Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 113

Det fremgår af artiklen »Hver dag installeres 11 gasfyr i Danmark trods mål om udfasning: 'Det er en katastrofe'«, på dr.dk, den 20. januar 2025, at nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at der hver dag installeres 11 nye gasfyr i Danmark. Hvordan harmonerer det med »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, hvor man blev enige om en politisk ambition om at udfase gas til opvarmning i private hjem senest 2035? I besvarelsen bedes ministeren forholde sig til den kritik, som fremhæves i artiklen fra bl.a. erhvervs- og interesseorganisationerne Tekniq og Synergi og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, hvor der henvises til uklare politiske signaler, som årsag til den stigende efterspørgsel efter gas, og at det haster med en konkret slutdato for brug af gas i danske hjem.
Dato: 22-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: klimapolitik og klimaforandringer

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 22-01-2025
Modtaget: 22-01-2025
Omdelt: 22-01-2025

Spm. om, hvordan harmonerer det med »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, hvor man blev enige om en politisk ambition om at udfase gas til opvarmning i private hjem senest 2035

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version