Spm. nr. US 27

Tak for det. Vi forhandler jo faktisk i disse dage og timer skat her i Folketinget med regeringen, og det er sådan set også mit fokus her i dag i spørgetimen, i særdeleshed regeringens bebudede nye millionærskat, toptopskatten tror jeg at man selv kalder det. Det undrer mig noget, at de seneste måneders debat og kritik af den her nye millionærskat ikke har gjort et større indtryk. Jeg tror egentlig, at det, der generer mig mest ved det her forslag, er, at det ikke forekommer særlig gennemtænkt. Det forekommer usagligt.

En ting er at have en uenighed om, hvorvidt høje indkomster skal beskattes mere, men det her er jo ikke bare en skat for folk, der tjener mange penge; det er en særskat på danskfødte lønmodtagere. Det er en særskat på lønmodtagere. Det er nogle af de største talenter i dansk erhvervsliv – chefer og direktører – med et dansk pas. For hvis en dansk virksomhed vil ansætte to direktører – den ene er fra Tyskland, den anden er fra Danmark – og begge to er over toptopskattegrænsen, så skal tyskeren betale 33 pct. i skat på forskerskatteordningen, og nu skal danskeren så betale mere end 60 pct. i skat.

Den her gruppe menneske agerer jo på det internationale marked. Virksomhederne kan hente fra udlandet. De kan rekruttere i Danmark. De mennesker, der har høje stillinger i erhvervslivet, kan også bare smutte til udlandet, hvis det er det, de vil. Hvis nu en dansk virksomhed vil give det samme i løn efter skat til en dansk direktør som til en udlænding, koster det dobbelt så meget, og derfor er den mest sandsynlige konsekvens af den her nye millionærskat ifølge bl.a. Lars Sandahl Sørensen, at enten må man droppe de danske talenter og så bare hive udenlandske ind, og det synes jeg ville være ærgerligt, eller også må man jo på grund af regeringens nye millionærskat hæve bruttolønnen, altså lønnen før skat, til danskerne for at fastholde dem. Så kan en konsekvens af regeringens politik bare være, at millionærlønningerne bliver endnu højere. Vil statsministeren i så fald så love, at Socialdemokratiet ikke kommer til at udskamme de her virksomheder for at hæve lønningerne?

Statsministeren.

Jeg ville nok ikke selv have problemer med, at vi så tilsvarende gjorde noget ved forskerskatteordningen. Det er jo den anden vej at gå. Det er ikke regeringens position. Men jeg ville ikke selv ligge søvnløs over at lave nogle indgreb der. Jeg er utrolig glad for den her toptopskat. Det må jeg bare sige. Og det er selvfølgelig, fordi vi er politisk uenige.

Jeg betaler selv min skat med glæde og ved jo, at det er det, der er forudsætningen for at have et ordentligt velfærdssamfund. Når man kigger på vores samlede skattepolitik, er den jo netop udtryk for, synes jeg, en rigtig, rigtig god balance med fokus på folk, der er i beskæftigelse. Nogle kommer til at bidrage mere; nogle kommer til at bidrage mindre. Så jeg synes, at det er en rigtig, rigtig god idé. Jeg håber selvfølgelig også på, at den er en del af den endelige skatteaftale, som forhandles færdig netop nu med en del af Folketingets partier.

Det er jo en gammel diskussion, at vi beder nogle om at bidrage mere, og vi har jo et progressivt skattesystem i dag. Gør det så, at konkurrencevilkårene bliver sværere? Det er ikke et nyt argument. Det er heller ikke en ny påstand. Indtil nu er tingene jo gået meget godt, hvad det angår, i Danmark. Så jeg har rimelig meget ro i maven. Som jeg sagde indledningsvis, er der jo så også den vej at gå at forringe de forhold, der er omkring forskerskatteordningen, men det tror jeg ikke er det, Liberal Alliance ønsker.

Spørgeren.

Nej, det er ikke et brændende ønske, men det er sjovt, at statsministeren nævner det, for det er faktisk noget af det, vi har foreslået i de her forhandlinger. I stedet for at indføre den her toptopskat og så bringe forskellen mellem udenlandsk personale og dansk personale endnu mere i ubalance, apropos balancer, hvad så med, at man måske havde en smule progression inden for forskerskatten, og så behøver man ikke at indføre toptopskatten? Det er dejligt at høre, at det har statsministerens opbakning. Vi må se, om det så også har regeringens opbakning.

Men vi er egentlig med på at se på, hvordan vi kan tilfredsstille regeringens behov for at give et gok i nødden til de rige svin, men til gengæld lade være med at indføre den her usaglige toptopskat. Det er jo ikke sådan i dag, at dem, der betaler topskat, ikke bidrager til det danske samfund, for det gør de i allerhøjeste grad. Det er dem, der bidrager allermest målt i skattekroner. Det, der er uheldigt ved regeringens politik og forslag, er, at det laver den der skævvridning. Det betyder også, at halvdelen af dem, der i dag har en indkomst på over 2,5 mio. kr., bare kan hive udbytte ud, for de er selvstændige, for der er endda en lavere beskatning. Så regeringens politik vil medføre, at det bedre kan betale sig skattemæssigt at få kapitalafkast end at få løn. Det kan da ikke være Socialdemokratiets politik at skabe den slags ubalancer i skattesystemet.

Inden jeg giver ordet til statsministeren, synes jeg, vi skal holde landbrug og grise ude af debatten.

Nu får statsministeren ordet. Værsgo.

Man må endelig ikke misforstå mig derhen, at jeg er tilhænger af det forslag, Liberal Alliance har. Jeg siger, at man jo kan indføre en toptopskat, og så kan man jo altid se på, om der er yderligere tiltag, der skaber et mere retfærdigt skattesystem. Spørgsmålet bunder jo i en grundlæggende forskellig tilgang til det at betale skat og værdien af det, og hvor man synes trykket skal lægges. Det handler ikke kun om balance i forhold til internationale arbejdstagere og direktører og andre, det handler også om balancen i det skatteudspil, vi er kommet med. Og det synes jeg er balanceret, bl.a. fordi der nu kommer en toptopskat. Det håber jeg bliver resultatet af forhandlingerne; det er i hvert fald det, der er regeringens udgangspunkt.

Så glæder jeg mig jo over, at helt almindelige mennesker, f.eks. en enlig forsørger, forhåbentlig kommer til at kunne se, at en ændring på beskæftigelsesfradraget kombineret med det lønløft, som vi fik på plads for ganske kort tid siden, betyder, at en enlig mor, som er social- og sundhedsassistent, kommer til at have væsentlig flere penge mellem hænderne. Det glæder jeg mig over.

Hr. Alex Vanopslagh med et afsluttende spørgsmål.

Det synes jeg også er glædeligt, nemlig at folk, der går på arbejde, kan betale mindre i skat. Jeg synes også, det er helt på sin plads. Vi har et økonomisk råderum på lige knap 70 mia. kr., og der er historisk mange penge i statskassen, så der mangler ikke nogen penge. Det er så en anden ting, hvor jeg undrer mig lidt over, hvorfor i alverden man så skal indføre den her nye millionærskat. Jeg kan så forstå, at det er for at tilfredsstille nogle balancer og noget med Ginikoefficienter og frem og tilbage, og på det ene tidspunkt er det okay, hvis det sker med nogle ændringer i forskerskatteordningen, men bagefter var det så åbenbart ikke et forslag. Men lad det ligge.

Der mangler ingen penge i statskassen. Det er ikke sådan, at de her penge bliver indkrævet for at finansiere et eller andet eller for at løse et problem, det er alene for at tilfredsstille et politisk ønske om, at hvis man sænker skatten for nogle hårdtarbejdende danskere, sygeplejersker, og hvad ved jeg, skal man samtidig gå ud og sige: Bare rolig, de største talenter, dem, der har de højeste indkomster, får også lige et gok i nødden. Mener statsministeren ikke, at det grundlæggende er udtryk for en manglende saglighed, at det er nødvendigt, når skatten ikke tjener andre formål end at tilfredsstille den der indre svinehund?

Statsministeren.

Det er heller ikke rigtigt. Den er med til at finansiere en samlet skattereform. Men vores udgangspunkt er jo ret væsensforskelligt, for for mig er det ikke et gok i nødden, at man skal betale skat. Jeg har det helt anderledes, jeg har det helt anderledes med det der.

Jeg glæder mig over, at også dem i Danmark, der har lave indtægter, kan få en ordentlig kræftbehandling. Jeg glæder mig over, at man i Danmark har adgang til universitetet, også selv om man er vokset op et sted, hvor der ikke er nogen penge til at investere i uddannelse. Alt det, vi har bygget op her i modsætning til andre mere liberale samfund, baserer sig jo på, at vi har en skattefinansieret velfærdsmodel, i øvrigt med en progressiv beskatning. Jeg tror egentlig, at de fleste danskere har det sådan, at man gerne vil betale sin skat, hvis der er et ordentligt velfærdssamfund. Skattegrundlaget er, som det er, og nu er opgaven så selvfølgelig også at sikre, at den velfærd, som vi er fælles om at finansiere, bliver bedre.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.