Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2956591_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1164
Den 16. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 199 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 3. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 199 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Mener
ministeren, at det er muligt, at landmænd, der søger støtte til skovrejsning, kan beholde grund-
betalingen/hektarstøtten, hvis der er tale om et projekt, der ligger i et område uden indsatsbehov, og
dermed ikke bidrager til opfyldelse af et direktiv som f.eks. vandrammedirektivet? Der henvises til, at
”Aftale om et Grøn Danmark”, af 24. juli 2024, forudsætter, at landmænd, der søger støtte til skovrejs-
ning, kan beholde hektarstøtten, mens ”Ekspertgruppen for en grøn skattereform” forudsatte, at lods-
ejere, der gennemfører skovrejsning på deres jord, ikke kan modtage hektarstøtte. Der henvises derud-
over til, at det fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside, at det som udgangspunkt alene er muligt opret-
holde grundbetaling/hektarstøtten og dermed fravige kravet om landbrugsaktivitet, såfremt der er tale
om et projekt, der bidrager til opfyldelse af et direktiv som f.eks. vandrammedirektivet jf. ”Vurdering af
direktivimplementering i forhold til grundbetaling til projektarealer”, Miljøstyrelsen, mst.dk.”
Svar
Ja, det vil være muligt for landbrugere, der søger støtte til skovrejsning, at beholde grundbetalingen til
arealet. Det skyldes, at der er forskellige muligheder for at opretholde grundbetalingen på tidligere land-
brugsarealer, hvor der rejses skov. Det er efter
EU’s forordninger
bl.a. muligt, hvis den rejste skov bi-
drager til gennemførsel af vandrammedirektivet, eller hvis skovrejsningen sker via nationale ordninger
for reduktion af drivhusgasudledning, der bidrager til opfyldelse af Danmarks målsætninger for reduk-
tion af drivhusgasemissioner og øget kulstofbinding.
Ekspertgruppen for en Grøn Skattereforms
for-
udsætninger om mulighederne for at fastholde grundbetalingen bygger på den sidstnævnte mulighed.
Hjemmesiden, der henvises til af spørgeren, beskriver således kun én af flere muligheder for at opret-
holde grundbetalingen ved skovrejsning.
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk