Spm. nr. S 932

7) Til børne- og undervisningsministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Mener ministeren, at det er fornuftigt, at minimumsnormeringerne ikke gælder ved tidlig sfo-start, hvorfor børn, som starter i tidlig sfo, mange steder oplever dårligere normeringer end de børn, som går i børnehave indtil skolestart?

Værsgo.

Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er fornuftigt, at minimumsnormeringerne ikke gælder ved tidlig sfo-start, hvorfor børn, som starter i tidlig sfo, mange steder oplever dårligere normeringer end de børn, som går i børnehave indtil skolestart?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige mange tak for interessen for sfo og for fritidsområdet. Det synes jeg fylder for lidt. Så vil jeg læse noget op her. Mange kommuner bruger tidlig sfo, også kaldet forårs-sfo. Det er en ordning, der kan være med til at skabe en god overgang for børnene fra børnehaven til en ny hverdag med skole og fritidstilbud. Loven om minimumsnormeringer stiller krav om 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 til 6 i børnehaven. Bag det ligger der jo en erkendelse af, at der er brug for flere personaleressourcer, når det er små børn, end når det er store børn. I forårs-sfo'en er der ifølge en undersøgelse i gennemsnit 7,5 børn pr. voksen i formiddagstimerne. Jeg synes overordnet, at det er en acceptabel normering. Når børn starter i forårs-sfo'en er de jo 5-6 år gamle og har ikke samme behov for hjælp til det praktiske, som børn på 3-4 år har. Forårs-sfo er også en overgang til hverdagen i børnehaveklassen, hvor der igen er flere børn pr. voksen.

I forhold til forårs-sfo er jeg generelt mest optaget af, at der er uddannet pædagogisk personale, som skaber en hverdag med høj pædagogisk kvalitet. Der er nogle gode eksempler, en del faktisk, rundtomkring i landet, hvor jeg synes forårs-sfo'en giver børnene en god og en tryg overgang til den nye hverdag i skolen, og så erkender jeg, at der også er nogle opmærksomhedspunkter. Jeg synes, det er en vigtig politisk opgave at få udbredt de gode eksempler, så derfor vil jeg godt pege på de steder, hvor pædagogisk personale, som børnene kender godt fra børnehaven, følger med ind i hverdagen i forårs-sfo'en og efter sommerferien også med ind i børnehaveklassen. Det sker faktisk en del steder og er med til at sikre kontinuitet og at få overgangene til at fungere bedre.

Jeg er glad for, at der er mange kommuner, der træffer de her beslutninger, og skoler, der får det til at fungere sammen med børnehaven, og at det er lokale beslutninger, så vi ikke får det reguleret alt for rigidt fra Christiansborg. Det er vigtigt, at der er et kommunalpolitisk råderum, og at den måde, man tilrettelægger det på, er pædagogisk begrundet og velbegrundet, sådan at vi sikrer den bedst mulige overgang til skolen. Tak for ordet.

Hr. Sigurd Agersnap.

Grunden til, at vi interesserer os for det her i SF, er, at vi jo kæmpede længe for at få indført minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, fordi der er brug for en bund under normeringen, for at man kan løfte den pædagogiske opgave, det er at se det enkelte barn og lave et stærkt pædagogisk tilbud. Det, vi snakker om her, er én pædagog til seks børn i børnehavealdersgruppen, og der har vi jo i fællesskab, også med ministerens parti, sagt, at det var vigtigt, at man havde den bund, for at man kunne få pædagogisk kvalitet ind i hverdagen. Men den bund er der ikke, hvis børnene starter i forårs-sfo eller i tidlig sfo.

Ministeren nævner nogle tal. Jeg har ikke fået de tal, når jeg har spurgt ministeriet om tallene, men dem kan jeg måske finde senere. Der er jo ikke samme normering i den tidlige sfo, og der er ingen tvivl om, at når kommunerne er presset på økonomi, og det er de i de her år, bliver den tidlige sfo en måde at slippe uden om det krav til minimumsnormeringer, der ellers er. Det er jo et sted, hvor man faktisk har et billigere tilbud pr. barn, fordi man har en dårligere normering.

Så er ministeren ikke bekymret for, at nu, når minimumsnormeringerne er trådt i kraft i år, kommer vi til at se en lang række steder i landet, hvor man begynder med tidlig sfo eller endnu tidligere sfo? Altså, i dag er det jo i mange kommuner i maj måned, og der er også nogle, hvor det sågar er i april måned, man går over i forårs-sfo'en, men kunne man ikke forestille sig, at en række kommuner ville sige, at er de presset på normeringen, og at der, hvor der er et smuthul i loven, er at sende børnene tidligere i sfo, for så slipper man for minimumsnormeringen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at man i svaret på udvalgsspørgsmål 145 til Børne- og Undervisningsudvalget, som jeg meget gerne vil genfremsende til spørgeren, kan se, at normeringen gennemsnitligt i førskoletilbud på landsplan er opgjort kl. 11.00 om formiddagen til 7,5 barn pr. planlagt pædagogisk personale, og at normeringen er dårligere om eftermiddagen. Men det vil jeg godt lige sikre bliver videresendt til spørgeren.

Så kan jeg også se, at det er cirka halvdelen af dem, der starter i førskoletilbud, som starter den 1. maj, og at det har været nogenlunde stabilt i de sidste 5 år.

Hr. Sigurd Agersnap.

Det er helt okay. Svaret på spørgsmål 145 har jeg, og det ligger tilgængeligt. Jeg forstod det bare sådan, at det var en gennemsnitlig normering, som ministeren talte om, men det var så den her kl. 11-normering, der blev nævnt, og det er en fair præcisering.

Ministeren siger, at det har ligget nogenlunde stabilt i sidste 5 år, og det er rigtigt, at det kun er steget fra 52 pct. i 2017 til 59 pct. i 2022. Men det er jo nu, at minimumsnormeringerne træder i kraft, og derfor er jeg bekymret for, at vi vil se, at på grund af økonomiske hensyn og ikke af pædagogiske hensyn vil mange flere bruge den tidlige sfo-start. Har ministeren overhovedet ikke den bekymring?

Ministeren.

Jeg skal måske lige starte med at sige, at udtrykket nogenlunde stabilt ikke er helt præcist. For i de seneste tal ligger den på 49 pct., men undervejs har den faktisk ligget ret ustabilt. Det er jo rigtigt, at loven om minimumsnormeringer binder binder en del af de kommunalpolitiske råderum, fordi der nu er krav om 1 til 3 og 1 til 6 i dagtilbud. Jo flere beslutninger, vi træffer på Christiansborg, og som binder kommunerne, jo færre steder er der at finde besparelser på det kommunalpolitiske budget, hvis man gerne vil foretage investeringer andre steder. Derfor er jeg også helt generelt meget skeptisk ved, at vi binder yderligere krav ind i lovgivningen, f.eks. minimumsnormeringer i sfo'en eller førskoletibud.

Hr. Sigurd Agersnap for et afsluttende spørgsmål.

Det lyder, som om ministeren taler imod hele grundtanken i minimumsnormeringer. For minimumsnormeringer binder selvfølgelig noget af kommunernes budget, fordi man siger, at det er afgørende, at der er en bund under normeringen, for at

man kan levere pædagogisk højt niveau i både vuggestue og i børnehave. Vi har jo det samme ovre i klasseloftet i folkeskolen, hvor vi også sætter et loft over, hvor mange elever der må være i klassen, fordi man siger, at det er forudsætningen for at kunne levere et niveau, men det gælder ikke for den tidlige sfo-start. Kan ministeren ikke se, at der er et hul mellem to bindinger på de kommunale budgetter?

Ministeren.

Vi har tilsluttet os tanken om minimumsnormeringer, fordi vi mente, at det var væsentligt, at der var et vist antal voksne pr. barn for også at sikre kvaliteten til de mindste børn. Vi er også tilhængere af, at der er et minimumstimetal i dansk i folkeskolen. Det binder jo også kommunalpolitiske ressourcer. Men vi er meget skeptiske over for at blive ved med at finde minimumsstandarder for, hvor mange gange de ældre skal i bad, eller at der skal være så og så mange minimumsnormeringer i sfo'er, eller at man skal lappe cykelstierne så og så mange gange. Så tømmer vi det lokalpolitiske råderum og tømmer byrådssalen for indflydelse og flytter det her ind i Folketingssalen. Vi tror, der bliver truffet dårlige beslutninger, når de bliver truffet længere væk fra borgerne.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til børne- og undervisningsministeren, og jeg byder velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)