det tydeligt – særlig på baggrund af dagens Berlingske – at der ikke er enighed blandt regeringspartierne. Men vi ser frem til resultaterne af regeringens drøftelser, hvis regeringen når til enighed. Vi er også glade for, at Det Konservative Folkeparti med dette forslag forsøger at presse regeringen til at komme frem til nogle resultater. Vi deler derfor intentionen hos forslagsstillerne om, at der skal indkaldes til nogle forhandlinger på det her område.

Hvad angår de konkrete punkter i Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om at ændre den supplerende beløbsgrænse eller udvide positivlisten, er vi i Danmarksdemokraterne dog ikke nødvendigvis enige med forslagsstillerne i, at det lige præcis er disse justeringer, der skal foretages. Skulle regeringen imidlertid fremsætte et konkret og detaljeret forslag om, hvordan de ønsker at ændre rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft, er vi i Danmarksdemokraterne klar til at gå konstruktivt til forhandlingerne.

Danmarksdemokraterne er således ikke klar til at stemme for forslagets enkelte punkter, men vi er enige i forslagets intention om, at vi skal i gang med nogle forhandlinger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil sige tak for en fin tale. Der er aldrig noget, der er mejslet i sten. Vi vil bare rigtig gerne i gang med sådan en forhandling, så tusind tak for det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Man tror, det er løgn, men forslaget om at åbne Danmarks fordør for endnu mere udenlandsk arbejdskraft på danske arbejdspladser kommer på en dag, hvor vi alle er bekendte med helt aktuelle sager om arbejdskriminalitet ved byggerierne i Odense, Køge og på Storstrømmen. Der er selvfølgelig en mulighed for, at alting er i sin skønneste orden. Jo, jo, entreprenørerfirmaet Itinera har undersøgt sig selv og sine nøje udvalgte samarbejdspartnere, som i øvrigt bæres af de samme værdier som moderselskabet, nemlig størst mulig profit hurtigst muligt og så i øvrigt evnen til at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvad viste undersøgelsen så? Både hovedentreprenøren Itinera og underentreprenøren Tekno Fire er jo uskyldige som nyfalden sne i december. Hvis man altså tror på den selvopfundne frifindelse og på, at ufaglærte arbejdere fra Albanien aflønnes med imellem 35.000 og 40.000 kr. om måneden, så må jeg sige, at de mennesker melder sig til den søde, men dog tapre skare, som i december også tror på nisser. Nej, det, de skulle gøre i Region Syddanmark, var at melde de her firmaer til politiet.

I stedet for at lempe på reglerne synes jeg, der er brug for at stramme op, f.eks. ved at genindføre kravet om en dansk bankkonto på fasttrackordningen. Man kan også gøre det, ved at virksomheder, der ønsker at anvende beløbsordningen, skal tage det nødvendige ansvar i forhold til elever og lærlinge. Man kunne forestille sig, at der skal være fuld offentlighed omkring, hvilke virksomheder der bruger erhvervsordningerne, samt i hvilket omfang virksomhederne bruger ordningerne. Der kunne oprettes et register, hvor det er muligt at se, hvilke virksomheder der anvender ordningerne, og hvor mange de har ansat. Et godt forslag kunne jo også være, at den overenskomstbærende faglige organisation på området orienteres om rekrutteringen via erhvervsordningerne, og at de har ret til at få udleveret henholdsvis lønsedler, ansættelseskontrakter og arbejdstidsregistreringer, og at fagbevægelsen desuden altid skal have ret til at komme ud på den enkelte arbejdsplads, hvor arbejdet udføres. Man kunne jo også forestille sig, at virksomheder, der misbruger reglerne, straffes med en højere bødestraf, og at de udelukkes fra at hente og bruge udenlandsk arbejdskraft fra erhvervsordningerne fremover, og at myndighedernes kontrol med ordningerne desuden udvides markant. Der skal langt flere ressourcer til de udkørende kontrolenheder til at sikre mod misbrug af ordningerne. Sådan kunne man jo også skrue nogle ordninger sammen i stedet for at lempe dem.

Man tror, det er løgn, men det her forslag behandles også på en dag, hvor det kun er få dage siden, vi oplevede den værste arbejdsulykke i 30 år i byggebranchen, hvor udenlandske firmaer med den sædvanlige konstruktion med en hovedentreprenør ét sted hyrer underentreprenører et andet sted, der tager arbejdere ind fra et tredje sted. Der oplevede vi på Fyn tre døde bygningsarbejdere og seks hårdt kvæstede arbejdere, og ligesom jeg havde et forslag om, at man skulle tage og anmelde firmaerne, der, som det nu er blevet vist igennem DR's dokumentar, åbenlyst benytter sig af arbejdskriminalitet, skulle man også i den her sag spørge, hvordan det egentlig kan være, at firmaer, der er ansvarlige for flere dødsfald og kvæstede, går frit rundt på gaderne. Det krænker da i den grad min retsbevidsthed. Skulle de ikke sidde bag tremmer og varetægtsfængsles, indtil man har fået undersøgt de her sager? Det tror jeg man ville gøre i alle mulige andre sager, hvor man har døde, f.eks. i en bandekrig eller på anden vis. Men nej, nej, der er jo her helt særlige regler, hvor de implicerede kan nå at afstemme deres forklaringer.

Jeg ved jo godt, at De Konservative ikke er dem, der interesserer sig allermest for lønmodtagerne. Det er jo ligesom op til alle mulige andre, men måske kunne jeg da appellere til, at De Konservative interesserer sig for de gode, ordnede, velregulerede danske firmaer, der kommer til at tabe ordrer, hvis de skal konkurrere på de her fuldstændig unfair vilkår. Det kunne måske vække lidt interesse hos De Konservative. Jeg vil bare sige, at social dumping spirer frem som ukrudt i forårsvarme haver, og at vi hele tiden skal være over det med hakkejernet. Det spirer frem alle vegne, og hele tiden antager det nye former. Vi skal være over det her ukrudt konstant, for selv om vi lægger de faglige og politiske fliser tæt op ad hinanden, maser det sig igennem i revnerne, og presset på løn- og arbejdsforhold undergraver almindelige menneskers mulighed for gode jobs, og seriøse firmaer får sværere ved at klare sig i konkurrencen.

Udenlandske firmaer og deres ansatte er velkomne i Danmark, men de har ikke så meget som et hammerslag at gøre i det her land, hvis de ikke overholder danske overenskomster, respekterer fagforeningerne, overholder arbejdsmiljøloven og i øvrigt betaler moms og skat. Vi siger mange gange nej tak til De Konservatives forslag

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes faktisk, det er utrolig ærgerligt med den retorik, som ordføreren bruger, altså at vi ikke interesserer os for lønmodtagerne. Langt de fleste af os, der er i den konservative gruppe, kommer fra at have være lønmodtagere, og det er det samme som at sige, at SF overhovedet ikke interesserer sig for virksomhederne, og det vil jeg ikke stå og påstå. For det tror jeg faktisk på at SF gør.

Vi er fuldstændig enige om, at der er nogle, der ødelægger noget for alle andre. Men hvis vi siger nej til, at alle dem, der har ordnede vilkår, og som har behov for international arbejdskraft, kan få det, fordi der er nogle, der ikke opfører sig ordentligt, så er det da også ærgerligt. Synes ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er ærgerligt for de firmaer, der overholder reglerne, især de gode, solide, regulære danske firmaer, som taber ordrer i konkurrencen, fordi de kan blive konkurreret ud af firmaer, der ikke overholder reglerne. Hvordan skal man kunne klare sig i en unfair konkurrence? Derfor er det jo netop også sådan, at SF interesserer sig for lønmodtagerne – det skal jeg da love for – for det her er med til at undergrave adgangen til ordnede vilkår på arbejdspladserne. Men vi interesserer jo os også netop for virksomhederne, som ikke skal konkurreres ud, på grund af at der er andre, der springer over, hvor gærdet er lavest.

Jeg synes i den grad, vi, som jeg også sagde det, skal sige velkommen til udenlandske firmaer og deres ansatte, hvis de overholder de regler, der er her i landet. Men i dag behandler vi jo et forslag, det kommer lige i slipstrømmen af, at vi kan se, at der bliver udført omfattende arbejdskriminalitet de steder, hvor der er udenlandsk firmaer. For kun en uge siden oplevede vi også den værste arbejdsulykke i 30 år i byggebranchen, og i begge situationer er det på grund af det her udviklede spind af udenlandske firmaer, der hyrer underentreprenører, der også kommer fra udlandet. Det er den realitet, jeg ser ind i.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Ja, værsgo.

Det var lige før, jeg ikke ville det, for jeg synes faktisk ikke, det er seriøst. Fordi der er nogle, der opfører sig som nogle idioter, skal vi straffe alle andre. Det er jo det, jeg hører ordføreren sige.

Ordføreren.

Næh, jeg siger da bare, at vi skal lave nogle fælles gode regler, der værner om det ordnede, det regulerede og det civiliserede arbejdsmarked, til glæde for både lønmodtagerne og for de arbejdsgivere, der har tænkt sig at levere nogle ordentlige arbejdspladser, og som skal have lov til at konkurrere på fair vilkår.

At forslaget kommer i dag, tror man, som jeg også sagde det to gange i min ordførertale, simpelt hen er løgn. Det kan vel ikke komme på et dårligere tidspunkt, overhovedet, set ud fra forslagsstillernes side. Det her forslag passer lige præcis som en knytnæve i mellemgulvet på både lønmodtagerne og på de gode danske virksomheder.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vores beskæftigelsesordfører kunne desværre ikke være til stede i dag, så jeg har lovet at vikariere.

En af de store udfordringer, vi har i Danmark, er manglen på hænder. Mange danske virksomheder har svært ved at rekruttere specialiseret arbejdskraft på trods af en ihærdig indsats. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt, og i Liberal Alliance mener vi, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at øge danske virksomheders mulighed for at rekruttere de medarbejdere, de har behov for, også når det kommer til rekruttering uden for landets grænser. Vi har i dag allerede mange internationale lønmodtagere i Danmark, og det synes vi er positivt. Men desværre er der fortsat overflødige regler og en sagsbehandlingstid, der i den grad vanskeliggør processen, og det må vi kunne gøre bedre. I Liberal Alliance synes vi, vi skal tage et opgør med de benspænd og overflødige regler, der er.

Det foreslås at sænke beløbsgrænsen og udvide faggrupperne på positivlisten samt etablere en ny positivliste for lande uden for EU, som Danmark har stærke handelsmæssige relationer til. Det er alle sammen forslag, der vil kunne være med til at tiltrække mere international arbejdskraft til Danmark og hjælpe danske virksomheder til mere smidigt at få ansat de ressourcer, de står og skriger på. Det vil styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, og det er alt sammen noget, vi i Liberal Alliance kan bakke op om, og derfor støtter vi forslaget.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Det Konservative Folkeparti for et rigtig godt beslutningsforslag, og så skulle jeg hilse fra vores beskæftigelsesordfører og takke for det rigtig gode samarbejde på det her område. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt for en kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil sige tusind tak for opbakningen, og tak for at have listet tre konkrete forslag op. Det glæder mig, at Liberal Alliance har forstået, hvad der stod i beslutningsforslaget, for det havde ministeren jo en lille smule svært ved. Så tusind tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, hvor Moderaterne står i det her spørgsmål. Vi har tidligere foreslået hurtigere og smidigere sagsbehandling, samarbejdsaftaler med lande uden for Europa, afskaffelse af krav om lønudbetaling til en dansk bankkonto og lettere adgang for internationale medarbejdere til virksomhederne, også med landsdækkende og kollektive overenskomster. En del af det er jo faktisk blevet til virkelighed, og det er vi sådan set rigtig, rigtig glade for. Helt grundlæggende er vores tilgang til udenlandsk arbejdskraft, at lovgivning for fremtiden skal åbne op for flere medarbejdere, og derfor er det også nødvendigt for os, at vi tager et opgør med unødvendige bureaukratiske benspænd.

Meget har regeringen leveret på, det er vi rigtig glade for, og meget mere kommer vi også til at levere på. Det er vigtigt for os i Moderaterne, at der ikke skal mangle tusindvis af sosu'er i ældreplejen i 2030, men det kan selvfølgelig ikke stå alene. Vi har ikke på noget tidspunkt sagt, at international arbejdskraft kan stå alene. Vi har rigtig mange dygtige seniorer her i landet, som gør en rigtig stor indsats, vi har mange unge, og vi har rigtig mange af de udlændinge, der i forvejen bor i Danmark, som også gør en stor indsats. Det er rigtig vigtigt for os, at vores sundhedsvæsen ikke bliver forringet af den her grund. Vi har en demografisk udvikling, som vi ikke kan komme uden om, og derfor er det jo rigtig, rigtig vigtigt, at vi også får tiltrukket udenlandsk arbejdskraft – og det hedder kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Det afgørende for os er jo også, at vi kommer frem til en certificeringsordning, som sådan set giver mening, og hvor der også er 100 pct. styr på lønoverenskomst. Til vores sommergruppemøde for et par år siden foreslog Moderaterne, at vi lavede en certificeringsordning, hvor vi sagde ja til nemmere adgang til Danmark, hvis man valgte en virksomhed med en overenskomst og et tillidsmandssystem. Det er jo noget det, vi arbejder videre med. Det håber jeg sådan set også at vi på et tidspunkt kan lande sammen med vores regeringsvenner. Og ja, vi står lidt forskelligt i det her spørgsmål, og det har jeg sådan set den dybeste respekt for, altså at vi har forskellige holdninger, og at vi har forskellige ståsteder i det her, men det betyder altså ikke, at vi er dybt uenige om, hvad udfaldet skal være i det her. Selvfølgelig er vi da uenige i nogle af tingene, det er da helt klart – det ville da være totalt mærkeligt, hvis vi var enige om alt. Derfor er jeg også glad for den tale, som min socialdemokratiske ordførerkollega, hr. Jens Joel, tog, for jeg synes, den var vigtig, og jeg synes, det var vigtigt for Socialdemokratiet, at man fortalte, hvor man står, og jeg synes også, det var vigtigt for hr. Kim Valentin at fortælle præcis, hvor Venstre står. Og jeg synes også, det er fuldstændig vigtigt og legitimt at sige, hvor vi står. Vi finder en løsning, og det gør vi sammen, og det er jeg glad for.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og tak for en egentlig okay tale. Nu har ordføreren jo i sidste uge været ude og lægge arm med Socialdemokratiet om det med international arbejdskraft. Jeg synes, at det her med, at ordføreren lægger op til, at regeringen internt skal finde ud af, hvordan man lige stiller sig på det her område, inden man indkalder til noget, er lidt ærgerligt. For vi andre vil jo bare rigtig gerne være med til, at vi får lavet nogle aftaler og får gjort mulighederne i forhold til international arbejdskraft lettere. Så jeg vil egentlig bare lave en henstilling til ordføreren om at presse på for, at vi får den her dialog i vores beskæftigelsesordførerkreds om, hvordan vi kan lempe på vilkårene.

Ordføreren.

For mig handler det ikke om at lægge arm med nogen som helst. Jeg har jo lige fortalt, at vi er tre forskellige partier, og vi mener noget forskelligt på det her område, og det har jeg den dybeste, dybeste respekt for. Jeg har da respekt for, at vi har en beskæftigelsesminister, der går ud og fortæller, hvad Socialdemokratiet mener. Det har jeg da respekt for. Det har da ikke noget at gøre med at lægge arm eller noget som helst. Vi er kommet igennem med rigtig, rigtig mange ting her, og det er jeg personligt rigtig, rigtig glad for. Og nu kunne jeg se på de sociale medier, på X, at hr. Rasmus Jarlov var ude at sige, at vi ikke skal have mere international arbejdskraft. Så jeg tror det vigtigste lige nu er, at De Konservative sætter sig ned sammen i deres gruppeværelse og får en kop kaffe og lige finder ud af, hvad De Konservative egentlig mener om udenlandsk arbejdskraft.

Spørgeren.

Ja ja. Hvis jeg kender hr. Rasmus Jarlov rigtigt, har han været en spøgefugl, for er der noget, han går ind for, er det at vi skal have lempet vilkårene, så vi får mere international arbejdskraft. Det er fint, at ordføreren har respekt for, at det er forskellige partier, men det kan vi andre jo ikke bruge til noget, idet vi har brug for, at der ligesom bliver indkaldt til nogle forhandlinger om at få lettet adgangen til international arbejdskraft. Så jeg henstiller egentlig bare endnu en gang og vil spørge ordføreren, om ikke man vil presse på for, at vi kan få sådan en dialog.

Ordføreren.

Jo, jeg vil da gerne være med til at presse på, så vi får en dialog om udenlandsk arbejdskraft; det vil jeg sådan set gerne. Jeg synes også, vi er i gang i regeringen, og jeg glæder mig sådan set rigtig meget til, at vi præsenterer noget forhåbentlig snart.

Fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

I den dialog og drøftelse, som ordføreren ønsker der skal være, hvad tænker Moderaterne så i forhold til det helt alvorlige misbrug og den udnyttelse, vi ser af mennesker? Altså, det er jo helt, ja, jeg kan næsten ikke finde ord for det forhold, at samme dag, som vi har høringen her i Folketinget omkring strukturel udnyttelse af migrantarbejdere, hvor der er forskere, der kan dokumentere, at arbejdsgivere udnytter, at folk ikke kender deres rettigheder og ikke er i en situation, hvor de kan sige fra eller bruge deres rettigheder, er der tre, der har mistet livet, og seks, der er kommet alvorligt til skade. Der vil jeg bare rigtig gerne høre, hvor Moderaterne står i forhold til det.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er nogen herinde, der kan være i tvivl om, at det er vi sådan set meget imod. Vi vil gerne have, at der er ordnede forhold – ordnede lønforhold, ordnede arbejdsvilkår. Jeg havde selv så sent som for nogle måneder siden en sag oppe i Nordjylland, hvor der faktisk også var en virksomhed, som havde udnyttet nogle af de her medarbejdere, og der gik jeg ud og sagde til TV2 Nord, at sådan en type virksomhed bare ikke skal have lov til at have udenlandsk arbejdskraft. Det siger jeg, fordi de få netop er med til at ødelægge det for de mange, og det er jeg sådan set meget imod. Jeg vil rigtig gerne have, at der bliver ordnede forhold. Det var jo også derfor, vi kom med det forslag på forrige sommergruppemøde, at folk kan komme til Danmark, men det skal være under ordnede forhold, og det skal være hos virksomheder, som har en overenskomst og et tillidsmandssystem. Det synes jeg faktisk er et ret godt forslag.

Spørgeren.

Jeg tænker især på det her med, at man skal have en overenskomst, og at man har en tillidsrepræsentant, fordi det jo også er et af de værn, man kan have, i forhold til at ens rettigheder faktisk også bliver overholdt på den konkrete arbejdsplads. Der vil jeg gerne spørge, når ordføreren siger de ting: Hvad mener ordføreren så om, at en af de virksomheder, som figurerer i en af de dokumentarer, er afsløret, i forhold til at der er arbejdslivskriminalitet til stede, men at de stadig er på fasttrackordningen? Det har jo intet med ordningens vilkår at gøre. Så hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Det har ikke noget med ordnede arbejdsvilkår at gøre på nogen som helst måde, og det foragter jeg i højeste grad. Jeg vil simpelt hen ikke have, at der er nogle af de virksomheder, der udnytter de gode vilkår, vi har i Danmark. Det synes jeg ikke er i orden. Så der kan jeg hundrede procent følge Enhedslisten i, at når folk kommer hertil, skal det altså være på ordnede løn- og arbejdsvilkår. Det skal det altså bare; ellers kan det ikke fungere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Vi byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Støbeformen kollapser. Taget og de arbejdende mennesker på taget styrter 25 m ned, og tre mennesker dør, og seks mennesker kommer alvorligt til skade. Det var det, der skete i sidste uge, hvor en fuldstændig tragisk arbejdsulykke fandt sted. Og vi har en forpligtelse til, at ingen skal gå på arbejde og risikere sit helbred og slet ikke sit liv. Jeg må indrømme, at jeg fik en knude i maven, da jeg blev bekendt med, at ham, som byggeriet foregik hos, gang på gang, når der er byggerier på hans grunde, ikke har søgt byggetilladelser, men søger på bagkant. For det betyder noget for, om Arbejdstilsynet bliver bekendt med, at der er et byggeri, der finder sted, og at man ved, at rammerne er i orden. Det er så vigtigt, at vi sørger for, at reglerne i orden. Det andet er fuldstændig uacceptabelt. Og så bliver man ovenikøbet bekendt med, at fagbevægelsen er blevet vist bort fra byggepladsen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på: Bør vi føre bedre tilsyn? Ja. Bør vi sikre, at fagbevægelsen har adgang til arbejdspladser? Ja. Bør vi sanktionere hårdt, så der ikke kan spekuleres økonomisk i, at man ikke altid sørger for, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde? Ja. For at være helt ærlig: Hvis jeg kigger rundt her i Folketingssalen og spørger hver enkelt af de tilstedeværende, om de helt inderst inde mener, at vi reelt gør det, der skal til, så tror jeg simpelt hen ikke på svaret, hvis det er, at svaret er, at det gør vi, for det gør vi helt åbenlyst ikke.

Vi har et kæmpe ansvar i at sikre, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde. Når vi så åbenlyst ser, at der i forhold til anlægs- og byggebranchen er kommet en rapport i foråret, der viser, hvordan udenlandsk arbejdskraft bliver behandlet i anlægs- og byggebranchen, og der simpelt hen strukturelt er tale om de her forhold, er det ikke kun enkelte brodne kar. Det, som vi står over for, er så alarmerende alvorligt. Det mener jeg vi alle sammen har en forpligtelse til at få løst og til at sørge for, at vi får taget alvorligt. I stedet for står vi over for et forslag, der vil sænke beløbsgrænsen og udvide positivlisten for at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft. På overfladen kan det jo godt synes som en løsning på vores arbejdsmarkeds udfordringer, men helt ærligt, lad os se realiteterne i øjnene. Det her forslag truer med at underminere både vores løn- og ansættelsesvilkår og også åbne døren for mere udnyttelse af arbejdere, end vi ser det ske i dag.

De nylige afsløringer, som vi har set dem i DR's dokumentarserie til det »Underdanmark«, »På statens regning« osv. og TV 2's »Den sorte svane«, viser os med billeder det, som rapporten fra foråret siger og konkluderer, nemlig hvordan migrantarbejdere bliver udsat for livsfarlige arbejdsforhold og økonomisk udnyttelse. De arbejder med farlige materialer som asbest uden ordentlig beskyttelse eller instruktion, hvilket sætter deres liv og deres helbred på spil. Det er ikke bare uacceptabelt, jeg synes, at det er direkte skamfuldt. Vi ved det, og vi gør for lidt ved det. At sænke beløbsgrænsen vil føre til yderligere social dumping. Kig alene bare inde i den økonomiske rapport for efteråret 2024, hvor vi kan se et fald i lønkvoten, og se, at der med stor tydelighed er en sammenhæng mellem, at man simpelt hen underbetaler migrantarbejdere og udenlandsk arbejdskraft, og de ekstremt store overskud, vi ser for tiden i virksomhederne.

Vi åbner døren for mere udenlandsk arbejdskraft under tvivlsomme vilkår, og jeg mener tvivlsomme vilkår, for vi er blevet bekendt med, hvad det er, der sker. Vi har også set det i en anden dokumentar fra TV 2, som viser det i hotel- og restaurationsbranchen. Det er jo ikke kun noget, der er i anlægs- og byggebranchen, det er ikke kun noget, vi ser inden for nogle af de brancher. Der er alt for mange steder, som er højrisikosteder. Ud over at vi simpelt hen skal have styrket arbejdsmiljøet og sørget for, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde, skal vi også sørge for at skabe fair og gode muligheder for dem, der lige nu bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet. Der er så mange, der virkelig gerne vil have en fod indenfor, og derfor savner jeg, at vi reelt investerer både i forhold til efteruddannelse og forbedret arbejdsmiljø, så alle dem, som kan, faktisk får mulighed for at kunne blive en del af arbejdsmarkedet. Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg så beskæftigelsesministeren stemple så klart ind i forhold til seniorerne, for det er der brug for. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Der er jo mange andre brancher i denne verden end byggebranchen og hotel- og restaurationsbranchen. Det, som Danmark reelt lever af, er jo eksport af varer og tjenester. Det er en sektor, der virkelig har brug for international arbejdskraft. Vi foreslår netop, at man kigger ind i lande, som vi har rigtig stor samhandel med, for at se, om ikke vi kan få dem på positivlisten.

Men det, jeg egentlig vil spørge ordføreren om, er, at der hen over efteråret er blevet lavet rigtig mange tiltag for at imødegå social dumping, bl.a. med direkte reference til byggesektoren. Har ordføreren slet ingen tiltro til, at de lovforslag, som ligger på baggrund af de aftaler, som ordføreren selv har været med til at lave, har en virkning?

Ordføreren.

Det er desværre meget tydeligt, at de tiltag er en dråbe i havet. Jeg ved ikke, om ordføreren faktisk har set de dokumentarer, jeg omtaler, men det kan ordføreren måske svare på. Der er jo en helt klar lov om, at folk skal instrueres i, hvordan de arbejder med eksempelvis kræftfremkaldende asbest. Til trods for at vi har en helt klar lov om det, bryder nogle af de største anerkendte virksomheder i Danmark den lov. Det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem, at vi sørger for, at lov og regler faktisk er på plads, men samtidig også sikrer, at der er et stærkt tilsyn, og samtidig sikrer, at de ansatte, der er på arbejdspladsen, også er i en position, hvor de faktisk kender deres rettigheder og kender reglerne, og samtidig også er i en situation, hvor de er i stand til at gøre brug af dem og ikke lader sig udnytte. Det er desværre ikke det, der er tilfældet i dag.

Spørgeren.

Det forstår jeg simpelt hen slet ikke. Ordføreren har netop været med til at lave en aftale, hvor man er i gang med at geare op på Arbejdstilsynet. Der er blevet tilført et større millionbeløb til at ansætte nogle flere netop med henblik på det her område. Vi har slet ikke set effekterne af det endnu. Men man slår bare hårdt ned og siger, at ingenting er godt nok, fordi vi historisk set har nogle eksempler. Men det ændrer jo ikke ved, at der kan være nogle brancher, hvor der vitterlig er et behov for at få tiltrukket noget international arbejdskraft.

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk er en negligering af det kæmpe arbejde, som jeg leverer på det her område. Er der nogen, der systematisk, grundigt, ordentligt og inkluderende går til det her, vil jeg sige, at det er mit parti. Bare høringen i sidste uge og initiativet dér er et eksempel på det. Så jeg slår ikke bare hånden ned og siger, at det ikke er godt nok. Jeg går enormt konstruktivt til værks, og det gør vi, fordi det her er noget, hvor menneskers liv er på spil.

Er der blevet sat penge af til Arbejdstilsynet? Ja, ud over at regeringen nu har skåret i Arbejdstilsynet med den her finanslov. Men selv hvis de ikke havde gjort det, ville det ikke være proportionalt, hvor meget der bliver sat af, i forhold til omfanget og de problemer, der er. Jeg kunne desværre fortsætte listen, men min taletid er slut.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. I dag behandler vi jo et forslag fra Det Konservative Folkeparti, der vil sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft fra tredjelande. Det er et forslag, der måske på overfladen kan virke tiltalende for nogle arbejdsgivere, men som i virkeligheden er både kortsigtet og skadeligt for det danske arbejdsmarked. Dansk Folkeparti siger klart nej, og vi undrer os i virkeligheden også over, hvorfor Konservative ikke i stedet for vælger at stå på danskernes side.

Forslaget her handler jo om at gøre det lettere for virksomheder at hente billig arbejdskraft ind fra lande uden for EU. Men lad os nu kalde det, hvad det er: Det er et angreb på den danske model. Det er et forslag, der vil presse lønningerne ned, gøre det sværere for danske danske lønmodtagere at få ordentlige arbejdsvilkår, og som risikerer at øge den sociale ulighed.

Hvad er det så i virkeligheden, Konservative glemmer? De glemmer, at vi allerede har masser af arbejdskraft i Danmark, som kan og bør aktiveres. Der er tusindvis af udlændinge, der bor i Danmark, og som ikke bidrager til fællesskabet, men stedet sidder derhjemme og ser al-Jazeera, som er en tv-kanal. Lad os starte der. Hvis man bor i Danmark og nyder godt af vores velfærd, og hvis man har evnen til at arbejde, så skal man selvfølgelig tage et job og bidrage. Det er altså ikke for meget forlangt. Det er udelukkende sund fornuft.

Hvad så med vores egne borgere? Altså, hvorfor er det, vi skal importere arbejdskraft fra tredjelande, når vi eksempelvis har seniorer, der gerne vil arbejde, men som bliver skubbet ud på sidelinjen? Og hvorfor ser vi ikke på de mange borgere, der har et handicap, men som bliver overset netop derfor, selv om de stadig har en masse kompetencer og i øvrigt også viljen til at bidrage? Og hvorfor investerer vi ikke i stedet i at opkvalificere de ledige, som også allerede står klar her i Danmark?

Konservative hævder, at forslaget vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne, men der bliver vi nødt til at spørge os selv: til hvilken pris? Er det virksomhedernes bundlinje, der styrkes, mens danske lønmodtagere så presses på løn og vilkår? Det er i hvert fald ikke en løsning; det er en glidebane. Så er der i øvrigt også hele spørgsmålet omkring EU. Vi har allerede adgang til millioner af arbejdere fra EU-lande, hvor vi – med nogle EU-lande i hvert fald – har stærke kulturelle og handelsmæssige bånd.

I Dansk Folkeparti siger vi det, som det er: Lad os tage fat i nogle reelle problemer. Lad os stille krav til de udlændinge, der allerede er i Danmark, men som ikke laver dagens gerning. Lad os hjælpe vores egne borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, men som gerne vil bidrage. Og lad os bevare det danske arbejdsmarked som et sted, hvor danske lønmodtagere ikke skal kæmpe med underbydning og social dumping. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ja, det er rigtigt: DF siger altid tingene, som de mener det er. Og det er ikke altid, der er den helt store skelnen imellem, hvad der er international arbejdskraft, og hvad der er flygtninge, og det synes jeg man blander rigtig meget ind i den her debat. Anerkender ordføreren slet ikke, at mere end hver 20. jobopslag ikke bliver besat?

Ordføreren.

Jo, men det ændrer da ikke på, at der er en hulens masse udlændinge i Danmark, som er dovne, og som sidder derhjemme og ser Al Jazeera dagen lang, til trods for at de burde være ude på arbejdsmarkedet. Og jeg vil da langt hellere have, at vi får taget nogle af alle dem, der sidder ude i ghettoen, og får proppet dem ind på det danske arbejdsmarked i stedet for at begynde at hente flere fra tredjeverdenslande. Altså, jeg forstår overhovedet ikke, hvordan man kan begynde at tænke på, at vi skal have filippinere og indere og afrikanere og alle mulige andre hertil, når vi i forvejen har rigtig mange af de mennesker her i Danmark og de ikke laver dagens gerning. Lad os starte med at få dem i gang, der i forvejen er her, inden vi begynder at hente flere hertil.

Spørgeren.

Det er superspændende; det vil jeg sige. Men jeg vil gerne spørge ordføreren, hvordan han har tænkt, at vi skal få 76.800 forgæves rekrutteringer klaret ved at få folk op af sofaen. Der må åbenbart være 76.800 dovne mennesker, der ligger og ser Al Jazeera hjemme på sofaen. Hvordan vil ordføreren få dem op og ud på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jamen ud over de mange udlændinge, som er i Danmark, og som ikke laver dagens gerning, står der jo f.eks. en hel del seniorer, som godt kunne tænke sig komme ind på arbejdsmarkedet. Altså, jeg arbejdede selv inde på Skejby Sygehus under coronanedlukningen, hvor man netop gav vores seniorer nogle muligheder for f.eks. at komme tilbage på arbejdsmarkedet under nogle lidt andre arbejdsvilkår. Det kunne være, man havde færre dage. Det kunne være, man havde nogle andre former for mødetider. Så er der også en masse mennesker med handicap, der godt kunne tænke sig at komme ind på arbejdsmarkedet. Dansk Handicap Forbund siger, de har 50.000, der er klar til at hoppe ind på arbejdsmarkedet i morgen. Så det kunne jo være, at vi skulle begynde at tænke på at sætte danskerne først i stedet for at begynde at hente hele verden hertil.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Der kan ikke længere være to meninger om, at international arbejdskraft er en gevinst for det danske samfund. Allerede i dag udgør international arbejdskraft en væsentlig del af den danske arbejdsstyrke, nemlig 400.000 personer. Samlet set er det jo et helt uundværligt bidrag til både vores private virksomheder, men sådan set også til den offentlige sektor. Vi kunne jo nærmest vinke farvel til både velfærd og grøn omstilling, hvis ikke vi havde udenlandsk arbejdskraft. Derfor er vi i Radikale Venstre klar til at gøre det endnu nemmere at rekruttere international arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Så tak til Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag og til Konservative og Liberal Alliance i almindelighed for samarbejdet om, at vi gør det nemmere for virksomheder at få den arbejdskraft, som de har brug for. For vi har en akut mangel på arbejdskraft, det vidner alle de forgæves rekrutteringer jo også om.

Der er nogle helt konkrete tiltag, som man kunne tage fat i. Det håber jeg da at regeringspartierne Venstre og Moderaterne vil presse på for, eftersom ordførerne for begge partier har stået her og talt varmt om beslutningsforslaget. Man kunne få afskaffet bankkontokravet fuldstændig. Man kunne se på working holiday-ordningen og få den tilbage til udgangspunktet, og man kunne se på beløbsgrænsen og få den sænket. Det håber jeg alt sammen lykkes.

Der er nogle, der i dag har forsøgt at få debatten til at handle om seniorer og om unge på kanten af arbejdsmarkedet og mennesker med handicap. Jeg synes sådan set, at det er en problemstilling for sig. Det er selvfølgelig noget, vi også skal tage hånd om, og det er nogle, der også skal have en hjælpende hånd ude på arbejdsmarkedet, men det er et både-og; det betyder ikke, at vi ikke kan tale om at rekruttere international arbejdskraft også.

I forhold til det konkrete beslutningsforslag er det jo ikke Radikale Venstre, der har skrevet det, så f.eks. det her med at udvide positivlisten til lande, som vi har et stærkt handelssamarbejde med og også en positiv erfaring i forhold til integration med, synes jeg egentlig er en lidt underlig formulering, eftersom der er tale om mennesker, der skal komme ind og arbejde på det danske arbejdsmarked, og det er den fornemste form for integration at træde ind på arbejdsmarkedet. Men jeg læser sådan set også i beslutningsforslaget fra Konservative, at Konservative ønsker, at regeringen skal indkalde til forhandlinger om international arbejdskraft i det hele taget, og det er vi i Radikale Venstre meget positivt stemt over for. Tak.

For det. Der er foreløbig to, der har bedt om en kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Radikale Venstre har jo igennem det sidste halvandet års tid været med i den alliance, der kalder sig KLAR-alliancen, med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Noget af det, man både har skrevet om og også har udtalt i pressen, er jo et ret vildt forslag i forhold til at få mere arbejdskraft hertil, som handler om, at mennesker skal kunne komme her til Danmark, inden de har fået en arbejdstilladelse eller en opholdstilladelse, og først her søge om en arbejdstilladelse. Det er jo et totalt nybrud i forhold til den måde, vi rekrutterer arbejdskraft på, og den måde, vi fører udlændingepolitik på. Er det stadig væk KLAR-alliancens samlede politik?

Ordføreren.

Jeg er ordfører for Radikale Venstre og ikke for K, LA og R tilsammen. Men ja, det er da positivt, når nu vi ser de her meget lange sagsbehandlingstider, at virksomhederne hurtigere kan få adgang til den arbejdskraft, som de har behov for. Det, som man så ikke skal kunne i den periode, hvor man får sin sag behandlet, er jo, at man ikke skal kunne være på offentlige ydelser. Der har virksomhederne så et ansvar for at tilbyde dem et arbejde, som jo så er deres forsørgelsesgrundlag.

Spørgeren.

Nu er gennemsnitssagsbehandlingstiden på omkring 37 dage, så så voldsomt er det jo heller ikke. Men det er jo et vildt forslag, Radikale Venstre står bag sammen med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Altså, det svarer jo til, at et eller andet pizzeria bare kan hive alle mulige mennesker ind i Danmark, og når de først har fået fod på dansk jord og de så ikke får en arbejdstilladelse f.eks., hvad gør vi så? Hvad nu, hvis vi har fået nogle hertil fra Iran, som så får afslag på en arbejdstilladelse, og vi skal sende dem hjem, men ikke kan det, fordi vi ikke sender nogen tilbage til Irak? Det er jo et vildt nybrud i dansk udlændingepolitik. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Det er godt, at vi ikke sender nogen tilbage til Iran, vil jeg bare lige sige.

Hr. Frederik Vad anskuer det her som udlændingepolitik. Det gør vi ikke i Radikale Venstre, når det handler om international arbejdskraft. Der handler det om beskæftigelsespolitik, og jeg bemærkede sådan set også, at Socialdemokraterne sendte deres beskæftigelsesordfører her på talerstolen; så var det godt nok integrations- og udlændingeministeren, der var på talerstolen. Men det her handler jo om virksomheders mangel på arbejdskraft og om at kunne sikre, at man har den tilstrækkelige arbejdskraft.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren kommer ind på det her med sammenhængen i forhold til de forskellige dele, og at ting ikke udelukker hinanden. Der vil jeg bare spørge, hvilken sammenhæng ordføreren ser mellem det her forslag, hvis vi realiserede det, og så udfordringerne i forhold til arbejdslivskriminalitet og social dumping og de dele?

Ordføreren.

Jeg glemte faktisk at adressere lige præcis det i min ordførertale. Spørgeren fra Enhedslisten havde ret stort fokus på arbejdsulykker, på social dumping og virksomheder, som ikke følger reglerne. Der står vi selvfølgelig i Radikale Venstre samme sted som Enhedslisten, i forhold til at man, når man begår ulovligheder, ikke skal have lov til det. Men skal der så være en kollektiv straf, hvor virksomheder, der opfører sig ordentligt, ikke kan få lov til at rekruttere den arbejdskraft, de har behov, den arbejdskraft, som sikrer vores alle sammens velfærd, og som bidrager til den grønne omstilling? Det er så der, jeg er uenig med Enhedslisten.

Spørgeren.

Jeg tror bare, at hvis vi ser det i lyset af den rapport, der kom i foråret, kan vi jo direkte se, at der er en sammenhæng mellem, om en virksomhed har migrantarbejdere ansat, og så det, at der strukturelt er en udnyttelse af, at de ikke kender deres rettigheder, eller at de ikke er i en situation, hvor de kan anvende dem.

Derfor vil jeg bare høre, om ordføreren kan se, at der er en sammenhæng i forhold til både tilsynsopgave, organiseringsopgave for fagbevægelsen og alle mulige andre ting, når det handler om at sikre, at migrantarbejdere ikke bliver udnyttet. Det er jo endda så stort, at det med stor sandsynlighed er en af de to tungtvejende faktorer for, hvorfor lønkvoten er faldet bare her, når vi kigger på efteråret. Så hvilke overvejelser giver det?

Ordføreren.

Det er klart, at når man ikke er oplyst om sine rettigheder, eller hvisman ikke er organiseret, så står man meget svagere på det danske arbejdsmarked. Det er selvfølgelig et ansvar, som man skal være klar til at tage på sig, og det er vi også i Radikale Venstre. Men jeg mener bare ikke, at fordi der er brodne kar i form af virksomheder derude, som udnytter udlændinge på arbejdsmarkedet, så skal virksomheder over en bred kam straffes. For vi ser jo 400.000 mennesker indgåpå det danske arbejdsmarked til gavn for os alle sammen og vores velfærd.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er nødt til lige at vende tilbage til det emne, som min kollega også tog op, omkring det her med en fuldstændig nyorientering af politikken i forhold til at trække arbejdskraft hertil. Fru Samira Nawa siger, at det er, fordi man i Radikale skelner mellem arbejdsmarkedspolitik og udlændingepolitik. Men grunden til, at man får det samme svar i Socialdemokratiet, uanset om man spørger udlændingeordføreren, eller om man spørger beskæftigelsesordføreren, er jo, at det er de samme mennesker.

Så hvad er svaret på den situation, hvor man kommer hertil og arbejder i et pizzeria, men ikke får sin arbejdstilladelse? Så er man jo indvandrer. Man kan ikke sendes tilbage, og man har heller ikke nogen arbejdstilladelse. Hvad har De Radikale tænkt sig vi skal stille op i den sammenhæng?

Ordføreren.

Pointen med at komme hertil er jo, at man kommer hertil på grund af et arbejde. Det er jo det, der er hele idéen: at du ikke kan komme ind, medmindre du har et arbejde på hænderne. Det vil sige, at det er det, der udgør dit forsørgelsesgrundlag, og man skal ikke være på andre ydelser.

Så kan det godt være, at der går 10 år, og at man efter 10 år på det danske arbejdsmarked har et behov for at være på en overførselsindkomst. Og det synes jeg sådan set ikke gør så meget, hvis man har lagt så stort et bidrag på det danske arbejdsmarked.

Spørgeren.

Lad os nu bare blive i det eksempel, som ordføreren selv kommer med. Hvad nu, hvis man ikke længere har sit job på pizzeriaet efter 2 måneder, men ikke kan sendes hjem igen? Det kan da godt være, at man kom for at få et arbejde, men hvis man ikke kan sendes tilbage til et i øvrigt forfærdeligt regime, så er det jo det samme som de facto at sige, at man kan indvandre, hvis man kan skaffe sig et job i et pizzeria.

Er det sådan, man skal forstå De Radikales både indvandrings- og beskæftigelsespolitik?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at vi er enige så langt, at vi ikke sender folk retur til f.eks. Iran og det regime, der er der. Det glæder mig, at vi har den enighed.

Men det her er jo ikke et forslag, som er færdigudarbejdet til, at hr. Jens Joel kan spørge: Hvad så efter 2 måneder? Det synes jeg da kunne være rigtig spændende, og det glæder mig, at Socialdemokratiet har den interesse for at diskutere det. Det kunne da være enormt interessant, om vi satte os sammen og fik lavet en model, for det kan da godt være, at det ikke skal være efter 2 måneder – det er jeg da enig med hr. Jens Joel i – men hvad, hvis man mister arbejdet efter 2 år eller 3 år? Så kunne det jo godt være, at det var en anden sag – måske også for hr. Jens Joel.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Det afslutter ordførerrækken, og den sidste, jeg giver ordet til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Manglen på arbejdskraft er den største udfordring for en ellers sund dansk økonomi. Det var det for 1 år siden, og det gælder endnu. Derfor vil Venstre tage de næste skridt for at skaffe arbejdskraft og dermed skabe muligheder for den enkelte og en stærkere økonomi for samfundet. Ja, I hørte rigtigt. De ord faldt i maj fra Venstres beskæftigelses- og finansordfører. Men der er jo reelt ikke sket noget på området.

Vi har set lovgivning, der skal imødegå social dumping, og hvor der er tilført midler til Arbejdstilsynet, for at vi ser færre sager med social dumping. Det skulle bane vejen for mere international arbejdskraft, men intet sker. Tværtom kunne vi i sidste uge læse i Børsen fra beskæftigelsesministeren, at man ikke har tænkt sig at åbne for international arbejdskraft. I sidste uge havde vi debatten om, at Socialdemokratiet vil opsige velfærdsforliget og ikke lade pensionsalderen stige som aftalt. Også det vil påvirke arbejdsudbuddet negativt.

Fra september 2023 til februar 2024 var 22 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg forgæves, altså mere end hver femte. Det er 76.800 forgæves rekrutteringsforløb, og det er altså vildt mange. Når virksomhederne ikke kan få de nødvendige medarbejdere, kan de ikke lave vindmølletårne, de kan ikke udbygge elnettet og de kan ikke lave sikkerhedssoftware og sælge deres varer til udlandet. Og det er altså det, vi lever af. Mange kommuner kan ikke få tilstrækkelig med pædagoger, social- og sundhedsassistenter og medarbejdere til at lave de lokalplaner, der skal til for vedvarende energi. Det går ud over landets indtjening og vores velfærd. Er der noget, den her sal er god til, er det at bruge penge, men de skal altså tjenes først. Det er den internationale arbejdskraft et vigtigt bidrag til.

Før talte S om de 42.000 unge uden job og uddannelse som nogle, man bare kunne ansætte. Nu er erkendelsen, at det kan man så ikke, fordi de ikke har kompetencerne. De har ofte udfordringer med stofmisbrug, psykiske lidelser, indlæringsvanskeligheder osv. Nu er det så seniorerne, vi skal se på, fordi ministeren har læst en analyse, hvor hver fjerde ingeniør på Arnepension siger, at man gerne ville være blevet i job. Nu troede jeg ikke, at Arnepensionen var lavet til ingeniører, men til de nedslidte håndværkere, og i antal er det da også ganske, ganske få, vi taler om. Men lad det ligge, og lad os da se på, om vi kan gøre noget for at få de 3 pct. ledige seniorer i job. De dækker bare ikke brøkdelen af det, vi har brug for, så vi skal selvfølgelig begge dele.

I april 2023 var der knap 300.000 internationale lønmodtagere i fuldtidsstillinger i Danmark. Det er hver ottende arbejdstager. De betaler skat, deres børn går i skole, og de bidrager til vores velfærd. Uden dem fik vi ikke løst helt basale opgaver. Vi ønsker, at beløbsgrænsen på de 393.000 kr. i den supplerende beløbsordning bliver nedsat til 325.000 kr. Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet og bidrage til dansk økonomi.

Derudover ønsker vi, at faggrupperne på positivlisten bliver udvidet, og at der samtidig etableres en ny positivliste med en lavere beløbsgrænse for lande uden for EU, som vi har stærke handelsmæssige relationer til, og hvis indbyggere vi har gode erfaringer med at integrere, både på arbejdsmarkedet og kulturelt. På den måde sikres danske virksomheder arbejdskraft fra lande, som Danmark ligeledes har god erfaring med at integrere som en del af samfundet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov har skrevet til min kollega hr. Mohammad Rona, at vi ikke må ende som Dubai. 400.000 arbejdstagere udefra i Danmark »er voldsomt, fordi rigtig mange ender med at blive her permanent. Danmarks identitet som monokulturelt og harmonisk samfund er dermed truet.«

Det er det ene budskab fra Det Konservative Folkeparti. Og det andet er så det, jeg også var inde på i forhold til fru Samira Nawa, at Det Konservative Folkeparti ønsker, at mennesker skal kunne komme hertil uden en arbejdstilladelse. De skal få fod på dansk jord, før de har fået en tilladelse til at arbejde her. Og hvis de så ikke får tilladelsen, ja, så må vi jo håbe, vi kan sende dem tilbage. Det kan også være, vi ikke kan sende dem tilbage. Det kan også være, de stikker af. Det kan også være, det er umuligt at sende dem retur.

Så hvad er egentlig den konservative position?

Ordføreren.

Den konservative position er, at vi ønsker, at der bliver indkaldt til forhandlinger om at åbne op for mere international arbejdskraft.

Spørgeren.

Hvordan hænger det, hr. Rasmus Jarlov i dag er ude at sige, sammen med Det Konservative Folkepartis politik om, at alle skal kunne komme hertil og så først behøver at få en arbejdstilladelse, når de står med fødderne på dansk jord?

Ordføreren.

Det kan jeg svare Frederik Vad på, når jeg har læst hele tråden og ved, hvad det er, Rasmus Jarlov har svaret på.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Er det ikke snart 3 kvarter siden, at vi henviste til det? Altså, det er jo også et par timer siden, at hr. Rasmus Jarlov meldte det ud. Men skidt med det.

Det, vi er interesseret i, er at høre, hvad Det Konservative Folkeparti faktisk mener om det her. For 10 år siden havde vi det halve antal, så i over 10 år har vi fordoblet antallet af udlændinge med arbejde i Danmark.

Mit spørgsmål går bare sådan banalt på: Betyder antallet slet ikke noget? Kan vi fordoble det igen over de næste 10 år, så vi har 800.000?

Ordføreren.

Det kommer jo alt andet lige an på, om vi bliver ved med at trække folk ud af arbejdsmarkedet og vi stadig væk har behov for international arbejdskraft. Vi skal jo have besat vores ledige stillinger. Det må jo være behovet for arbejdskraft, der er afgørende for, hvad det er, vi tiltrækker.

Hr. Jens Joel.

Det er jo faktisk klar tale, hvis det, der er afgørende for Det Konservative Folkeparti, er, om en virksomhed har slået en stilling op, og overhovedet ikke et hensyn til en sammenhængskraft, til en integration eller til noget som helst andet, altså at det er virksomhederne, der bestemmer, hvor mange der skal komme hertil. Det er klar tale. Vi er uenige, men det kan vi forstå.

Ordføreren.

Det er godt nok lidt ærgerligt, at hr. Jens Joel ikke havde slået lyttelapperne ud, da jeg læste op af min tale. For det, jeg siger, er lige præcis, at vi ønsker at udvide positivlisten med lande, som vi ved vi har gode erfaringer med at kunne integrere.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.