Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Samrådsspørgsmål H

I artiklen ”Tusindvis af børn vil ikke i skole, og det koster samfundet et milliardbeløb”, jyllands-posten.dk, den 2. februar 2025, kommer det dertil frem, at ministeren afviser at stille op til interview og forholde sig til det stigende problem med ufrivilligt skolefravær og de enorme konsekvenser det har for elever og forældre. Berlingske har sideløbende afdækket et alvorligt og accelererende problem med vold og trusler i folkeskolen, hvor bl.a. skoleforsker Claus Munch Drejer udtaler, at ”Vold er noget af det mest ødelæggende for trivslen og læringen i skolen. I mange tilfælde kan det også betyde, at barnet slet ikke vil i skole længere. Det kan blive virkelig dyrt senere hen” (”Minister reagerer på knytnæveslag, kvælertag og en hverdag med vold i folkeskolen. »Pilen peger også på os forældre«”, Berlingske.dk, den 3. februar 2025). Hvorfor vil ministeren ikke svare på, hvad han vil gøre for de mere end 17.000 danske forældre, der må blive hjemme fra arbejde for at passe deres børn, og anerkender ministeren slet ikke, at problemerne med skolevægring og med vold og trusler nødvendigvis må betragtes i sammenhæng, som Claus Munch Drejer påpeger
Dato: 04-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: folkeskolen

Filer

Dokumentdato: 04-02-2025
Modtaget: 04-02-2025
Omdelt: 04-02-2025

Samrådsspm., om hvad ministeren vil gøre for de mere end 17.000 danske forældre, der må blive hjemme fra arbejde for at passe deres børn pga. vold og trusler

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version