Spm. nr. S 941

13) Til ministeren for byer og landdistrikter af:

Susie Jessen (DD):

Hvad er ministerens holdning til, at man søsætter en forsøgsordning for frilandsbyer og -øer med det formål at sætte øerne fri fra rigide regler, så de i højere grad kan udvikle sig, men at man så efterfølgende aflyser forsøgsordningen, så øerne fortsat vil få afslag på afslag på grund af planloven og naturbeskyttelsesloven?

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, at man søsætter en forsøgsordning for frilandsbyer og -øer med det formål at sætte øerne fri fra rigide regler, så de i højere grad kan udvikle sig, men at man så efterfølgende aflyser forsøgsordningen, så øerne fortsat vil få afslag på afslag på grund af planloven og naturbeskyttelsesloven?

Ministeren.

Lad mig begynde med at sige, at hverken aftalekredsen eller jeg har aflyst forsøgsordningen for frilandsbyer og -øer. Tværtimod har jeg og de øvrige relevante ressortministerier meget grundigt gennemgået de 17 udviklingsprojekter, som er blevet indmeldt til overvejelse i en forsøgsordning med nye lovhjemler. En nærmere gennemgang af projekternes ønsker viser imidlertid, at flere af projekterne i betydelig grad kan gennemføres uden nye forsøgshjemler i lovgivningen. Der er en række projekter, der peger på problemstillinger, som allerede er adresseret eller håndteret i ny lovgivning, f.eks. muliggørelse af privat taxikørsel på småøerne.

Der er også flere projekter, der i forskellig grad kan gennemføres inden for eksisterende lovgivning med dispensation, f.eks. opsætningen af energianlæg ved sten- og jorddiger. Og så er der flere af småøerne, der vil kunne hjælpes på vej af planlovens nye mulighed for at udarbejde en øudviklingsplan i samarbejde med den lokale kommune. En øudviklingsplan vil potentielt kunne fravige planlovens regler om planlægning i kystnærhedszonen og naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen. Derudover er der en række projekter, som rummer nye forslag på planlovens område, og det synes jeg er nogle nyttige input i forhold til de drøftelser, vi generelt har i forligskredsen bag planloven. For der er jo en forligskreds.

Så har der også været en del ønsker fra projektholderne såsom at blive fritaget for krav, der direkte følger af EU-lovgivningen. Det er svært at ændre på, uanset om vi måtte have den politiske vilje, og derfor har vi i aftalekredsen haft en drøftelse af, at mange af de her projekter er bedre tjent med, at de bliver vejledt om de eksisterende muligheder, så de kan komme i mål med de dele af deres projekter, der kan gennemføres. For der er meget initiativrigdom, og der er gjort rigtig mange spændende tanker. Det synes både jeg og, fornemmer jeg, også de øvrige aftalepartier. Derfor er aftalekredsen og jeg optaget af, at de 17 landsbyer og øer får en individuel feedback med vurdering af deres ønsker og vejledning til, hvordan de kan komme videre med deres projekter.

Ud over at vi har skrevet til de 17 projektholdere og deres kommuner, har vi også inviteret til et virtuelt møde med de 17 landsbyer og -øer, hvor de får muligheden for at få en generel information om, hvordan de bedst kan komme videre med deres konkrete projekter. Så vi har ikke sluppet det, og vi følger op. Der er indkaldt til et virtuelt møde. Jeg kan ikke på stående fod huske datoen, men jeg mener, det er lige om lidt, for vi har selvfølgelig et ønske om at se så mange som muligt af de gode idéer komme i mål.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at ministeren siger, at det ikke bliver sluppet. Det, jeg har hørt, er jo, at man i aftalepartierne i starten af 2024 besluttede, at man ikke ville gå videre med forsøgsordningen, og at det bl.a. også handlede om den her nye planlov og i den forbindelse også de her øudviklingsplaner, som – lad os være ærlige – åbner for meget lidt på øerne. Det, jeg har hørt nogle sige, er jo: Ja, nu har vi fået en isbod, og vi får måske en hoppeborg, men det, vi gerne vil, kan vi ikke komme i mål med. Det gælder f.eks. noget, som betyder rigtig meget mange steder på de små øer, nemlig den her brug af overflødiggjorte bygninger til helårsbeboelse – det er noget af det, som virkelig kan rykke meget i et øsamfund – og så også nyetableringen af turistaktiviteter, som jo kan skabe rigtig meget turisme og liv på de her øer. Det, jeg bare kan høre derude, er, at der er en følelse af, at man har meldt en masse ting ind her, og at man har brugt tid på at finde ud af, hvad det er for noget lovgivning, der begrænser, men at man så også samtidig er løbet panden mod en mur nu og får at vide, at der er rigtig, rigtig meget, der ikke kan lade sig gøre.

Så det, jeg mener måske er vigtigt at få svar på i dag, er – og det er et bredt spørgsmål: Hvor meget kommer de her øer egentlig til at kunne rykke? Altså bliver det en isbod og en hoppeborg, de kommer til at ende med at få, eller kan de rent faktisk godt have udsigt til, at de kommer til at kunne skabe noget bosætning i nogle af de her overflødiggjorte bygninger? Altså, kan de måske se frem til, at de kommer til at kunne tiltrække turister på en ny måde i fremtiden? Og kan det her bære? For noget af det her kommer til at være i det landdistriktsudspil, som er på vej.

Ministeren.

Jeg er meget ked af det, hvis spørgeren har fået den opfattelse, at det bare er blevet aflyst. Som jeg også sagde i mit svar, er der – og det synes jeg jo egentlig er en god nyhed – mange af de ting, folk har ønske om, der kan lade sig gøre inden for eksisterende lovgivning, eksempelvis ønsket om taxikørsel på øer. Altså, det problem har vi allerede løst med lovgivning, så det er jo positivt. Så er der også nogle af de dispensationer, man har ønsket sig, som allerede er mulige at få i dag, og i stedet for at lave en ny dispensationsmulighed der, har vi så vurderet, at det er bedre at hjælpe folk med vejledning til, hvordan man kommer ind i det dispensationsspor, som allerede findes i den eksisterende lovgivning.

Derfor har jeg da en forhåbning om, at der er mange af de her projekter, der kan lade sig gøre. Men jeg må også være ærlig at sige, at der også er en del af de ønsker, der har været, hvor den faglige vurdering fra mit eller fra andre ministerier er, at de går imod EU-lovgivningen, og der har vi selvfølgelig måttet sige, at det kan vi desværre ikke ændre på.

Spørgeren.

Der er jo den her EU-del, som vi også stiller et skriftligt spørgsmål til. Men det, jeg bare kan læse, når jeg ser mange af de her øers ansøgninger, er, at det, de egentlig gerne vil have, er en lempelse af reglerne om eksisterende bygningsmasse, og så er der også de her begrænsninger, der er i forhold til strandbeskyttelseslinjen. For når man er på en ø, er der ikke særlig langt til kysten nogen steder, og så kan de nærmest ikke udvikle sig. Det, jeg egentlig godt kunne ønske mig at høre, er: Hvorfor har de, når de har meldt de her ting ind, så ikke tidligt i processen fået at vide, at det her ikke kommer til at kunne lade sig gøre? For det er jo mange af de samme ting, der går igen på øerne. Det er mange er de samme udfordringer, der er, og nu løber de alle sammen kollektivt panden mod en mur.

Ministeren.

Den følelse forstår jeg godt at man kan sidde med, og det synes jeg helt oprigtigt er ærgerligt. Årsagen til, at vi ikke, med det samme forslaget kom ind fra den enkelte projektholder, kunne sige, at det kan man ikke, er faktisk, at vi – på den positive måde – har udsat det for en ret saglig behandling enten i mit ministerium eller i de andre relevante fagministerier og faktisk har dykket ned i det og set på: Hvad er der af muligheder for det her forsøgsprojekt? Kan det lade sig gøre inden for eksisterende lovgivning? Så er der nogle steder, hvor man er stødt på en mur og må sige: Det her kan simpelt hen ikke lade sig gøre, f.eks. fordi det er i modstrid med nogle EU-regler. Den vurdering har man skullet lave, før man har kunnet give en tilbagemelding.

Men jeg hører også, hvad spørgeren siger om, at der har siddet nogle derude med en følelse af, at det hele bare var aflyst, og derfor er jeg rigtig glad for at være her i dag for at sige, at det er det ikke. Der er jo indkaldt til det her møde, hvor der også vil blive givet en generel information om, hvordan man kan komme videre med nogle af de her ting. Så nævnte spørgeren før det med øudviklingsplanerne. Jeg synes, det er lidt for tidligt at sætte to streger under konklusionen om, at øudviklingsplanerne ikke duer til noget som helst. Det er jo et forholdsvis nyt begreb, og derfor har jeg da forholdsvis store forhåbninger til, at øudviklingsplanerne kan tage os et godt skridt i den rigtige retning.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

For at være ærlig tror jeg også, at der er mange af dem, der har siddet med de her friøprojekter – det drejer sig jo om seks øer: Anholt, Fur, Fejø, Omø, Venø og Årø – har haft en idé om, at de ville nå i mål med noget, som de ikke nået i mål med. Derfor er mit afsluttende spørgsmål så også, om vi kan regne med, at noget af det her vil blive søgt løst i det landdistriktsudspil, som ministeren kommer med her til sommer. Det gælder bl.a. det her med bosætning og turisme og bedre muligheder for, at overflødiggjorte bygninger kan tages i brug. For det er bare der, man kan udvikle sig rigtig meget på de danske øer.

Ministeren.

Regeringen offentliggør sit landdistriktsudspil, når den offentliggør det, og fru Susie Jessen må vente med tilbageholdt åndedræt på at se de præcise detaljer i det. Men der er jo ingen tvivl om, at det med at skabe gode udviklingsmuligheder for bosætning og det med at kigge på, hvordan vi øger turismens positive indflydelse på landdistrikterne, er noget, der har en høj prioritet for regeringen, og derfor kigger vi jo både på landdistriktsinitiativer, men også på konkrete og selvstændige turismeinitiativer, som skal være med til at vækste turismesektoren i Danmark, som i øvrigt står for en meget, meget stor milliardomsætning og tusindvis af arbejdspladser og det i høj grad også uden for de største byer. Så det med at have et fokus på bosætning og det med at have et fokus på turisme er noget, regeringen har, og det er også noget, vi kommer til at tage konkrete initiativer til at skabe bedre rammevilkår for.

Mange tak for det. Hermed er både spørgsmålet og spørgetiden afsluttet, så tak for det.

(Talen er under udarbejdelse)