Spm. nr. US 5

Spm. nr. US 5

Der er meget, man kan forholde sig til i sådan en spørgetime. Der er krigen i Ukraine, krigen mellem Israel og Hamas og alle de civile ofre i den forbindelse, og der er klimaforandringer. Men også herhjemme er der FE-sagen, koranloven, forfølgelsen af de danske jøder, og jeg er glad for, statsministeren nævnte det, vores drikkevand og landbrugets CO2-udslip.

Der er masser, man kan snakke om. Men jeg vælger altså at bruge min tid i dag på noget af det, mange danskere oplever i deres hverdag, når de afleverer deres børn i børnehaven og der ikke er nok pædagoger og børnene stuves sammen og er 36 børn i ét lokale med én pædagog og to ufaglærte; når de bliver indlagt på hospitalet og personalet – fordi der ikke er kollegaer nok – løber så hurtigt, at der er folk, der må vente med f.eks. at gå på toilettet; når deres børn med handicap får nej til særlige hjælpemidler eller undervisning, som de har brug for; og når den blinde mand selv må gøre rent, fordi der ikke er tid og ressourcer i ældreplejen til det.

Ude i det ganske land er forringelserne af vores velfærd mærkbare. Nogle kalder det rutine, at man skal spare derude, og siger, at man også kan gøre tingene meget mere effektivt og stramt. Men det, der sker, når man gør det igen og igen, er, at det kan mærkes i velfærden, og jeg tror, vi har brug for at tænke på en anden måde. Jeg tror, vi har brug for at investere i vores velfærd, og Danmark har – det kan vi i dag se med regeringens 2030-plan – aldrig været så godt stillet økonomisk. Så man kunne i virkeligheden godt vælge at investere.

Derfor har SF også foreslået et løft af vores velfærd for 2,4 mia. kr. for netop at lave et stop for besparelserne. Det her er ikke lagkage og flødeskum. Det her er bare et stop for besparelserne. Så derfor er mit spørgsmål til statsministeren helt enkelt det her: Hvorfor uddeler vi skattelettelser i en tid, hvor vi har brug for at investere i vores fælles velfærd? For vi risikerer, at borgerne mister tilliden til vores velfærd, og at tilbuddene forringes over hele landet.

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke synes, at det billede, der bliver tegnet, kendetegner hele vores velfærdssamfund. Jeg synes bestemt også, at der er steder i forhold til vores velfærd, hvor vi kan gøre tingene bedre. Det gælder ikke mindst på ældreområdet. Men der er også mange ting der fungerer, og jeg tror, det er vigtigt, at vi får begge dele med, så vi får et fuldstændigt billede af, hvad det er, der sker.

Jeg synes også og regeringen synes også, der skal bruges flere penge på velfærd, og derfor har vi jo også lagt en 2030-plan frem i dag, der giver det største løft i velfærden i 15 år, altså et større løft end det, også vi to har evnet i andre regeringskonstellationer at få lavet, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. For det er der brug for, og det gælder bredt.

Det gælder i psykiatrien, og det gælder på sundhedsområdet, som der blev nævnt her før – vi har i øvrigt i fællesskab indført minimumsnormeringer, fordi vi, både SF og Socialdemokratiet, er optaget af, hvad der sker på børneområdet. Så med den 2030-plan, der ligger nu, kan vi netop foretage de store investeringer, der er behov for, bredt i vores velfærdssamfund.

Spørgeren.

Den 2030-plan, som regeringen har lagt frem i dag, gør i virkeligheden, at man kan dække noget, men man kan ikke lægge særlig meget ovenpå. Hvad betyder det? Det betyder, at man siger, at velfærden i dag er god nok, så vi kan lave lidt mere, men i virkeligheden kan vi ikke lave det, vi har brug for at lave derude. For det er jo lige nu, at det kan mærkes i velfærden.

Jeg er egentlig lidt nysgerrig på, hvad statsministeren vil sige til borgerne i Midtjylland, når man lige om lidt kommer til næsten at se en de facto-nedlukning af Silkeborg Sygehus. Der er stadig åbent, men der er bl.a. natlukket, og afdelinger bliver lukket ned. Det er Danmarks bedste mindste hospital, og det er blevet kåret igen og igen. Eller hvad vil statsministeren generelt sige til borgerne i Midtjylland? For man har sagt, at der nu er ansættelsesstop. Når der er folk, der bliver fyret, eller folk, der går på pension eller noget andet, så kan man ikke erstatte dem med en ny medarbejder. Det er jo det, der er billedet ude i vores velfærdssamfund.

Jeg anerkender bestemt vores dygtige velfærdsmedarbejdere, men det her er jo konsekvensen. Og jeg er bare nysgerrig på, hvad statsministeren vil sige til de borgmestre og til de borgere, som de næste år kommer til at mærke forringelserne. Hermed ikke sagt, at medarbejderne ikke gør det godt.

Statsministeren.

Det er bare vigtigt at holde fast i, at det ikke er konsekvensen af skattelettelser, for vi giver ikke skattelettelser nu. De skattelettelser, der er bebudet, i øvrigt primært til helt almindelige mennesker, der er i arbejde – og det er i øvrigt en mindre skæv skattereform, end SF selv foreslog, da SF var i regering – kommer jo først i de kommende år. På det finanslovsforslag, som vi sidder og forhandler om sammen – og jeg håber i øvrigt på, vi kan lave en aftale – er der skattelettelser for cirka 100 mio. kr., og de går til befordringsfradraget. Det er der rigtig mange mennesker der er glade for i provinsen. Så skattelettelser har ikke at gøre med den aktuelle situation, som jo først og fremmest er defineret af inflationen.

For ganske kort tid siden havde vi en meget høj inflation i Danmark. Den ødelagde rigtig mange danskeres privatøkonomi, ikke mindst vores pensionisters, så vi skulle have den inflation ned. Det er jo lykkedes. Vi har nu en af de laveste inflationsrater, men vi skal holde den nede, og derfor kan vi ikke gøre så meget på velfærdsområdet lige nu, som vi egentlig gerne ville. Det skyldes først og fremmest, at vi ikke ønsker at udhule folkepensionen, og at vi ikke ønsker at fjerne det rådighedsbeløb, som helt almindelige danskere har. Men det betyder så samtidig, at vi de kommende år igen kan begynde at investere mere i vores velfærdssamfund, og det håber jeg vi kommer til at gøre sammen.

Spørgeren.

Det er interessant, hvad Finansministeriet har svaret SF på, om SF's plan med de 2,4 mia. kr., vi vil investere i velfærden næste år, vil udhule og være et problem for inflationen. Og Finansministeriet svarer, at det vil have nul effekt på inflationen. Så jeg tror, man skal glemme det svar, for det er faktisk ikke korrekt længere, jævnfør Finansministeriet.

Men jeg vil gå videre til Nicolaj, for ham hørte jeg om i går på TV 2. Han gjorde mig en lille smule glad. Han er tømrer og far til fire. Han fik at vide: Nu får du skattelettelser. Hans svar var: Jeg vil egentlig bare hellere have velfærd eller for den sags skyld mere tid. Og nu har vi jo vendt spørgsmålet om velfærd. Der tror jeg, at vi egentlig begge to har et ønske om at investere i vores fælles velfærd. Jeg tror, at jeg vil gøre det hurtigere; fred være med det.

Men jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage til det her med tid. For lige nu oplever vi, at de privilegerede i vores samfund har masser af fleksibilitet i deres arbejdsdag. De har mulighed for at gå tidligere på pension, og de har mulighed for at tage ferie, når de har lyst. Det har danskerne jo ikke generelt. Og hvis man nu kigger på Staunings ferielov fra 1938 og det argument, Stauning kom med for ferieloven og indførelsen af de 2 ugers ferie, så var det: De privilegerede kan godt tage ferie, når de har lyst, så nu indfører jeg er en ret til, at danskerne også får mulighed for det bredt for netop at sikre den almindelige lønmodtager.

Er det ikke på tide, at vi også begynder at tage den diskussion i forhold til tid generelt i vores samfund, altså at det ikke kun er noget for de privilegerede, men også bliver noget for de almindelige lønmodtagere?

Statsministeren.

Det var et stort spørgsmål, tror jeg, at besvare på 30 sekunder. Jeg synes, at man skal have mulighed for at trække sig tilbage, før man bliver folkepensionist, hvis man er nedslidt. Jeg forstår godt, at alle, ikke mindst når man har børn, går meget op i, at der er en ordentlig balance mellem arbejde og familieliv. Men jeg vil også godt holde fast i, at det, der har bygget Danmark, ikke er alle mulige naturressourcer; det er vores arbejdsindsats. Det er danskernes meget høje arbejdsmoral og det, at vi hver især sætter en ære i at gå på arbejde og forsørge os selv for både at sikre vores egen familie, men også det her velfærdssamfund. Det er det, der har gjort Danmark rigt.

Jeg forstår godt, at mange er optaget af at holde fri – eller nej, det ved jeg faktisk ikke om jeg gør. Jeg er optaget af, at vi har et samfund, der hænger sammen. Selvfølgelig skal der være en balance mellem arbejde og familieliv. Men hvis det får lov til at tage over, at det vigtigste er at holde fri, kan jeg bare se, at vi simpelt hen ikke kan finansiere et velfærdssamfund. Så jeg synes, at der skal være en balance i det her, og derfor er jeg selv meget optaget af, at hvis man er nedslidt, skal man kunne gå tidligere fra.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.