Mener ministeren, at det er muligt, at landmænd, der søger støtte til skovrejsning, kan beholde grundbetalingen/hektarstøtten, hvis der er tale om et projekt, der ligger i et område uden indsatsbehov, og dermed ikke bidrager til opfyldelse af et direktiv som f.eks. vandrammedirektivet? Der henvises til, at ”Aftale om et Grøn Danmark”, af 24. juli 2024, forudsætter, at landmænd, der søger støtte til skovrejsning, kan beholde hektarstøtten, mens ”Ekspertgruppen for en grøn skattereform” forudsatte, at lodsejere, der gennemfører skovrejsning på deres jord, ikke kan modtage hektarstøtte. Der henvises derudover til, at det fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside, at det som udgangspunkt alene er muligt opretholde grundbetaling/hektarstøtten og dermed fravige kravet om landbrugsaktivitet, såfremt der er tale om et projekt, der bidrager til opfyldelse af et direktiv som f.eks. vandrammedirektivet jf. ”Vurdering af direktivimplementering i forhold til grundbetaling til projektarealer”, Miljøstyrelsen, mst.dk.
Dato: 03-12-2024
Status: Ikke besvaret
Emne:
landbrug, vand- og havmiljø