Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 71

I European Energys hvidbog »Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0«, side 11, som blev præsenteret under foretræde for udvalget den 12. december 2024, fremgår det, at Tyskland i 2023 udbyggede 17 GW vedvarende energi. Det skyldes, at den tyske regering besluttede at give statsstøtte til VE-projekter, hasteimplementere en følgelov, som skal sikre hurtigere godkendelser af vedvarende energi mhp. at få effekt i det tyske samfund, fokus på at forenkle betingelserne for at bygge sol- og vindenergi, og at tilslutning til grønne energiprojekter til elnettet er forblevet en statslig omkostning og ikke pålagt udviklerne. Kan ministeren forestille sig, at lignende initiativer vil kunne sætte skub i elektrificeringen i Danmark?
Dato: 17-12-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: alternative og vedvarende energikilder, fossile brændstoffer

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 17-12-2024
Modtaget: 17-12-2024
Omdelt: 17-12-2024

Spm. om lignende initiativer vil kunne sætte skub i elektrificeringen i Danmark

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version