Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 362

Vil ministeren indhente en redegørelse fra Kolding Kommune, der belyser: - Hvorfor besøgte kommunen psykiatrisk afdeling den 3. maj? - 17. maj skrev Kolding Kommune til psykiatrisk afdeling, at der var fundet en bolig bag et demensplejehjem til den demensramte mand. Hvorfor blev den bolig ikke taget i brug? Der gives afslag to uger efter, hvilket er FØR Retslægerådets udtalelse. Hvorfor? - Hvorfor fortalte Kolding Kommune ikke politi og dermed anklagemyndigheden om, at der var en bolig til den demensramte mand, når nu de i et notat fra 10. april skrev, at samarbejdet gik til politiet? Og hvis der er et samarbejde med politiet, hvorfor får kommunen ikke afklaret sin rolle i forhold til varetægtssurrogatet der? - Hvor meget ville det koste Kolding Kommune at have den demensramte mand i det givne boligtilbud bag demensplejehjemmet med 24/7 bemanding? - Det fremgår af et notat fra 10. april, at kommunen samarbejder med politiet om mulighederne. Hvis kommunen er i tvivl om, hvad dens rolle er, og hvordan den skal forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen, hvorfor får kommunen så ikke det afklaret, inden den bruger ressourcer på at besøge psykiatrisk afdeling og finde en bolig? - Selvom kommunen ikke afgøre, hvor en person skal være varetægtsfængslet, bliver den bedt om at undersøge mulighederne. Hvorfor oplyser kommunen ikke politiet og dermed anklagemyndigheden om, at der er en bolig, da det jo er anklagemyndigheden, der kan tage oplysningen med i Retten og forsøge at få ændret varetægtsfængslingen.
Dato: 13-12-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: retspleje og domstole

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-12-2024
Modtaget: 13-12-2024
Omdelt: 13-12-2024

Spm. om at indhente en redegørelse fra Kolding Kommune

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version