Hvorfor tillader ministeren, at personer med dokumenterede ekstremistiske holdninger, såsom Khalid Yasin og Abu Bilal, frit kan missionere og prædike i Danmark til trods for tidligere indrejseforbud og domme for hadprædiken? Khalid Yasin har offentligt udtalt, at homoseksuelle bør straffes med døden, og har spredt konspirationsteorier om terrorangrebene den 11. september 2001, mens Abu Bilal er dømt for at opfordre til drab på jøder og har undervist i, at utroskab skal straffes med piskeslag og stening. Hvordan kan ministeren forsvare, at sådanne personer får adgang til Danmark og danske moskéer, og hvad vil ministeren konkret gøre for at forhindre, at radikale salafister og islamistiske prædikanter får adgang til Danmark?
Dato: 26-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
kulturelle og religiøse forhold
Afholdelse af samrådet: Udlændinge- og Integrationsudvalget 22-04-2025 kl. 13:15