Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19-02-2025
J nr.
Akt-id
583134
Svar på KEF alm. del
–
spm. 113
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 22. januar 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 113, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (K).
Spørgsmål 113
Det fremgår af artiklen »Hver dag installeres 11 gasfyr i Danmark trods mål om
udfasning: 'Det er en katastrofe'«, på dr.dk, den 20. januar 2025, at nye tal fra
Sikkerhedsstyrelsen viser, at der hver dag installeres 11 nye gasfyr i Danmark.
Hvordan harmonerer det med »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«,
hvor man blev enige om en politisk ambition om at udfase gas til opvarmning i
private hjem senest 2035? I besvarelsen bedes ministeren forholde sig til den
kritik, som fremhæves i artiklen fra bl.a. erhvervs- og interesseorganisationerne
Tekniq og Synergi og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet,
Brian Vad Mathiesen, hvor der henvises til uklare politiske signaler, som årsag
til den stigende efterspørgsel efter gas, og at det haster med en konkret slutdato
for brug af gas i danske hjem.
Svar
Indledningsvist vil jeg slå fast, at for mig at se er det vigtigste, at varmeforsynin-
gen skal være grøn, uanset hvor den kommer fra. Det gælder også for gasfor-
bruget
–
i det omfang, der overhovedet skal være et gasforbrug til opvarmning
af de danske husholdninger.
Som det næste vil jeg udfordre spørgsmålets præmis om, at det går den forkerte
retning med udfasning af gasfyr i Danmark.
Et meget stort antal danske husholdninger har de seneste år skiftet gasfyret ud
med andre varmeløsninger. Evida oplyser, at ca. 81.000 danske husstande si-
den starten af 2022 har skiftet deres gasfyr ud bl.a. til fordel for fjernvarme eller
varmepumper. Dette kan sammenlignes med, at Evida oplyser, at der i 2024
kun blev tilkoblet 127
nye
private gaskunder til gassystemet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2