Vil ministeren redegøre for antallet af straffesager afsluttet i 2024 uden efterforskningsskridt med angivelse i tabelform af gerningskoderne for de anmeldte forhold? Vil ministeren endvidere for de sager, der omhandler henholdsvis vold og voldtægt, redegøre mere specifikt for, om der i anmeldelserne er noget der indikerer, at det kunne have været relevant for sagens efterforskning at indhente tekniske beviser, videoovervågning, DNA, foretage vidneafhøring eller lignende, men hvor det ikke skete forud for at sagen blev lukket? Vil ministeren endelig redegøre for, om der er ansatte i politikredsene, der får besked fra ledere om at “vaske” sager eller på anden vis at undlade at efterforske relevante sager? Der henvises til artiklen "Anonyme betjente: Vi begraver reelle politi-sager”, dr.dk, den 26. januar 2025.
Dato: 27-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
politi og våben, strafferet og kriminalitet