Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2975974_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (Alm. del) af 13.
januar 2025 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Af svar på FIU alm. del spørgsmål 250 (folketingsåret 2023-24)
fremgår: ”Finans-
ministeriet kender ikke til empirisk evidens for, at det på makroniveau skulle
kunne antages, at ændringer i arbejdstiden fra det nuværende niveau påvirker den
gennemsnitlige timeproduktivitet. Siden 1990 har der ikke været en klar sammen-
hæng mellem arbejdstid og væksten i timeproduktiviteten, jf. figur 1 og 2.”
Vil ministeren foretage en analyse af sammenhængen mellem procentuelle ændrin-
ger i den gennemsnitlige arbejdstid og procentuelle ændringer i timeproduktivite-
ten med anvendelse af HP-filter i den samlede periode hvor der er tilgængelige
data, dvs. fra 1966 til i dag, samt i den delperiode, hvor der reelt blev foretaget
nedsættelser af den aftalte ugentlige arbejdstid, dvs. fra 1966 til 1990?
Ministeren bedes endvidere angive den estimerede elasticitet mellem procentvise
ændringer i arbejdstiden og procentvise ændringer i timeproduktiviteten i begge
perioder, samt 95 pct. konfidensintervaller for estimaterne.
Svar
Udviklingen i arbejdstiden og timeproduktiviteten fra 1966 er belyst i appendiks
5.A i
DK2030
Danmark rustet til fremtiden
(november 2023). Heri fremgår det, at
der var en stærk samvariation mellem udviklingen i timeproduktiviteten og ar-
bejdstiden i 1960’erne og 1970’erne, men at
samvariationen har været mindre ud-
talt i de seneste årtier. Analysen er imidlertid ikke udtryk for en kausal sammen-
hæng for, hvordan produktivitetsændringer påvirker arbejdstiden eller omvendt.
Udviklingen i timeproduktiviteten og arbejdstiden kan være påvirket af en række
forhold, herunder teknologi, branchesammensætning, skattesystemet samt ar-
bejdsstyrkens sammensætning.
Samtidig vurderes den historiske udvikling i arbejdstiden i høj grad at være påvir-
ket af produktivitetsforbedringer. Historisk har der således været en tendens til, at
stigende velstand til dels er blevet omsat til mere fritid gennem lavere arbejdstid,
især tidligere da den ugentlige arbejdstid var højere end det sidste par årtier.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om en analyse af sammenhængen mellem procentuelle ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid og procentuelle ændringer i timeproduktiviteten med anvendelse af HP-filter i den samlede periode hvor der er tilgængelige data, dvs. fra 1966 til i dag, samt i den delperiode, hvor der reelt blev foretaget nedsættelser af den aftalte ugentlige arbejdstid mv.
Side 2 af 2
Det er således ikke muligt at estimere en kausal elasticitet fra ændringer i arbejdsti-
den til ændringer i timeproduktiviteten alene ud fra samvariationen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister