V 39 Om afhjælpning af konflikten mellem Israel og Gaza.

Samling: 2023-24
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
07-02-2024
Forslag til vedtagelse:
Folketinget fordømmer Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober og understreger Israels ret til selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Folketinget bakker op om regeringens opfordring til, at den humanitære situation i Gaza adresseres med øget humanitær støtte samt etablering af humanitære korridorer og en humanitær våbenhvile. Folketinget bakker ligeledes op om, at regeringen løbende har opfordret til en frigivelse af alle gidsler uden forbehold, og at regeringen over for Israel løbende har indskærpet, at folkeretten, herunder den humanitære folkeret, skal overholdes. Folketinget opfordrer regeringen til en fortsat indsats, herunder igennem EU, for at der efter de aktuelle kamphandlingers ophør tages skridt til stabilisering af Gaza og lægges spor ud til at genstarte en fredsproces frem mod en tostatsløsning. Folketinget opfordrer ligeledes regeringen til en fortsat indsats for at undgå regional eskalering af konflikter, herunder gennem fortsat dialog med centrale aktører.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 63 (S, V, M og KF), imod stemte 45 (SF, LA, DD, EL, RV, DF, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 0. Ved en fejl afgav Jan E. Jørgensen (V) sin stemme fra Anni Matthiesens (V) plads.
Fremsat under: