Spm. nr. US 51

Tak for det. I mit gamle job blev jeg en gang imellem spurgt om, om ikke jeg lige kunne kringle en analyse sådan lidt på bagkant og få det til at passe med, at den ledelse, man skulle præsentere løsningen for, blev en lille smule mere glad for det, man havde lavet. Det sker åbenbart en gang imellem. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke lige, for det der med at regne baglæns duer selvfølgelig ikke, hverken i business eller i politik. Derfor blev jeg også pænt chokeret, for at sige ligeud, over, at Danmarks Radio kan dokumentere, at Miljøministeriet har regnet baglæns på bl.a. Cheminovas behov for udledning af spildevand. Man har simpelt hen tilpasset de nationale retningslinjer ud fra virksomhedernes behov for at pumpe store mængder forurenet spildevand ud i Vesterhavet. I mange tilfælde er det op imod flere hundrede gange mere, end grænseværdierne som udgangspunkt tillader. Så tænker jeg bare: Hvad er det egentlig, der foregår? Hvad er det for noget med at regne baglæns? Hvordan kan der gives tilladelse til at udlede endnu flere giftige stoffer i vores trængte vandmiljø? Og hvorfor har det ikke været forelagt Folketinget? Jeg mener, det jo også må være en politisk beslutning.

Jeg spørger også, fordi den socialdemokratiske miljøminister, ham, der kalder sig havets minister, siger, at han ikke var miljøminister i 2020 og 2021, da de her ting blev besluttet, men det var til gengæld jo så hans socialdemokratiske ministerkollega, som jeg måske synes han smider lidt under bussen her. Men også i år er der jo givet tilladelse, og det må man jo sige har været på den nuværende miljøministers vagt. Uanset det har statsministeren jo været statsminister i alle årene, der er nævnt her, og derfor vil rigtig gerne spørge, når nu miljøministeren ikke vil tage ansvaret, om det så er statsministeren, der vil påtage sig ansvaret for, at regeringen har regnet baglæns og bøjet reglerne for at hjælpe bl.a. Cheminova med fortsat at kunne forurene Vesterhavet og med mere, end grænseværdierne som udgangspunkt tillader?

Statsministeren.

Tak for det spørgsmål. Det siger sig selv, at miljømyndighederne hverken må skræddersy vejledninger til enkelte virksomheder eller på anden vis tilrettelægge eller regne baglæns, eller hvad begreb der nu skal bruges. Jeg kender ikke de konkrete sager. Jeg forstår, at miljøministeren er ved at tage vare på det, og derfor må yderligere spørgsmål gå til miljøministeren.

Spørgeren.

Der havde jeg nok håbet lidt på, at statsministeren ville sige, om ikke vi skulle prøve at finde ud af at lave det her sammen, om vi ikke herinde i Folketinget skulle prøve sammen at finde ud af, hvordan vi sikrer det danske havvand og vandmiljø. Det ser rigtig, rigtig skidt ud, og der er artikler hver evig eneste dag, der fortæller, hvor alvorligt det ser ud. I dag er det Berlingske, der har en stor artikel om, hvor lidt vi egentlig har nået med de frivillige virkemidler på landbruget. Det bliver vandrammedirektivet ikke glad for, for vi har ikke nået noget som helst. Det er rigtig, rigtig skidt, vi har kun nået 15 pct. af det, vi skulle nå, så det bliver meget, meget svært frem til 2027. Men når statsministeren så ikke vil tage ansvaret for, at regeringen ligesom har regnet baglæns, vil statsministeren så påtage sig ansvaret for, at det er regeringen, der har givet Cheminova lov til at udlede de her enorme mængder af bl.a. kviksølv, altså faktisk op til flere hundrede gange det tilladte?

Statsministeren.

Jeg kender ikke de her sager i detaljer. Jeg kan se, at miljøministeren har sagt, at han ønsker at afdække, hvad det er, der er foregået i de her sager, og det synes jeg er rigtigt at gøre. I forhold til det andet vil jeg sige, at det er en fælles opgave, vi har, at sikre et bedre vandmiljø i Danmark. Nu bliver der talt om konkret forurening fra en enkelt virksomhed, men vi har nok problemer, der er større, samtidig med det, nemlig kvælstofudledning. Det er jo ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden. Det er mange, mange års problemstillinger, som vi nu ser resultatet af, og derfor er det da kun positivt, at vi også er mange partier, der gerne vil være med til at rette op på det her. Det er jo ikke noget, vi gør fra den ene dag til den anden, men vi er heldigvis gået i gang, senest her ved Vejle Fjord og i Limfjorden, og som en del af Grøn Fond, og det ved fru Mona Juul, fordi man selv har været med til at forhandle det, er der afsat penge til vandmiljø, og det synes jeg er klogt. Jeg håber selvfølgelig på et fortsat rigtig godt samarbejde her, for vi vil alle sammen som danskere gerne have, at fjordene bliver bedre og et ordentligt vandmiljø og i øvrigt også havmiljø.

Spørgeren.

Der er faktisk tale om flere virksomheder end den, jeg nævner her, så jeg tror faktisk, at problemet er ret alvorligt. Der er nogle ting, som Folketinget ikke kan tage ansvar for. Vi kan jo ikke tage ansvar for de ting, vi ikke ved noget om. Og lige præcis det her har vi ikke vidst noget om. Det skal regeringen informere os om, ellers har vi ikke nogen chance for at følge op på det; vi har ikke nogen chance for at agere.

Jeg må bare sige, at da jeg sad hjemme i sofaen og altid så spørgetime med statsministeren, blev jeg altid sådan lidt ulykkelig, når statsministeren sagde, at det må være op til den enkelte ressortminister. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her punkt må statsministeren helt sikkert have forberedt til i dag, for det har fyldt rigtig, rigtig meget. Derfor har jeg også lyst til at slutte med at spørge om, om statsministerens synes, at det er i Miljøministeriet, at man skal tage hensyn til miljøet, og at det er det, der skal vægte højest, eller om det skal være hensynet til en pesticidfabriks udledninger, der skal vægtes højest.

Statsministeren.

Det sidste synes jeg egentlig er et lidt bemærkelsesværdigt spørgsmål, for den miljøregulering, vi har omkring erhvervslivet i Danmark, er jo en balancekunst – det har det alle dage været, og det vil det også være i fremtiden – mellem det, vi har et grundlæggende behov for, nemlig at passe på vores natur, selv om vi producerer. Det er jo ligegyldigt, om det er i industrien, eller det er i landbruget. Vi er et produktionsland. Det er jeg rigtig glad for vi er. Det skaber arbejdspladser, og vi skal have noget at leve af i det her land.

Men virksomhederne skal påtage sig et ansvar for at passe på naturen. Men det er jo ikke sådan, at der ikke følger en forurening af at være et produktionsland. Og hvis det er det, der ligesom er De Konservatives position, så har vi jo ikke en produktion i Danmark. Selvfølgelig vil der være en belastning – desværre – af vores miljø. Og der er det afgørende jo, at den belastning – jeg taler ikke om Cheminova; jeg taler generelt nu – skal være så lille som muligt; den skal tage så store hensyn som overhovedet muligt. Det er jo det, miljøregulering går ud på. Så selvfølgelig skal Miljøministeriet først og fremmest være optaget af miljø, men Miljøministeriet må ikke være ligeglade med, hvordan produktionsvilkårene er i Danmark. Og her taler jeg ikke om den konkrete sag, som jeg ikke har noget kendskab til, men bredere end som så.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi går videre til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.