Mener ministeren, at miljøbeskyttelsen varetages i tilstrækkelig grad og risikoen for snyd minimeres, når der ikke stilles krav til, hvem der kan udtage jordprøver, opgrave jorden, anmelde jordflytning m.m. i forbindelse med flytning af forurenet jord, og at dette muliggør, at de samme firmaer, som håndterer jorden, også selv står for at få lavet de nødvendige analyser af forureningen? Ville miljøbeskyttelsen ikke i højere grad sikres, hvis der blev indført certificeringsordning for alle aktører i jordhåndteringssager? Der henvises til artiklen ”Jorden er giftig: Tonsvis af forurenet jord fra oliedepot i København er dukket op på Mors”, Jyllands-Posten, den 31. oktober 2024, hvor det fremgår, at jorden til at starte med var alt for forurenet, til at kommunen ville godkende, at den blev flyttet til Mors, men i foråret 2024 fremlagde Scanfield i Køge en række nye jordprøver, der viste, at foreningsgraden slet ikke var så høj, og derfor blev jorden alligevel skibet afsted til Nykøbing, hvor det efterfølgende har vist sig, at jorden var meget mere forurenet, end jordprøverne gav udtryk for.
Dato: 20-12-2024
Status: Ikke besvaret
Emne:
jord- og luftforurening