Aktstk. 149 Aktstykke om kapitaludvidelse i EBRD

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Folketingsår: 2024-25
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
15-01-2025
Afgjort:
06-02-2025
Paragrafområde:
§ 8 Erhvervsministeriet
Afgørelse:
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 06-02-2025 (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer, der stemte imod aktstykket)

Påtegning:
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at partierne støtter aktstykket, da aktstykket skal ses i sammenhæng med Ukraines selvforsvar og genopbygning. Enhedslisten og Alternativet skal dog benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på, at EBRD bestemt ikke er en ukontroversiel institution, som bl.a. har privatisering af samfund, f.eks. det ukrainske, som sin generelle opgaveportefølje, jf. bl.a. organisationens egne formuleringer herom på deres hjemmeside, som ministeren har henvist til i sit svar på Enhedslistens spørgsmål til aktstykket. Da det generelt er vanskeligt at se, hvordan privatisering skulle kunne bidrage til selvforsvar og genopbygning, vil Enhedslisten og Alternativet på den baggrund opfordre regeringen til at følge udviklingen og arbejde for at ændre netop dette.

Filer

Dokumentdato: 06-02-2025
Modtaget: 06-02-2025
Omdelt: 06-02-2025

Tiltrådt aktstykke

20241_aktstk_afgjort149.pdf