Spm. nr. S 223

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christina Olumeko (ALT) (medspørger: Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)):

Vil ministeren redegøre for, hvorfor partierne bag finanslovsaftalen for 2022 endnu ikke er indkaldt til forhandlinger om handlingsplanen mod racisme, og hvorfor handlingsplanen mod racisme endnu ikke er lanceret?

Skriftlig begrundelse

I finansloven for 2022 blev der afsat midler til en handlingsplan mod racisme. Det er nu 2 år siden midlerne blev afsat, men regeringen har fortsat ikke lanceret en handlingsplan mod racisme og ej heller taget initiativ til at indkalde partierne bag aftalen til forhandlinger. I marts oplyste justitsministeren, at handlingsplanen mod racisme vil blive lanceret i løbet af 2023, men et par måneder senere flyttes handlingsplanen mod racisme til Udlændinge- og Integrationsministeriet, og siden har regeringen ikke oplyst, hvad der sker med handlingsplanen.

Værsgo.

Vil ministeren redegøre for, hvorfor partierne bag finanslovsaftalen for 2022 endnu ikke er indkaldt til forhandlinger om handlingsplanen mod racisme, og hvorfor handlingsplanen mod racisme endnu ikke er lanceret?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med selvfølgelig at slå fast, at racisme er helt uacceptabelt, og at det ikke skal finde sted i et land som Danmark. Der er sket meget, siden handlingsplanen mod racisme blev vedtaget af den daværende regering sammen med venstrefløjen og Kristendemokraterne. Vi har haft et folketingsvalg efterfulgt af en lang regeringsdannelse. Vi har fået en ny regering, der efterfølgende har haft en proces for at finde ud af, hvordan opgaverne skal prioriteres, og hvordan de skal fordeles. Det har også gjort sig gældende for handlingsplanen mod racisme, der i sommeren 2023 blev overdraget fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det har betydet, at handlingsplanen er blevet lidt forsinket, men jeg kan forsikre om, at vi i regeringen stadig har høje ambitioner for bekæmpelsen af racisme. Arbejdet er i fuld gang, og i mit ministerium er vi i gang med at undersøge de mulige initiativer, der kan indgå i handlingsplanen. Det regner vi med at offentliggøre i første halvdel af 2024, og der vil jeg invitere alle Folketingets partier til en drøftelse af handlingsplanens tematikker og initiativer, for i mine øjne er kampen mod racisme et område, som vi bredt i Folketinget burde kunne enes om.

Spørgeren.

Her 2 år efter har vi stadig ikke set skyggen af en handlingsplan mod racisme. Sidst jeg var på talerstolen, fik jeg at vide, at det ville være i år. Der er ikke sket noget siden da, og imens er vilkårene for etniske minoritetsdanskere ikke blevet bedre, bestemt ikke. De er tværtimod blevet værre. Vi ser, at hver tredje med etnisk minoritetsbaggrund jævnligt oplever racistiske tilråb, eksempelvis på fodboldbanen. Fatma og Ahmed skal sende 52 pct. flere jobansøgninger end Camilla og Morten, inden de bliver indkaldt til jobsamtaler, og det er på trods af – på trods af – at de har de samme kvalifikationer. Minoriteter i sundhedsvæsenet oplever, at deres sundhed bliver ignoreret og negligeret, fordi deres smerter jo bare er etniske smerter.

Så nu vil jeg gerne spørge igen: Hvordan kan det være, at det har taget 2 år – det er 2 år siden, vi afsatte pengene – at komme hertil, hvor vi ikke engang har lavet en handlingsplan? Hvordan kan det tage 2 år?

Ministeren.

Det er jo, bl.a. fordi der er kommet en ny regering. Det var jo ikke Socialdemokratiet, der ikke ønskede, at den gamle regering kunne fortsætte. Jeg tror sådan set heller ikke, det var Alternativet, men det var jo et af støttepartierne, som væltede regeringen i oktober sidste år. Hvis ikke man havde gjort det, havde der nok været en sandsynlighed for, at vi kunne have haft gang i det arbejde nu her. Men det er jo vilkårene. Når man danner en ny regering, ligger der jo en masse opgaver, som der skal tages stilling til: Hvor skal de ligge henne, hvem skal tage fat i dem, hvornår skal de prioriteres, og hvad er først i køen? Det er klart, at det også har påvirket sådan en proces som den her. Jeg havde da håbet, at vi kunne have fortsat med den gamle regering og så gennemført det her ligesom så mange andre gode initiativer.

Spørgeren.

I en ny undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bliver Danmark placeret som det fjerdemest racistiske land i EU. Mener ministeren, at det er forsvarligt, at Danmark stadig ikke har en handlingsplan mod racisme, i lyset af de tal, når nu vi kan se, at strukturel racisme åbenbart trives i det danske samfund, og er det ministerens ambition, at handlingsplanen, der måske kommer i 2024, vil skulle gøre op med det?

Ministeren.

Jeg mener grundlæggende ikke, at Danmark som sådan er et racistisk land. Jeg køber ikke den præmis, og jeg mener, at man skal passe på med at bruge udtrykket strukturel racisme. Det er sådan set ikke, fordi jeg ikke forstår, hvad det betyder, men fordi der er en masse identitetspolitikere og folk, der har et helt andet verdenssyn, som hiver problemer, der findes i andre lande, ind i Danmark og siger, at så må det også være sådan her. Altså, lad os f.eks. tage Black Lives Matter, som er en bevægelse, der springer ud af en racisme, der foregår i USA, og som man så forsøger at replicere på Danmark, vel vidende at der jo ikke er eksempler på, at f.eks. afrodanske borgere er blevet slået ihjel af politiet.

Tak. Og jeg giver nu ordet til medspørgeren, fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo.

[Taleren talte grønlandsk].

Jeg vil gerne starte med at spørge ministeren, om ministeren kan redegøre for, at man har flyttet den her handlingsplan fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er jo således, at når man blot hører det – at man flytter det fra Justitsministeriet – tænker man lidt: Er det, fordi man fra regeringens side mener, at problemet netop ligger i dem, der udsættes for racisme, eller er det, fordi man tænker, at de eneste, der udsættes for racisme, er folk, der er udlændinge og asylansøgere?

For når man tænker på det, er eksempelvis vi grønlændere også født som danske statsborgere – vi har ikke et valg – og alligevel udsættes rigtig mange danske statsborgere i hele Danmark for racisme. Men overser man så ikke også dem, negligerer man ikke også de danske statsborgere, der udsættes for racisme, når man flytter det fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet?

Ministeren.

Nej, det synes jeg ikke at man gør. Hvis det, man ønsker, og som jeg synes er en stærk ambition, er, at rigsfællesskabet består af tre selvstændige lande, som har en forbindelse, så synes jeg også, det er fair nok at betragte det på den måde, at grønlændere, som bor i Danmark, selvfølgelig skal ses som alle mulige andre nationaliteter, der bor i Danmark. Og det, der handler om racisme imod grønlændere, er sådan set en af mine vigtige prioriteter i den her handlingsplan mod racisme og noget af det, som jeg allerede har haft gang i og arbejder med, fordi jeg mener, det er et stort problem, at grønlændere bliver udsat for langt mere diskrimination i Danmark, end man gør, hvis man kommer til andre lande i Europa. Det har selvfølgelig noget at gøre med den fortid, som Danmark og Grønland har sammen, og som vi bliver nødt til at forholde os til, både som dansk regering, men sådan set også som Folketing.

Medspørgeren.

Nu er det jo ikke kun grønlændere, men også danske statsborgere i Danmark, der udsættes for racisme. Hvordan kan det så være, at det bliver overført fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet? Når vi ser på, hvordan vi kunne lave et opgør med racismen i Danmark, kan man jo f.eks. også kigge på politiet, som i dag laver en opgørelse af, hvilken religiøs gruppe man kommer i, når man bliver udsat for hadforbrydelser. Det kunne f.eks. være, at man bliver kategoriseret som muslim eller jøde eller lignende. Og når man tænker på det, kan man ikke lave den samme kategorisering med hensyn til etnisk baggrund for andre minoritetsgrupper, f.eks. i forhold til om man er grønlænder eller noget andet, og det vedrører egentlig Justitsministeriet.

Så kan ministeren svare på, hvordan det kan være, at man så flytter det til det ministerium?

[Taleren talte grønlandsk].

Ministeren.

Grunden til, at det ligger i Udlændinge- og Integrationsministeriet, er, at der er en række af de problematikker, der har at gøre med integration og har at gøre med, kan man sige, det møde, der er mellem dansk kultur og andre kulturer, som også ligger i Udlændinge- og Integrationsministeriet, bl.a. regulering af kommunernes integrationsindsats. Og hvis det er Det Nationale Integrationsråd, er det os, der har ansvaret for det. Derfor er det naturligt for os at lægge det der, og det tror jeg egentlig passer meget godt. Det er jo ikke på den måde en politimæssig opgave; det er en langt bredere opgave, der handler om, hvordan man bliver modtaget i det danske samfund, også hvis man kommer fra Grønland. Og det er i princippet også et spørgsmål om efterskoler, som jo hører under et helt andet ressort, og det er et spørgsmål om sociale tilbud, som hører under et helt andet ressort. Men nu har vi så valgt, at det er her, vi bedst kan koordinere den indsats.

Så er det hovedspørgeren for det afsluttende spørgsmål.

Tak. Nu fik ministeren sagt før, at Danmark ikke er et land, hvor racisme trives. En ud af fem grønlændere oplever diskrimination ifølge Institut for Menneskerettigheder, og dobbelt så mange af de lønmodtagere, der er etniske minoriteter, oplever diskrimination på arbejdspladsen. Jeg håber, ministeren vil anerkende, at det er tal, der i den grad viser, at vi har diskrimination i det her land – og racisme, vel at mærke.

Vil ministeren ikke fortælle om sine ambitioner for det her område nu, hvor ministeren har overtaget handlingsplanen? Hvad kan vi forvente for de danske etniske minoriteter?

Ministeren.

Jamen jeg anerkender fuldstændig, at det har været underbelyst, hvordan man udøver racisme imod grønlændere i Danmark, og at ligesom racisme i lande, der har haft kolonier i Afrika, kan have noget at gøre med det forhold, der er historisk, så kan den racisme, der er imod grønlændere, også have noget at gøre med det historiske forhold, der er imellem de to nationer. Og det er noget af det, som vi kommer til at lægge vægt på, ligesom vi også kommer til at gå ind i de brede spørgsmål om diskrimination af folk, når man eksempelvis, som det bliver nævnt, søger en læreplads, søger en bolig, søger andre af de ting, hvor man bliver diskrimineret i det danske samfund.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet og medspørgeren, fru Aki-Matilda Høegh-Dam.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren og bliver stillet af fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.