Finansudvalget (FIU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 117

Af svar på FIU alm. del spørgsmål 250 (folketingsåret 2023-24) fremgår: ”Finansministeriet kender ikke til empirisk evidens for, at det på makroniveau skulle kunne antages, at ændringer i arbejdstiden fra det nuværende niveau påvirker den gennemsnitlige timeproduktivitet. Siden 1990 har der ikke været en klar sammenhæng mellem arbejdstid og væksten i timeproduktiviteten, jf. figur 1 og 2.” Vil ministeren foretage en analyse af sammenhængen mellem procentuelle ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid og procentuelle ændringer i timeproduktiviteten med anvendelse af HP-filter i den samlede periode hvor der er tilgængelige data, dvs. fra 1966 til i dag, samt i den delperiode, hvor der reelt blev foretaget nedsættelser af den aftalte ugentlige arbejdstid, dvs. fra 1966 til 1990? Ministeren bedes endvidere angive den estimerede elasticitet mellem procentvise ændringer i arbejdstiden og procentvise ændringer i timeproduktiviteten i begge perioder, samt 95 pct. konfidensintervaller for estimaterne.
Dato: 13-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: finanspolitik

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-01-2025
Modtaget: 13-01-2025
Omdelt: 13-01-2025

Spm. om en analyse af sammenhængen mellem procentuelle ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid og procentuelle ændringer i timeproduktiviteten med anvendelse af HP-filter i den samlede periode hvor der er tilgængelige data, dvs. fra 1966 til i dag, samt i den delperiode, hvor der reelt blev foretaget nedsættelser af den aftalte ugentlige arbejdstid mv.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version