Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
27. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 482
Vil ministeren redegøre for antallet af straffesager afsluttet i 2024 uden efterforsknings-
skridt med angivelse i tabelform af gerningskoderne for de anmeldte forhold? Vil ministe-
ren endvidere for de sager, der omhandler henholdsvis vold og voldtægt, redegøre mere
specifikt for, om der i anmeldelserne er noget der indikerer, at det kunne have været
relevant for sagens efterforskning at indhente tekniske beviser, videoovervågning, DNA,
foretage vidneafhøring eller lignende, men hvor det ikke skete forud for at sagen blev
lukket? Vil ministeren endelig redegøre for, om der er ansatte i politikredsene, der får be-
sked fra ledere om at “vaske” sager eller på anden vis at undlade at efterforske relevante
sager? Der henvises til artiklen "Anonyme betjente: Vi begraver reelle politi-sager”, dr.dk,
den 26. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1